Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 47

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 46  |  side 47  | side 48

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Øget selvmordsrisiko ved antidepressiv medicin (04/07-2005)

DAMP / ADHD: Advarsler på medicin skærpes (04/07-2005)

Hver tredje forsker snyder (29/06-2005)

Lykkepiller og aggression - hvad synes du selv? (29/06-2005)

Medicinalselskaber oversælger varen og skaber selv patienterne (29/06-2005)

Medicinalselskaber tjener penge på ulovlige markeder (29/06-2005)

Lykkepiller og aggression (20/06-2005)

Stadig Letigen-kopier på internettet (16/06-2005)

Syv arrangementer for læger - pr. dag! (16/06-2005)

Manipulation med medicinalforsøg (16/06-2005)


Øget selvmordsrisiko ved antidepressiv medicin

(04/07-2005)

Flere nyere videnskabelige undersøgelser peger på en mulig forøget risiko for selvmordsadfærd for voksne som behandles med antidepressiv medicin. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, er i gang med at undersøge alle tilgængelige data for at fastslå risikoen.

Tidligere har FDA advaret mod øget risiko for selvmord for børn og unge i forbindelse med antidepressiv medicin. Undersøgelsen for den voksne patientgruppe er i gang og forventes at tage mindst et år, og i mellemtiden anbefaler FDA:

Anbefalingerne vil blive tilføjet produktinformationen for antidepressiv medicin med disse indholdsstoffer (salgsnavne i Danmark i parentes):

Citalopram (Akarin, Cipramil, Citadur, Citaham, Citalopram), duloxetin (Cymbalta, Yentreve), venlafaxine (Efexor, Effexor, Vandral), escitalopram (Cipralex, Entact), fluvoxamin (Fevarin), paroxetin (Paroxetin, Serodur, Seroxat), fluoxetin (Afeksin, Fluoxetin, Flutin, Folizol, Fontex, Fonzac), mirtazapin (Arintapin, Combar, Mirtazapin, Remeron), nefazodon (sælges ikke i DK), bupropion (Zyban), sertralin (Besitran, Sertralin, Tresleen, Zoloft).

CNN: FDA warns about antidepressants, suicide (01/07-2005)

FDA Talk Paper: FDA Reviews Data for Antidepressant Use in Adults (01/07-2005)

FDA Public Health Advisory: Suicidality in Adults Being Treated with Antidepressant Medications (30/06-2005)


DAMP / ADHD: Advarsler på medicin skærpes

(04/07-2005)

Advarsler på medicin til behandling af DAMP (ADHD) bliver skærpet i USA. Den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) har gennemgået bivirkningsrapporter for medicinen Concerta, som er en langtidsvirkende form af methylphenidat, der i Danmark er mere kendt som Ritalin.

Medicin med indholdsstoffet methylphenidat sælges i Danmark under navnene Ritalin, Equasym og Motiron.

Bivirkninger der er rapporteret ind på alle methylphenidat-produkter omfatter blandt andet selvmordsforsøg, hallucinationer og voldelig adfærd. De nuværende advarsler peger på at risikoen for disse bivirkninger kun er til stede for patienter der i forvejen har en underliggende psykisk lidelse.

Men ud af 36 tilfælde af psykiatriske bivirkninger hos børn der brugte Concerta, var der kun seks der rapporterede om forudgående psykiske lidelser. I tre tilfælde var der ingen forudgående psykiske lidelser, og for resten af tilfældene manglede der oplysninger om forudgående psykiske lidelser.

Derfor skal der nu foretages yderligere undersøgelser for at få afgjort om de alvorlige psykiske bivirkninger også kan forekomme hos patienter uden en underliggende psykisk lidelse. Undersøgelserne forventes afsluttet tidligt næste år.

CNN: FDA probes side effects of ADHD drugs (30/06-2005)

CNN: FDA panel wants clearer ADHD labels (01/07-2005)

En oversigt over FDA's aktuelle gennemgang af methylphenidat-medicin findes her:

FDA: Pediatric Advisory Committee, Briefing Information (30/06-2005)


Hver tredje forsker snyder

(29/06-2005)

En stor amerikansk undersøgelse påviser at mere end hver tredje amerikanske forsker snyder med forsøg. Kun en lille procentdel af forskerne indrømmer fabrikation af data, forfalskning af data og plagiering - tre områder som der holdes specielt øje med i USA. Men der ændres på forsøgsdesign, forsøgsmetoder og forsøgsresultater efter pres fra forsøgenes sponsorer, der ses igennem fingre med andres brug af fejlagtige data, og kravene til behandling af forsøgspersoner omgås.

Undersøgelsen, som er offentliggjort i det ansete tidsskrift Nature, er blevet inddraget i en dansk debat om ændringer i arbejdsreglerne for UVVU, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Den danske regering er ved at indføre nye regler for udvalgene, og de kommer til at betyde at UVVU kun kan undersøge offentlige forskere, at det bliver vanskeligere at klage til UVVU, og at kun forskere med kandidateksamen kan blive undersøgt, skriver Politiken 25/06-2005.

Professor Mogens N. Pedersen, Syddansk Universitet, citeres i Politiken:

Nu vil der gå mange potentielt uredelige forskere fri, uden at UVVU kan gøre noget, at det reelt bliver lidt til grin at lade UVVU fortsætte.

Professor, dr.med. Niels E. Skakkebæk, Rigshospitalet, mener at de nye regler kan få alvorlige konsekvenser:

Hvis man lader forskere snyde og fordreje fakta inden for den medicinske verden, uden at det har konsekvenser, er det patienterne, det går ud over. Det kan jo være direkte livsfarligt.

Tor Nørretranders skriver i sin klumme i Politiken om den tvivlsomme forskning. Fra klummen citeres:

En underskov af kynisk udtænkte forsøg trives altså i skyggen af de store sager om egentlig fup og uredelighed.

Hovedskurken er naturligvis medicinalindustrien. Men det offentlige har også et enormt ansvar, når det nedtrapper forskningsindsatsen og lader lægerne stå med hatten i hånden over for medicinalindustrien.

...

Der er alt for meget støj fra de dårlige undersøgelser. Der er alt for meget middelmådig forskning, der kan humpe igennem, fordi pengene kommer fra kilder, der ikke interesserer sig for kvalitet, men kun for resultaternes anvendelighed.

Støjen fra de mange dårligt tilrettelagte forsøg skaber en forvirring og rådvildhed, der fører til en slags postmoderne ligegyldighed. Alle dukker sig og accepterer forholdene.

Det hele bliver til kynisme og management, ingen orker længere at agere intellektuelle helte og sandhedssøgere. Snart ryger for alvor lægevidenskabens troværdighed. Og den bliver ikke let at retablere.

Nature: One in three scientists confesses to having sinned (09/06-2005)

Nature: Scientists behaving badly (09/06-2005)

Politiken: Forskernes vagthund svækkes (25/06-2005)

Tor Nørretranders i Politiken: Forskningens forfald (19/06-2005)

Se også tidligere artikler:

Politiken: Forskere: Regeringen gør det lettere at snyde med forskning (03/06-2005)

Politiken: Forskere fusker med tallene (12/06-2005)

Politiken: Minister tøver med at stække forskernes vagthund (18/06-2005)


Lykkepiller og aggression - hvad synes du selv?

(29/06-2005)

Altinget.dk fulgte i tre artikler op på TV2 Øst's dokumentar om lykkepiller og aggression. Pfizer oplyser en risiko ved behandling med Zoloft på højst 1/100 i USA, mens det tilsvarende tal i Danmark er 1/1000. Hverken i Lægemiddelkataloget eller i Medicinhåndbogen på www.sundhed.dk oplyses at aggression kan være en bivirkning.

Vi bringer citater fra de tre artikler der belyser problemstillingen set fra tre sider, industriens, forskernes og myndighedernes.

Industrien:

Kjartan Bjerre Christensen, medicinsk direktør i Pfizer, forklarer til Altinget at forskellen mellem tallene skyldes forskellige opgørelsesmetoder:

I USA er det udelukkende på baggrund af de kliniske forsøg, og derfor lander de på det interval. I Europa ser man udover de kliniske forsøg også på, hvor mange bivirkninger der er registreret, efter produktet er kommet på markedet. Altså hvor mange har fået lægemidlet, hvor mange bivirkningsindberetninger der er, og så ender man på det danske interval - i dette tilfælde mellem 1000-10.000. Det er opgørelsesmetoden, der er forskellig.

...

Altinget: Men er det den amerikanske eller den europæiske opgørelsesmetode, der er den mest pålidelige?

Du kan ikke sige, at den ene eller den anden er den mest pålidelige. Men hvis alle læger og patienter indberettede alle de bivirkninger, de så, så er der ingen tvivl om, at den europæiske metode uden tvivl ville være den mest pålidelige.

Altinget: Så det er amerikanerne, der er på den gale vej?

Nej, sådan må du ikke vende det. Amerikanerne har måske den erkendelse, at rapporteringssystemet fra deres læger, måske ikke er, som det burde være.

Altinget: Den erkendelse har vi da også i Danmark. Vi ved, at der bliver indrapporteret alt for få bivirkninger fra både læger og patienter?

Ja, det er også rigtig. Der burde indberettes langt mere og bedre, end der bliver.

Altinget: Du siger at grunden til, at risikovurdering af Zoloft i Danmark er langt lavere end i USA, er fordi, antallet af indberetninger i forholdet til brugerne viser, at det ikke er lige så farligt, som de kliniske forsøg ellers lægger op til. Men det er vel de manglende bivirkningsindberetninger, der gør, at vi så får en lavere risikovurdering i Danmark?

Du forsøger at få det til at lyde som om, at indberetninger fra de virkelige liv skulle gøre det mindre farligt. Jeg er af den opfattelse, at får man indberetninger med fra patienter, der bruger denne medicin i deres dagligdag, giver det et mere retvisende billede af, hvor hyppigt disse bivirkninger forekommer. Men der er den hage ved det, at vi ikke kan være sikre på, at vi får alle indberetninger.

Altinget: Alle ved, at der indrettes alt for få bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har da også kun fået én indberetning på Zoloft. I 1995. Derfor nedjusterer man risikoen, fordi myndighederne kun har fået én indberetning set i forhold til mængden af brugere. Man når altså frem til, at pillerne er mindre farlige end de kliniske forsøg viste, selvom indberetningssystemet ikke fungerer. Er det fornuftigt?

Det er den måde, som de danske og europæiske myndigheder har valgt at gøre det på. Og det retter vi os efter. Skal det ændres, så er det myndighederne, der skal gøre noget. Men jeg synes, at det bedste er at have både indberetninger fra de kliniske forsøg og det virkelige liv. Og vi kan fra Pfizers side kun opfordre alle til at indberette alt, hvad man mener, kan være bivirkninger. Der er masser af muligheder, men man gør det ikke i det fornødne omfang.

Altinget.dk: Pfizer kommer med forskellige oplysninger (20/06-2005)

Forskeren:

Overlæge, dr. med. Christian Gluud fra Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet, har denne kommentar til de forskellige opgørelsesmetoder:

De påviste forskelle i forekomsten af bivirkninger kan virke forvirrende på enhver. De skyldes formentlig de forskellige opgørelsesmetoder. Det er derfor væsentligt, når tal om virkninger og bivirkninger af lægemidler og andre interventioner opgøres, at det klart fremgår, hvilken metode der er anvendt.

Det retvisende bør derfor være at angive samtlige metoder til registrering af bivirkninger og samtlige resultater af disse metoder. Det vil være god og ærlig forbrugeroplysning at give alle tal. Så kan sundhedspersonale og patienter vurdere patientens risiko i forhold hertil. Der er ikke rimeligt at holde oplysningerne tilbage. Markedet (dvs. patienter og læger) lærer med tiden, hvor risikoen er stor, og hvor den er mindre. Er den viden allerede oparbejdet i kliniske forsøg, bør det komme forbrugeren til gode.

Ifølge Christian Gluud har en række studier vist, at det sjældent er mere end 10 pct. af alvorlige bivirkninger til lægemidler der anmeldes, og sjældent mere end 2-4 pct. af ikke-alvorlige bivirkninger til lægemidler der anmeldes. Derfor kan angivelsen af 'den mindste fællesnævner' opfattes som vildledning.

Altinget.dk: Forsker: Oplys alle metoder til bivirkninger (21/06-2005)

Lægemiddelstyrelsen:

Doris Stenver, overlæge i Forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen, understreger at for meget information kan kvæle budskabet, og derfor er hun tilfreds med den nuværende ordning, der er bygget på et 'lægefagligt skøn':

Altinget: I ser altså på mængden af brugere, vejet op imod den nyeste viden om bivirkninger plus de kliniske forsøg. Det har så ført til, at man har ændret risikovurderingen på Zoloft til 1/1000?

Det er en løbende proces. Var det kun spontane indberetninger, man ser på, så ville vi i Danmark ende med en hyppighed langt under 1/10.000 for der er jo kun den ene bivirkningsindberetning fra 1995. Men det gør vi jo ikke. For vi tror ikke på det tal. Vi ved, at der er underrapportering. Derfor kan du altid diskutere i hvilken rubrik, produktet skal placeres. Det kan være, at vi næste gang - vi opdaterer produktresumeet - mener, at vi har nye oplysninger, der gør, at det er fornuftigt at sætte den i en rubrik, der er lidt højere. Det er jo en dynamisk proces. Det er et dokument, der undergår løbende ændring.

Altinget: I Danmark har man altså opvejet indberetninger og antallet af brugere imod resultatet fra de kliniske forsøg. Man har kunnet se, at risikoen ikke var så stor, som det så ud til ved de kliniske forsøg, og derfor nedjusterede risikoen til kategorien 1/1000?

Præcis. Sådan kan man godt sige det. Men det man så kan diskutere, det er, hvor præcis skal disse produktresumeer være. Skal vi beskrive alt fra A-Z. Hver et resultat adskilt. At der i nogle kliniske forsøg har været én hyppighed af bivirkninger, men på baggrund af de spontane indberetninger har vi set en anden hyppighed. I en anden periode har vi set noget helt tredje, nye undersøgelser viser noget fjerde og dertil lægge alle de forbehold, der er, når patientgrupperne ikke er ens. Det kunne vi godt gøre. Men hvad så? Så ender vi med nogle meget omfangsrige produktresumer, og så er risikoen, at de ikke bliver læst.

Altinget: Men er det ikke mere pålideligt?

Det kan godt være, at det er mere pålideligt, men vil det blive læst? Er det brugbart, realistisk set? Den afvejning skal man også gøre sig. Information om bivirkning er en kompliceret proces, og man kan altid gøre det bedre.

Altinget: Afvejning af informationsmængde kontra tilgængelighed?

Ja, som du kan se i Lægemiddelkataloget, er aggression som bivirkning med Zoloft ikke nævnt. Her har man afvejet redaktionelt, hvad der skal med. Men det er svært. Man kan godt forsvare, at vi med Zoloft er endt, der hvor vi er i Danmark. Lavere end i USA, hvor de kun har set på de kliniske forsøg, men betydeligt højere end, hvis man kun ser på den ene indberetning, som vi har fået i forhold til brugere. Det er en opvejning. Det allerbedste ville være at have et helt afsnit med alle bivirkning, og hvor man har fundet al viden om det - fra de kliniske forsøg, fra de spontane indberetninger, fra undersøgelser osv. Men det ville være meget omfangsrigt. Og hvis det bliver så omfangsrigt, at ingen gider at læse det, hvad skal vi så bruge det til.

Er det troværdigt at basere risikoprofilen på en vurdering, hvor bivirkningsindberetning er en væsentlig del, når man ved, at der er en kæmpe underindrapportering?

Det er altid et skøn. Men jeg vil gerne sige, at grundlaget at vurdere det på er ikke så usikkert, som nogle vil gøre det til. De her sikkerhedsrapporteringer er nye og en ny kanal til overblik over bivirkninger. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan gøres bedre. Både fra lægernes side, patientens side, men også fra vores side.

Altinget: Europæiske risikovurderinger er hensigtsmæssige (22/06-2005)

Bedre Medicin:

Hvor meget er kliniske forsøg værd? De er altafgørende når et lægemiddel skal have godkendelse, men nu bliver betydningen af dem nedtonet, både fra industrien og fra Lægemiddelstyrelsen, når det drejer sig om bivirkninger.

Naivt kunne man forestille sig at et klinisk forsøg dur eller ikke dur. Hvis det dur til at godkende et lægemiddel, så dur det vel også at beskrive bivirkningerne.

I tidligere lægemiddelsager er det flere gange blevet fastslået, at bivirkninger indrapporteret efter markedsføring ikke kan bruges til at fastlægge sikkerheden for et lægemiddel, et synspunkt som industrien altid hiver frem, når der rejses spørgsmål om sikkerheden. Det er fair nok, men i den her sag kan bivirkninger indrapporteret efter markedsføring pludselig godt bruges, netop til at nedsætte risikoen for bivirkninger.

Det er altså helt forskelligt hvor meget vægt der tillægges kliniske forsøg og indrapportering af bivirkninger.

Når det drejer sig om godkendelse, er kliniske forsøg afgørende; når det drejer sig om bivirkninger er de ikke afgørende. Når det drejer sig om at opjustere risikoen for bivirkninger, kan indrapporterede bivirkninger ikke anvendes; når det drejer sig om at nedjustere risikoen, så vejer de indrapporterede bivirkninger tungere end de kliniske forsøg.

Patienterne får ikke noget at vide om disse forhold. De tror at tallene baserer sig på hvide kitler og videnskab, og de tror at de får ordentlig besked om den medicin de skal indtage. Det eneste anstændige over for patienterne vil være at angive begge tal, og hvordan de er fundet frem. Og også at angive at indrapporteringen efter markedsføring er meget usikker, og at de reelle tal kan være mange gange større.

Et af problemerne er angiveligt de 'dovne' patienter, der måske ikke gider sætte sig ind i informationen, hvis den udvides med disse få oplysninger. Det kunne se ud som om det nærmest var i patienternes interesse at informationen er så mangelfuld i Danmark, som den er. Et interessant synspunkt fra afdelingen for - Forbrugersikkerhed. Gad vide om der er dokumentation for denne opfattelse, eller om den også er baseret på et 'skøn'.

Status er altså fortsat at forbrugere af medicin ikke kan stole på at de danske oplysninger er fyldestgørende. De kan indtage medicinen og se hvad der sker. De kan vælge at søge oplysninger andre steder, en mulighed der især er aktuel for medicinsk uddannede. De kan også vælge helt at afslå medicinsk behandling på de nuværende betingelser.

Der er fortsat ikke adgang til fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger. Er det en rimelig situation at stille både læger og forbrugere i?

Baggrund: Bedre Medicin: Lykkepiller og aggression (20/06-2005)


Medicinalselskaber oversælger varen og skaber selv patienterne

(29/06-2005)

En omfattende rapport fra det engelske underhus om medicinalindustriens indflydelse i England viser at medicinalindustriens indflydelse på en lang række områder er upassende stor. Det har alvorlige konsekvenser. Læs Nina Vinther Andersens reportage i Ugeskrift for Læger (UfL) 20/06-2005:

UfL: Medicinalselskaber oversælger varen og skaber selv patienterne


Medicinalselskaber tjener penge på ulovlige markeder

(29/06-2005)

Det er ulovligt at reklamere for at medicin virker på andet end hvad myndighederne har godkendt den til. Men det sker alligevel. Læs Nina Vinther Andersens reportage i Ugeskrift for Læger (UfL) 20/06-2005:

UfL: Medicinalselskaber tjener penge på ulovlige markeder


Lykkepiller og aggression

(20-06/2005)

Lykkepiller kan som bivirkning give aggressiv adfærd, men danskerne bliver ikke informeret om hvor stor risikoen er. Det påviste Søndagsdokumentet fra TV2 Øst 19/06-2005.

Henrik Linde fik Zoloft (sertralin) mod depression, efter at have været udsat for et knivoverfald på sin arbejdsplads. Pillerne hjalp mod depressionen, men han blev mere og mere aggressiv over for sine omgivelser.

Henrik Linde:

Det finder jeg jo først ud af efter at det i mine øjne virkelig er gået galt. Heldigvis har jeg da ikke slået nogen ihjel, men...

TV2 Øst: Tror du, du kunne have fundet på at gøre det?

Ja, ingen tvivl om det. Ingen tvivl om det.

Henrik Linde fortæller at han aldrig før har været aggressiv:

Sådan har jeg aldrig været før. Jeg er meget afbalanceret, stille og rolig. Ellers havde jeg jo heller ikke kunnet arbejde med autister.

Aggressionerne tager til, og den 27. april går det galt. Henrik Linde vågner op i detentionen, og får at vide at han har overfaldet en kvinde, slået en politibetjent ned, og væltet borde, stole og udstillingsmontrer på gågaden.

Jeg havde det utrolig dårligt over det der var sket, og jeg lå søvnløs i nætterne og skammede mig og var selvmordstruet igen på grund af det her. Jeg kunne ikke leve med at det var sket.

En række lægemiddelstyrelser i udlandet advarer mod aggression som bivirkning til behandling med Zoloft (sertralin), men i Danmark kender myndighederne stort set ikke til bivirkningerne, fortæller TV2 Øst.

Overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Doris I. Stenver:

Vi har faktisk kun fået 1 rapport, og den er fra 1995.

TV2 Øst har haft kontakt med fem patienter fra Storstrøms og Vestsjællands amter. Alle fem har reageret aggressivt efter behandling med lykkepiller, og i tre af tilfældene endte aggressionen med voldelige overfald. Lægemiddelstyrelsen kender ikke til nogen af de fem tilfælde.

Til TV2 Øst's spørgsmål, om patienterne overhovedet har et reelt grundlag for at vurdere bivirkningerne, svarer Doris I. Stenver:

Jeg synes nok man kan sige at de har et grundlag, også et godt grundlag, at vurdere bivirkningerne ud fra, men jeg er nødt til at gentage opfordringen til læger, og også til patienter, at huske at indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Det er meget vigtigt at vi også efter markedsføringen af lægemidlet, og faktisk i hele lægemidlets levetid, får oplysninger om eventuelle alvorlige, uventede bivirkninger.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, siger at der bør gøres meget mere for at få et overblik over hvilke bivirkninger der er.

Ansvaret for at kortlægge bivirkninger er delt mellem producenten, Lægemiddelstyrelsen og lægerne, der skal indberette bivirkninger. Pfizer, som producerer Zoloft, oplyser på sin amerikanske hjemmeside at 1 procent af amerikanerne risikerer at opleve aggression som bivirkning. Men på Pfizers danske hjemmeside er risikoen angivet til at være 1 promille, altså 10 gange lavere for danske patienter.

Forbrugerrådet mener at den forskel giver patienterne et forkert grundlag for at vurdere om man vil tage præparatet eller ej.

Margrethe Nielsen:

Den afbalancering der skal foregå mellem læge og patient, når man sidder og tager stilling til en behandling, det er: Vejer risici op imod det jeg fejler, sådan at jeg faktisk godt vil tage de risici med.

TV2 Øst: Synes du man har grundlaget for at lave den afvejning?

Nej, det har man jo netop ikke, når oplysningerne ikke er til stede.

Cirka 50.000 danskere tager Zoloft. Hvis de danske tal er rigtige, risikerer 50 danskere statistisk set at opleve aggressioner, men hvis man følger de amerikanske tal, er det 500, oplyser TV2 Øst.

Læge og medicinsk underdirektør hos Pfizer, Lene Juncker-Jensen, interviewes:

TV2 Øst: Når man står som patient, kan du så forstå at der er en forskel på om man bliver oplyst at der er 1 procents risiko eller 1 promilles risiko for at man får en bivirkning?

Når man går i behandling for en alvorlig psykisk lidelse så er man inde i et forløb hvor man har en masse ubehagelige symptomer. Aggression kan være et af de symptomer som kommer eller er til stede fra sygdommens start. Hvorvidt man oplever en forværring af det i forbindelse med sin behandling, er der meget, meget lille risiko for.

TV2 Øst: Men du svarer ikke på det jeg spørger om. Kan du forstå at der er forskel for en patient om der er 1 procents risiko eller 1 promilles risiko for at man får en bivirkning?

Når vi snakker om de her ikke alvorlige bivirkninger, som kan være lidt aggression eller aggressiv adfærd, som betyder at man bliver lidt mere brøsig, så er der meget, meget lille sandsynlighed for at det er en del af medicinens virkning, og en lidt større sandsynlighed for at det kan være en del af sygdommen. Så man skal være påpasselig med, at uanset om der er 1 promille eller 0,1 procent risiko for at opleve det her, at det så er det der afgør om man går i behandling for den alvorlige, livstruende sygdom.

TV2 Øst: Men igen, kan du forstå at for patienten er det en forskel der er markant, om det er 1 procent eller 1 promilles risiko?

Jeg kan forstå, at når man skal i behandling for en alvorlig psykisk lidelse, så er det en stor beslutning man skal tage, bare det at komme til lægen.

Margrethe Nielsen:

Det er selvfølgelig vigtigt at vi har så godt et overblik over bivirkningerne som overhovedet muligt, og specielt også hvilket størrelsesforhold vi snakker om. Netop, er det en promille eller er det en procent. Der er altså en meget stor forskel derimellem - der er rigtig, rigtig mange menneskeskæbner derimellem.

Henrik Linde:

Det kan ikke være rigtigt at man ikke fortæller om de voldsomme bivirkninger der er ved produkterne. Det burde være strafbart.

Doris I. Stenver, Lægemiddelstyrelsen, interviewes:

TV2 Øst: Hvis du selv sad i situationen, ville det så have indflydelse på din beslutning om det var 1 ud af 100 eller 1 ud af 1000 der risikerer at få bivirkninger?

Jamen, det er klart at det har betydning for beslutningen. Det er ikke ligegyldigt om en bivirkning er hyppig eller sjælden, om den er alvorlig eller ikke alvorlig. Jeg siger bare, at det er vigtigt at gøre sig klart at der er tale om en helhedsvurdering, hvor mange forskellige faktorer skal tages med i betragtningen, når man skal vælge lægemidlet.

Lægemiddelstyrelsen understreger at lægerne også har et ansvar og bør indberette bivirkninger, selv om de er beskrevet som yderst sjældne. Men når lægen ikke har oplysningerne at vurdere ud fra, ender det ofte med at lægen ikke indberetter symptomer som aggression alligevel, fortæller TV2 Øst.

Margrethe Nielsen:

Så kan lægen måske være tilbøjelig til at afvise, og sige, så er det ikke en bivirkning der knytter sig til det lægemiddel, så er det noget andet det drejer sig om, og dermed afvise det. Både at indberette det selv, og måske også at få patienten overbevist om at det ikke drejer sig om en bivirkning, og på den måde skjuler man jo hele det her bivirkningsbillede.

Da Henrik Linde blev løsladt, indlagde han sig selv på et psykiatrisk hospital. Henrik Linde:

Jeg indlagde mig selv fordi jeg var bange over det her, at jeg ikke kunne styre mig selv. Og jeg var bange for at være sammen med dem jeg holder af, og i det hele taget at være sammen med nogen, fordi hvis nu jeg skadede dem... Så jeg ville indlægges, og jeg ville udtrappes af de her piller.

Henrik Linde er tilbage i sit hjem. Han mistede sit job på grund af depressionen, hans kæreste flyttede fra ham, og nu venter han på at få at vide om han bliver dømt for overfaldet. Depressionen er afløst af bitterhed og en følelse af at blive ført bag lyset, fordi ingen fortalte ham om bivirkninger, oplyser TV2 Øst.

Henrik Linde fortæller at han aldrig ville have taget pillerne hvis han havde vidst at der var de bivirkninger ved lykkepillerne.

---

Se hele indslaget på TV2 Øst: Søndagsdokumentet: Lykkepiller og vold

Kort referat på TV2 Øst: Deprimerede bliver aggressive

Læs Henrik Lindes egen beretning på www.lykkepiller.info

Bedre Medicin:

Pfizer ved jo godt at firmaet giver forskellige oplysninger i USA og i Danmark. Og det gælder ikke kun for Zoloft. Men Pfizer kan tilsyneladende ikke forstå at det kan have betydning for de danske patienter at risikoen nedtones 10 gange.

Lægemiddelstyrelsen ved også godt at den godkender at der gives langt mere positive oplysninger om lægemidler i Danmark end i USA. Og at det gælder for et meget stort antal produkter, og ikke kun produkter fra Pfizer. I stedet for at gøre noget ved sagen, og forlange at producenterne oplyser det de ved, fokuserer Lægemiddelstyrelsen som sædvanligt på lægernes manglende indberetninger.

Men det kan aldrig være lægernes ansvar, at risikoen i Danmark angives som 10 gange så lille som i USA. Det er Lægemiddelstyrelsen der har godkendt den oplysning, selv om der står noget andet i det amerikanske produktresume.

Patienterne bliver holdt for nar. Lægerne bliver holdt for nar. Der er en uhyggelig forståelse mellem industrien og dens såkaldte vagthund. Vi har skrevet om problemet på Bedre Medicin i over to år, men patienterne bliver stadig spist af med den information der passer producenterne og Lægemiddelstyrelsen, uanset om den er korrekt eller ej.


Stadig Letigen-kopier på internettet

(16/06-2005)

Det er stadig muligt at købe kopier af Letigen eller efedrin-holdige slankepræparater på nettet. Det skriver Politiken 13/06-2005.

Selv om det er ulovligt at købe og sælge Letigen og lignende produkter, bliver pakker fra et EU-land ikke stoppet i tolden, og myndighederne kan reelt ikke stoppe indførslen.

En af forhandlerne, EU-Apoteket, anslår at mindst 10.000 danskere køber Letigen-kopier eller Lepigen på nettet. EU-Apotekets marketingsdirektør, Marcus Martinsson, siger til Politiken:

35-40 procent af vores kunder er danske, og 70 procent af den medicin, de køber, er Letigen eller Lepigen. Danmark er vores største marked.

Johnny Boesen, Bedre Medicin:

Her ved man, at der er tale om et produkt, der kan have dødelige bivirkninger. Derfor er det dybt underligt, at lovgivningen ikke kan stoppe sådan et produkt. Enten er politikerne ligeglade eller også er de reelt magtesløse.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark har i næsten et år ventet på at de svenske myndigheder skulle stoppe EU-Apoteket, men virksomheden er slet ikke svensk, men registreret i England.

Chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, erkender at der er gået for lang tid:

Hvis det er rigtigt, at EU-Apoteket er hjemmehørende i Storbritannien, så må vi jo få undersøgt, om firmaet så overholder lovgivningen der.

Vi må desværre sige, at ting tager tid, når det skal foregå i et samarbejde med flere lande. Når det oven i købet foregår på nettet, tager det yderligere tid.

Men det er klart, at denne cyberverden - det er noget, vi skal blive bedre til. Det erkender vi blankt.

Politiken: Danskere køber forbudt Letigen over internettet

Læs mere om Letigen-sagen på Slank og Syg inden du bestiller slankemedicin over nettet.


Syv arrangementer for læger - pr. dag!

(16/06-2005)

Medicinalindustrien afholdt 2490 arrangementer for læger i 2004. Antallet af arrangementer stiger, samtidig med at der kommer færre nye produkter på markedet, og derfor er det vigtigt for industrien at stå i et godt forhold til lægerne. Det skriver Økonomisk Ugebrev (ØU) 13/06-2005.

Direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, siger til ØU:

Jeg vil medgive, at det er en stor stigning i antallet af arrangementer. Industrien er af den opfattelse, at den kan viderebringe viden i arrangementerne, som lægerne så kan bruge, når de udskriver medicin til en patient.

Vore efteruddannelsesarrangementer er ofte de eneste tilbud om efteruddannelse, som de læger, der ønsker større indsigt og viden om behandling af ofte komplicerede sygdomsforløb, modtager. Vi stiller rammerne for efteruddannelse til rådighed sammen med de bedste undervisere. Derfor er det attraktivt for lægerne at deltage i vore kurser. Det er den tilbagemelding, vi får fra lægerne. Ikke om der en, to eller tre retter til middagen.

Kilde: Økonomisk Ugebrev nr. 21, 13/06-2005: Medicinalindustri kæmper for lægers gunst som aldrig før

Bedre Medicin:

Omkring syv arrangementer pr. dag for at give lægerne større viden og indsigt som de så kan bruge når de udskriver medicin til deres patienter.


Manipulation med medicinalforsøg

(16/06-2005)

Forskere føler sig presset til at fifle med forsøgsresultater, og konsekvensen er at patienterne ikke kan være sikre på sikkerheden eller at effekten bag medicinen er ærligt afprøvet. Det skriver Økonomisk Ugebrev (ØU) 13/06-2005 efter at have talt med adskillige forskere.

En tidligere ph.d.-studerende citeres:

Der bliver manipuleret med forskningsresultater. Jeg oplevede i et ekstremt tilfælde, at der simpelthen blev fyldt lidt ekstra procenter på i målingen af effektivitet. I et andet tilfælde blev der udført tre forsøg, men kun esultaterne fra det mest positive forsøg blev brugt.

En anonym forsker forklarer snyderiet sådan:

Alle forskningsartikler er jo med stort besvær bearbejdet og tolket for at komme til at passe ind i andres resultater og ikke mindst ens egen overbevisning.

En tredje forsker, også anonym:

Jo mere spændende resultaterne bliver fremstillet, jo mere opmærksomhed giver det. Og dermed følger penge til mere forskning og fremtidig karriere. Det ligger ikke just op til mere objektiv og grundig behandling.

Overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit (CTU), Christian Gluud, siger at 'der udføres urimelig kreativitet med kliniske forsøg', og at det på langt sigt underminerer tilliden til medicinalindustrien:

Det er uforståeligt, at industriens penge betyder så meget, at patienternes rettigheder og forskernes integritet tilsidesættes.

Forskere såvel som industri saver den gren over, som vi alle sidder på. Jeg er selv usikker på, hvilken medicin jeg kan have tillid til, og hvad jeg ikke kan stole på. Så jeg forstår godt, hvis andre danskere er endnu mere skeptiske.

Kilde: Økonomisk Ugebrev nr. 21, 13/06-2005: Forskere manipulerer med medicinalforsøg

Se også:

Berlingske Tidende: Forskere manipulerer med medicinalforsøg (13/06-2005)

Berlingske Tidende: Ny fokus på forskningsfusk (13/06-2005)





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 46 |  side 47  |  side 48