Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 51

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 50  |  side 51

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Lægemidler ude af kontrol (10/04-2006)

Otrivin: Vi ved noget du ikke får at vide (10/04-2006)

Otrivin: Næsespray kan give nerveskader (10/04-2006)

Spin fra Lægemiddelstyrelsen (14/02-2006)

Bedre Medicin 2005 og 2006 (14/02-2006)

Forbrugersikkerhed - men ikke via Lægemiddelstyrelsen (13/12-2005)

Meninger for millioner (13/12-2005)

Ambulant tvang (13/12-2005)

Danskerne er skeptiske over for medicin (13/12-2005)

Medicin som sidste valg (13/12-2005)



Lægemidler ude af kontrol

(10/04-2006)

Oplysninger om en stor del af de danske lægemidler er ude af kontrol. Patienterne får forskellige oplysninger om medicin med samme aktive indholdsstof, også kaldet 'synonyme lægemidler', for Lægemiddelstyrelsen har ikke sørget for at koordinere oplysninger fra forskellige producenter.

Det er ikke noget der tales meget om, bortset fra her på siderne, og Lægemiddelstyrelsen har heller ikke haft travlt med at oplyse om at man som forbruger ikke kan regne med at få ordentlig information om de lægemidler man indtager.

I stedet vil styrelsen meget hellere fortælle om sit 'harmoniseringsprojekt' - det lyder unægtelig også bedre end 'ude af kontrol-projekt'. I seneste nummer af Lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev, Indikation, forklares hvorfor synonyme lægemidler har forskellige oplysninger:

Når indlægssedler for synonyme lægemidler kan have forskelligt indhold, skyldes det især, at lægemidlerne er blevet godkendt over en lang periode og gennem forskellige procedurer. Derved er der opstået forskellig information fra lægemiddel til lægemiddel.

Med andre ord, så har Lægemiddelstyrelsen godkendt forskellige oplysninger på ens lægemidler. Information 'opstår' jo ikke bare, den er godkendt - af Lægemiddelstyrelsen.

Forbrugeren kan altså langt fra være sikker på at få de samme oplysninger på lægemidler der er ens. Hvis man som patient ønsker at være lidt bedre informeret end gennemsnittet, så bliver man nødt til selv at studere indlægssedler fra forskellige producenter, og så forsøge at sammenholde oplysningerne.

Det er ikke nogen let opgave, for indlægssedlerne er ikke altid tilgængelige, inden man køber medicinen. Vi mangler en central, autoritativ database over indlægssedler i Danmark, sådan som de har det i andre lande, og derfor er vi overladt til mere eller mindre aktuelle indlægssedler via producenternes hjemmesider og Lægemiddelkataloget Online.

'Ude-af-kontrol'-projektet løber indtil videre frem til år 2008. Problemerne vil dog ikke være løst til den tid, idet harmoniseringen kun omfatter omkring halvdelen af lægemidlerne i Danmark.

Hvis man som forbruger vil have bedre information om sin medicin, er det heller ikke nok at læse de danske indlægssedler. I USA oplyses langt mere detaljeret end i Danmark, så det er en god ide med en hurtig internetforbindelse og en dansk-engelsk medicinsk ordbog. Så kan man også selv, især hvis man har gode venner der er læger, farmaceuter eller statistikere, vurdere om amerikanerne bliver overinformeret, eller om danskerne bliver underinformeret.

Lægemiddelstyrelsen, Indikation, 06/04-2006 : Harmonisering af indlægssedler og produktresuméer


Otrivin: Vi ved noget du ikke får at vide

(10/04-2006)

Forbrugerne får ikke alt at vide, når de køber lægemidler. Det er ikke en uheldig fejl, men en bevidst beslutning fra Lægemiddelstyrelsen.

I forbindelse med Otrivin-sagen, hvor en patient fik nerveskader efter et meget langvarigt forbrug af næsespray, formulerer overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen, princippet for hvad patienterne skal have at vide til Radioavisen fredag 07/4-2006, kl. 12:

Jeg har svært ved at se at en patient kan have nytte af at vide alt. Det man som patient har brug for at vide, det er, hvad er det mest sandsynlige, jeg kan komme ud for.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, er ikke enig:

Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis producenten ligger inde med oplysninger om bivirkninger, og de så ikke oplyser hverken Lægemiddelstyrelsen eller forbrugerne om det.

For at foretage et informeret valg, så skal man jo have alle oplysninger til rådighed om det pågældende lægemiddel, sådan at man kan veje gavnlige virkninger op mod de skadelige virkninger, og se om man rent faktisk vinder noget ved det.

Doris Stenver (DS) uddyber Lægemiddelstyrelsens holdning i et interview på DR's hjemmeside, hvorfra vi citerer:

DS: Altså, jeg vil gerne starte med at sige, at vi også i Lægemiddelstyrelsen har den holdning at informationsmateriale om lægemidler skal give et retvisende billede af de bivirkninger der kan være ved et lægemiddel, men stridens kerne, ikke blot i den konkrete sag, men også mere generelt, drejer sig jo om hvor grænsen går for hvilke oplysninger der bør fremgå af indlægssedlen, og hvilke ikke. Og der har vi i Lægemiddelstyrelsen den holdning, at bivirkninger efter tilsigtet brug af et lægemiddel som hovedregel skal fremgå af indlægssedlen, men teoretisk mulige følgevirkninger efter ekstremt sjældne tilfælde af ekstremt overforbrug af et lægemiddel falder udenfor.

DR: Vi ved at Forbrugerrådets holdning her er at det kan ikke nytte noget bare at tælle hvor mange eksempler der måtte være på uheldige bivirkninger. Man er nødt til at gå ud fra at der er kun få og tilfældigt indrapporterede meldinger om bivirkninger. Så med andre ord, hvis der er den mindste risiko, så bør det stå på sedlen.

DS: Ja, men dertil siger jeg, at Otrivin har været på markedet i mere end 40 år og har været anvendt af millioner, så der er altså tale om et lægemiddel, hvor både forbrugsmønster og bivirkningsprofil er særdeles velkendt, og det er vores indtryk at langt de fleste patienter bruger Otrivin som tilsigtet, og det vil sige i overensstemmelse med anbefalingerne, og at overforbrug og misbrug hører til sjældenhederne.

Lægemiddelstyrelsen vil altså ikke - for Otrivin - advare mod sjældne, men alvorlige bivirkninger, hvis de skyldes et overforbrug. En del af begrundelsen er at lægemidlet har været på markedet i mange år, en anden del af forklaringen er de manglende indberetninger på alvorlige skader og at overforbrug og misbrug formodentlig hører til sjældenhederne.

Men Otrivin er et håndkøbslægemiddel, og det betyder at Lægemiddelstyrelsen netop ikke kan spore hvem der bruger det. Den del af argumentationen kan kun bygge på en formodning. At et lægemiddel har været på markedet i mange år, er ikke nogen garanti for at det er sikkert at bruge. Nogen må have glemt Letigen-sagen. Og at et lægemiddel har mange brugere, er heller ikke et argument der holder. Det duede f.eks. ikke i forbindelse med Vioxx-sagen.

Så argumentationen holder ikke. Den virkelige forklaring på de manglende oplysninger er den holdning, der må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på nuværende og kommende medicinbrugere: Vi ved noget, som du ikke har brug for at vide. Det kommer ikke dig ved, hvilke alvorlige skader du kan risikere, hvis du bruger din medicin forkert.

Det må være en underlig fornemmelse at sidde som producent af et lægemiddel, eller som kontrolmyndighed, og vide at der er mennesker der misbruger lægemidlet med alvorlige skader til følge, og så ikke advare om det.

Radioavisen fredag 07/04-2006, klokken 12

Interview med Doris Stenver på DR


Otrivin: Næsespray kan give nerveskader

(10/04-2006)

Overforbrug af næsespray kan give nerveskader. Producenten ved det, og Lægemiddelstyrelsen ved det, men forbrugerne får det ikke at vide. Det oplyser DR Radioavisen 07/04-2006.

Næsespray må højst bruges 8-10 dage. Ved overdreven brug kan slimhinderne i næsen blive ødelagt, næsen stopper til, og det kan igen føre til et vedvarende forbrug af næsespray.

Overforbrug i lang tid kan føre til polyneuropati, nervebetændelse. Det bekræfter Novartis, der producerer næsesprayen Otrivin. Lægemiddelstyrelsen vil ikke advare om risikoen, da der på verdensplan kun er indberettet fem tilfælde af føleforstyrrelser.

Radioavisen vil gerne i kontakt med personer der har oplevet alvorlige bivirkninger ved brug af næsespray.

En internetundersøgelse, som DR bringer i forbindelse med artiklen, viser at omkring 10 procent af de der har svaret, bruger næsespray hver dag eller flere gange om dagen. Knap hver femte dansker bruger næsespray mindst én gang hver måned.

DR: Næsespray kan give nerveskader - her kan du også kontakte DR

Otrivin indeholder det aktive stof Xylometazolin, lige som næsespray'ene Passagen og Zymelin.


Spin fra Lægemiddelstyrelsen

(14/02-2006)

I DR-programmet 'Apropos...Medicin og sikkerhed', sendt på P1 09/02-2006, kom direktør for Lægemiddelstyrelsen, Jytte Lyngvig, med en række udtalelser der tegner et meget lyserødt billede af medicinvirkeligheden. Udtalelserne viser at styrelsen stadig ikke har lært meget af Letigen-sagen, og at der er stor forskel mellem hvad man siger og hvad man gør. Jeg deltog selv i programmet på et båndet interview.

Ingen fejl i Letigen-sagen!

Jytte Lyngvig forklarede at der ikke skete fejl i Letigen-sagen: 'Min opfattelse er ikke at der skete fejl, men at vi er blevet meget, meget klogere.' Og at der også lå den opfattelse i sagen, at fedme eller bare let overvægt skulle behandles med medicin, en overvejelse man har forladt. Jytte Lyngvig understregede at lægemidler er det produkt i verden der kræver mest dokumentation, at nye lægemidler har dokumentation på europapaller, at vurderingen af fordele og bivirkninger sker i et europæisk samarbejde, og at lægemidler godkendes på et videnskabeligt, og ikke et lemfældigt grundlag.

Det er langt fra hele sandheden, lytterne blev præsenteret for. At der efter Jytte Lyngvigs mening ikke skete fejl i Letigen-sagen, kan man jo anse som betryggende eller foruroligende, alt efter om man er ansat i Lægemiddelstyrelsen eller man er forbruger. Nogle få klip fra Letigen-sagen:

Gamle lægemidler - spinkel dokumentation

Hvor meget klogere er Lægemiddelstyrelsen så blevet?

Der er fortsat et meget stort antal lægemidler i Danmark der er godkendt på et grundlag, der aldrig ville blive accepteret i dag. Her er der bestemt ikke tale om dokumentation på europa-paller. Lægemidler der er godkendt for mange år siden, på vilkår der i dag er ville være uacceptable, sælges altså fortsat i stort antal i Danmark. Begrundelsen er blandt andet - som for Letigen - at sikkerheden dokumenteres ved manglen på indberetninger af bivirkninger. Samtidig med at det er en kendt problemstilling at antallet af indberetninger kun udgør en brøkdel af det samlede antal tilfælde.

Bivirkninger der ikke kommer danskerne ved

Bivirkninger, der er kendt i andre lande, finder ikke altid vej til de danske produktresumeer. Det har vi dokumenteret til overflod på Bedre Medicin. Men denne praksis fortsætter alligevel. En del af de bivirkninger der er kendt i udlandet, beskrives enten ikke i Danmark, eller også nedtones risikoen. Det samme skete i Letigen-sagen.

Slankemedicin

Hvad angår slankemidler, så er opfattelsen ikke ændret så meget som Jytte Lyngvig antyder.

Det fremgik tydeligt af Letigens dokumentation og markedsføringsmateriale, at pillerne skulle bruges i kombination med kostomlægning og motion. Der var altså ikke tale om udelukkende medicinsk behandling. Der er stadig godkendte slankemidler på markedet herhjemme, så tanken om at bruge medicin som en del af behandlingen mod overvægt er ikke forladt. Men det er rigtigt at der ikke bliver solgt slankemedicin i samme omfang som tidligere. Det kan blandt andet skyldes at forbrugerne og lægerne er blevet opmærksomme på at virkningen af slankemedicinen ikke er ret stor, en oplysning der iøvrigt ikke fremgik af produktresumeet for Letigen, men som kom frem under Letigen-sagen.

Det er de andres skyld

Jytte Lyngvigs udtalelse om at godkendelsen af lægemidler foregår på et videnskabeligt, og ikke et lemfældigt grundlag, fik journalisten til at spørge om hvorfor styrelsen så ikke opdagede bivirkningerne ved Letigen, inden det kom på markedet. Jytte Lyngvig svarede at det blandt andet skyldtes manglen på indberetninger: 'Det er vi jo meget kede af, fordi den eneste måde vi kan få mulighed for at vide noget, det er hvis der er nogen der fortæller os det.'

Igen fralægger Lægemiddelstyrelsen sig ansvaret. Man kunne finde bivirkningerne i de internationale videnskabelige tidsskrifter og oplyse om dem. Man kunne checke produktresumeerne op mod oplysninger fra andre lande, og på den måde kontrollere at alt var med. Og når man ved at systemet for indberetninger af bivirkninger fungerer så dårligt, hvorfor får det så lov til at fortsætte stort set uændret år efter år? Hvem har ansvaret for at få skabt et indberetningssystem der fungerer?

Et regneark på 1000 sider

Jytte Lyngvig fortæller endvidere i udsendelsen at hun er principielt enig i at alle oplysninger på lægemidler skal være tilgængelige, men at det også er vigtigt at oplysninger bliver gjort let tilgængelige: 'Det er ikke særlig oplysende for alle at få et regneark på 1000 sider som man så selv kan finde rundt i. ... Jeg har i virkeligheden meget større ambitioner end bare at lægge alt ud.'

Inden ambitionerne vokser ind i himlen, kunne Lægemiddelstyrelsen blot starte med at offentliggøre de bivirkninger der er kendt på medicinen i andre lande også. Det kræver ikke et regneark på 1000 sider, heller ikke for at tilføje en oplysning om hvor godt medicinen virker. Fakta er, at vi stadig ikke kan stole på at de informationer vi får fra Lægemiddelstyrelsen beskriver den kendte risiko ved at indtage et lægemiddel. Det er blandt andet derfor danskerne er så skeptiske over for medicin.

---

Udsendelsen 'Apropos...Medicin og sikkerhed' tog udgangspunkt i Altinget.dk's undersøgelser fra sidste år, der viste at danskerne er skeptiske overfor indtagelse af medicin, og forsøgte at besvare spørgsmålet 'Ved vi nok om sikkerheden ved at bruge medicin?'

I udsendelsen medvirkede direktør for Lægemiddelstyrelsen, Jytte Lyngvig, sundhedsfaglig medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Ole Eckhardt Poulsen, redaktør af www.bedremedicin.dk, Johnny Boesen. Tilrettelæggelse: Bjarke Stender og Gitte Førby.

Hør hele udsendelsen on-line: DR P1: Apropos...Medicin og sikkerhed (09/02-2006)

Dokumentation for Letigen-sagen: www.slankogsyg.dk

Mere om danskernes skepsis over for medicin: Bedre Medicin: Danskerne er skeptiske over for medicin (13/12-2005)


Bedre Medicin 2005 og 2006

(14/02-2006)

Så er Bedre Medicin endelig klar med første opdatering i 2006. Velkommen igen til alle vores læsere, som der bliver flere og flere af. I 2005 havde vi omkring 3.500 unikke læsere pr. måned, og i løbet af året blev der læst over 100.000 sider på Bedre Medicin - en fordobling i forhold til året før.

Vi er i gang med tredje årgang af Bedre Medicin, og det bliver muligvis den sidste, med mindre der dukker sponsorer op der vil betale for et kritisk forbrugerperspektiv på medicin. Siderne vil fortsat være gratis at læse, men de er desværre ikke gratis at skrive.

Der er nu over 500 artikler på Bedre Medicin, der dokumenterer væsentlige problemstillinger i forbindelse med medicin. Men på to helt afgørende områder er systemerne ikke blevet ændret:

Lægemiddelstyrelsen synes ikke der er grund til at de danske forbrugere skal informeres lige så godt om medicin som i USA. Forklaringen må være at der gives for mange oplysninger i USA. Stakkels amerikanere. Heldige danskere, der ikke behøver at bekymre sig om sjældne bivirkninger, der tilsyneladende kun rammer amerikanere.

Medicinproblemer bliver stadig opfattet som knyttet til det enkelte lægemiddel. Men det system, der godkendte Letigen og Vioxx, er jo det samme system der har godkendt resten af lægemidlerne. Bedre Medicin vil derfor i 2006 sætte endnu større fokus på de systemmæssige problemer ved at bringe flere dybdegående og perspektiverende artikler frem for mange, mindre nyhedsartikler.

Tak til det uopslidelige netværk der i 2005 har hjulpet Bedre Medicin med tips, gode ideer, faktuelle oplysninger og inspirerende diskussioner.


Forbrugersikkerhed - men ikke via Lægemiddelstyrelsen

(13/12-2005)

Børn udsættes for unødvendig risiko for forgiftning med smertestillende medicin. Lægemiddelstyrelsen har godkendt tre produkter med flydende paracetamol: Panodil Junior med jordbærsmag, Pamol Mikstur med anisolie og lakridssmag, og Pinex Junior med jordbærsmag.

Hvis indholdet i de små flasker indtages på én gang, er det nok til at give forgiftningsrisiko for børn der vejer under 20 kg. Og det sker faktisk, at mindre børn får fingre i flaskerne og drikker løs af den velsmagende medicin. Det er nemlig kun Panodil Junior der er forsynet med børnesikret skruelåg!

Reservelæge Thomas Kongstad, Hillerød Sygehus, gjorde opmærksom på problemet i Ugeskrift for Læger (UfL) 21/11-2005, og opfordrede til at indskrænke brugen af de præparater, der ikke er børnesikrede, indtil forholdene bliver bragt i orden.

Produktchef Annette Skov fra Nycomed, der fremstiller Pamol Mikstur, svarede i samme nummer på kritikken. Produktchefen understreger 'at det er forældrene der har det endelige ansvar for at sikre at deres børn ikke har uhindret adgang til nogen form for medicin'. At 'vores produkter skal være nemme at anvende, og risikoen for forkert anvendelse skal være minimal'. Og at Nycomed tager henvendelsen meget alvorligt og nu har iværksat en undersøgelse der skal afdække problemets reelle omfang.

Seniorproduktchef Anita Fiksdal fra Alpharma, der fremstiller Pinex Junior, svarede også på kritikken. Af svaret fremgår at Alpharma er opmærksomme på problemet og allerede i starten af 2005 igangsatte et projekt med at skifte til børnesikret skruelåg, og at de børnesikrede flasker vil være på markedet i slutningen af november 2005.

To uger senere følger administrerende direktør Bent Kjærsgaard, Nycomed, op på sagen. Bent Kjærsgaard skriver i UfL at Pamol Mikstur vil blive forsynet med børnesikret låg, og at den nye flaske vil være på markedet i februar 2006.

---

Vi hører det gang på gang. Gode, sikre produkter. Sikkerhed og effektivitet. At der skal passes på forbrugerne. Og virkeligheden?

Det var ikke Lægemiddelstyrelsen, der rejste dette sikkerhedsproblem, men en læge der gav sig tid til at skrive et debatindlæg.

Børnesikring af velsmagende medicin der er beregnet til små pilfingrede børn er ikke nogen selvfølge for producenterne inden produktet havner på apotekernes hylder. Det er jo også rigtigt at det er forældrene der har det endelige ansvar. Og så er det bare ærgerligt hvis noget går galt. Det er jo ikke producentens ansvar.

Lægemiddelstyrelsen, der både har en 'mission' og en 'vision' om sikre sundhedsprodukter, har godkendt produkterne uden børnesikring. Ingen ved om denne praksis ville være fortsat, hvis det ikke havde været for debatindlægget i Ugeskriftet.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der ingen advarsler om de ikke-børnesikrede paracetamol-miksturer.


Meninger for millioner

(13/12-2005)

Mindst 130 toneangivende sygehuslæger har bijobs for lægemiddelindustrien. Det skriver Mandag Morgen 28/11-2005. Industrien betaler lægerne for at forske, holde foredrag, undervise kolleger, skrive informationsmateriale og besvare spørgsmål på hjemmesider.

Industrien bevæger sig fra direkte markedsføring til indirekte, som beskrevet i et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet:

Industrien yder i stadigt stigende omfang økonomisk støtte til efteruddannelse af sundhedspersoner, herunder især støtte til videnskabelige selskaber (ofte via forhøjet kontingentbetaling) og til afholdelse af informationsmøder, årsmøder, konferencer, kongresser mv. Sponsorering sker først og fremmest til lokaleleje, honorar og rejseudgifter til foredragsholdere, deltagerbetaling samt diverse repræsentationsudgifter. Nogle aktiviteter er rene reklamefremstød for at fremme salget af virksomhedernes egne produkter – fortrinsvis de nye og dyrere lægemidler. Andre er 'rent' faglige og videnskabelige arrangementer afholdt af videnskabelige selskaber. En del aktiviteter har et blandet indhold af reklame, information, uddannelse, repræsentation og underholdning.

Læger sælger godt, og industrien koncentrerer sin kommunikationsindsats om særligt vigtige læger, som er toneangivende på deres område, såkaldte key opinion leaders. De støttes med penge til forskning, uddannelse og informationsvirksomhed, og sidder tit i selskabernes rådgivende paneler, advisory boards. Lægerne sælger godt fordi de er troværdige, og i USA har Merck beregnet at for hver dollar der blev investeret i et lægeforedrag, fik firmaet 3,66 dollar tilbage; foredrag fra firmaets egne ansatte gav kun pengene 1,96 gange igen.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet bruger medicinalindustrien omkring 1 milliard kroner årligt på markedsføring i Danmark. Lægemiddelindustriforeningen kan dog ikke genkende det tal.

---

Kilde: Mandag Morgen nr. 41, 2005: Medicinalindustrien satser på meningsdannere.


Ambulant tvang

(13/12-2005)

Sundhedsministeriet har fået lavet en rapport der anbefaler forsøg med ambulant tvang i psykiatrien. Alvorligt syge sindslidende, der ikke vil i behandling, skal med tvang kunne hentes ind på sygehuset, tvangsmedicineres og sendes hjem igen.

Rapporten, der er udarbejdet af Rambøll Management, påstår at der er gode erfaringer med ambulant tvang i andre lande, men dokumentationen holder ikke, påviser Amtsrådsforeningens blad MANDAT.

Læs de to fremragende artikler:

Tvivl om tvang (MANDAT nr. 10, 2005)

"Erfaringer taler for ambulant tvang" (MANDAT nr. 10, 2005)

og opfølgning:

Tvangslov møder modstand (MANDAT nr. 11, 2005)


Danskerne er skeptiske over for medicin

(13/12-2005)

Seks ud af ti danskere er generelt skeptiske over for indtagelse af medicin. Det viser en undersøgelse fra Altinget.dk, og den viser også at ni ud af ti danskere opfatter det som postivt at lægemiddelforbruget i Danmark er lavere end i det meste af Europa.

Forbrugerredegørelsen 2005 bekræfter at der er noget galt med markedet for receptpligtig medicin. Redegørelsen, der er udgivet af Forbrugerstyrelsen, bedømmer 51 markeder på gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold, og her kommer receptpligtig medicin ind på plads nummer 50. Kun markedet for autoreparationer klarer sig ringere.

Det er jo logisk nok. Vi får ikke at vide hvor godt medicinen virker, vi får ikke fuld information om bivirkningerne, og både myndighederne, patientforeningerne, lægerne og apotekerne har interessekonflikter i forhold til industrien.

Altinget.dk: Danskerne er skeptiske over for medicin (09/11-2005)

Forbrugerstyrelsen: Forbrugerredegørelse 2005


Følgende indlæg fra Bedre Medicin blev bragt på Altinget.dk:

Selvfølgelig er danskerne pille-skeptiske

Af Johnny Boesen, redaktør af www.bedremedicin.dk

Seks ud af ti danskere er skeptiske over for indtagelse af medicin. Det viser Altingets undersøgelse 9. november, og det bekymrer eksperterne. Men det er en naturlig reaktion på et system der misinformerer patienterne.

Ingen ville købe en bil uden på forhånd at vide, cirka hvor langt den kørte på literen. Men når det drejer sig om medicin, er situationen anderledes. Der står sjældent på medicinen hvor godt den virker. Den 'virker' bare.

De reelle tal oplyses sjældent. Hvis for eksempel 6 ud af 10 patienter bliver raske ved at tage et lægemiddel, og kun 4 ud af 10 bliver raske ved at tage snydemedicin (placebo), så skal der behandles 10 patienter for at gøre 2 raske.

Antallet af patienter der skal behandles for at gøre 1 patient rask, kaldes NNT (Number Needed to Treat), og det tal er jo netop udtryk for, hvor godt man kan forvente, at medicinen virker. Her er NNT 5, men tit er forholdet langt højere.

Patienter har sjældent adgang til NNT-forholdet. De får blot at vide at medicinen 'virker', og mange patienter oplever derfor til deres store overraskelse, at medicinen ikke virker, eller at den kun giver bivirkninger.

Chancen for helbredelse skal så vejes op mod risikoen for bivirkninger, set i forhold til hvor alvorlig sygdommen er. Her ser vi gang på gang, at risikoen for bivirkninger nedtones, eller helt udelades. Letigen, lykkepiller til børn, Vioxx, og de næste skandaler kommer med sikkerhed.

Er der noget at sige til, at man bliver skeptisk?

Patientforeningerne, der skulle fungere som patienternes uafhængige advokater, er tæt forbundet med medicinalindustrien.

Et eksempel er Kræftens Bekæmpelses brochure om brystkræft, der er sponsoreret af Roche, der fremstiller Herceptin - det brystkræftmiddel, der er blevet så kraftigt promoveret af Kræftens Bekæmpelse.

Det kan godt være en fornuftig beslutning, men - kalder den ikke på en sund og naturlig skepsis?

Lægerne, der skulle fungere som patienternes uafhængige rådgivere, får en stor del af deres efteruddannelse betalt af medicinalindustrien, og mange læger har direkte interessekonflikter i forhold til industrien.

En undersøgelse fra 2004 viser, at praktiserende læger kun i hvert tredje tilfælde oplyser patienter om alvorlige og hyppige bivirkninger.

Lægemiddelindustriens brug af statistik er tit direkte vildledende.

Lad os tage et lægemiddel, der kan nedsætte risikoen for en sygdom fra 5 til 4 procent - en forbedring på ét procentpoint.

Men industrien vil typisk tale om en virkning på 20 pct. Rent matematisk har industrien ret; rent kommunikationsmæssigt bliver patienterne vildledt.

Danskerne, blandt verdens flittigste brugere af mobiltelefoner og trådløst internet, er ikke teknologiforskrækkede.

De er blot skeptiske over for medicin.

Hvis vi fik reel oplysning om, hvor godt medicinen virker, reel oplysning om bivirkninger, hvis vi havde patientforeninger, læger og apoteker uden mere eller mindre skjulte interessekonflikter, og hvis vi ikke blev bombarderet med medicinsk spin fra industrien, så havde vi ikke grund til at være så skeptiske.

Altinget.dk: Selvfølgelig er danskerne pille-skeptiske (11/11-2005)


Medicin som sidste valg

(13/12-2005)

Praktiserende læge og medstifter af Læger uden Sponsor, Inga Marie Lunde, advarer mod at være for hurtig til at skrive recepter ud. I stedet skal lægen sammen med patienten først finde ud af hvilke ikke-medicinske løsninger der kan bruges.

Det er en løsning som patienterne er glade for, og den fører til mindre brug af medicin. Patienterne bliver sparet for unødvendige udgifter til medicin og for risikoen for bivirkninger. Patienterne bliver ikke forhindret i at få medicin, hvis det er nødvendigt, men i de fleste tilfælde viser det sig at der ikke blev brug for medicinsk behandling. Og de ikke-medicinske løsninger har bedre langtidsværdi.

Inga Marie Lunde:

En anden konsultationsstrategi

Det opleves som et stort privilegium at få lov at fungere som praktiserende læge i en tid, hvor vi kan tilbyde patienter mange flere og meget mere effektive farmakologiske behandlinger end tidligere. Men det kan opleves som et endnu større privilegium at arbejde i en fortsat patientkontakt, som betyder at vi sammen med patienten, altid kan drøfte de mulige ikke-farmakologiske løsninger, før en farmakologisk behandling iværksættes. Det giver begge parter tryghed, at medicinindtagelsen når som helst kan påbegyndes, hvis de non-farmakologiske tiltag viser sig ikke at slå til.

Patienterne udtrykker spontant tilfredshed med disse drøftelser. Og det er en meget enkel almen konsultations-strategi, som i øvrigt også tydeligt kan ses på det gennemsnitlige medicinforbrug i praksis. Patienter er blevet sparet, både for mange unødvendige medicinudgifter og for de betydelige bivirkningsrisici, vi tit først bliver gjort bekendt med, når skaderne er sket. Indholdet i samtalerne om at afprøve de non-farmakologiske muligheder først, giver i regelen også begge parter en langt dybere forståelse af helbredsproblemets sammenhæng med livssituationen. Og afslutningskommentaren om "at vi jo når som helst kan iværksætte den farmakologiske behandling" er vigtig for begge at skilles med. Den beslutning kan træffes på et øjeblik. Det kræver blot en telefonisk tilbagemelding om at "det går ikke uden", eller at der medgives en recept, som patienten melder tilbage om der blev brug for. I de fleste tilfælde er tilbagemeldingen, at der ikke blev brug for den farmakologiske behandling. Formentlig fordi vi meget tit bliver konsulteret om selvlimiterende sygdom, eller pga frygt for at lette symptomer udvikler sig, så de vil forhindre planlagte aktiviteter i de kommende dage.

Inga Marie Lunde: En motorcykel og et uafhængigt netværk (09/10-2005)





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 50 |  side 51