Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 50

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 49  |  side 50  | side 51

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Boganmeldelse: Brystkræft: Sådan overlever du (07/11-2005)

Elektroniske indlægssedler (07/11-2005)

Overpris på medicin (07/11-2005)

Hostemedicin? - Jo tak, så gerne... (07/11-2005)

Boganmeldelse: Patienthåndbog (17/10-2005)

Nikotintyggegummi som nydelsesmiddel (17/10-2005)

Dårlige indlægssedler (17/10-2005)

Herceptin og procedurer (07/10-2005)

Forbud mod at tale om bivirkninger (07/10-2005)

Det var medicinen der slog mig ihjel... (07/10-2005)


Boganmeldelse: Brystkræft: Sådan overlever du

(07/11-2005)

Brystkræft: Sådan overlever du er en bog der fjerner illusioner. Maria Cuculiza, der er journalist, beskriver sine egne oplevelser med det danske sundhedsvæsen, efter hun for fem år siden fik konstateret en aggressiv form for brystkræft:

Når jeg overhovedet lever i dag, er det ikke takket været det danske sundhedsvæsen.

At jeg er i live, er på trods af sundhedsvæsenets ventelister, lægers fejl, private og offentlige hospitalers sløseri, manglende dygtighed og magtmisbrug. Og alene i kraft af egen foretagsomhed og ikke mindst udenlandske lægers og venners hjælp.

Maria Cuculiza's beskrivelse af sit eget behandlingsforløb er uhyggelig læsning. Kampen for at få indflydelse på sin egen behandling. Kampen for at få ordentlig information om behandling og bivirkninger. Og det er kampe der skal kæmpes samtidig med en livstruende sygdom. En umenneskelig opgave, som lykkedes på trods af systemet.

Her kunne historien have sluttet, men det er faktisk først her den begynder for alvor. Maria Cuculiza går i gang med omfattende research for at finde ud af hvad der ligger til grund for den danske behandling af brystkræft. Og interessekonflikterne vælder frem. Her er blot et enkelt citat fra bogen:

Vores ret til informeret samtykke trædes nok hårdest og hyppigst under fode, når det handler om oplysninger om bivirkninger.

Kræftens Bekæmpelses 25 siders hefte til kvinder med brystkræft - sponsoreret af medicinalfirmaet Roche - er et godt eksempel på en ellers vigtig information, som hverken er uafhængig, troværdig eller fyldestgørende.

Pjecen, som er lavet i et samarbejde mellem en af de helt store producenter af brystkræftmedicin, Roche, Kræftens Bekæmpelse og to af Danmarks toneangivende onkologer, professor, dr.med. Mogens Blichert-Toft og dr.med. Henning Mouridsen, er larmende tavs om de mest alvorlige bivirkninger og de beskedne behandlingsresultater.

F.eks. informerer den sponsorerede pjece ikke om:

  • at uafhængige undersøgelser viser, at bestrålede kvinder over 50 år lever kortere end de, som ikke har fået stråler - og at strålerne kan give dødelige skader på hjerter og lunger
  • at antihormonmedicinen Tamoxifen gavner mindre end en fjerdedel af dem, der får pillerne - og at det samme medikament giver hver tredje kvinde depressioner
  • at kemobehandling gavner mindre end en femtedel af dem, der får det - og at nogen dør af selve behandlingen

Alt for optimistiske løfter, misbrug af statistik og nedtoning af bivirkninger er gennemgående - og dokumenterede - problemstillinger i bogen. Det er nødvendigt at have denne viden for at kunne forholde sig kritisk til sin egen behandling og for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og her er der praktisk hjælp at hente, da bogen indeholder mange oversigter med helt konkrete spørgsmål man bør stille som patient.

Der er kritiske og analyserende kapitler om biopsi, mammografi-screening, kemoterapi, strålebehandling, Tamoxifen, Femar, Herceptin, alternativ behandling og hjælp til selvhjælp. Og et godt set kapitel om kommercialisering af brystkræft, der er blevet 'hip og trendy kvindesag'.

Bogen er veldokumenteret, og der er mere end tre sider med kildehenvisninger. Disse er dog generelle, og selv om det i de fleste tilfælde vil være muligt at finde frem til de undersøgelser, bogen bygger på, så ville det have været et ekstra plus med direkte kildeangivelser, sådan som det gøres i de videnskabelige tidsskrifter.

Basale problemstillinger som interessekonflikter, mangel på uafhængig forskning, og mangel på uafhængig information, går igen på andre behandlingsområder end brystkræft, og derfor er bogen væsentlig, ikke kun for brystkræftpatienter, men for alle der beskæftiger sig med sygdom og sundhed, enten professionelt, som patient eller som pårørende.

Maria Cuculiza fortjener en pris for at have skrevet denne bog.

---

Brystkræft: Sådan overlever du er udgivet på Ekstra Bladets Forlag og koster 199 kroner.

Følg også med i Maria Cuculiza's weblog på Ekstra Bladet


Elektroniske indlægssedler

(07/11-2005)

Inden for et år vil alle indlægssedler på receptpligtig medicin være elektroniske i USA, og ændringen kommer også til at gælde for håndkøbsmedicin.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har simpelthen forlangt at producenterne indsender elektroniske versioner af indlægssedlerne til en central, offentlig database. Indlægssedelerne vil dermed omgående kunne opdateres, når der bliver tilføjet nye advarsler på et lægemiddel.

The New York Times: FDA Requires Electronic Drug Labels (02/11-2005)

CNN: FDA orders digital drug labels (02/11-2005)

Bedre Medicin:

Det er et stort fremskridt for både læger og patienter at informationen bliver lagt online og vil være aktuel. Det er heller ikke en uoverkommelig opgave - i USA - hvor databasen kommer til at indeholde omkring 9.000 receptpligtige lægemidler. Det kan gøres på et år.

Herhjemme er det meget, meget vanskeligere. I oktober 2003 foreslog Bedre Medicin at der blev oprettet en central, autoritativ database over indlægssedler: Bedre Medicin: Forældede indlægssedler på nettet.

Trods de gode argumenter er der endnu intet sket. Forbrugerne må fortsat leve med risikoen for at få forældede informationer, hvis de ønsker oplysninger på dansk.

Den amerikanske database findes på National Library of Medicine (NLM): Daily Med, og indeholder i øjeblikket kun 1 indlægsseddel. NLM udgiver også MedlinePlus med oplysninger om lægemidler: MedlinePlus: Drug Information.


Overpris på medicin

(07/11-2005)

Der er ikke altid sammenhæng i prisen på medicin. Nogle gange er prisen pr. tablet højere, når man køber mindre pakninger, andre gange er den lavere. Det skriver Politiken 31/10-2005.

For eksempel koster blodtryksmedicinen Amlopidin 0,99 kr pr. tablet hvis man køber 100 tabletter, men 4,77 pr. tablet hvis man køber 200 tabletter. Blodtryksmedicinen Ramipril koster 9,15 for 1 tablet med 10 mg, og 1,80 hvis man køber de 10 mg fordelt på 2 tabletter á 5 mg. Skal man købe smertemedicinen Dolol, kan man få 50 kapsler for 44,80 eller 100 kapsler for 38,40. Kolesterolmedicinen Simvastatin koster 58,50 for 28 tabletter og 61,95 for 56 tabletter.

Prisforskellene, der kan nå op på næsten 10 gange, har konsekvenser for både patienter og for samfundet. Alene i Roskilde Amt var patienternes og sygesikringens ekstraudgifter for 62 patienter, der i årets første otte måneder havde købt Amlopidin i store pakninger, oppe på næsten 50.000 kroner.

Chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, citeres:

Det er nogle mærkelige priser. Man kan undre sig over, at de vil være det bekendt.

Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, citeres:

Det er iskold priskalkulation fra industriens side.

Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er utilfredse med de store prisforskelle, skriver Politiken 01/11-2005.

Industrien forsøger at forklare prisforskellene med henvisning til at det er konkurrencesituationen der sætter prisen på lægemidler. Det fremgår af et interview i Politiken 31/10-2005, hvor journalist Hans Drachmann med stor tålmodighed forgæves forsøger at få enkle svar på en række helt konkrete spørgsmål. Det er nok årets mest morsomme interview om medicin: Politiken: Medicinalindustri forsvarer uklar prissætning.

Lægemiddelstyrelsen iler til undsætning for de udplyndrede patienter 01/11-2005, med en detaljeret vejledning om hvordan patienterne selv kan undersøge priserne på lægemidler via www.medicinpriser.dk.

Så patienterne bliver altså ikke ladt i stikken. De kan selv finde priserne på medicinen, og derefter indgå i en konstruktiv dialog med apoteket og lægen om hvilke pakningsstørrelser de aktuelt skal købe. De skal bare have adgang til en computer med internetforbindelse.

Men der er en mere enkel løsning på vej. Politiken skriver 07/11-2005, at der efter et møde i sidste uge er enighed mellem Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen om at der skal findes tekniske løsninger på problemet, sådan at apotekernes computere giver besked hvis der findes en billigere pakning.

---

Kilder:

Politiken: Medicinpriser snyder patienter

Politiken: Folketinget kræver svar på høje medicinpriser

Politiken: Medicinalindustri forsvarer uklar prissætning

Lægemiddelstyrelsen: Sådan finder du det billigste lægemiddel

Politiken: Medicinfidus skal stoppes

Bedre Medicin:

Allerede i foråret 2003, altså for mere end to år siden, skrev Jyllands-Posten en artikel om at der er millioner at spare på at købe små medicinpakninger. Dengang blev prisforskellen også forklaret med 'meget intensiv konkurrence'. Dengang var der også en magtfuld politiker der var utilfreds: Bedre Medicin: Køb stort ind og betal meget mere (14/04-2003)

Denne gang er det tilsyneladende lykkedes at få gjort noget ved problemet. Alt hvad der skulle til var et par grundige artikler i Politiken. Det er tankevækkende, at et så åbenlyst og kendt problem ikke bliver løst, før der bliver sat fokus på det i medierne.


Hostemedicin? - Jo tak, så gerne...

(07/11-2005)

Så er det igen blevet tid til at fastslå at hostemedicin virker og ikke virker på samme tid. Den stakkels, gamle medicin har været diskuteret i flere år nu, og godtroende danskere bruger stadig over 100 millioner kroner om året på hostemedicin.

Forbrugerrådet finder det dybt problematisk at hostemedicinen stadig kan købes. Lægemiddelstyrelsen fortæller igen i år at medicinen ikke kan trækkes tilbage fra markedet. Sådan er det i år, lige som sidste år. Og sådan vil det nok også være i de kommende år. Men alligevel, der er afgørende nyt i 2005-debatten:

Apotekerne, der tidligere har været kritiske over for ihvertfald en del af hostemidlerne, har til gengæld antaget en langt mere praktisk holdning til hostemedicin. Ikke fordi de skal tjene penge; der er blot ingen grund til at rådgive kunderne, med mindre de direkte beder om det.

Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, citeres i Politiken 24/10-2005:

Apoteket giver en rådgivning om hostemedicinen, hvis kunden indgår i en dialog med ekspedienten. Men går man op til kassen og beder om 20 Dexofan (hostetabletter, red.), så får man dem.

Niels Kristensen understreger over for Politiken at det ikke drejer sig om at tjene penge. Apotekerne har nemlig ikke nogen økonomisk interesse i at danskerne køber meget hostemedicin. Og apotekerne er gode nok til at informere, selv om der købes hostemedicin for et trecifret millionbeløb, siger Niels Kristensen til Politiken:

Det er vi, men vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Omvendt skal vi passe på med at gøre befolkningen dummere, end den er. Mange oplever jo, at hostemidlerne har en effekt. Og så har jeg svært ved at se problemet i, at de bruger dem.

---

Kilder:

Politiken: Hostesaft er spild af penge men vi køber den stadig (24/10-2005)

Politiken: Baggrund: Det er vanskeligt at forbyde tvivlsom medicin (24/10-2005)

B.T.: Hostesaft er spild af penge (24/10-2005)

Lægemiddelstyrelsen: Hostemidler - virker de eller virker de ikke? (24/10-2005)

Baggrund: Bedre Medicin: Hostemedicin

Bedre Medicin:

Som kunde på apotekerne skal man nu aktivt bede om rådgivning hvis man køber Dexofan. Det problem har man ikke i Sverige. Her er tilsvarende produkter forbudt og kan ikke engang købes på recept, blandt andet på grund af risiko for misbrug.

Det bekymrer tilsyneladende ikke Apotekerforeningen, der ikke ser noget problem i at sælge hostemedicin, hvis bare forbrugerne oplever en effekt. Mon vi også kan forvente pulvere fra næsehorn mod impotens? Der er mange mennesker, globalt set, der oplever at den slags pulvere har en effekt.

Hvis apotekerne ikke går aktivt ind på forbrugernes side og forholder sig kritisk til de produkter der er til salg, hvad skal vi så med apotekerne? Befolkningen er jo ikke dummere end den er, og mon ikke den efterhånden vil finde ud af at den lige så godt kan købe medicinen over internettet, hvor der heller ikke er nogen kritisk rådgivning.

Uden aktiv rådgivning på apoteket er der jo ingen grund til at vente i køen.


Boganmeldelse: Patienthåndbog

(17/10-2005)

Patienthåndbog, der udkom sidst i september 2005, er en opslagsbog på godt 200 sider, der kan være til stor hjælp når man har brug for at kende sine rettigheder i forhold til sundhedsvæsenet.

På 200 sider kan bogen ikke give en udtømmende behandling af alle de emner den tager op, men opslagene er generelt gode, og der er henvisninger til adresser, telefonnumre, websider og lovgrundlag, så det er let at finde yderligere information, hvis det er nødvendigt.

Patienthåndbog indeholder også en del større afsnit, for eksempel er der hele seks sider der beskriver patientens ret til information, tolv sider om Patientforsikringen og Patientklagenævnet, og godt tre sider om aktindsigt.

Der er to sider med gode råd ved hospitalsindlæggelse, seks siders oversigt over hyppigt brugte ord i sygehusjournaler, og hele femten sider med eksempler på breve til myndighederne.

Afsnittet med gode råd ved hospitalsindlæggelse burde være obligatorisk læsning for både patienter, pårørende og sygehuspersonale. Der er så meget der kan gå galt, og det er så lidt der skal til for at forhindre det.

Bogen er primært organiseret som en opslagsbog, og det kan være lidt vanskeligt på forhånd at vide hvad man har brug for at læse. Her kunne det være rart med nogle flere generelle oversigter der viser vej videre ind i bogen, i lighed med afsnittet om gode råd ved hospitalsindlæggelse.

Der er et stort afsnit om patientrettigheder ved medicinske forsøg, men ellers er der kun få afsnit om medicin. Det er rimeligt nok, for bogens primære fokus er patientrettigheder, og problemstillinger om medicin omtales også i flere andre afsnit.

Under 'Indlægsseddel' gøres blandt andet opmærksom på at oplysninger på indlægssedlen kan være forældede.

Under 'Plejehjem' kan man også finde problemstilliger og konkrete råd om medicin:

Medicinering af plejehjemspatienter giver ikke sjældent anledning til kritik fra de pårørendes side, idet disse kan opleve, at kontakten til deres pårørende bliver hæmmet af for megen (og ofte) sløvende medicin. I første omgang bør de pårørende rejse dette problem over for plejehjemslederen, og hvis dette ikke giver et tilfredsstillende resultat, kan man rejse det over for den læge, som udskriver medicinen. Dette vil i mange tilfælde være den praktiserende læge, som plejehjemsbeboeren havde forud for overflytningen til plejehjemmet.

Og et enkelt af de 17 gode råd ved hospitalsindlæggelse lyder sådan her:

Tjek din medicin for at undgå fejlmedicinering. Hør om præparaternes dosis, virkning og bivirkning og tag medicinen op til revision indimellem sammen med lægen. Vær sikker på, at man husker at give dig også din normale medicin fra før indlæggelsen, eksempelvis insulin for sukkersyge. Fortæl også, hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet.

Bogen omtaler og henviser flere steder til Netdoktor.dk, som er et kommercielt site, men nævner ikke den uafhængige og gode patientinformation på Medicin Med Fornuft. Det må skyldes en forglemmelse.

Alt i alt lever bogen fint op til sit primære formål, at vejlede og støtte patienterne i forhold til sundhedsvæsenet.

Patientbogen er skrevet af Lone Scocozza, der er professor i folkesundhed og medlem af Patientklagenævnet, og af Karsten Skawbo-Jensen, der er cand. phil. og formand for Patientforeningen Danmark. Patientbogen er udgivet på Gads Forlag og koster 199 kroner, samme pris som for en pæn buket hospitalsblomster.


Nikotintyggegummi som nydelsesmiddel

(17/10-2005)

Apotekerforeningen tager afstand fra sundhedsministerens forslag om at tillade salg af nikotintyggegummi fra cafeer, restauranter og diskoteker. Det skriver Apotekerforeningens blad Farmaci nr. 10-2005.

Niels Kristensen, formand for Apotekerforeningen:

Nikotintyggegummi er beregnet til at blive brugt i en begrænset periode og til at hjælpe rygere ud af nikotinafhængighed. Jeg synes, det er et helt forkert signal at sende, hvis man tillader salg fra værtshuse og caféer, som jo normalt forbindes med nydelsesmidler. Så i stedet for at fyre nikotintyggegummi af som spredehagl synes jeg, at man skulle holde godt øje med forbruget og sørge for professionel rådgivning og støtte til de rygere, der vil holde op. Kombinationen af nikotinpræparater og rådgivning har jo en dokumenteret effekt.

En amerikansk undersøgelse af unge under 18 år viser at 18 procent af brugere af nikotinprodukter aldrig havde røget. Og 75 procent brugte produkterne af andre grunde end for at holde op med at ryge, skriver Farmaci.

Niels Them Kjær, der er kemiker og produktchef i Kræftens Bekæmpelse, peger både på risikoen for afhængighed og for anden brug af tyggegummiet:

Det er svært at sige, hvor hurtigt man bliver afhængig. Men hvis man i en periode på et par måneder har haft et dagligt forbrug, så vil jeg mene, at man er afhængig.

...

Jeg har hørt apoteksansatte fortælle om unge piger, der kommer ind på apoteket og beder om at få det der tyggegummi, der slanker. Og når industrien markedsfører nikotinprodukterne på den måde, vi ser i dag, så må der vel næsten være nogen, der bruger det til andet end til at tage nikotinabstinenserne.

Farmaci: Nikotintyggegummi bør ikke sælges på værtshuse

En analyse som Danmarks Apotekerforening offentliggjorde i september 2005, fastslog at forbruget af nikotinmidler nu er næsten dobbelt så stort som i år 2000. Men det stigende forbrug er ikke blevet modsvaret af et faldende forbrug af cigaretter.

En af forklaringerne på det stigende salg kunne ifølge undersøgelsen være at mange danskere tilsyneladende er blevet afhængige af nikotinpræparaterne. Hver fjerde bruger af nikotinpræparater har brugt midlerne i over 1 år, hver tiende har brugt nikotinmidler i 3 år eller mere, og hver ottende bruger forklarer at de er afhængige af nikotinpræparatet.

Undersøgelsen gør også opmærksom på at 85 procent af de rygere der formår at holde op med at ryge, gør det uden brug af nikotinerstatning.

Undersøgelsen konkluderer at nikotinerstatning ikke et vidundermiddel, der automatisk får folk til at kvitte tobakken. Erfaringer fra apotekernes arbejde med rygestoptilbud viser at ordentlig rådgivning og vejledning kan øge succesraten betydeligt, og omkring 30 procent af dem der gennemfører et rygeafvænningsforløb, er røgfri 12 måneder efter.

Danmark Apotekerforening: Analyse af forbruget af nikotinmidler og antallet af rygere


Dårlige indlægssedler

(17/10-2005)

Indlægssedler er ikke altid korrekte og opdaterede, og de forkerte informationer skaber utryghed. Det skriver souschef ved København Trekroner Apotek, Tue Askaa, i Apoterforeningens blad Farmaci nr. 10-2005.

Tue Askaa er ikke tilfreds med Lægemiddelstyrelsens harmoniseringsprojekt, der netop skulle sikre ens information på lægemidler med ens indholdsstof. Projektet omfatter nemlig kun lægemidler med en national godkendelse, og det bliver først omkring år 2010 at alle de nationalt godkendte lægemidler vil være gennemgået.

Tue Askaa giver eksempler på både forkert, forældet og uforståelig information, og opfordrer medicinalindustrien til at arbejde med at forbedre indlægssedlerne.

Farmaci: Hvor længe skal vi acceptere dårlige indlægssedler?

Bedre Medicin:

Det er godt at Farmaci tager problemet omkring de upålidelige indlægssedler op. Problemet er dokumenteret adskillige gange på Bedre Medicin, og det er utroligt at det skal tage så lang tid at løse.

I dag kan man risikere at få ét sæt oplysninger i produktresumeet, et andet sæt oplysninger på indlægssedlerne, et tredje hvis man slår op i Lægemiddelkataloget, og et fjerde ved at se i Medicinhåndbogen.

Indlægssedlerne skal godkendes samtidig med produktresumeet, og være offentligt tilgængelige i en central, autoritativ database. Og så skal den aktuelle indlægsseddel udskrives samtidig med at medicinen sælges. Vanskeligt er det ikke; det er blot et spørgsmål om at forlange ordentlig information til patienterne. Hvorfor gør Lægemiddelstyrelsen ikke det?

Som forbruger af lægemidler kan man ikke være sikker på at få korrekt information om den medicin man skal indtage, blot ved at læse indlægssedlen. Men man kan læse produktresumeet og Lægemiddelkataloget, og supplere med produktresumeer og indlægssedler fra andre lande - et godt valg er USA, England og Sverige. Dernæst skal man selvfølgelig kontrollere om der er kommet meddelelser om bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens internetside. Der kan nemlig gå lang tid før disse meddelelser når ud i produktresumeerne.

God fornøjelse med informationsjagten.


Herceptin og procedurer

(07/10-2005)

På internetavisen Altinget.dk er der lige nu en interessant debat om brystkræftmedicinen Herceptin.

Debatten startede med at formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, gav udtryk for at en udvidet brug af Herceptin ikke bør undersøges i en såkaldt medicinsk teknologivurdering (MTV). Herceptin skal derimod ud til patienterne så hurtigt som muligt.

Altinget.dk: Skaarup: Kræftmedicin skal ud hurtigt (12/09-2005)

Arne Rolighed, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse, fulgte op i et debatindlæg:

Det, der gør nytte, skal tilbydes patienten, uanset om tilbuddet indebærer helbredelse, livsforlængelse eller blot kvalitet til livet. Lægen har faglig suverænitet til at tilbyde det, der kan nytte. Behandling skal hvile på et dokumenteret grundlag, og der skal ske en lægefaglig visitation til behandlingen.

...

Men hvor bliver Herceptin da af? Herceptin kan forhindre, at godt 50 pct. af en gruppe brystkræftkvinder får tilbagefald. Skal kvinderne vente på en MTV-vurdering?

Altinget.dk: Myndigheder skal ikke forsinke effektiv medicin (26/09-2005)

Så kom det frem at Herceptin giver øget risiko for hjertesvigt, og overlæge Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen, blev citeret:

Lægemiddelstyrelsen vil inden for få uger udsende en mindre advarsel. Det skylder vi patienterne. Det bruges nu i stigende grad uden for det godkendte område, og derfor skal man være opmærksomme på, at flere oplever hjertesvigt med Herceptin.

Med kræftpatienter må man acceptere en større grad af bivirkninger. Men jo mindre syge patienterne er, jo færre bivirkninger kan vi som myndighed acceptere. Man skal gøre sig klart, at en opereret og potentielt set rask kvinde vil øge risikoen for øget hjertebeskadelse med Herceptin, der gives for at undgå et tilbagefald.

Altinget.dk: Herceptin giver øget risiko for hjertesvigt (28/09-2005)

Samme dag meddelte Jens Ersbøll at Danmark ikke bør vente på en langsommelig, bureaukratisk godkendelsesproces fra EMEA (den europæiske lægemiddelstyrelse) for at godkende udvidet brug af Herceptin. Den kan først komme i slutningen af 2006, men der er tre store internationale undersøgelser der har vist at halvdelen af de kvinder der dør af sygdommen vil kunne redde livet. De forventes offentliggjort 20/10-2005. Jens Ersbøll:

Hvis publikationen er virkelig, virkelig overbevisende, så ville det ikke være rimeligt at vente på den bureaukratiske sagsbehandling - en godkendelse i EMEA, som Danmark ikke er herre over - der først er færdig i slutningen af 2006. Det ville heller ikke være i konflikt med Kræftstyregruppens arbejde. Er der evidens, så er der evidens.

Jens Ersbøll kunne godt forestille sig at MTV'en bliver foretaget alene på baggrund af de nye undersøgelser:

Så kunne Kræftstyregruppen godkende et udvidet brug, hvis det bliver anbefalingen. Lægerne må jo gå uden for indikationen, så hvis de får Kræftstyregruppens godkendelse af Herceptin, ville man hurtigere kunne sætte et udvidet brug i gang. Til gavn for patienterne. Og undersøgelserne ser lovende ud, ellers ville der heller ikke have været så meget omtale af Herceptin.

Altinget.dk: Styrelse: Vent ikke på mine EU-kolleger (28/09-2005)

Og i en anden artikel fra samme dag gør Jens Ersbøll opmærksom på at lægerne bare kan starte den nye behandling nu, hvis de finder det relevant. De behøver ikke vente på myndighedernes godkendelse:

Enhver onkolog (kræftlæge, red.) kan bruge lægemidlet forudsat, at sygehusejerne vil betale for det, da der er fri ordinationsret her i landet. Men et dyrt hospitalslægemiddel er selvfølgelig underkastet ledelsens skøn, som kan gøre, at H:S eksempelvis ikke har råd til at bruge det. Men i Lægemiddelstyrelsen blander vi os ikke i, om en kræftlæge bruger det uden for det godkendte område. Sådan er lægeloven.

Sundhedsstyrelsen er klar til en MTV. Centerchef i Sundhedsstyrelsen, professor Finn Børlum:

Vi er i Sundhedsstyrelsen klar til at se på Herceptin, hvis de fornødne forudsætninger bliver opfyldt. Firmaet har endnu ikke sendt en ansøgning om den nye indikation til Lægemiddelstyrelsen, og der mangler stadig at blive publiceret de undersøgelser, der viser de omtalte positive resultater. Men når publiceringen er der, vil vi naturligvis gå i gang med en MTV.

Overlæge på Rigshospitalet, Henning Mouridsen, advarer mod at vente for længe:

Når tilbuddet om denne behandling forsinkes, vil brystkræftpatienter få tilbagefald, som de ikke vil have fået med behandlingen.

Altinget.dk: Mens vi venter på Herceptin (28/09-2005)

Men så hældte medicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen, og formand for Kræftstyregruppen, Jens Kistian Gøtrik, koldt vand på Herceptin-bålet. Sundhedsstyrelsen vil nemlig ikke længere anbefale brug af nye lægemidler uden for det godkendte område:

Der er en del forvirring omkring det her. Nye lægemidler skal have markedsføringstilladelse gennem agenturerne (det europæiske lægemiddelagentur EMEA og den danske Lægemiddelstyrelsen, red.). Det er et myndighedsstempel, der tager ansvar for, at lægemidlet er sikkert, og at det har en fornuftig bivirkningsprofil. Det er første skridt.

Reglerne er sådan, at læger kan anvende godkendt medicin frit, gå uden for indikationen, hvis de fagligt set mener, at det er fornuftigt, jvf. lægeloven om lægers fri ordinationsret. Spørgsmål er så, hvorfor det ikke er godt nok, og her kommer økonomi ind i billedet, da lægerne siger, 'at realiteten på sygehusene er, at vi ikke kan brugen dem, som vi vil, hvis ikke der er budgetdækning. Derfor har vi brug for nogen til at hjælpe.

Derfor kommer Kræftstyregruppen ind i billedet. Men vi kan ikke godkende - da vi ikke er en myndighed - men blot anbefale en anvendelse til en bestemt patientgruppe. Er der rimeligt i forhold til formål, økonomi og så videre. Problemet for os er, at vi ikke kan tage stilling til en generel indikationsudvidelse, før lægemiddelagenturerne har været inde og taget stilling. Hvis vi gør det, så overtager vi lægemiddelagenturernes rolle på det område. Derfor er det vores synspunkt, at foreligger der ny viden, som gør det rimeligt at udvide indikationsområdet for et indregistreret lægemiddel, så må det gå gennem agenturerne med en ansøgning fra industrien, hvor sikkerhedsprofilen til de nye anvendelsesområder må vurderes.

Jens Kristian Gøtrik forklarer hvorfor Kræftstyregruppen som hovedprincip ikke går uden om den godkendte indikation (og altså ikke udvider behandlingen):

Hovedprincippet må være, at de myndigheder, der har ansvaret for at godkende lægemidler til patientgrupper, må tage ansvaret for, at virknings- og sikkerhedsprofilen er i orden. Med det konkrete præparat (Herceptin, red.) er grunden til, at vi er blevet meget opmærksomme, at der jo også er en bivirkningsprofil på det (fire pct. får hjertesvigt, red.). Hvis vi udvider det til gruppen af kvinder, må vi gå ud fra, at der er nogle raske kvinder, der skal udsættes for at få hjertesygdomme, potentielt dødelige sygdomme. Derfor har vi nu sagt konkret i forhold til Herceptin og generelt fremover, at vi bliver nødt til at have agenturernes vurdering af sikkerheden, før vi kan gå videre og tage stilling til, om det skal indføres generelt i sygehusvæsenet.

...

Hvad skal jeg efterfølgende sige, hvis jeg blev spurgt om, hvorfor vi har anbefalet brugen af et præparat, der siden hen slog en rask kvinde ihjel med hjertesvigt?

Jens Kristian Gøtrik afviser at sagen drejer sig om økonomi:

Ingen taler om, at bundlinien er det eneste interessante. Det taler vi ikke om. Det taler politikerne ikke om. Det handler om, at vi (Sundhedsstyrelsen og Kræftstyregruppen, red.) skal give et samlet beslutningsgrundlag, så politikerne kan prioritere på et fornuftigt grundlag, og det handler om andet end en snævert klinisk virkningsprofil. Pengene kan ikke bruges mere end en gang, så vi skal hjælpe politikerne til at se, hvor meget man får ud af, at investere i det her område. Det er der intet odiøst i. Det er der samme, enhver læge gør på skadestuen. Når der er 100 patienter, må han vurdere, hvem han skal starte med. Der er også en prioritering.

Altinget.dk: Gøtrik: Udvidet brug af lægemidler skal godkendes (03/10-2005)

Bedre Medicin:

Debatten om Herceptin rejser mange interessante spørgsmål. Medicinen er ikke godkendt til den nye brug (indikation), producenten har endnu ikke indsendt ansøgning om udvidelse af indikationen, og de angiveligt lovende resultater er endnu ikke offentliggjort. Men det er næsten ikke til at overse begejstringen.

Nogen må have overbevist Birthe Skaarup om at netop Herceptin er så enestående, at der ikke er behov for en MTV. At det netop for Herceptin ikke er nødvendigt at overholde det normale regelsæt.

Kræftens Bekæmpelse arbejder for flere ressourcer til kræftpatienter. Det er forståeligt nok at Arne Rolighed gerne vil have nye behandlingsmetoder ud til sine medlemmer så hurtigt som muligt.

Patientforeningernes rolle i forhold til lægemidler vil dog altid være problematisk. På den ene side skal den nye medicin ud til foreningens medlemmer så hurtigt som muligt. På den anden side er patientforeningerne klar med voldsom kritik når det senere viser sig at medicinen ikke holder hvad den lovede. Det så vi for eksempel i Vioxx-sagen.

Arne Rolighed skriver at lægen har faglig suverænitet til at tilbyde det der kan nytte. Men det havde lægens kollega også da han udskrev Vioxx for nogle år siden. Rent medicinsk kan man selvfølgelig ikke sammenligne Herceptin med Vioxx, men principperne for hvornår et lægemiddel skal bruges kan godt sammenlignes. Hvor godt skal medicinen undersøges, inden den slippes løs på patienterne? Er de nuværende procedurer gode nok, er de for skrappe, eller risikerer vi at medicin slippes for hurtigt løs?

Advarslerne om øget risiko for hjertesvigt skal opvejes mod den mulige gevinst for patienterne. Det er fornuftigt nok. Men er det også fornuftigt at droppe den bureaukratiske godkendelsesproces i den europæiske lægemiddelstyrelse EMEA? Som Jens Ersbøll - der både arbejder i Lægemiddelstyrelsen og i EMEA - siger: 'Er der evidens, så er der evidens'.

Hvis godkendelser i EMEA kun er et spørgsmål om øget og unødvendigt bureaukrati, så er der vel ingen grund til at opretholde EMEA. Enten bidrager EMEA til evidens, og så vil det jo være uforsvarligt at slippe medicinen løs uden EMEAs godkendelse, eller også bidrager EMEA ikke til evidens. Så kan vi lige så godt spare de penge, og bruge dem til mere mirakuløs medicin.

Tankegangen er perspektivrig: Skal brug af medicin godkendes på baggrund af nogle tidsskriftsartikler, bare de er overbevisende nok? Der var også overbevisende Vioxx-artikler før Vioxx blev godkendt. Er der evidens, så er der evidens, men hvordan sikrer vi at evidens er evidens?

Jens Ersbøll mener ikke at lægerne bør vente på myndighedernes godkendelse, bare de finder den nye behandling relevant. Lægerne har fri ordinationsret, og Lægemiddelstyrelsen blander sig ikke i om lægerne ordinerer medicin uden for det godkendte område. Men hvis lægerne ikke skal vente på myndighedernes godkendelse, hvad skal vi så med myndighedernes godkendelse? Skal vi så ikke bare lukke Lægemiddelstyrelsen, og overlade det til lægerne at ordinere medicin baseret på 'evidens'? Er de i tvivl, er det som regel ikke vanskeligt at finde en positiv tidsskriftartikel eller to, og ellers kan de jo ringe til en patientforening eller til lægemiddelproducenten. Med lidt held kan det endda være at modtageren betaler samtalen.

Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik forlanger evidens der baserer sig på mere end nogle få, upublicerede tidsskriftsartikler, og rammer det helt centrale problem med få ord: 'Hvad skal jeg efterfølgende sige, hvis jeg blev spurgt om, hvorfor vi har anbefalet brugen af et præparat, der siden hen slog en rask kvinde ihjel med hjertesvigt?'

Ja, hvad skal man egentlig sige?

Skal vi bruge de procedurer, der p.t. er enighed om, til godkendelse af lægemidler, eller skal der være specielle undtagelser, hvis en sundhedspolitiker, en patientforeningsdirektør eller en embedsmand synes det er en god ide at droppe procedurerne for et bestemt lægemiddel?


Forbud mod at tale om bivirkninger

(07/10-2005)

De amerikanske sælgere af Vioxx fik forbud mod at informere læger og sygehuse om risikoen for blodpropper. Det skriver Politiken 02/10-2005.

Merck, producenten af Vioxx, meddelte direkte til sælgerne at de i stedet for samtale skulle tilbyde lægerne at de kunne få fremsendt materiale om Vioxx. I Danmark er holdningen anderledes, siger Dorthe Mikkelsen, kommunikationsdirektør i MSD (den danske afdeling af Merck):

Vi forbyder ikke vores konsulenter at tale om noget. Vi beder dem om at sætte sig ind i de godkendte produktresuméer og gå ud fra det, når de taler med lægerne.

Politiken: Medicinsælgere fik forbud mod at tale om bivirkninger ved Vioxx


Det var medicinen der slog mig ihjel...

(07/10-2005)

Mange dødsfald på det psykiatriske bosted Sundbygård i København skræmmer pårørende der har mistanke om beboerne dør på grund af alt for meget medicin. Det oplyser DR's Magasinet Søndag 02/10-2005.

Otte beboere døde uventet på to år, og yderligere to patienter er uventet døde i august 2005. Det er normalt at der er en overdødelighed at psykiatriske patienter i forhold til resten af befolkningen, men de uventede dødsfald på Sundbygård var yngre mennesker under 50 år, og der døde mere end dobbelt så mange som det er normalt for skizofrene, oplyser Magasinet Søndag.

Jes Gerlach, psykiater og formand for Psykiatrifonden, mener at lægerne har en tendens til at overmedicinere patienterne:

Det er sværere at trappe ned end det er at trappe op, om jeg så må sige. Det er let og forståeligt at man vil gøre det så godt som muligt for den enkelte, men så tænker man: 'Nej, vi tør sørme ikke holde op med det der medicin, selvom vi nu giver noget andet, så vi lader det hellere blive stående', og på den måde kan man altså se at der kan hobe sig sådan en fire-fem-seks forskellige psykofarmaka op hos den samme patient.

Og der er det somme tider at der kan komme uventede reaktioner og også dødsfald, som vi taler om her.

Ialt har der været mere end 90 dødsfald på de københavnske bosteder i de sidste fem år. Efter pres fra de pårørende og fra politikere har kommunen nu besluttet at få dødsfaldene undersøgt. Undersøgelsen vil dog næppe afklare om dødsfaldene skyldes medicin.

Embedslægen vil først og fremmest se på om der har været uregelmæssigheder i behandlingen, procedurefejl. Det er de pårørende utilfredse med. De oplever at det er en konstant kamp at holde medicinforbruget nede.

På landsplan er forbruget af antipsykotisk medicin steget med 30 procent for hver patient over de sidste fem år. Men i Københavns og Frederiksbergs kommuner er forbruget steget med 58 procent for hver enkelt patient!

De psykiatriske patienter får ofte en hel cocktail af medicin (polyfarmaci). Ejvind Lyders, overlæge på Epilepsihospitalet i Dianalund og forsker i antipsykotisk medicin:

Så viser det sig at patienten måske både får tre, fire, fem forskellige slags neuroleptika, og derudover også bivirkningsmedicin. Det vil sige, man er nødt til at give bivirkningsmedicin for at undgå de værste bivirkninger ved - man kan sige - dette overforbrug af neuroleptika.

Jes Gerlach er enig i at man let kommer ind i polyfarmaci, og så har man ikke styr nok på hvordan medicinen virker:

Man bruger én type medicin til at behandle stemmerne og forfølgelsesforestillingerne, en anden type medicin til at behandle f.eks. den dårlige hukommelse og indadvendtheden, og en tredje medicin til depression.

Når man giver fem forskellige præparater, så har man altså ikke helt styr på hvad der foregår.

Ejvind Lyders Hansen siger at man ihvertfald skal sikre sig at medicindoseringen ikke ligger ti eller hundrede gange uden for det man vil anse for at være rimeligt. For det sker.

En del af patienterne har slet ingen gavn af medicinen. Ejvind Lyders Hansen:

Der er cirka en fjerdedel eller en tredjedel af skizofrene patienter som ikke har effekt af den neuroleptiske behandling. Og man anvender det så udelukkende til at berolige.

Magasinet Søndag: Bliver de taget af den neuroleptiske behandling?

ELH: Nej, de bliver sløve, de bliver droslet ned, og hvis man samtidig giver dem disse væsentlige bivirkninger i form af overvægt og så videre, jamen så spiller man hasard med patientens helbred. Det er da helt sikkert.

Magasinet Søndag har spurgt den øverst ansvarlige for psykiatrien i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kristen Kistrup, om hvorfor lægerne ordinerer så meget medicin. Kristen Kistrup oplyser at 'Vi giver Lægemiddelstyrelsens anbefalede doser. Medicinering er altid en afvejning af effekt og bivirkninger, og skizofreni er ikke nogen let sygdom at håndtere. Og vi er ikke bedre end den medicin der er til rådighed.'

Den ansvarlige borgmester i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard, erkender at kommunens egen undersøgelse ikke vil give de pårørende svar på deres spørgsmål, og han har derfor bedt sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om en landsdækkende undersøgelse, oplyser Magasinet Søndag.

Magasinet Søndag vil gerne høre fra andre som kender til lignende sager med mistanke om overmedicinering. Skriv til soendagsmagasinet@dr.dk

---

Ovenstående er kun et kort referat af udsendelsen. Hele indslaget, med to gribende cases, fortalt af de pårørende, kan findes via DR's hjemmeside for Magasinet Søndag - brug evt. søgefunktionen til højre i menuen til at finde TVA fra 2. okt. 2005 klokken 21. Her findes Magasinet Søndag. Det er et indslag der bør ses.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 49 |  side 50  |  side 51