Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 49

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 48  |  side 49  | side 50

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Influenza og spritbilister (27/09-2005)

Indholdsstof eller produktnavn? (27/09-2005)

De første piller er næsten gratis... (27/09-2005)

Spekulationer omkring Letigen (12/09-2005)

Patienter indberetter ikke bivirkninger (12/09-2005)

Mistanke om bestikkelse (07/09-2005)

Vioxx' storhed og fald (07/09-2005)

Læger med og uden sponsor (07/09-2005)

Forbindelser til industrien skal offentliggøres (07/09-2005)

Flest falske forsøgsresultater (07/09-2005)


Influenza og spritbilister

(27/09-2005)

Efteråret er kommet. Vi venter stadig på influenzaen, men diskussionen om vaccination er allerede startet. Vi har skrevet en masse om influenzavaccination de sidste to år, og kommer nok til at skrive mere igen i år. Der er dog allerede spændende nyt i debatten på Dagens Medicin.

Indtil videre har der været fokus på vaccination af sundhedspersonalet. En undersøgelse der viser et fald i dødeligheden for en bestemt patientgruppe på ikke mindre end 40 procent - beregnet relativt, selvfølgelig - har fået gang i de store, generelle udtalelser. Således bliver den kendte overlæge Niels Høiby fra Rigshospitalet citeret i Dagens Medicin 09/09-2005:

Det burde være en helt selvfølgelig ting, at alt sygehuspersonale blev vaccineret, så vi fik en tilslutning til influenzavaccinationen, der er lige så stor som til børnevaccinationerne. Det gælder, lige fra de lægestuderende har deres første møde med hospitalerne. De kan lige så godt få ind fra starten af, at de skal være vaccineret for at kunne fungere i det danske sundhedsvæsen.

Chefredaktøren på Dagens Medicin, Kristian Lund, skriver i sin leder 09/09-2005 blandt andet:

Ufatteligt. Så enkelt kan det udtrykkes, når danske hospitalslæger afviser at lade sig vaccinere mod influenza. Sådan er situationen nemlig overalt i landet. Langt, langt hovedparten af lægerne – og i øvrigt også det resterende sundhedspersonale – bliver ikke vaccineret.

...

Ved eftertanke minder denne ligegyldighed over for patienternes sikkerhed ikke så lidt om spritkørsel. Vi kender alle sammen retorikken: 'Det går jo nok.' Eller: 'Det bliver ikke mig, der påkører andre. Jeg har styr på det.'

Sådan må logikken også være blandt det sundhedspersonale, der springer over, hvor gærdet er lavest – og undlader at tage vaccinen. Deres adfærd kan koste liv – akkurat som hvis de satte sig bag rattet med alkohol i blodet.

Else Jensen, der er formand for foreningen VaccinationsForum, skriver i et debatindlæg 23/09-2005 blandt andet:

Der har inden for det seneste år været utrolig meget fokus på influenzaens farer. Den er nu konverteret til en dødelig sygdom, hvor regeringer opfordres til at have dyre lagre af forebyggende medicin. Ja, vi har udsigt til omfattende globale epidemier med uhyrlige antal dødsfald som under den spanske syge.

Det er virkelig svært ikke at få den tanke, at det er medicinalvirksomhederne, der er ved at skabe sig et udvidet marked. Og medicin til raske er det mest profitable marked, der kan erobres. I USA anbefaler man nu at lade alle spædbørn fra seksmånedersalderen vaccinere. Så her må man sige, at strategien er lykkedes.

...

Foreningen har p.t. kendskab til fire sager i Patientforsikringen om folk, der lod sig vaccinere, fordi deres arbejdsgiver gerne ville have det. De har alle fået ødelagt deres helbred mere eller mindre. Der er ingen behandling, erstatningerne er små, og det er tilsyneladende let for lægekonsulenterne med formuleringerne: "man finder ikke, at skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget af vaccinen".

Oplysningerne om alvorlige bivirkninger, der egentlig burde oplyses alle som et informeret samtykke inden vaccinationen, fungerer heller ikke i praksis. Den eneste mulighed, man har, er at gå ind på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og læse produktresuméet. En personlig risikovurdering falder ikke altid ud til, at raske mennesker uden for risikogrupperne vælger vaccinen.

Dagens Medicin: Sygehuspersonale smitter patienter med influenza

Dagens Medicin: Ligegyldighed

Dagens Medicin: Else Jensen: Hvad med dem, der ikke vil

VaccinationsForum

---

På Bedre Medicin har vi fået mail fra en af læserne, Heine E. Pedersen, der i december 2003 fortalte om nervebetændelse efter influenzavaccination. Heine E. Pedersen har sendt en opdatering om sin situation, og den bringer vi under 'Nyt fra læserne'. Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på at enkeltstående patienthistorier ikke kan danne grundlag for generelle råd om behandling af sygdomme. Influenzavaccine og nervebetændelse


Indholdsstof eller produktnavn?

(27/09-2005)

Apotekerforeningen ønsker reglerne om mærkning af medicin ændret, så medicinens aktive stof kommer til at stå med store typer på pakningerne. Det skriver Apotekerforeningen i sit nyhedsbrev 26/06-2005.

Vicedirektør i Apotekerforeningen, Helle Pinholt Nielsen, siger:

Vi mener, at en sådan ændring vil øge patienternes tryghed i forhold til, at de nu får den samme medicin fra gang til gang. Det er nu en gang nemmest for en hjertepatient at lære, at hans medicin hedder "metroprolol" og ikke en række skiftende produktnavne. Vi er overbeviste om, at en sådan ændring, hvor man på pakningen sætter fokus på det aktive stof i medicinen, vil være med til at sikre bedre medicinefterlevelse. Det vil sige, at patienterne får den rigtige pille på det rigtige tidspunkt.

Det vil også gøre det lettere for lægen at forklare patienten om den medicin, der er ordineret. I dag skriver lægen typisk originalpræparatets navn på recepten, og så må enten lægen eller apoteket bruge tid på at forklare, hvorfor det udleverede præparat ikke hedder det samme som på recepten. Så hvis vores forslag gennemføres, vil det betyde lettelser hele vejen igennem for både patient, læge og apotek.

Forslaget vækker ikke begejstring hos Lægemiddelindustriforenignen (Lif). Til Altinget.dk siger vicedirektør i Lif, Jan Hylleberg:

I dag skal man skrive klart og tydeligt, hvad det aktive stof hedder. Og det er fornuftigt. Men det er ikke godt nok, hvis patienten kun skal se navnet på det aktive stof, for der er flere patientgrupper, der reagerer – nogle ligefrem voldsomt – når de skifter mellem lægemidler med samme aktive indholdsstof. Så er det hensynet til patienten, er det ikke den bedste ide. Er det hensynet til de offentlige udgifter, så er det vel en fin ide.

Atinget.dk: Apotekerne: Hjælp patienter i navnejungle (26/09-2005)

Bedre Medicin:

For langt det store flertal af patienterne er det fuldstændig ligegyldigt, om de får et kopipræparat eller et origialpræparat. For disse patienter vil Apotekerforeningens forslag om at fremhæve indholdsstoffet på pakningen være en stor fordel.

For de ganske få patienter der har problemer med at skifte til kopimedicin, vil Apotekerforeningens forslag blot betyde at de skal læse lidt mindre bogstaver end tidligere.

For producenterne, der har brugt formuer på at markedsføre deres produktnavn, vil forslaget selvfølgelig ikke være populært.


De første piller er næsten gratis...

(27/09-2005)

Det er helt almindeligt at de store medicinalfirmaer sælger lægemidler til sygehusene til spotpris. Det skriver Politiken 25/09-2005.

Vioxx blev således solgt til sygehusene med rabatter på mellem 90 og 95 procent. På apotekerne kostede Vioxx derimod fire gange så meget som de traditionelle gigtmidler.

I Danmark er rabataftaler mellem industrien og sygehusene fortrolige - det er de ikke i de andre nordiske lande.

Kommunikationsdirektør i MSD, Dorthe Mikkelsen, kan ikke svare på om den store rabat gives for at vænne patienterne til lægemidlet:

Politiken: Kan den store rabat til sygehusene skyldes, at I ønsker at vænne patienterne til lægemidlet på sygehuset, fordi de så fortsætter med lægemidlet efter udskrivelsen, og I dermed opnår fortjenesten?

MSD: Det er der nogen, der siger. Det har jeg også hørt.

Politiken: Men er det rigtigt?

MSD: Det kan jeg ikke svare på. Man må se på det konkrete tilfælde og markedet, og jeg kan ikke kommentere salget af Vioxx og rabatten.

Rabatten fik indflydelse på sygehusenes valg af smertestillende medicin, og på grund af rabatterne kan sygehusene komme til at fremme salget af medicin der er billig for sygehuset, men som bliver dyr for både patienterne og samfundet, når patienten bliver udskrevet. Amternes indkøbsselskab Amgros, der køber medicin til de fleste sygehusapoteker, købte sidste år medicin for 2 milliarder kroner - rabatten var på 610 millioner kroner, skriver Politiken.

---

Kilder:

Politiken: Medicin solgt til spotpris

Politiken: Rabatten er en hemmelighed (ikke online)

Politiken: Pillen, man ikke kunne sige nej til (ikke online)

Bedre Medicin:

Hemmelige rabataftaler er med til at bestemme hvilken medicin der udskrives til patienterne på de danske sygehuse. Det er ufatteligt at lægerne går med til denne praksis, og det er bestemt ikke noget der styrker deres troværdighed som rådgivere for patienterne.

Industrien klager med jævne mellemrum over at prisen på lægemidler indgår i vurderingen af hvilken medicin der er mest fornuftig at anvende. Patienterne skal have den 'bedste behandling', og ikke blot den billigste. Den samme industri dumper prisen til sygehusene, så patienterne kan få den billigste behandling, og ikke blot den mest fornuftige.

Troværdigheden hos industrien er ikke altid let at få øje på. Men lægerne har også et ansvar for at de hemmelige rabataftaler bliver stoppet, eller i det mindste offentliggjort. Hvis lægerne stille og roligt accepterer at økonomiske interesser får indflydelse på udskrivningen af medicin, så mister de også troværdighed i forhold til patienterne.

Hemmelige rabataftaler. No cure no pay. Gratis lægemiddelprøver. Hvor meget skal der egentlig til før lægernes organisationer siger stop?


Spekulationer omkring Letigen

(12/09-2005)

Salget af slankelægemidler er styrtdykket siden 2002 hvor Letigen blev fjernet fra markedet. Det skriver Lægemiddelstyrelsens blad Indikation 08/09-2005.

I 2002 blev 110.000 danskere behandlet med receptpligtige slankemidler, men tallet er faldet til godt 12.000 i 2004. Er de mange patienter ikke længere overvægtige, har de erstattet lægemidlerne med andre produkter, eller var de i virkeligheden ikke behandlingskrævende, spørger Lægemiddelstyrelsen, der ikke kan give noget sikkert svar.

Til Jyllands-Posten 09/09-2005 siger chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, om den bemærkelsesværdige udvikling:

I den ideelle verden burde det undre os ganske meget. Logisk set burde de mennesker, der havde behovet for Letigen, få recept på et andet middel hos deres læge.

Men sagen er, at det til dels bekræfter en mistanke, som vi lancerede i forbindelse med en vurdering af situationen, da Letigen blev taget af markedet: Nemlig, at en del patienter, der fik slankemidlet, ikke havde brug for det. Vi så, at salget steg op til sommerferien, hvilket gav os anledning til at tro, at mange fik Letigen af kosmetiske og ikke af sundhedsmæssige årsager. Den gruppe er måske holdt op med at tage slankemidler, efter at Letigen blev fjernet fra hylderne.

Til Berlingske Tidende 09/09-2005 siger Karsten Jørgensen at diskussionen om Letigen fik både læger og brugere til at være mere varsomme med brugen af slankemidler, hvis der ikke var behov for medicinsk behandling, og Karsten Jørgensen citeres:

Men de andre typer slankemidler på recept kan også være mere ubehagelig at tage, så det er nok også en del af forklaringen på, hvorfor folk ikke bare er skiftet over til andre mærker.

Lægemiddelstyrelsen: Indikation: Brugen af slankelægemidler er styrtdykket siden 2002

Jyllands-Posten: Styrtdyk i køb af slankepiller

Berlingske Tidende: Forbrug af Letigen er styrtdykket

Bedre Medicin:

Og så er der også alle dem der køber Letigen-efterligninger på nettet. Et problem der har været kendt i årevis, og som Lægemiddelstyrelsen endnu ikke har kunnet løse. En del af salget kan være flyttet derover.

Det mest interessante ved Letigen-sagen er at der stadig ikke er kommet ret meget ud af den. Letigen er fjernet, men de grundlæggende problemer er langt fra løst:

  • Det blev ikke oplyst, hvor lille effekten af Letigen var.
  • Alvorlige og sjældne bivirkninger ved efedrin (det ene af de aktive stoffer i Letigen), der var kendt i andre lande og i den videnskabelige litteratur, blev ikke oplyst.
  • Godkendelsen af Letigen hvilede på forsøg med meget få patienter, kombineret med en utilstrækkelig bivirkningsovervågning.

Og hvad er der så sket med disse tre centrale problemer efter Letigen-sagen?

  • I dag er det stadig meget sjældent at der bliver oplyst hvor godt et lægemiddel virker.
  • I dag er det stadig meget sjældent at alle alvorlige og sjældne bivirkninger bliver oplyst.
  • Omkring en tredjedel af alle lægemidler på det danske marked er godkendt efter forhold der i dag anses for at være utilstrækkelige.

Det ville ikke være så svært at komme videre. Et krav om at producenterne skulle oplyse om alle kendte virkninger og alle kendte bivirkninger, og at disse oplysninger skulle gives videre til lægerne og patienterne, ville kunne forhindre en stor del af de medicin-skandaler der vil dukke op fremover. Men det er ikke et krav der er tilstrækkelig opbakning til endnu. Forstå det, hvem der kan.

Læs mere om Letigen og Letigen-sagen på Slank og Syg


Patienter indberetter ikke bivirkninger

(12/09-2005)

Gratisavisen Urban kunne 09/11-2005 fortælle at der i løbet af det sidste år kun er 152 patienter der har indberettet bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Jeg blev citeret for at mene at det bliver svært at få flere patienter til selv at indberette bivirkninger. Johnny Boesen:

Desværre. Men man skal virkelig være sej, hvis man insisterer på at indberette til Lægemiddelstyrelsen, når man er syg i forvejen, får det dårligere af medicinen og lægen måske afviser, at der overhovedet er tale om en bivirkning.

Baggrunden for den udtalelse var et telefoninterview på cirka en halv time, hvor jeg gjorde meget ud af at forklare journalisten at det centrale problem er at allerede kendte bivirkninger ikke bliver oplyst på indlægssedlen. En del af dem mangler, og en del af dem er nedtonet. Derfor er de ufuldstændige og mangelfulde indlægssedler med til at skabe problemet med de manglende bivirkningsindberetninger.

Denne sammenhæng, som iøvrigt er beskrevet flere gange på bedremedicin, blev fuldstændig ignoreret, og derved ser det ud som om at det er patienterne og lægerne der tilsammen udgør årsagerne til at der ikke bliver indberettet. De vildledende og mangelfulde produktoplysninger fra industrien og myndighederne bliver overhovedet ikke nævnt. Det er grotesk at læger og patienter selv skal gå på jagt på internettet og i videnskabelige tidsskrifter for at finde de bivirkninger der allerede er beskrevet i andre lande, men som bliver udeladt eller minimeret herhjemme.

Dette, som var mit centrale synspunkt, passede åbenbart ikke til journalistens historie, så det blev udeladt. Det samme gjorde enhver reference til bedremedicin. Jeg blev spurgt om min titel, og svarede at jeg er redaktør af Bedre Medicin. De to andre interviewede blev, som man normalt altid gør, præsenteret med stilling, men jeg blev kun præsenteret med navn.

Af en eller anden grund ville Urban altså ikke oplyse om at Bedre Medicin findes, og heller ikke om at kendte bivirkninger ved medicin bliver fortiet for de danske patienter.

Men ellers er historien meget god: Urban: Patienter tier om bivirkninger


Mistanke om bestikkelse

(07/09-2005)

Tre lægemiddelchefer hos Pfizer i Sverige risikerer at blive tiltalt for bestikkelse efter at have indbudt læger til en tur til Rom for at lancere potensmidlet Viagra. Det skriver den svenske avis Sydsvenskan 06/09-2005.

Pfizer indbød omkring 30 urologer fra hele Sverige til en 'kursusrejse' til Rom. Emnet var 'erektil dysfunktion'. Men for et år siden kunne Sydsvenskan afsløre at turen var ren fornøjelse, og at formålet var at opmuntre urologerne til at udskrive Viagra. Det har fået den svenske rigsenhed mod bestikkelse og korruption til at indlede en forundersøgelse, der nu rejser mistanke om bestikkelse mod tre Pfizer-chefer.

Lægerne der deltog i turen er også under mistanke for bestikkelse, og de vil blive indkaldt til afhøring.

Rejsen til Rom er allerede blevet kritiseret af lægemiddelindustriens informations-gransknings-nævn, der fandt at rejsen indeholdt 'meget sparsomt og dårligt definerede videnskabelige aktiviteter.'

Indbydelsen fra Pfizer lagde ikke skjul på de afslappende aspekter ved rejsen: 'Du kan sidde på en af Piazza Navonas udeserveringssteder og betragte folkelivet...'

Pfizer's informationschef i Sverige har beklaget rejsen og har lovet at virksomheden nu strammer op på de etiske regler.

Sydsvenskan: Tre läkemedelschefer riskerar åtal för mutresa


Vioxx' storhed og fald

(07/09-2005)

Ugebrevet Mandag Morgen bringer 05/09-2005 en grundig artikel om markedsføringen af Vioxx, skrevet af Nina Vinther Andersen. Interne papirer fra Merck viser hvordan sælgerne blev instrueret i at undgå diskussioner om sikkerheden ved Vioxx, og hvordan selskabet skruede op for en aggressiv salgskampagne på trods af rapporter om alvorlige bivirkninger.

I artiklen advarer flere eksperter mod industriens markedsføring. Professor og vicedekan på det medicinske fakultet på University of California, Michael Wilkes, der har forsket i industriens markedsføringsmateriale, citeres:

Konservativt skønnet brugte den amerikanske farmaceutiske industri sidste år 20 milliarder dollar på marketing og pr - eller som industrien selv ynder at kalde det: 'uddannelsesaktiviteter'. I samme periode brugte samtlige amerikanske medicinske fakulteter kun 3,5 milliarder dollar på medicinsk uddannelse. De 20 milliarder er langt mere, end hvad firmaerne bruger på forskning og udvikling og mere end de bruger på produktion og distribution. Læger har accepteret dette materiale i mangel af uvildig efteruddannelse. Men at stole på medicinalselskaber for uvildig information om deres produkter giver ikke mere mening end at stole på, at en vodkaproducent kan undervise os i alkoholisme.

---

Artiklen kan ikke linkes, men dokumenterne fra Merck findes via Committee on Government Reform: Risk and Responsibility - The Roles of FDA and Pharmaceutical Companies in Ensuring the Safety of Approved Drugs, Like Vioxx


Læger med og uden sponsor

(07/09-2005)

Der er fuld fart på samarbejdet mellem danske læger og de store medicinalfimaer. Det skriver Forbrugerrådets blad Tænk i septembernummeret 2005.

Tænk har talt med flere praktiserende læger der fortæller om hverdagens markedsføring:

En medicinalkonsulent fortæller at langt de fleste læger trods debatten stadig er meget interesseret i at modtage besøg, og at besøg kun afvises få gange om året.

Det er dokumenteret at industriens markedsføring virker, og flere undersøgelser viser at selv små gaver og tegn på opmærksomhed har lige så stor effekt som store gaver og rejser. Food, friendship and flattery - mad, venskab og smiger - virker ubevidst.

Foruden konsulentbesøg lægger industrien vægt på kurser og efteruddannelse - her er reglerne i Danmark langt fra så skrappe som i Norge og Sverige. Men lægerne efterspørger også industriens kurser; der er simpelthen ikke offentlige penge nok til videreuddannelse. Lægerne er desuden aktive med at bede industrien om kurser.

Netværket Læger uden Sponsor har otte måneder efter starten kun 52 ud af 20.000 læger i Danmark som medlem. Inga Marie Lunde, en af initiativtagerne til netværket, citeres:

Vi har været længe om at tage det skridt her, fordi det ... ja, det kollegiale betyder jo meget, og lige pludselig kan man støde sammen med kolleger, der synes, at det er da noget underligt noget at gøre. Nogle har sagt, at jeg kaster direkte mistanke på standen. Men jeg tror ... hvis vi undlader at tale om det, så tror jeg, man skader standen endnu mere. Jeg er ikke imod sponsorering. Jeg vil gerne sponsoreres, hvis det er vinhandleren, der vil have mig til at købe 12 flasker – til eget forbrug. Men det er problematisk at blive tilbudt vin for at øge andres forbrug – det, synes jeg, er odiøst.

Inga Marie Lunde bliver spurgt om lægerne ikke kan få gavn af at samarbejde med industrien, og svarer:

Ja, det er jo modargumentet – og det skal jeg heller ikke argumentere imod – for det er jo rigtigt ... vi har også brug for videnskabelige fremskridt. Men vi må erkende, at forskningen også påvirkes af det. Når man samarbejder direkte med industrien, så ligger den farmakologiske løsning – medicinen – lige til højrebenet, og den skyder man altid af først.

Tænk: Tema: Sponsorering af læger

På hjemmesiden for Læger uden Sponsor er der dokumentation for problemstillingerne om sponsorering. Her kan man også finde navne på praktiserende læger uden sponsor, hvis man ønsker en læge der er medlem af netværket.

Det ønske havde Tænk's chefredaktør, Pernille Tranberg, og det fortæller hun om her: Tænk: Ud af lommen


Forbindelser til industrien skal offentliggøres

(07/09-2005)

Amterne vil have offentliggjort lægernes samarbejde med medicinalindustrien. Det skriver Forbrugerådets blad Tænk i septembernummeret 2005.

Det er både læger og forskere der fremover skal oplyse om deres forbindelser til industrien. Formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen, citeres:

Offentliggørelse af al sponsorering må være en helt naturlig ting.

Alle kontrakter, hvor lægen indgår i et lønnet eller sponsoreret samarbejde med industrien skal offentliggøres, enten ved opslag i konsultationsværelserne eller på internettet.

Bent Hansen:

Det, der befinder sig i den offentlige sektor, skal være offentligt – og det gælder over hele feltet – både praktiserende læger, speciallæger og forskere. De er offentligt finansierede, og jeg mener, der må være en god mulighed for at få hul på det spørgsmål. Hvis der ikke er noget at skjule, må man også kunne blive enige om det.

Ida Sofie Jensen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen, er enig:

Vi går ind for fuld offentlighed – det er den eneste måde at få en ordentlig debat på.

Pfizers kontaktdirektør, Mette Fisker, støtter også offentliggørelse af lægernes forbindelser til industrien. Pfizer vil inden for kort tid offenliggøre alt hvad virksomheden sponsorerer.

Lægernes organisationer har endnu ikke taget stilling til offentliggørelse af al sponsorering, men formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, er positiv:

Personligt ville jeg ikke have noget problem med det. Det skal jo også være på en måde, der er håndtérbar for medlemmerne. Vi har ikke noget at skjule – men det konkrete forslag har vi ikke taget stilling til.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, siger at det er helt oplagt at offentliggøre hvem der står bag hvad.

Tænk: Tema: Sponsorering af læger


Flest falske forsøgsresultater

(07/09-2005)

Der er voksende bekymring for - og stigende erkendelse af - at en meget stor del af nye 'positive' forskningsresultater, måske den største del, kan vise sig at være falske. Men det er slet ikke så overraskende som det kan lyde, for det kan faktisk bevises at de fleste nye forskningsresultater er falske. Det skriver den græsk-amerikanske forsker John P. A. Ioannidis i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLoS Medicine, 30/08-2005.

Der er flere faktorer der forøger sandsynligheden for at få forskningsresultater der senere viser sig at være forkerte.

Det er mindre sandsynligt at et 'positivt' (signifikant) forskningsresultat er sandt, hvis:

Computersimuleringer viser at for de fleste forsøg med signifikant positiv effekt er der stor sandsynlighed for at resultatet senere vil vise sig at være forkert. Dertil kommer at forskningsresultater ofte kan vise sig blot at være målinger af bias, altså målinger af fejl i forsøgets design eller fortolkningen og præsentationen af forsøgsresultaterne.

Kan det undgås at de fleste forskningsresultater viser sig at være falske? Det er et grundlæggende problem at man aldrig kan være 100 procent sikker på et korrekt resultat. Alligevel kan der gøres meget for at forøge sandsynligheden for at forskningsresultaterne bliver mere pålidelige.

Man kan sørge for at der er større statistisk styrke i forsøgene. Det kan opnås ved at foretage større undersøgelser, eller ved at samle undersøgelser, der har lav risiko for bias, til større analyser, såkaldte meta-analyser. Men man må stadig ikke lukke øjnene for at selv store undersøgelser kan have en eller flere former for bias. Desuden er det vanskeligt at gennemføre store undersøgelser inden for alle områder.

Alligevel bør man satse på store undersøgelser, også på områder hvor sandsynligheden for et givent forsøgsresultat er høj inden forsøget starter. Herved får man en betydelig sikkerhed for at resultatet vil være holdbart. Store undersøgelser er også nødvendige hvis der skal undersøges bredere sammenhænge.

Der er som regel flere forskerhold der arbejder med de samme spørgsmål. Det er misvisende hvis man lægger vægt på resultaterne fra et enkelt forskerhold. Det er derimod den totale mængde af information i forskningsresultaterne der betyder noget. Bedre standarder for klinisk forskning kan nedsætte bias, og randomiserede kliniske forsøg skal registeres før de igangsættes. Kun på denne måde kan offentligheden vurdere hvad der blev planlagt og senere præsenteret.

Ioannidis mener desuden at forskerne, inden forsøg bliver udført, nøje skal overveje chancerne for at de undersøger en sammenhæng der faktisk findes. Antagelser som der er forholdsvis stor enighed om, bør man søge at bekræfte i store forsøg med minimal bias. Antagelser som der er uenighed om eller mindre tiltro til, kræver flere forsøg af flere uafhængige grupper som samstemmende finder det samme før man skal lade sig overbevise. Ioannidis tror at flere af de klassiske antagelser ikke vil kunne overleve den slags undersøgelser.

Ioannidis har i en tidligere undersøgelse, offentliggjort i JAMA, set på hvordan det er gået for forsøg der har fået meget opmærksomhed i årene 1990-2003. Han undersøgte alle originale undersøgelser der blev citeret mere end 1000 gange, og som var blevet beskrevet i tre større generelle medicinske tidsskrifter eller i specialiserede medicinske tidsskrifter med stor indflydelse (impact-factor). Der var ialt 49 af den slags undersøgelser.

Resultaterne af de originale undersøgelser blev derefter sammenlignet med senere undersøgelser inden for samme område, hvor de senere undersøgelser var lige så gode eller bedre.

Ud af de 49 primære undersøgelser påstod de 45 at den undersøgte behandling var effektiv. Men efterfølgende undersøgelser modsagde 7 af de 45 undersøgelser. Andre 7 undersøgelser viste sig ikke at have så stor effekt som det oprindeligt var påstået. For 20 undersøgelser blev de oprindelige resultater bekræftet, og de sidste 11 undersøgelser fik stort set lov til at være i fred.

Omkring hvert tredje forsøg viste sig altså ikke at holde hvad det lovede. Det stod værst til for de forsøg der ikke var lodtrækningsforsøg - her gik det galt for 5 ud af 6 undersøgelser, mens det 'kun' gik galt for 9 ud af 39 lodtrækningsforsøg.

PLoS: Why Most Published Research Findings Are False (30/08-2005)

JAMA: Contradicted and Initially Stronger Effects in Highly Cited Clinical Research (13/07-2005)





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 48 |  side 49  |  side 50