Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 48

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 47  |  side 48  | side 49

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Vioxx: Merck overvejer ny strategi. Flere retssager, også fra DK (29/08-2005)

Lykkepiller og selvmordsforsøg (29/08-2005)

Sponsorering dur ikke til efteruddannelse i Norge (29/08-2005)

Interessekonflikter ændrer forskningen (29/08-2005)

Vioxx: Merck forsøgte at reducere risikoen (29/08-2005)

Vioxx: Danskere søger erstatning i USA (22/08-2005)

Vioxx: Erstatningssagen i USA (22/08-2005)

Articain: Kendt risiko blev ikke nævnt (16/08-2005)

Glucosamin og forhøjet kolesterol (21/07-2005) - opdateret 25/07-2005

TV2/Nyhederne bringer gyser om medicin (21/07-2005)


Vioxx: Merck overvejer ny strategi. Flere retssager, også fra DK

(29/08-2005)

Antallet af Vioxx-retssager i USA nærmer sig de 5000, og Merck vil nu overveje at indgå forlig i de sager hvor patienter har taget Vioxx i 18 måneder eller mere, og hvor patienterne har haft begrænsede risikofaktorer for hjertet. Omkring 150 af de forventede retssager bliver 'class actions', hvor grupper af sagsøgere behandles under ét.

Merck har tidligere sagt at firmaet ikke havde planer om at indgå forlig. De nye overvejelser kommer til at berøre relativt få retssager.

En analytiker siger at Merck kunne begrænse dårlig omtale ved at undgå retssager hvor patienterne står meget stærkt, og at firmaet kan håbe på at påvise at de fleste Vioxx-brugere der havde hjerteanfald, i forvejen havde risikofaktorer som overvægt, rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, eller hjertesygdom i familien.

I Danmark er der nu 90 danskere der vil føre sag i USA, siger advokat Anders Boelskifte til Politiken. Der er mange mulige skadelidte i Danmark, hvor antallet af Vioxx-brugere nåede helt op på 75.000 årligt.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget 221 indberetninger om alvorlige bivirkninger, heraf 45 tilfælde af blodpropper eller alvorlige hjertetilfælde, og Patientforsikringen har indtil nu tildelt erstatning i fem sager.

De fem erstatninger betales af staten. Patientforsikringen vurderer at staten ikke kan forsøge at få pengene tilbage fra Merck, da der i sagerne har været tale om kendte bivirkninger, skriver Politiken.

The New York Tiems / AP: Merck to Mull Settling Some Vioxx Suits (26/08-2005)

Politiken: 90 danskere vil føre sag i USA (27/08-2005)

Politiken: Staten betaler for skader ved omstridt gigtmedicin (28/08-2005)


Lykkepiller og selvmordsforsøg

(29/08-2005)

Voksne der tager lykkepiller har øget risiko for selvmordsforsøg, og de advarsler der tidligere er givet om selvmordsrisiko ved brug af lykkepiller til børn og unge, bør udvides til voksne. Det konkluderer en ny gennemgang af de data der blev brugt ved godkendelsen af paroxetin helt tilbage i 1989.

Undersøgelsen er udført af forskere ved Oslos universitet, og blev offentliggjort 22/08-2005 i tidsskriftet BMC Medicine. Forskerne sammenlignede 16 kliniske undersøgelser, hvor ialt 916 patienter på paroxetin blev sammenlignet med 550 patienter på placebo. I paroxetin-gruppen var der 7 selvmordsforsøg, mens der kun var 1 i placebogruppen.

Lægemiddelstyrelsen oplyser i en artikel i Ekstra Bladet 24/08-2005 at der nu vil blive indført en generel advarsel på indlægssedlen til lykkepiller. Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, citeres i Ekstra Bladet:

Det, vi vil skrive, er, at behandlingen med disse piller giver forøget risiko for aggressioner, selvmordstanker og selvmordshandlinger.

Lægemiddelstyrelsen understreger at den forøgede selvmordsrisiko gælder samtlige lykkepiller.

I The Guardian 22/08-2005 fortæller den norske hovedforfatter til undersøgelsen, Ivar Aursnes, at GlaxoSmithKline (GSK), som fremstiller paroxetin-pillen Seroxat, ikke indsendte de originale, detaljerede data fra de kliniske forsøg, da lægemidlet skulle godkendes. Der blev ikke skelnet mellem selvmordsforsøg og tanker om selvmord, og dette fordrejede konklusionerne om farerne ved lægemidlet.

BMC Medicine: Suicide attempts in clinical trials with paroxetine randomised against placebo

Ekstra Bladet: Alle lykkepiller er farlige - findes ikke online

The Guardian: Drug 'can trigger suicide in adults'


Sponsorering dur ikke til efteruddannelse i Norge

(29/08-2005)

I Norge tæller industrisponsorerede kurser ikke længere med i lægernes efter- og videreuddannelse. Det skriver Ugeskrift for Læger 15/08-2005.

I Sverige skal lægernes samarbejde med lægemiddelindustrien ske med ledelsens tilladelse, på arbejdspladsen og i arbejdstiden.

Det er langt skrappere krav end i Danmark, men formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, synes at de norske og svenske regler er den rigtige vej at gå:

Det er et problem, at industrien bliver ved med at finansiere så meget, og det kræver politisk vilje at ændre det, men jeg fornemmer, at der for alvor er ved at være en erkendelse af, at der må flere ressourcer til finansieringen. Vi forsøger at lave en aftale, hvor industrien betaler til en pulje, som det offentlige også er mere involveret i.

Jeg vil helt klart sætte det på den politiske dagsorden og tage det op i økonomiforhandlingerne til næste år.

Ugeskrift for Læger: Så gi'r de nok en lille en, en lille en ...


Interessekonflikter ændrer forskningen

(29/08-2005)

Industriens milliarder til amerikanske universiteter forandrer universiteternes og forskningens sjæl. Læs Nina Vinther Andersens reportage om bogen 'Science in the private interest': Ugeskrift for Læger: Ikke længere så Langt fra Las Vegas: Amerikanske universiteters samarbejde med private virksomheder giver problemer


Vioxx: Merck forsøgte at reducere risikoen

(29/08-2005)

Allerede i 1998, et år før introduktionen af Vioxx, søgte Merck patent på en metode til at reducere hjerte-kar-problemer i cox2-hæmmere. Det skriver The New York Times / The Associated Press 22/08-2005.

Merck fik patentet i 1999, men brugte det ikke. I stedet begyndte Merck at sælge Vioxx i USA efter FDA's godkendelse i maj 1999.

Den advokat der i sidste uge vandt erstatningssagen mod Merck, siger at patentansøgningen fra 1998 er et yderligere bevis på at Merck kendte til farerne ved Vioxx før medicinen blev markedsført. Mercks advokat afviser at firmaet forsøgte at rette et problem ved Vioxx; Merck var hele tiden klar over at cox2-hæmmerne ikke havde hjertebeskyttende fordele, og Merck søgte simpelthen at skabe et lægemiddel hvor man kunne undgå mave-tarmkanal-bivirkninger og samtidig tilbyde hjertebeskyttende fordele, siger advokaten.

I år 2000 viste en undersøgelse at patienter på Vioxx havde fem gange så høj risiko for hjerteanfald, sammenlignet med patienter på naproxen. Merck fastholdt dengang at resultatet skyldtes at naproxen havde en beskytttende effekt på hjertet.

Indadtil så det anderledes ud. Associated Press har fået fat i et dokument der viser kommunikationen mellem Mercks forskere og Mercks patentafdeling. Dokumentet viser at den måde Vioxx virker på for at reducere smerter, samtidig også kan forøge hjerte-kar-problemer. Det foreslås at søge patent på et kombinationspræparat, hvor Vioxx kombinereres med et andet lægemiddel for at formindske risikoen. Merck ansøgte om patentet i 2001, men brugte det ikke.

I 2003 indgik Merck en aftale med firmaet NitroMed om at udvikle nitrogenoxid-baserede lægemidler der kunne bruges til hjerte-kar- og gigtsygdomme, og i 2004 blev en nitrogenoxid-variant af Vioxx testet, men undersøgelsen blev afbrudt da Vioxx blev trukket tilbage fra markedet.

The New York Times: Documents: Merck Tried Reducing Vioxx Risk


Vioxx: Danskere søger erstatning i USA

(22/08-2005)

Efter den amerikanske dom i Vioxx-sagen er der nu bedre chancer for at danske Vioxx-patienter kan få erstatning ved en amerikansk domstol. Det skriver Politiken 21/08-2005.

Advokat Anders Boelskifte har samlet et tocifret antal sager med danske patienter der vil føre sag mod Merck i USA, og sagerne formidles via advokaten videre til et advokatfirma i USA.

Politiken: Danske gigtpatienter vil føre erstatningssag i USA


Vioxx: Erstatningssagen i USA

(22/08-2005)

I USA blev den første retssag om personlig skade efter brugen af gigtmedicinen Vioxx afgjort 19/08-2005. En jury fra Texas idømte producenten af Vioxx, Merck, en erstatning på ialt 253.5 millioner dollars til enken efter en mand der døde i 2001 på grund af hjertearytmi, en bivirkning der ikke direkte var forbundet med Vioxx.

24.5 millioner dollars er for smerte og økonomisk tab, og dertil kommer yderligere 229 millioner dollars som ekstra straf (punitive damages). Den ekstra straf blev givet fordi juryen fandt at Merck handlede hensynsløst ved at sælge Vioxx selv om de havde kendskab til hjerte-risikoen ved Vioxx, og straffen skal afskrække Merck og andre medicinalselskaber fra at gøre noget lignende fremover.

Lovgivningen i Texas sætter grænser for hvor stor ekstra straf der kan idømmes, og de 229 millioner dollars vil blive sat ned til 1.6 millioner, så den samlede erstatning bliver på højst 26.1 millioner dollars. Og Merck har allerede annonceret at dommen vil blive appelleret, hvilket yderligere kan nedsætte erstatningen.

Af juryens 12 medlemmer stemte de 10 for erstatning, og det var akkurat nok til at få erstatningen igennem.

Mange jurister havde forudset at Merck havde gode chancer for at blive frifundet. Obduktionen viste at gigtpatienten døde af uregelmæssigt hjerteslag, arytmi, og der er ingen kliniske forsøg der har forbundet arytmi med Vioxx. Men enkens advokat argumenterede for at arytmien var forårsaget af et hjerteanfald der slog patienten ihjel så hurtigt, at der ikke var synlige muskelskader at se ved obduktionen. Den retsmediciner der foretog obduktionen, mente at det var en blodprop der var årsag til dødsfaldet, også selv om det ikke blev nævnt i obduktionsrapporten.

Merck forventer over 4200 retssager, og har afsat 675 millioner dollars til at forsvare sig i retten, og firmaet har ikke planer om at indgå forlig. Men det kan blive nødvendigt, hvis der bliver tabt mange retssager, at få sagerne afgjort som 'class actions', en amerikansk type af retssager hvor grupper af sagsøgere behandles under ét.

Juryens medlemmer var meget utilfredse med Mercks aggressive markedsføring af Vioxx. Juryen så et dokument fra Merck, der viste at firmaet regnede med en ekstra fortjeneste på 229 millioner dollars hvis ændringer i Vioxx's produktresume blev udskudt i fire måneder. Det var derfor at juryen besluttede en ekstra straf (punitive damages) på netop 229 millioner.

For mange af jurymedlemmerne stod sagen temmelig lige, men fordi dommeren forklarede at medlemmerne for at træffe en afgørelse kun behøvede at være 51 procent for den ene af parterne, endte stemmerne 10-2 mod Merck.

Kilder:

The New York Times: Jury Calls Merck Liable in Death of Man on Vioxx (20/08-2005)

The New York Times: Merck Tumbles in Trading, and Further Trouble Awaits (20/08-2005)

The New York Times: Working Through a Decision Cut in Shades of Deep Gray (20/08-2005)

The New York Times: Merck & Co. Vows to Appeal $253M Judgment (20/08-2005)


Articain: Kendt risiko blev ikke nævnt

(16/08-2005)

I de seneste 3 år har 28 patienter fået nerveskader efter at være blevet bedøvet med articain hos tandlægen. Flere eksperter advarer om risiko for alvorlige skader med bedøvelsesmidlet, og Lægemiddelsetyrelsen er i gang med at opdatere produktinformationen. Seneste udvikling i sagen er at Sundhedsstyrelsen vil undersøge om der skal lægges sag an mod importøren af de to bedøvelsesmidler Septanest og Septocain, der begge indeholder articain.

Sagen er grotesk. Risikoen for nerveskader ved brug af articain har nemlig været kendt i årevis. Man skal bare lede de rigtige steder for at finde den.

I december 2002 godkendte Lægemiddelstyrelsen bedøvelsesmidlet Ubistesin, der ligesom de to andre bedøvelsesmidler indeholder articain. Af produktresumeet for Ubistesin fremgik det allerede dengang at der i sjældne tilfælde kan optræde tab af følelse i læbe og tunge.

Den oplysning fremgår hverken af produktresumeet for Septanest eller Septocain, heller ikke i de seneste produktresumeer fra 11. juli 2005, selv om de to produkter indholder præcis de samme aktive stoffer som Ubistesin.

Lægemidler der indeholder samme aktive stoffer, virker på samme måde, men alligevel kan der være stor forskel på de oplysninger der bliver givet videre via produktresumeet. Der er nemlig ingen garanti for at Lægemiddelstyrelsen kontrollerer om oplysningerne er korrekte og dækkende.

'Det er producenten der er ansvarlig for hele tiden at holde myndighederne orienteret om hvad der sker med hensyn til deres produkt,' siger Per Helboe, der er kontorchef i Lægemiddelstyrelsens afdeling for lægemiddelgodkendelse. 'Det er klart at i teorien kan man sagtens have et produkt hvor der sker noget, hvor vi ikke nødvendigvis opdager det. Vi kan ikke på systematisk vis gå ud og afsøge det,' siger Per Helboe, der også oplyser at Lægemiddelstyrelsen arbejder på mere aktivt at kunne kigge firmaerne i kortene.

Lægemiddelstyrelsen er i gang med et såkaldt harmoniseringsprojekt, der skal sikre at lægemidler med ens aktive stoffer bliver beskrevet ens fra producent til producent. Men der går endnu et godt stykke tid før bedøvelsesmidlerne bliver harmoniseret, og endnu længere tid før alle lægemidler er kommet på plads, sådan at lægemidler der er ens, også bliver beskrevet på samme måde.

Der er derfor ingen garanti for at vi ikke får flere sager af samme slags.

'Nej, det er der ikke. Man kan sige at mange af de ting, vi fanger i forbindelse med vores harmoniseringsprojekt, netop er de der forskelle, hvor der er nogen der har været hurtigere ude. Det har vi måttet sande i mange af de der sager, vi har haft, at der er forskel på hvor gode firmaerne har været til at være opdateret med den nyeste viden i deres produktresume. Og det er selvfølgelig ikke særlig smart,' slutter Per Helboe.

Produktresumeerne for Septanest og Septocain lister de samme bivirkninger, ialt 8. Produktresumeerne for de to varianter af Ubistesin, der indholdsmæssigt svarer til de to førstenævnte produkter, lister begge over 40 bivirkninger.

Som patient, læge eller tandlæge kan man altså ikke være sikker på at alle relevante oplysninger er nævnt i produktresumeet. Det er derfor en god ide at læse flere produktresumeer på det samme aktive stof. Man kan heller ikke være sikker på at oplysningerne i Danmark er de samme som i Sverige eller i USA. Det er derfor en god ide at læse produktresumeer fra flere lande.

---

Det er Fyns Amts Avis, der har taget articain-sagen op, men dem kan man ikke linke til. Mere baggrundsinformation kan læses på:

Politiken: Tandlægepatienter syge af bedøvelse (12/08-2005)

Politiken: Eksperter advarer mod farlig bedøvelse (13/08-2005)

Politiken: Styrelse forbereder retssag om bedøvelsesmidler (15/08-2005)

Lægemiddelstyrelsen: Septanest og Septocain og risiko for føleforstyrrelser (12/08-2005)

Lægemiddelstyrelsen: Opfølgning på Septanest og Septocain og risiko for føleforstyrrelser (15/08-2005)

Søgeside til produktresumeer - søg efter articain

Flere eksempler på forvirrende og modstridene information om lægemidler findes på Bedre Medicin: Lægemidler


Glucosamin og forhøjet kolesterol

(21/07-2005) - opdateret 25/07-2005

En ny undersøgelse har fået de danske medier til at frikende glucosamin for at kunne være årsag til forhøjet kolesterol. Det er en god nyhed, men desværre holder den ikke. Undersøgelsen fastslår ikke risikoen, men på baggrund af undersøgelsens størrelse kan man ikke afvise at der kan være op mod 2000 danskere der har fået forhøjet kolesterol i forbindelse med brug af glucosamin.

Baggrund

I december 2004 meddelte Lægemiddelstyrelsen at der var seks rapporter om forhøjet kolesteroltal hos patienter i behandling med glucosamin. Fra Lægemiddelstyrelsens meddelelse:

Rapporterne viser, at kolesteroltallet falder, når behandling med glucosamin ophører, og at kolesteroltallet stiger igen, når behandlingen med glucosamin genoptages. Der er således ingen tvivl om, at glucosamin kan påvirke kolesteroltallet hos nogle patienter.

I samme meddelelse kunne man læse om baggrunden for godkendelsen af glucosamin:

I de kliniske forsøg, der blev lavet forud for godkendelsen af glucosamin, er der ikke observeret forhøjelse af kolesteroltallet. Ingen af de kliniske forsøg har omfattet blodprøver for kolesterol eller andre fedtstoffer. Der blev heller ikke registreret bivirkninger af denne art i forsøgene.

Lægemiddelstyrelsen konkluderede dengang at der var behov for supplerende undersøgelser for at finde ud af 'i hvilket omfang kolesteroltal og andre fedtstoffer bliver påvirket hos patienter i behandling med glucosamin.'

Lægemiddelstyrelsen: Glucosamin og forhøjet kolesteroltal (16/12-2004)

En ny undersøgelse viser...

I juli 2005 stiller Lægemiddelstyrelsen den planlagte undersøgelse i bero. Årsagen er at Lægemiddelstyrelsen har fået kendskab til nogle foreløbige data fra en anden undersøgelse. Denne undersøgelse omfattede 212 patienter i Belgien. Halvdelen af patienterne fik placebo (virkningsløs medicin) og halvdelen fik glucosamin.

Lægemiddelstyrelsen opsummerer resultaterne af den belgiske undersøgelse:

Overordnet ses ingen ændringer i blodets indhold af kolesterol eller andre lipider ved behandling med glucosamin sammenlignet med placebo. Data er indtil videre kun analyseret for den samlede gruppe af patienter under et. Derfor kan det ikke udelukkes at yderligere analyser vil afsløre en undergruppe af patienter, som har oplevet eksempelvis stigninger i blodets indhold af kolesterol.

Lægemiddelstyrelsen vurderer derefter:

De nye oplysninger afkræfter, at behandling med glucosamin generelt medfører forhøjelse af blodets indhold af kolesterol. Som bivirkningsindberetningerne viser, kan dette forekomme hos enkelte patienter, og yderligere analyser af ovennævnte data må vise, om der kan identificeres en undergruppe af patienter, som er i særlig risiko for denne bivirkning.

På denne baggrund finder Lægemiddelstyrelsen det ikke længere relevant, at lægen rutinemæssigt kontrollerer patientens kolesteroltal før behandling med glucosamin påbegyndes. Patienter med kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom bør dog fortsat kontrolleres.

Lægemiddelstyrelsen: Glucosamin og forhøjet kolesterol (14/07-2005)

Blev glucosamin frifundet for mistanke? Nej!

Der er tale om en meget forsigtig konklusion i Lægemiddelstyrelsens meddelelse, og Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på at der er tale om foreløbige data.

Behandling med glucosamin medfører ikke generelt en forhøjelse af kolesteroltallet, men det kan forekomme, og der er brug for yderligere undersøgelser for at finde ud af om der findes en undergruppe af patienter der er i særlig risiko.

Det er også værd at lægge mærke til at Lægemiddelstyrelsen på baggrund af den belgiske undersøgelse ikke finder det relevant at patienterne skal have kontrolleret deres kolesteroltal, inden de påbegynder behandling med glucosamin. Og at patienter i risikogruppen for hjerte-kar-sygdomme fortsat bør kontrolleres.

Blev glucosamin frifundet for mistanke? Ja!

Lægemiddelstyrelsens konklusioner kom til at se helt anderledes ud i medierne:

Populært gigtmiddel frikendt

Gigtpatienter kan igen have tillid til gigtmidlet glucosamin efter belgisk undersøgelse

Lægemiddelstyrelsen har indstillet en undersøgelse af det populære gigtmiddel glucosamin. Det sker, efter at en belgisk undersøgelse har frikendt midlet for at forhøje blodets indhold af kolesterol...

Telegram fra Ritzau, bl.a. bragt i Ekstra Bladet (14/07-2005)

Populært gigtmiddel frikendt

...Midlet har været under mistanke for at kunne medføre forhøjelse af blodfedtstoffet kolesterol, men den risiko synes efter fremkomsten af nye forskningsresultater at kunne afkræftes.

...Frygten syntes imidlertid at være ubegrundet. Kolesterolrisikoen kunne ikke bekræftes, og den status er med de foreløbige resultater fra den nyeste undersøgelse kun blevet yderligere styrket.

Politiken (14/07-2005)

Alarm over gigtmiddel afblæst

Ny forskning har overbevist Lægemiddelstyrelsen om, at der ikke er grund til at frygte, at glucosamin kan føre til forhøjet indhold af kolesterol i blodet...

Jyllands-Posten (14/07-2005)

Atter tillid til glucosamin

Gigtpatienter kan igen have tillid til gigtmidlet glucosamin.

En belgisk undersøgelse afkræfter, at midlet kan forhøje blodets indhold af kolesterol...

DR Nyheder (14/07-2005)

Undersøgelse frikender glucosamin

En belgisk undersøgelse afkræfter, at glucosamin, som bruges af mange gigtpatienter, kan forhøje blodets indhold af kolesterol...

TV2 Nyhederne (14/07-2005)

Hvad kan 212 forsøgspersoner bruges til?

De kan ikke bruges til ret meget. Undersøgelsen er ikke offentliggjort, der er tale om overordnede data, og der er ikke analyseret for undergrupper. De 106 forsøgspersoner der fik glucosamin, kan overhovedet ikke bruges til at afkræfte at glucosamin kan forhøje blodets indhold af kolesterol, sådan som medierne har gjort.

Af tabellen nedenfor fremgår det, at der er brug for en behandlet gruppe på 230 patienter, for at man med 90% sikkerhed kan opdage en bivirkning der optræder hos 1 ud af 100 patienter. Hvis man vil være 99% sikker på at opdage bivirkningen, skal man helt op på at undersøge 461 patienter, forudsat at bivirkningen optræder hos 1 ud af 100 patienter.

Hyppighed af bivirkning: 1/100 1/1000 1/10.000

Sikkerhed for at finde bivirkningen:

Antal personer der skal behandles:

90%

230

2302

23.026

95%

300

2996

29.957

99%

461

4605

46.052

Kilde til tabel: Lektor Jørgen Hilden, Biostatistisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Konklusion:

Vi ved at der er indrapporteret sammenfald mellem brug af glucosamin og forhøjet kolesteroltal for enkelte patienter, og vi ved også at den spontane indberetning af bivirkninger kun fanger en brøkdel af tilfældene. Der er altså tale om en eller anden risiko, større eller mindre, men vi kender den ikke.

Undersøgelsen omfatter for få patienter til at man kan fastslå risikoen for forhøjet kolesteroltal. For at få en ide om risikoen må vi se på hvor stor sandsynlighed der er for at ikke at finde bivirkningen, når vi undersøger 106 patienter. Den sandsynlighed bliver større, jo sjældnere bivirkningen optræder.

Hvis vi antager at forhøjet kolesterol rammer 1 ud af 10 glucosaminbrugere, så er der kun en meget, meget lille risiko for at bivirkningen ikke bliver fundet. Derfor kan man godt konkludere - som Lægemiddelstyrelsen også gør - at der generelt ikke optræder forhøjet kolesteroltal ved behandling med glucosamin.

Hvis vi antager at forhøjet kolesterol er en mere sjælden bivirkning, og rammer 1 ud af 100, så er der en risiko på omkring 35% for at bivirkningen ikke bliver fundet.

Hvis forhøjet kolesterol i virkeligheden optræder endnu sjældnere, og kun rammer 1 ud af 1000, så er sandsynligheden for at det ikke bliver opdaget ved at undersøge 106 patienter, helt oppe på omkring 90%.

Konklusionen, baseret på en så lille undersøgelse, kan derfor højst være at der ikke er tale om en almindelig bivirkning. Undersøgelsen kan ikke afvise at glucosamin kan medføre forhøjet kolesteroltal hos 1 ud af 100 patienter.

I 2004 var omkring 175.000 danskere i behandling med glucosamin. Undersøgelsen fastslår ikke risikoen, men på baggrund af undersøgelsens størrelse kan det ikke afvises at 1750 danskere kan have fået forhøjet kolesteroltal i forbindelse med behandling med glucosamin.

---

Mere om glucosamin på Bedre Medicin:

Glucosamin: Mulige alvorlige bivirkninger undersøges (24/10-2004)

Glucosamin mister virkning (30/10-2004)

Glucosamin bliver på markedet (20/12-2004)

Opdatering (25/07-2005)

Vi har fået mails fra læsere med faglig viden om glucosamin, og disse mails giver anledning til at præcisere at artiklen ikke tager stilling til glucosamin som lægemiddel. Artiklen påviser blot at man ikke kan frikende glucosamin på baggrund af en undersøgelse af 106 patienter, sådan som det er sket i medierne.

Artiklen er således en vurdering af styrken af undersøgelsen, ikke af glucosamin.

Mailene gør opmærksomme på at:

Som patient må man forholde sig til om argumenterne er gode nok til at droppe en kontrol af kolesteroltallet før og under behandling med glucosamin.

Medicin med Fornuft, som udgives af Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), skriver at det belgiske forsøg ikke tyder på at glukosamin øger kolesterolet, men 'selv om det kun er ganske få personer, der har oplevet, at kolesterolet blev højere, da de tog glukosamin, kan man heller ikke afvise en sammenhæng'.

Medicin med Fornuft anbefaler at få kontrolleret kolesteroltallet, hvis man har større risiko end gennemsnitligt for at få en sygdom der er relateret til forhøjet kolesterol, eller 'er utryg eller har oplevet andre generende bivirkninger ved glukosamin'.

Medicin med Fornuft: Glukosamin og forhøjet kolesterol med yderligere links til information om glucosamin.


TV2/Nyhederne bringer gyser om medicin

(21/07-2005)

TV2 bragte 12/07-2005 i 22-nyhederne en gyserhistorie om medicin, under overskriften 'Patienter i medicinfælde'.

Den dramatiske indledning:

Mange patienter er havnet i en farlig medicinfælde. Det danske sundhedsvæsen vil nemlig kun give tilskud til billig kopimedicin, men netop den medicin kan gøre de syge endnu mere syge.

En patienthistorie illustrerer TV2's medicinfælde:

For fire år siden fik [navn fjernet, red.] en depression. Det fik hun en dyr, helbredende medicin imod.

For et år siden vendte depressionen tilbage. Denne gang fik hun en billigere kopi af samme medicin, og så gik det galt.

Herefter beretter patienten om kvalme, opkastning og et psykisk sammenbrud. TV2 fortæller at 'den slags patienter møder landets psykiatere mange af', og der klippes til psykiater Ole Nielsen:

Ja, det oplever jeg da hyppigt i min dagligdag, oplever det flere gange om ugen.

Så oplyser TV2 at Epilepsiforeningen også 'kender problematikken', og bringer et klip med Jutta Houmøller, direktør i Dansk Epilepsiforening:

Problemet er at man kan komme til at skifte mellem mange forskellige præparater. Vi har i princippet ikke spor imod kopimedicin. Vi vil gerne have at folk skal kunne blive på det samme præparat hele tiden.

En noget anderledes 'problematik', end den TV2 har lagt op til. Det kunne have været vigtigt for seerne at vide hvorfor Dansk Epilepsiforening ikke har noget imod kopimedicin. Er det fordi den i princippet er lige så god som originalmedicin?

Det får vi ikke uddybet. I stedet går TV2 videre med en afsløring af at kopimedicin ikke er 100 procent identisk med den originale medicin, og at Lægemiddelstyrelsen ikke anser det for at være et problem. Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe:

Vi har lagt nogle regler ind, når man vurderer kopimedicin, som svarer sådan nogenlunde til de normale biologiske variationer der kan være.

Skal man nu stole på en kontorchef i Lægemiddelstyrelsen? Er det fornuftigt hvad han siger? Her kunne det have været rart med en uafhængig vurdering fra en medicinsk ekspert. Men den får vi ikke. Der klippes i stedet direkte til TV2's patient:

Det er jo fuldstændig sindssygt. Fordi hvis du kun kan tåle det der er dyrt - det er der ingen der siger at det kun er det man kan tåle - men hvis du kun kan tåle det, så bliver du jo straffet økonomisk.

Og det uddybes af oplæseren:

Hvis en patient ikke vil have kopimedicinen og kræver at få originalpræparatet, ja så kan det koste patienten op til 15.000 kroner mere pr. år. Det er altså penge der skal betales af egen lomme.

Så slutter det 2 minutter og 2 sekunder lange indslag. Er vi blevet klogere?

Ja, det er nok noget farligt noget med den der 'billige kopimedicin', der sikkert ikke er lige så god som 'dyr, helbredende' medicin. Det er også skrapt at patienterne skal betale 15.000 kroner om året for at få originalmedicin som de ikke bliver syge af.

I alle gode gysere skal der en kort, overraskende slutning til, og den leverede TV2 næste aften, hvor Nyhederne klokken 22 bragte en berigtigelse på 23 sekunder, allersidst i programmet:

Og så en præcisering.

I går fortalte vi her i Nyhederne at sundhedsvæsenet kun giver tilskud til kopimedicin. Det er ikke korrekt.

Så blev det også sagt at kopimedicin kan gøre de syge endnu mere syge, men den påstand er der ikke videnskabeligt belæg for.

Flere af de patienter, som TV2 har talt med, fastholder dog at de har fået det dårligere, efter de er skiftet til kopimedicin.

Det var det. Som i alle gode gysere begraves uhyggen i slutningen, men med en antydning af at der alligevel godt kan være noget om historien.

Det er ikke første gang TV2/Nyhederne bringer tvivlsomme nyheder om medicin. Læs mere på Bedre Medicin:

TV2 om medicin: public service eller public markedsføring? (10/03-2005)

TV2/Nyhederne slår til igen: Mere spin om medicin (16/03-2005)

TV2, Lyrica, Lægemiddelstyrelsen og de sovende journalister (17/05-2005)





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 47 |  side 48  |  side 49