Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 46

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 45  |  side 46  | side 47

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Debat om tilskudssystemet (16/06-2005)

Kontanter bag lægers vurderinger (16/06-2005)

NSAID: Dårlig medicin eller et dårligt system? (13/06-2005)

Statiner i håndkøb: Blev eksperterne misfortolket? (13/06-2005)

Fra forskning til praksis (06/06-2005)

Mulighed for at spare en god milliard (06/06-2005)

Birthe Skaarup er ikke alene (06/06-2005)

Dansk Folkeparti og fiskeolie (06/06-2005)

Interessekonflikter i Sundhedsudvalget (30/05-2005)

Forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen (30/05-2005)


Debat om tilskudssystemet

(16/06-2005)

Professor og overlæge Niels Høiby kalder i et debatindlæg på Altinget.dk medicintilskudssystemet for et levn fra enevældens tid. Med tilladelse fra Altinget.dk bringer vi her Høibys indlæg, et debatsvar fra Bedre Medicin, og Høibys replik.


Det rationerede danske lægemiddelforbrug

Af Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. og chef for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet

Nu vil Lægemiddelstyrelsen skærpe tilsynet med medicininaldustriens udlevering af lægemiddelprøver og Forbrugerrådet vil forbyde det.

Luften summer af restriktioner, mistænkeliggørelse, forbud og udgiftsprofetier. Lemminge-effekten ruller som en snebold blandt de politisk korrekte kommentatorer fra Lægeforeningen.

Jeg får kvalme af narrespillet.

Læger kan kurere og lindre sygdomme med medicin, kirurgi, stråling, fysioterapi og psykoterapi. Ved sammenligning mellem lande i OECD korrelerer medicinforbruget med restmiddellevetiden fra 40- og 60-års alderen, hvor medicinforbruget rigtigt begynder at stige, fordi helbredet begynder at vakle.

Folk ville betale for at leve længere

Det er beregnet, at livstidsudgiften til medicin for at øge restmiddellevetiden med 1 år fra 40-års alderen er 17.400-18,500 US $ (1990 priser) for kvinder og mænd og fra 60-årsalderen 14.000-16.300 US $ og det vil de fleste nok gerne ofre på sig selv, hvis de vidste det, og hvis de fik lov.

Når man indfører begrænsninger af det antal forskellig medicin til ældre patienter, der gives tilskud til, kommer de hyppigere på plejehjem.

Begrænsninger af psykofarmaka til yngre schizofrene giver øget akut psykiatrisk hjælp og indlæggelser. Selvom medicinbesparelserne falder, stiger de totale udgifter som følge af kassetænkningen.

EU siger sundhed er investering

EUs sundhedskommissær siger i en skrivelse fra 15. juli 2004, at Europa behøver et paradigmeskifte fra at betragte sundhedsudgifter som rene udgifter til i stedet at betragte dem som en investering, og man bør se på, hvad sundhed bidrager til for samfundsøkonomien, og hvad sygdom fjerner fra samfundsudviklingen.

Inden for f.eks. AIDS, hjerte-kar sygdomme, cancer er det vist, at ny medicin giver forbedrede resultater både hvad angår overlevelse og nedsat sygelighed.

Danmark er det 5. rigeste land i verden målt ved BNP per indbygger, vi har en bomstærk økonomi og verdensrekord i skattetryk og offentlige udgifter, men ligger på en 31. plads hvad angår middellevetid.

Alligevel har det danske offentlige sundhedsvæsen i årevis underbudgetteret det nødvendige medicinforbrug, som både pga. det stigende antal ældre personer og ny, bedre medicin vil give øgede udgifter, men også forbedrede behandlingsresultater.

Sverige lever længere og spiser mere medicin

Medicinforbruget er 1/4 lavere end i Sverige med meget længere middellevetid. Amterne kalder noget ny medicin for uafviselig, hvilket vel betyder, at de gerne ville afvise udgifterne og vel også gør det med anden medicin.

Vi har den dårligste medicintilskudsordning i Vesteuropa og patienterne betaler oven i købet moms for medicin, altså skat på sygdom!

Vi har indført et "Big Brother is Watching You"-system, som nøje kortlægger den enkelte læges ordinationsmønster og griber ind med straffeforanstaltninger, hvis lægen bliver for individuel i sine ordinationer og ikke følger de amtslige sparekonsulenters og Institut for Rationeret Farmakoterapis publikationer, som inden for mit eget område har et yderst selektivt valg af forfattere og evidens.

Tilskudssystemet er levn fra enevældens tid

Tilskudssystemet og dets turbulente variationer gennem tiderne afspejler også samme vi-alene-vide tankegang fra enevældens tid, hvor det er bestemt, at kun gamle, billige lægemidler fortjener tilskud.

Hvis en læge ønsker enkelttilskud til en patient, skal der søges om det. Der søgtes i 2004 om 96.594 enkelttilskud og afslagsprocenten var kun 9! Med så lav en afslagsprocent, må man konkludere, at lægerne godt selv kan vurdere behovet for en given medicin og at den eneste grund til at opretholde systemet, som jo kræver en gevaldig masse arbejdskraft, hvis der skal være forsvarlig sagsbehandling, må være, at man regner med, at mange læger ikke orker at søge.

Det er der faktisk holdepunkter for i Nordjyllands Amt, hvor medicintilskudsordningen medfører ulighed af den medicinske behandling.

Medicinalindustrien gør det godt

Danmark har en medicinalindustri, hvis eksport stiger dobbelt så hurtigt som gennemsnitseksporten, og hvis lederes omdømme gang på gang har fået topplacering.

Forskningsministeriet tilskynder til erhvervsrettet forskning på universiteterne og anbringer erhvervsledere i deres bestyrelser. Der oprettes forskerparker ved universiteterne og tilskyndes til, at forskere (og institutioner) får patenter og at risikovillig kapital finder vej til forskere med iværksætter ånd inden for medicin området.

Men når den opfundne nye medicin er salgsklar, vælter mistanken frem og alle slags grimme motiver insinueres. Den nye medicin må skam gerne eksporteres til andre landes patienter, men danske patienter skal ikke høre om den og skal nøjes med den gamle medicin.

Dobbeltmoralen er i øjenfaldende. Hvad er løsningen? Da det nye tilskudssystem beregnes ud fra den billigste medicin, så fjern dog bureaukratiet, stol på lægerne og giv tilskud til al markedsført medicin, der er receptpligtig.

Altinget.dk: Det rationerede danske lægemiddelforbrug (30/05-2005)


Høibys konklusioner giver hovedrysten

Af Johnny Boesen
Redaktør af www.bedremedicin.dk

Luften summer af restriktioner, mistænkeliggørelse, forbud og udgiftsprofetier, og Niels Høiby får kvalme af narrespillet om medicinen.

Det er meget forståeligt, at debatten kan være kvalmende, for en del af debattørerne benytter sig af antydninger, halve sandheder og udokumenterede påstande. Det er svært at være orienteret om alt og få alle detaljer med, og så er der jo risiko for misforståelser.

Høiby skriver, at medicinforbruget i Danmark er 1/4 lavere end i Sverige, der har meget længere middellevetid. Det er sådan en oplysning, der kan gøre enhver dansker utilpas, for man kunne let komme til at tro, at den kortere middellevetid i Danmark skyldes det lavere medicinforbrug.

Heldigvis kan man få humøret igen ved at kigge på Island i stedet for. I Island bruger man samme mængde medicin som i Danmark, men i Island har man endnu længere middellevetid end i Sverige.

Hvor er Big Brother?

Danmark har ifølge Høiby et Big Brother-system, der griber ind med straffeforanstaltninger, hvis lægen bliver for individuel i sine ordinationer.

Uhyggen breder sig, men Høiby beskriver ikke straffeforanstaltningerne, og de er lidt svære at finde. Lægerne er ifølge deres overenskomst forpligtet til at ordinere økonomisk, og lægerne skal som alle andre overholde den overenskomst, de arbejder under. Det er vel rimeligt nok.

De amtslige lægemiddelkonsulenter, som Høiby kalder for sparekonsulenter, kan komme med vejledninger og forslag, men de kan ikke bestemme over lægens frie ret til at udskrive den medicin han finder bedst, og de kan heller ikke straffe lægen. Det er måske ikke så uhyggeligt endda.

Tilskudssystemet afspejler en vi-alene-vide-tankegang fra enevældens tid, hvor det er bestemt at kun gamle, billige lægemidler fortjener tilskud. Det skriver Høiby, men det er jo ikke rigtigt, at det kun er gamle og billige lægemidler, der får tilskud.

Virksomhederne bestemmer selv priserne på deres lægemidler, og Folketinget har til gengæld vedtaget, at lægemidlerne skal være pengene værd. Den vurdering foretages af et uvildigt nævn. Vi-alene-vide-tankegangen, hvor lægen enevældigt kan vurdere lægemidlet og bestemme anvendelsen af det, er tværtimod netop den, Høiby taler for. Det kan man godt blive lidt forvirret over.

Mere end 90 pct. enkelttilskud bevilges

Over 90 pct. af ansøgningerne om enkelttilskud bliver bevilget. Det får Høiby til at konkludere, at lægerne godt selv kan vurdere behovet for et givet lægemiddel, og at den eneste grund til at opretholde systemet må være en forventning om, at mange læger ikke orker at søge.

Og det er der - ifølge Høiby - holdepunkter for i Nordjyllands Amt, hvor medicintilskudsordningen medfører ulighed af den medicinske behandling.

Sådanne konklusioner kan godt give grund til både hovedrysten og bekymring.

Når næsten alle ansøgningerne bliver bevilget, kan man lige så godt konkludere, at lægerne kender kriterierne for enkelttilskud inden de søger. Det siger intet som helst om, hvordan lægerne ville ordinere, hvis lægemidlerne i stedet havde generelt tilskud.

Høibys konklusion svarer lidt til at foreslå afskaffelse af lyskurve, fordi bilisterne forholdsvis sjældent kører ind i hinanden i de kryds, hvor der er lyskurve.

Lægerne i Nordjylland er ikke ugidelige

Men hvad med lægerne i Nordjylland? Orker de ikke at søge tilskud, og medfører tilskudsordningen ulighed af den medicinske behandling? Den slags påstande kan næsten give ondt i hovedet, når man skal se på tallene:

I Nordjylland fik knap 3,6 pct. af indbyggerne enkelttilskud i 2004. For hele landet var tallet 3,9 pct. Er en forskel på godt 0,3 pct. fra landsgennemsnittet et reelt problem?

Der kan være mange gode forklaringer på den lille forskel mellem Nordjylland og resten af landet. Hvis man kun ser på nye enkelttilskud i 2004, var den absolutte forskel også godt 0,3 pct., men hvis man i stedet beregner den relative forskel, kommer Nordjylland til at ligge hele 21 pct. under landsgennemsnittet.

Tal fra Lif gør en svimmel

Er forskellen så 0,3 pct. eller 21 pct.? Den var 21 pct. da Lægemiddelindustriforeningen præsenterede den for Folketingets Sundhedsudvalg i marts i år. Det er til at blive helt svimmel af.

Høiby konkluderer, at medicinalindustrien gør det godt, og at vi skal stole på lægerne og bare give tilskud til al markedsført medicin, der er receptpligtig.

Den konklusion kan man godt få en underlig fornemmelse over for - er der noget medicin mod den slags, gerne noget 'ny og bedre'?

Altinget.dk: Høibys konklusioner giver hovedrysten (01/06-2005)


Høiby: Her er min dokumentation

Af Niels Høiby,
Professor, overlæge, dr.med., Rigshospitalet

En hovedrystende redaktør Johnny Boesen giver mig et ordentlig skud for boven i sit debatindlæg, som reaktion på mit indlæg om det rationerede danske lægemiddelforbrug og efterlyser dokumentation.

Det skal jeg med stor glæde give ham og de øvrige læsere, da jeg aldrig udtaler mig, uden at dokumentationen er i orden. Den er i øvrigt bragt i mine 4 debatbøger om det danske sundhedsvæsen: "Jeg har en plan – en sygehusgeneralplan, lige til at gå til!" (1997), "Det danske sundhedsvæsens storhed og fald" (1999), "Pengene eller livet" (2001) og "Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise" (2005).

Jeg må først indrømme, at jeg trods en meget bred kontaktflade, foredrags- og skribentvirksomhed aldrig er truffet på eller har hørt om en (hovedrystende eller ej) redaktør Johnny Boesen eller hans www.bedremedicin.dk publikation Bedre Medicin.

Handler ikke om bedre medicin

Det viser sig da også, at der er tale om Johnny Boesens egen hjemmeside med titlen Bedre Medicin, som han kalder sig redaktør af.

Hjemmesiden handler ikke om bedre medicin, men indeholder en uendelig række af oplysninger om bivirkninger ved medicin, advarsler mod medicin, kritik og skandaler om medicin, angreb mod indlæggelsessedler i medicinpakninger, mistænkeliggørelse af læger og medicinindustrien osv.

Artiklerne er stort set alle skrevet af Johnny Boesen selv blandet med klip fra andre. Hans baggrund er ikke på nogen måde sundhedsfaglig eller naturvidenskabelig, men han angiver at have beskæftiget sig med medicinproblemer, siden år 2000, og han har skrevet Bedre Medicin på sin hjemmeside siden 2003.

Det er jo fair nok, men nogen redaktionel bearbejdning anden end hans egen af hans mange negative udfald, f. eks. mod det hæderkronede Statens Serum Instituts influenzavaccine, er der ikke tale om.

Da hans hjemmeside ikke handler om bedre medicin, men kun om negative sider af medicin og medicinforbrug, er hjemmesidens navn desværre misvisende.

På den baggrund har jeg ikke større forhåbninger om en faglig dialog og grunden til de sære associationer, mit indlæg fremkalder hos ham, må søges i de freudianske dybder i hans underbevidsthed.

Her er min dokumentation

Dokumentationen til mine oplysninger om sammenhængen mellem restlevetiden fra 40- og 60-års alderen og medicinforbruget i 21 OEDC lande findes i Fresh & Millers bog "The productivity of health care and pharmaceuticals" fra 1999.

Der skal netop mange lande til for at opnå statistisk sikkerhed for udsagnet, og man kan ikke vilkårligt udtage enkeltlande fra en sådan beregning.

Island indgår ikke, men det gør både Danmark og Sverige. Grunden til, at jeg dernæst nævner sammenligningen mellem Danmark og Sverige, er, at netop forskellen i medicinforbruget i de to nabolande med samme samfundssystem, men forskellig middellevetid blev udsat for nøjere granskning af et offentligt udvalg for nogle år siden, og da brugte skåningene faktisk 1/3 mere medicin end østdanskerne.

Big Brother startede for tre år siden

"Big brother is watching you"-systemet startede for 3 år siden, da amterne begyndte at overvåge den enkelte læges receptudskrivningsmønstre og indførte et straffesystem for ’ødsle’ læger (Berl. Tid. 7-12-2002, 4-2-2003, 5-5-2004 og Jyllands-Posten 6-3-2003) og kulminerer nu med et overenskomstkrav, hvor amterne kræver ret til at opsige praktiserende læger, der ikke vil samarbejde og følge sundhedspolitiske mål (Dagens Medicin 20-5-2005).

Den ulighed i brug af enkelttilskudssystemet, som synes at afhænge af lægens energi med ansøgningerne, er dokumenteret af formanden for Nordjyllands Lægekredsforening, Leif Kjærulf Christensen i en artikel "Hvor skævt må det være?" i foreningens medlemsblad NOLK2/2004.

De andre udsagn i mit indlæg, som redaktør Johnny Boesen ikke omtaler er dokumenteret i mine debatbøger.

Hvis redaktør Johnny Boesens hoved stadig ryster efter den chokerende læsning af mit svar, skal jeg oplyse ham om, at der findes medicin, som effektivt kan helbrede denne lidelse og at den oven i købet er tilskudsberettiget, da lidelsen anses for alvorlig.

Medicinen har somme tider bivirkninger, men dem kan han så skrive om på sin hjemmeside.

Altinget.dk: Høiby: Her er min dokumentation (06/06-2005)


Kontanter bag lægers vurderinger

(16/06-2005)

Læger og forskere med økonomiske bånd til medicinalindustrien skal ikke længere kunne udarbejde kliniske retningslinjer. Det foreslår professor Jerome P. Kassirer, der er tidligere chefredaktør på New England Journal of Medicine (NEJM), i bogen 'On the take. How medicine's complicity with big business can endanger your health.'

Ugeskrift for Læger (UfL) bringer 13/06-2005 en kort gennemgang af bogen. Kassirer konkluderer at finansielle interessekonflikter truer patientbehandlingen, farver den medicinske information og får sundhedsudgifterne til at stige.

De fleste læger afviser at de lader sig påvirke af markedsføring, men samtidig er de overbeviste om at deres kolleger er påvirkelige! Interessekonflikterne vil sandsynligvis vokse, både for lægerne, de videnskabelige selskaber, universiteterne, og de videnskabelige tidsskrifter. Interessekonflikter kan føre til at patienterne mister tilliden til deres læge, advarer Kassirer.

Kassirer anbefaler at læger åbent oplyser om alle interessekonflikter, og det er ikke nok, at de står i bunden af en videnskabelig artikel. De skal også fremgå af kliniske retningslinjer og undervisningsmaterialer, og praktiserende læger bør i deres praksis hænge information på væggen om, hvad de modtager og fra hvem.

UfL: Kontanter bag lægers vurderinger


NSAID: Dårlig medicin eller et dårligt system?

(13/06-2005)

Så er der endnu en gang konstateret problemer med smertestillende medicin. Der ser ud som om der er forøget risko for blodpropper ved brug af diclofenac, ibuprofen og celecoxib. Den sidste er en cox-2-hæmmer, men de to første hører til de traditionelle NSAID-præparater.

Gigtpatienterne er bekymrede. Politiken oplyser at 674.000 danskere bruger de præparater der nu er kommet under mistanke for ikke at være så sikre som antaget. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at:

... NSAID anvendes i så lav dosis som muligt og i så kort tid som muligt. Ved behov for længerevarende behandling bør patientens øvrige risici for hjerte-kar sygdomme vurderes sammen med lægen.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i British Medical Journal (BMJ), er et såkaldt observationsstudie, og dermed er resultaterne forbundet med nogen usikkerhed. Forfatterne mener dog at resultaterne gør det nødvendigt at genoverveje hjerte-kar-sikkerheden for alle NSAID-midlerne.

Det er man allerede i gang med i den europæiske lægemiddelstyrelse (EMEA), men en vurdering foreligger tidligst i løbet af 2-3 måneder.

BMJ: COX 2 inhibitors, traditional NSAIDs, and the heart - med link til undersøgelsen (11/06-2005)

Lægemiddelstyrelsen: NSAID og risiko for blodprop i hjertet (10/06-2005)

Politiken: Smertestillende medicin øger risiko for blodpropper (10/06-2005)

BBC: Safety doubt for more painkillers (10/06-2005)

Bedre Medicin:

Diclofenac fik sin første markedsføringstilladelse i Danmark i 1977. Ibuprofen allerede i 1972. I omkring 30 år har der været mulighed for at foretage undersøgelser der kunne fastslå risikoen ved de to indholdsstoffer.

Den virkelige og foruroligende 'nyhed' er at der efter 30 år kan forekomme nye data der er så alvorlige at sikkerheden skal revurderes. Sammenhængen mellem NSAID og forøget risiko for blodpropper kunne være fastslået eller afkræftet langt tidligere, hvis systemerne der godkender og overvåger lægemidler havde fungeret ordentligt.


Statiner i håndkøb: Blev eksperterne misfortolket?

(13/06-2005)

Den engelske lægemiddelstyrelse (MHRA) indrømmer at den har misinformeret offentligheden om resultaterne af en høring om statiner. Styrelsen foreslog i 2003 at statiner skulle kunne sælges uden recept, men forslaget var så kontroversielt at det førte til en høring om fordele og ulemper. Høringen gav omkring 100 svar fra faglige organistationer og individer. Efter at have gennemgået svarene konkluderede styrelsen at to tredjedele af svarene gik ind for at statiner skulle kunne sælges i håndkøb.

Herefter blev England verdens første land hvor forbrugerne kunne købe simvastatin (Zocor, 10 mg) uden recept.

Nu indrømmer styrelsen, efter kritik fra forbrugerbladet 'Drug and Therapeutics Bulletin', at det i virkeligheden kun var en tredjedel af svarene der var enige i at statiner skulle kunne sælges uden recept. En tredjedel var uenige, og en tredjedel var ikke imod, men havde forbehold.

Den engelske lægemiddelstyrelse siger at der var tale om en administrativ fejl, og forsikrer at den ikke har haft til hensigt at misfortolke resultaterne, og at den komite der kom med den endelige anbefaling havde de fulde oplysninger til rådighed. Høringssvarene er nu blevet offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

'Drug and Therapeutics Bulletin' (DTB) udgives af den engelske forbrugerorganisation 'Which?', og DTB's redaktør, dr. Iheanacho, er ikke tilfreds med den engelske lægemiddelstyrelses forklaring. Dr. Iheanacho er bekymret for at styrelsen har en for positiv fortolkning af høringssvarene, så de kommer til at passe med styrelsens eget ønske om at frigive simvastatin, og mener at sagen rejser tvivl om beslutningsprocesserne i styrelsen.

BBC: Public 'misled' over heart drug (08/06-2005)

The Guardian: Watchdog accused over heart drug sales (08/06-2005)

Which?: Which? calls for overhaul of medicines' regulator after heart drug "error" (08/06-2005)

MHRA pressemeddelelse: Correction to information on website (06/06-2005)

MHRA: The reclassification of simvastatin 10mg (07/06-2005)

Bedre Medicin:

Sagen viser at det er nærmest umuligt at give objektive råd om medicin. Myndighederne har ét perspektiv, producenterne et andet, patienterne et tredje, apotekerne et fjerde, lægerne et femte, og det kan ikke være anderledes.

Netop derfor er det vigtigt at der er offentlig adgang til de oplysninger der ligger bag vurderingerne. De høringssvar der nu er offentliggjort af den engelske lægemiddelstyrelse, viser stor uenighed om beslutningen.

Forbrugere af medicin er imidlertid sjældent klar over at der altid er tale om en vurdering der kan sættes spørgsmål ved. De er overladt til at følge myndighedernes vejledning. Derfor er håndkøbs-simvastatin i England tilsyneladende en god ide, mens det i andre lande tilsyneladende er en dårlig ide.


Fra forskning til praksis

(06/06-2005)

Ny viden om effektive behandlinger udbredes vilkårligt. Det viser en rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen og Cochrane Hepato-Biliær Gruppen.

To ud af tre behandlinger med godt dokumenteret effekt anvendes forholdsvis sjældent udenfor de større sygehuse i Danmark. Omvendt anvendes tre ud af fjorten behandlinger, der ikke har dokumenteret effekt, forholdsvis ofte, og dette især på de store sygehuse.

Når ny viden om effektive behandlinger udbredes vilkårligt, hænger det sammen med lægernes måde at opdatere deres viden på. Af rapporten fremgår det at oversigter der sammenfatter og vurdrer behandlinger, sjældent bruges. Den vigtigste kilde til lægernes viden er derimod nationale og internationale meningsdannere og medicinalindustrien.

DSI rapport 2005.01: Fra forskning til praksis


Mulighed for at spare en god milliard

(06/06-2005)

I Roskilde får borgerne mere medicin til færre penge, efter amtet og lægerne har indgået en samarbejdsaftale for at bremse de stigende medicinudgifter. I samarbejdsaftalen er man enige om at lægerne skal skrive den billigste medicin ud, hvor det er forsvarligt.

Der sendes anbefalinger om medicin ud til lægerne, og lægerne får hver tredje måned tilsendt en personlig statistik over hvilken medicin de har udskrivet. Lægerne får forslag til hvor de kan spare, og de kan sammenligne deres egen udskrivning af medicin med deres kollergers.

Indsatsen har først og fremmest drejet sig om lægemidler indenfor de fem mest udgiftstunge grupper: gigtmedicin, antidepressiva, mavesårsmedicin, blodtryksmedicin og kolesterolsænkende medicin. Selv om der blev udskrevet mere medicin end tidligere, så faldt de samlede udgifter for de fem lægemiddelområder med 8,6% i Roskilde Amt. I resten af landet var der tale om et fald på 2,2%.

Der er mulighed for at spare endnu flere penge i Roskilde ved at fortsætte projektet, hvor man både erstatter orginalmedicin med kopimedicin (synonyme lægemidler), og erstatter lægemidler med andre der ligner hinanden kemisk og har næsten samme virkning (analoge lægemidler).

Lægemiddelkonsulent i Roskilde Amt, Kirsten Schæfer, er en af hovedkræfterne i projektet. Vi har spurgt Kirsten Schæfer om hvor mange penge der kunne spares på landsplan, hvis lægerne udskrev den billigste medicin, og tallet vil nok overraske.

Med de priser der var gældende i 3. kvartal 2004, er der alene for de fem lægemiddelgrupper (A02BC, C09, C10, M01A, N06A) mulighed for en besparelse på landsplan på omkring 339 millioner kroner i 3. kvartal 2004.

Tallet kunne tyde på at der i Danmark kan spares langt over 1 milliard om året på lægernes udskrivning af medicin ved at bruge de billigste synonyme og analoge lægemidler.

Roskilde Amt: Kurven knækket - fald i udgifterne til medicin i Roskilde Amt (31/05-2005)

Evalueringsrapport "Bedst og Billigst" - Medicinindsatsen i Roskilde Amt (kort version)

Evalueringsrapport "Bedst og Billigst" - Medicinindsatsen i Roskilde Amt (lang version)

Lægemiddelindustriforeningens administrerende direktør, Ida Sofie Jensen, citeres om projektet i Politiken 31/05-2005:

Det er ikke ligegyldigt, hvilke lægemidler folk får ordineret. Det er kemi, vi taler om, og selv om det aktive stof er identisk i original og kopimedicin, så er der forskellige hjælpestoffer i, som kan have komplikationer for patienterne, særligt dem, der får flere forskellig slags medicin, og det skal lægen naturligvis vurdere.

Lægemiddelindustriforeningens bekymring afvises imidlertid af formanden for de praktiserende læger i Roskilde Amt, Peter Magnussen:

Lægerne har ligesom politikerne et ansvar for at forvalte de offentlige midler forsvarligt, samtidig med at de skal sikre en høj faglighed. Og det går ikke ud over patienterne, for hvis det virkelig gælder, tager vi selvfølgelig den dyreste medicin i brug.

Politiken: Roskilde er danmarksmester i at spare på medicin


Birthe Skaarup er ikke alene

(06/06-2005)

Birthe Skaarup er ikke den eneste sundhedspolitiker der har fået penge fra parallelimportørerne. Men vi ved ikke hvem de andre er, for dels skal beløb under 20.000 kroner ikke oplyses, dels er der over 40 politikere der ikke oplyser om deres økonomiske interesser. Det skriver Altinget.dk 30/05-2005.

Altinget rejser samtidig spørgsmålet om hvorfor det overhovedet er tilladt at forære 20.000 kroner væk uden at offentligheden skal kunne se hvem der står bag:

Et sådan system åbner jo for snyd og lusk.

Befolkningen har krav på at vide, hvilke interesser der økonomisk støtter de folkevalgte. Politik handler om magtkampen mellem interesser, hvorfor det er naturligt, at nogle er mere venner end andre. Men gør det da åbent - kære industri, interesseorganisationer og politikere.

Altinget.dk: Når sandheden gør ondt


Dansk Folkeparti og fiskeolie

(06/06-2005)

Formanden for Sundhedsudvalget, Birthe Skaarup, har modtaget penge fra Pharma Nord, der sælger kosttilskud med fiskeolie, samtidig med at hun har lagt pres på to ministre for at få dem til at bekræfte at kosttilskud med fiskeolier frit kan markedsføres og forhandles i Danmark. Det skriver Ugeskrift for Læger (UfL) 30/05-2005.

Birthe Skaarups spørgsmål nr. S 1732:

Kan ministeren bekræfte, at kosttilskud med indhold af fiskeolier frit kan markedsføres og forhandles i Danmark, hvis det nu foreliggende udkast til "vejledning om kosttilskud" gennemføres?

Afdelingsleder i forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, citeres i UfL:

For vælgerne kan det være interessant at vide, at en politiker, der i sit politiske arbejde viser særlig omsorg for producenter af kosttilskud med fiskeolie, har modtaget økonomisk støtte fra en producent af kosttilskud med fiskeolie.

Pharma Nord gav knap 20.000 kroner til Dansk Folkepartis lokalafdeling i Århus, hvor Birthe Skaarup er spidskandidat. Teknisk direktør i Pharma Nord, Svend Moesgaard, forklarer til UfL:

Det er som en værdsættelse af det arbejde, hun har gjort. Vi støtter den pågældende, fordi der er et sammenfald mellem hendes synspunkter og vores.

UfL: Sundhedsformand viste 'særlig omsorg' for kosttilskudsfirma

Folketinget: §20-spørgsmål om kosttilskud med indhold af fiskeolier

Der er mange der mener at partistøtte er skadeligt. En af dem, Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti, skriver således i sit ugebrev 06/12-2004 blandt andet:

Politik vil altid være et spørgsmål om interesser og om at påvirke. Partistøtten er da også udtryk for, at forskellige virksomheder og organisationer naturligvis søger indflydelse hos de kræfter, de mener vil fremme deres interesser, men dér mener jeg, at politiske partier skal afvise at lade sig forpligte som tak for sponsorstøtte. Samtidig bør der være langt mere åbenhed om partistøtten.

Pia Kjærsgaard's ugebrev: Partistøtte skader demokratiet

Bedre Medicin:

Selvfølgelig skal de politiske partier ikke lade sig forpligte som tak for sponsorstøtten. Mon man kan finde et eneste eksempel på at et parti vil indrømme at have forpligtet sig som tak for sponsorstøtte? Så enkelt foregår det ikke.

Langt mere åbenhed er heller ikke nok. Birthe Skaarup har fortalt om støtten, men der er jo givet støtte til andre politikere og beløb under 20.000 kroner skal ikke offentliggøres. Derfor får vi ikke at vide hvilke andre sundhedspolitikere der har modtaget penge fra industrien. Det må vi så leve med, indtil der er nok politikere der tør gennemføre fuld offentlighed om partistøtte.


Interessekonflikter i Sundhedsudvalget

(30/05-2005)

Formanden for Sundhedsudvalget, Birthe Skaarup, har modtaget penge til sin valgkamp fra medicinalvirksomheden Pharma Nord og fra Parallelimportørforeningen af Lægemidler (PFL). Ifølge Politiken drejer det sig om knap 30.000 kroner, men over for Altinget.dk afviser Birthe Skaarup at der er tale om så mange penge. Hun vil dog ikke oplyse beløbet.

Birthe Skaarup har selv givet information om bidragene i det register der netop er blevet offentliggjort om folketingsmedlemmers bierhverv og formueforhold, og hun ser ingen interessekonflikter i at modtage penge fra medicinalindustrien.

Pharma Nord står bag kosttilskud og naturlægemidler. Teknisk direktør for Pharma Nord, Sven Moesgaard, fremhæver i Politiken Birthe Skaarups indsats for at forenkle informationerne til borgerne om kosttilskud, og siger til Politiken:

Vi ændrer jo ikke hendes politik ved at give penge i en valgkamp. Vi hjælper med at få hendes stemme i Folketinget i anerkendelse af hendes politiske arbejde.

Formanden for PFL, Henriette Bøghave Lønkvist, siger til Politiken at der ikke er noget opsigtsvækkende i støtten, og at PFL også støtter andre politikere. Hun vil ikke oplyse om der er givet støtte til andre medlemmer af Sundhedsudvalget.

Til Altinget.dk oplyser PFL at der er givet penge til en bred pallette af sundhedspolitikere, og næstformand i PFL og adm. direktør i Orifarm A/S, Hans-Bøgh Sørensen, citeres:

Vi ved, at Lif (Lægemiddelindustriforeningen, red.) gør det samme. Det er normal praksis. Det er ikke et fænomen, som vi har opfundet.

Dette afvises kraftigt af adm. direktør i Lif, Ida Sofie Jensen:

Det er ikke rigtig. Det er simpelthen ikke rigtigt. Og så vidt jeg ved, har vi heller aldrig gjort det. Det er et helt fast princip. Vi giver ikke økonomisk tilskud. Vi sætter en ære i at have kontakt med alle politikere. Men vi mener, at man skal bruge argumentets vægt, og kan man ikke det, så må der være noget galt med argumentet.

Politiken: Skaarup: 'Jeg har ingen særinteresser' (25/05-2005)

Politiken: Skaarup kritiseres for at modtage medicinpenge (26/05-2005)

Altinget.dk: Skaarup modtog penge fra parallelimportørerne (24/05-2005)

Altinget.dk: SF: Birthe Skaarup må forlade posten (25/05-2005)

Radioavisen på DR bragte 25/05-2005 kl. 12 et interview med Birthe Skaarup. Herfra citeres:

BS: Jeg tror ikke jeg har gjort noget specielt. Jeg har passet mit politiske arbejde.

DR: Så du ved ikke hvad anledningen er til at du får de her penge?

BS: Nej, det ved jeg ikke.

DR: Kan du forstå hvis du bliver kritiseret for at få penge fra en industri du selv er med til at regulere?

BS: Helt ærligt, så har jeg valgt at være åben over for netop det, at hvis man får nogle positive tilkendegivelser som der er sket i det her tilfælde og det synes jeg at jeg er forpligtiget til over for borgerne. Når jeg fører sundhedspolitik, så gør jeg det ud fra borgerens synspunkt.

DR: Men så skal vi til at definere hvad du mener med 'borgere', fordi så sent som i marts måned i år, der beklagede du at Danmark er langt mere tilbageholdende med at give tilskud til ny medicin end de øvrige nordiske lande. Forstår du hvis nogen får den tanke at det var industriens sag du talte der?

BS: Det forstår jeg ikke. Jeg ser det fra borgerens synspunkt, ud fra at hvis vi får en god medicin, så synes jeg at man fra det offentliges side skal gå ind og forpligtige til at man får den bedste behandling, og det er ud fra det at jeg har udtalt mig.

DR: Men du har jo også været fortaler for at producenterne må reklamere for deres lægemidler. Hvem får mest ud af det, er det borgerne eller industrien?

BS: Producenterne, hvorfor skulle de ikke have lov at reklamere for deres lægemidler? Det har enhver anden.

DR: Men hvem får mest ud af det? Borgerne eller industrien?

BS: Jamen, borgerne bliver da opmærksomme på at der findes nogle lægemidler der måske kan hjælpe dem, og når jeg synes at der kommer nye lægemidler på markedet, så er det selvfølgelig ud fra borgernes synspunkt, at de skal have mulighed for at få de lægemidler, og at de skal kunne komme i en behandling hvor man bruger de bedste og de nyeste lægemidler.

Bedre Medicin:

Sagen har ført til kritik af Birthe Skaarup. Men hvem har fået de andre penge fra industrien? Og hvorfor skal det være så hemmeligt? 46 folketingsmedlemmerne har besluttet ikke at oplyse om deres økonomiske interesser.

De politikere der modtager penge fra industrien mener selvfølgelig ikke at de bliver påvirket af pengene. Og de firmaer der betaler pengene støtter jo blot en valgkamp.

Så mangler vi bare en god forklaring på at disse penge, der tilsyneladene er så ligegyldige at de ikke påvirker den politiske proces, skal være så hemmelige.

Der er 133 folketingsmedlemmer der har givet oplysninger om økonomiske interesser. Det er et stort flertal, som ihvetfald i teorien kunne vedtage at de samme regler skulle gælde for industrien, der jo ikke er meget for at fortælle hvilke politikere de betaler til.

Hvis man som forbruger køber et kosttilskud fra Pharma Nord eller et lægemiddel fra et medicinalfirma i PLF, er man med til at støtte Dansk Folkeparti. Og måske også andre politikere der ikke engang har modet til at fortælle om det. Men er man anderledes stillet, hvis man køber kosttilskud eller lægemidler andre steder fra? Det får vi ikke at vide før der bliver fuld offentlighed om industriens støtte til politikere og interesseorganisationer.

Hvem får mest ud af det? Borgerne, industrien, eller politikerne?


Forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen

(30/05-2005)

Lægemiddelstyrelsen har fået en ny afdeling for forbrugersikkerhed. Den nye afdeling startede 1. maj 2005 med de medarbejdere der var i den gamle bivirkningssektion, der nu er nedlagt.

Fra Lægemiddelstyrelsen har man ønsket at afdelingen for forbrugersikkerhed blev hævet til kontorchefniveau for at kunne fokusere på forbrugersikkerhed og sikkerheden omkring medicin. Der er endnu ikke kommet flere medarbejdere til at behandle bivirkninger og forbrugersikkerhed, men fokus skal styrkes fremover og afdelingen skal udvikles i takt hermed.

Vi har talt med kontorchef Elin Andersen om nogle af de områder vi interesserer os for på Bedre Medicin.

BM: Lægemiddelstyrelsen har nu tre kasketter på: Godkendelse, overvågning og forbrugersikkerhed. Ser du nogen problemer med interessekonflikter i den forbindelse?

EA: Nej, bestemt ikke. Den nye afdeling er et ønske fra Lægemiddelstyrelsen, og jeg vil ikke sige at vi har tre kasketter på. Lægemiddelsikkerhed handler om alle der skal have medicin, dig og mig, og også de pårørende. Vi er på lige fod med godkendelsen, og så må vi blive enige om hvad der er sikkert og hvad der ikke er sikkert. Det er absolut en styrkelse at det er et selvstændigt område der skal med i de samlede overvejelser om lægemidler.

BM: Kunne man forstille sig en situation hvor I som forbrugersikkerhedsafdeling ville ønske et godkendt lægemiddel ud af markedet?

EA: Man kan jo altid forestille sig at man er uenige, men de andre er jo ganske fornuftige mennesker også, der jo også godt ved at de ikke vil have et produkt på markedet der ikke er sikkert. Det er her jeg skal markere forbrugersikkerheden, men i samråd med de andre, sådan som jeg ser det. Der er jo ingen, og bestemt ikke Lægemiddelstyrelsen, der har lyst til at have et produkt på markedet der ikke er sikkert.

BM: Nu tænker jeg på Letigen-sagen. Der var et forbrugerkrav om at det skulle væk, men det var Lægemiddelstyrelsen imod?

EA: Jeg kender den udmærket, og den dag du har en styrket indsats og bedre overvågning og det fulde overblik, og er oppe på et niveau med eksperter rundt om, så kan du også bedre træffe en afgørelse. Jeg sad selv i Lægemiddelindustriforeningen på det tidspunkt og var med til at presse på for at vi fik forbrugerindberetninger af bivirkninger i Danmark som et af de første lande overhovedet i Europa. Jeg ved ikke hvordan Letigen-sagen blev håndteret her, men sagen bragte mange uafklaretheder frem, og forhåbentlig får vi en mere strømlinet beslutning i lignende sager i fremtiden.

BM: Kunne man forestille sig at I på et tidspunkt i forbrugersikkerhedsafdelingen ville gå ud og advare mod et lægemiddel, selv om det er godkendt?

EA: Vi er en del af Lægemiddelstyrelsen og en advarsel skal forhandles af internt. Vi kan ikke i forbrugersikkerhed gå ud og advare, hvis Lægemiddelstyrelsen officielt siger at lægemidlet skal blive på markedet. Så må vi blive enige om, hvad er sikkerhed. Der bliver én stemme udadtil, men den bliver måske med mere vægt på sikkerhed end den har haft før. Det håber jeg ihvertfald. Det er Lægemiddelstyrelsens direktørs interesse og overvågenhed der er årsagen til at vi skal have stor fokus på forbrugersikkerhed.

BM: Produktresumeerne varierer fra land til land. Er det noget I har tænkt jer at gøre noget ved?

EA: Det er helt sikkert, at det er noget der skal tages op på EU-niveau, og jeg ved at det bliver også diskuteret i de kredse jeg har været i indenfor industrien og hvor jeg har siddet som Lif's repræsentant i EU inden for bivirkingsområdet. Det er ikke nogen nem indsats, men det er en af mange ting vi skal kigge på. Hvordan gør vi det bedre, så folk ikke i udlandet kan få en anden information end her, i hvert fald med hensyn til betydende bivirkninger, er det vigtigt at det er den samme information. Nationale myndigheder kan jo nogle gange bestemme at de vil have hovedpine med, hvor de ti andre lande ikke mener det er nødvendigt. Men der er jo forskel på hvad det er for nogle bivirkninger der har stor betydning for én.

BM: Der er et produkt jeg lige har kigget på, som kan give impotens. Det er dokumenteret før godkendelsen, og de oplysninger findes kun på det amerikanske produktresume...

EA: Ja, men der er meget stor forskel på det amerikanske produktresume og det europæiske. Den amerikanske holdning til produktresumeer er at man fortæller alt fra de kliniske studier, også det der ikke er relateret til lægemidlet. Man opgør simpelthen hele det kliniske studie uden at man har været inde og foretage kausalitetsvurderinger (en vurdering af om lægemidlet kan være årsag til bivirkningen, red.), for man vil hellere fortælle det hele af juridiske årsager. Skulle der så engang dukke et tilfælde op, så findes det i produktresumeet, også selv om tilfældet ikke relaterer så meget til lægemidlet. De har en helt anden måde at gøre det på end den europæiske, så derfor kan man ikke sammenligne.

BM: Men hvis der nu er en klar forskel på placebogruppen og den gruppe der får medicin?

EA: Generelt lægger man en masse ting ud, og du vil også kunne se almindelige forkølelsessymptomer, fordi dem der har fået lægemidlet også blev forkølede. Men tror lægemiddelmyndighederne at de er relateret til lægemidlet? Det kan man faktisk ikke se.

BM: Så det er ikke noget I vil gøre noget ved på de danske produktresumeer - det skal køre via EU?

EA: Det skal det, ihvertfald for dem der er kørt efter en anerkendelsesprocedure inden for EU. Er det nationale godkendelser, og findes den aktive substans også i et lægemiddel der er godkendt via de fælles procedurer i EU, så forsøger man at rette det til, så det passer ind for den aktive substans. Det er et meget, meget stort arbejde, og det skal gøres, og der skal helt sikkert være skridt i den retning.

BM: Hvad vil du gøre for at forhindre en Letigen-sag nummer 2 eller en cox-2 sag nummer 2?

EA: Vi skal være gode til at have alle vores data i hus, og vi skal have et godt materiale, men det gode materiale vi skal bedømme ud fra, har ikke været så klart før. Hvis materialet ikke bliver samlet i Lægemiddelstyrelsen, så kan vi ikke reagere.

Vi skal også ud at kommunikere at der er bivirkninger ved al medicin man får; der er ikke noget gratis. Nogle af de nye produkter har færre bivirkninger end de gamle, det er jeg helt enig i, men de er ikke helt bivirkningsfri. Men man skal lære at differentiere når man taler om bivirkninger; er det oppe i de store betydende bivirkninger eller ej. Hvor mange bivirkninger kan man acceptere i en hovedpinepille, og hvor mange kan du acceptere når du behandler kræft. Det er jo fuldstændig afhængigt af sygdommen.

Vi skal også få kommunikeret at lægerne skal være flinkere til at rapportere bivirkninger ind, og ud at fortælle borgerne at det er vigtigt at vi alle sammen indberetter bivirkninger.

Vi kan ikke undvære noget af den information, for den er faktisk grundlaget for at vi træffer beslutninger. Selvfølgelig har vi også vores informationer både fra USA og fra EU, men skal vi hjælpe den danske befolkning, så er det indrapportering der er virkelig vigtig.

BM: Du lægger meget stor vægt på rapporteringen efter markedsføring?

EA: Det gør jeg helt bestemt, og vi skal selvfølgelig også ud og kigge på studier. Der er jo masser af produkter der er i klinisk udvikling samtidig med at de er markedsført, fordi de er i klinisk udvikling med en anden indikation. Så tit kører vi parallelt. Hvad der sker det ene sted og det andet sted, det skal vi jo have fuldstændig overblik over. Vi har et ganske godt overblik, men vi kan sagtens gøre det bedre. Det skal være mere synligt hvad vi laver, og hvorfor er vi her. Vi skal fortælle lægerne at det er vigtigt at rapportere ind, og vi skal også yde den service at folk kan se hvad indrapporteringerne bliver brugt til.

BM: Vi har lægerne på den ene side, industrien på den anden, og myndighederne på den tredje. Har du nogen mening om hvor problemerne ligger centreret?

EA: Der er ingen tvivl om, at alle de store industrier som jeg kender til her i Danmark, som kører med meget stort antal personale i sikkerhedsafdelingerne, de gør det fantastisk. De følger jo både USA-krav og europæiske krav og danske krav, og de har procedurer og kvalitetssikring, og tager sikkerheden med meget, meget stor alvor. De fleste af dem har tingene i orden. Vi skal stadigvæk ud og kontrollere, om det er i orden, så inspektionerne bliver også meget vigtige for at kontrollere hvordan de behandler sikkerhedsdata og om de gør det rigtigt. Der er sikkert masser af små virksomheder som måske knap nok ved hvad de skal gøre, og det skal vi også ud og have kigget efter.

Der hvor vi virkelig skal have det op at stå, det er den danske befolkning, og det er lægerne. Ved alle, at de kan indrapportere, og gør de det? Vi kan ikke gøre bedre ting end det vi får ind. Der er meget at gøre, der er rigtig mange læger der ikke synes de har tid til at indrapportere, og kan måske heller ikke se hvad vi bruger indrapporteringerne til. Det er ikke af ond vilje de ikke gør det, men det er så vigtigt, og hver eneste rapport vi får ind, betyder noget. Det tager mange år, og det er ikke løst med en tremåneders kampagne i et par blade. Det er et ti-års projekt.

BM: Bliver de periodiske sikkerhedsopdateringer (PSUR) offentliggjort?

EA: Jeg tror sagen ligger lidt højere oppe i systemet. Jeg kommer fra den anden side af bordet, og ved godt hvad man skriver, og det er ikke et forsvar for at man skal holde sikkerhedsdata hemmelige, langt fra, men PSUR'en er meget producentspecifik. Der er salgstal i den, man skriver på et medicinsk sprog til en myndighed, den er ikke skrevet i lægmandssprog, og man vil ikke få ret meget ud af det. Det er min personlige holdning, for jeg har selv skrevet så mange som læge, så jeg vil sige at hvis de skal offentliggøres, så skal de oversættes til lægmandssprog, for ellers så forvirrer man mere end man gavner.

Når det så er sagt, så synes jeg man kunne få langt bedre overblik, f.eks. sådan som englænderne har gjort. I England kan man gå ind og søge på en aktiv substans, og der kan man se samtlige bivirkninger der ligger i den engelske database. Og det er jo langt langt bedre; det er jo den aktive substans der er interessant.

BM: Jeg tænker på at det kunne være interessant for forskere eller for andre læger at se hvad der står i PSUR'erne?

EA: Som læge kan du heller ikke få noget ud af det - du bliver nødt til at se på den aktive substans. Du kan ikke få noget ud af at det firma laver den, og det firma laver den, og nogen er etårs og nogen er halvårs, og du har ikke det kumulerede - så skal du jo have dem alle sammen. Men du kan lave nogle gode søgninger i en national database: Hvad findes der totalt af hovedpine og mavepine på den her aktive substans, og så er jeg ret ligeglad med om det er X, Y eller Z-firma, hvis den aktive substans er den samme. Det vil man jo få langt mere ud af.

BM: Vil I arbejde på at få bivirkningsdatabaser offentliggjort?

EA: Det er nogle af de ting vi skal ind og kigge på med åbenhed, men lige så vel som vi skal anonymisere patientdata, så skal producenten jo også anonymiseres, for det gælder jo om hvad der findes på den aktive substans. Jeg har ikke vurderet hvordan det kan lade sig gøre, men vi skal da kigge på det, når nu de engelske myndigheder kan gøre det. Hvorfor skulle man ikke det? Det er jo ikke nogen hemmelighed, så længe vi har anonymiserede data. Den engelske bivirkningsdatabase er et virkelig godt værktøj.


Læs også de to artikler i Dagens Medicin 20/05-2005:

Dagens Medicin: Patienternes advokat rykker ind i Lægemiddelstyrelsen

Dagens Medicin: Ny lov om medicin skal give større sikkerhed


Bedre Medicin:

Velkommen til Elin Andersen og den nye afdeling for forbrugersikkerhed. Vi glæder os til bivirkningsdatabaserne bliver lukket op, og håber også på at få lov til at læse de periodiske sikkerhedsrapporter.

Det er også fint med øget fokus på sikkerhed og bivirkninger, men spørgsmålet er om det er tilstrækkeligt, set i forhold til de problemer der er indbygget i det nuværende system, og som ikke ser ud til at blive ændret.

Interessekonflikter

Lægemiddelstyrelsen er hovedsageligt finansieret af industrien, som den både skal servicere og kontrollere. Der er ifølge Lægemiddelstyrelsen ingen grund til at adskille overvågning og godkendelse, og ud fra den tankegang er det selvfølgelig logisk nok at styrelsen også kan varetage forbrugersikkerheden. Det er hele tre forskellige interesser på én gang, der formodes at kunne fungere uafhængigt af hinanden.

I USA er politikerne ved at nå til erkendelse af at godkendelse og kontrol skal adskilles, også på lægemiddelområdet. Og der er stor kritik af den amerikanske lægemiddelstyrelse fra forbrugerorganisationer der beskæftiger sig med sikkerhed ved lægemidler. De har et ganske andet perspektiv på sikkerhed end myndighederne.

Eksempel: Advarsel mod 181 godkendte lægemidler

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, er kendt for at have skrappe krav, og det kan blandt andet ses af de amerikanske produktresumeer, der som regel er meget mere omfattende end de danske.

Alligevel bliver FDA's vurderinger om risiko og fordele ved medicin langt fra altid accepteret af den uafhængige forbrugerorganisation Public Citizen, der blev grundlagt for over 30 år siden. Organisationens afdeling for lægemidler har i 17 år udgivet bogen Worst Pills, Best Pills. Den aktuelle udgave er på over 900 sider og gennemgår på et sundhedsfagligt grundlag et stort antal lægemidler der alle er godkendt til salg i USA.

Forskellen på myndighedernes vurdering og forbrugernes vurdering er tydelig. 181 af de lægemidler der er godkendt i USA, heriblandt flere af de mest solgte, fraråder Public Citizen direkte at bruge, fordi der - set ud fra et forbrugerperspektiv - findes bedre medicin.

Forbrugerne har deres eget perspektiv

Vurdering af medicin afhænger af perspektivet, og det er vidt forskelligt, afhængig af om man er producent, myndighed eller forbruger. Det samme gælder vurderingen af hvilken information der skal ud til forbrugerne.

Forbrugerne har en klar interesse i at få fuld besked om hvor godt medicinen virker, og hvilke skader de kan risikere. Vi mener at bivirkninger der er fundet i kliniske forsøg skal optræde på produktresumeerne, også selv om der ikke er foretaget en vurdering af om lægemidlet kan være årsag til bivirkningen. Man kan jo bare skrive, som man gør i USA, at der ikke er foretage sådan en vurdering.

Når disse bivirkninger er udeladt på et dansk produktresume, kan man jo ikke vide at de er set før, og så vil man være tilbøjelig til at tro at bivirkningen slet ikke er en bivirkning. Bivirkninger der er fundet ved kliniske forsøg, og hvor der ikke er foretaget en årsagsvurdering, kan jo lige så godt skyldes lægemidlet. Derfor skal de med.

Mangelfulde oplysninger

Det er let at finde eksempler på at der mangler oplysninger om bivirkninger på de produktresumeer der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Vi nævner bare tre eksempler:

Eksempel: Letigen

Letigen blev godkendt af Lægemiddelstyrelsen, selv om der allerede inden den første markedsføringstilladelse var klar dokumentation for at der kunne være alvorlige bivirkninger ved efedrin. En simpel søgning i Pubmed viser dette. Alligevel blev Letigen godkendt, og uden at risikoen for de alvorlige bivirkninger blev omtalt. Først efter en massiv kampagne, hvor Lægemiddelstyrelsen gang på gang afviste risikoen, blev Letigen fjernet fra markedet.

Eksempel: Xatral

Alfablokkeren Xatral, der i USA sælges under navnet Uroxatral, anvendes til behandling af godartet forstørret prostata. En bivirkning, der overhovedet ikke omtales i Danmark, er impotens, der ifølge det amerikanske produktresume optræder hos 1-2% af patienterne. Det fremgår af det amerikanske produktresume fra juni 2003. Her er endda tale om en bivirkning der er påvist i kontrollerede kliniske forsøg. Det aktuelle danske produktresume på Xatral er fra august 2004, og her nævnes impotens overhovedet ikke, selv om bivirkningen har været offentligt kendt i USA i over et år.

Eksempel: Lamictal

Epilepsimedicinen Lamictal kan i sjældne tilfælde give problemer med hørelsen og endda døvhed. Det er dokumenteret i kontrollerede kliniske forsøg, men det får danskerne ikke at vide, selv om oplysningerne er tilgængelige på det 55 sider lange amerikanske produktresume fra august 2004. I Danmark er det aktuelle produktresume fra december 2004 på 23 sider, og så er det jo helt op til patienterne og lægerne selv at finde ud af hvad der er udeladt af oplysninger der kunne være vigtige for behandlingen, set ud fra deres perspektiv.

Forbrugersikkerhed eller kosmetisk forskønnelse?

Eksempler på at de danske produktresumeer stiller lægemidler i et langt mere positivt lys end de amerikanske er ikke vanskelige at finde. Det betyder i praksis at man som læge bliver nødt til at undersøge de amerikanske kilder, hvis man vil have ordentlig information om risikoen ved brug af et lægemiddel.

Denne helt basale systemfejl, at patienterne og lægerne ikke får fuld information om medicinen i Danmark, er en af de store trusler mod forbrugersikkerheden. Man skal jo, både som patient og som læge, vurdere fordele og ulemper ved medicinsk behandling, men det siger sig selv at det er umuligt at foretage denne vurdering når oplysninger om bivirkninger mangler.

Det er svært at forestille sig at den nye afdeling for forbrugersikkerhed vil kunne løse disse problemer. Den er en integreret del af Lægemiddelstyrelsen, og dermed underlagt industrifinansiering og et politisk krav om at industrien skal være gode kunder i butikken. Tiden vil vise om afdelingen får en reel forbrugerpolitisk betydning, eller blot kommer til at fungere som en kosmetisk forskønnelse af et utilstrækkeligt system.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 45 |  side 46  |  side 47