Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 43

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 42  |  side 43  | side 44

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Ny, men utilstrækkelig lov om lægemidler på vej (29/03-2005)

Ukritisk debat om tilskud fortsætter (23/03-2005)

TV2/Nyhederne slår til igen: Mere spin om medicin (16/03-2005)

Information om medicin ude af kontrol (16/03-2005)

Kan statistik bruges til forudsigelser? (16/03-2005)

Ældre får unødvendig medicin for 300 millioner kroner (16/03-2005)

Kort nyt fra Ugeskriftet (16/03-2005)

Erstatning til Vioxx-ofre (10/03-2005)

LMS: Kommentarer til DAMP/ADHD-artikel (10/03-2005)

TV2 om medicin: public service eller public markedsføring? (10/03-2005)


Ny, men utilstrækkelig lov om lægemidler på vej

(29/03-2005)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt 'Forslag til Lov om lægemidler' til høring. Bedre Medicin har læst forslaget igennem, og selv om der er sket fremskridt i forhold til den nuværende lægemiddellov, er der dog stadig langt igen før forbrugerne får 'adgang til objektiv og fyldestgørende information om lægemidler', som det formuleres i lovens formål.

Bedre Medicins kritik kan samles i 6 hovedpunkter:

  1. Information om lægemidler er i dag lokalitetsbestemt og ikke-fyldestgørende
  2. Information om hvor godt lægemidler virker mangler fortsat
  3. Information om kvaliteten af lægemiddelinformationer mangler fortsat
  4. Information om bivirkninger er fortsat ufuldstændig
  5. Vildledende og forældet information om lægemidler begrænses ikke
  6. Forbrugerne er ikke sikret adgang til information om indberettede bivirkninger

Bemærkninger til udkastet skal være modtaget hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 1. april 2005, så der er endnu mulighed for at foreslå forbedringer. Bedre Medicins forslag er skrevet på en separat side, lige til at printe ud, forsyne med navn, adresse og underskrift, og faxe til ministeriet på 3393 1563 - hvis du er enig i kritikken.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag kan læses her: Forslag til Lov om lægemidler

Bedre Medicins bemærkninger til forslaget kan læses og udskrives her: Bemærkninger til Forslag til Lov om lægemidler


Ukritisk debat om tilskud fortsætter

(23/03-2005)

Debatten om tilskudssystemet i Danmark fortsætter, og er nu flyttet fra TV2 til Berlingske Tidende, der 22/03-2005 bringer en artikel der sammenligner tilskudsgodkendelser i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Baseret på en opgørelse konkluderer avisen at de danske myndigheder er langt mere tilbageholdende med at give tilskud til ny medicin end myndighederne i de øvrige nordiske lande. Lægemiddelindustriforeningens (Lif) direktør, Ida Sofie Jensen, citeres:

Vi har europæiske tal, der viser, at Sverige og Norge ligger betydeligt over os, når det handler om at tage ny medicin i brug. Vi ved, at vi i Danmark har et markant lavere forbrug af ny og bedre medicin end Sverige, Norge og Finland. Det kan betyde, at vi ikke får de sundhedsmæssige gevinster som andre lande, at vi lever kortere, at vi har flere sygehusindlæggelser og flere, der skal på dagpenge eller pensioneres.

Sekretariatschef i Lægemiddelstyrelsen, Karen Kolenda, forklarer at danskerne i modsætning til svenskerne kan søge om enkelttilskud til de lægemidler der ikke har generelt offentligt tilskud. Det er så Medicintilskudsnævnet der træffer afgørelsen. Karen Kolenda:

Nævnet er et lægefagligt rådgivende organ, der giver tilskud i det øjeblik, at alle kriterier er opfyldt efter de retningslinier, som i sidste ende er politisk besluttet. Nævnet skal blandt andet se på lægemidlets effekt i forhold til prisen.

Birthe Skaarup (DF), der er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, mener at Danmark i for mange tilfælde afviser et generelt tilskud. Birthe Skaarup:

Vi halter bagefter. Det er uforståeligt, at Danmark ikke i flere tilfælde kan give tilskud til ny og god medicin. Jeg er ikke tilhænger af at spise en masse medicin, men stiller man tingene op over for hinanen, så har medicintilskud en afsmittende effekt på den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for en hurtig helbredelse. På den baggrund er vi i forhold til andre lande for restriktive.

Berlingske Tidende: Nye lægemidler får ikke tilskud

Berlingske Tidende: Danmark giver mindst tilskud til ny medicin

Bedre Medicin:

Vi vil som altid gerne linke til dokumentation, og har derfor søgt på Lif's hjemmeside efter undersøgelser der sandsynliggør at tilskudsordningen i Danmark kan betyde 'at vi ikke får de sundhedsmæssige gevinster som andre lande, at vi lever kortere, at vi har flere sygehusindlæggelser og flere, der skal på dagpenge eller pensioneres'. Det er ikke lykkedes at finde den, men vi håber Lif snart vil offentliggøre den, så vi kan være sikre på at debatten ikke er baseret på antagelser.

Den mulighed, at Danmark i virkeligheden ligger foran de øvrige nordiske lande i fornuftig brug af medicin, blev slet ikke undersøgt i Berlingske Tidendes artikel. Der findes dokumentation for at læger bliver påvirket af industriens markedsføring, og derfor udskriver ny medicin i unødigt omfang. Der findes endnu ikke nogen samlet opgørelse over hvor mange penge samfundet og patienterne spilder på denne måde, men det er mere end adskillige hundrede millioner kroner om året.

Danskerne er ikke afskåret fra at få ny og dyr medicin, hvilket man godt kunne tro efter at have læst artiklen. Hvis medicinen ikke har generelt tilskud, kan lægen søge om enkelttilskud til patienten, og det bliver imødekommet i over 90% af ansøgningerne. Tilskudssystemet er således med til at sikre at medicinudgifterne ikke udelukkende bliver styret af industriens markedsføring.

Der er ikke noget at sige til at tilskudsordningen er under kritik fra industrien. Det er helt som forventet. Det er mere problematisk at store danske medier som TV2 og Berlingske Tidende er så lidt kritiske over for Lægemiddelindustriforeningens tilsyneladende omsorg for danskerne.

Læs mere om medicintilskud her: Lægemiddelstyrelsen: Medicintilskud i Danmark


TV2/Nyhederne slår til igen: Mere spin om medicin

(16/03-2005)

TV2's nyheder 15/03-2005, klokken 19:

Bureaukratiske og stramme regler for tilskud gør, at danske patienter ikke får adgang til den nyeste medicin på samme måde som resten af Europa. Og det er [... utydelig lyd på internettet ...] der i forvejen er mere syge og dør før.

Så kommer den første af flere patienthistorier. Den handler om en mand der lider af arveligt forhøjet kolesterol, og han er derfor i højrisikogruppe for at få blodpropper. Den traditionelle medicin virker ikke på patienten, men der findes en ny type kolesterolsænkende medicin, fortæller TV2, mens der vises et billede af en computerskærm, hvor der er slået op på Lægemiddelkataloget. Her kan vi se at medicinen hedder Ezetrol (indholdsstof: Ezetimibe).

Medicinen koster 1600 kroner i kvartalet, fortæller TV2, og de penge har patienten, der er folkepensionist, svært ved at finde. Hans praktiserende læge, Mogens Lytje, søger derfor Lægemiddelstyrelsen om tilskud, men får afslag.

Mogens Lytje:

Jamen, det er meget utilfredsstillende. Det kan man da ikke leve med. Det er da ikke et moderne sundhedsvæsen værdigt.

I Esbjerg er en anden læge, Mogens Lyngshøj, også i gang med at søge tilskud til sine patienter. Her bringer TV2 en patienthistorie om nervesmerter efter en tandoperation. Lægen søger tilskud til ny medicin der er beregnet til epilepsipatienter, men som lægen ved virker mod nervesmerter. TV2 viser en formular der udfyldes med lægemiddelnavnet gabapentin. Patienten har fået 3 afslag, fordi hun ikke har epilepsi, fortæller TV2. Lægen siger: 'Det fatter jeg simpelthen ikke.'

Patienten må selv betale 18.000 kroner om året for medicinen, og den virker, fortæller TV2, for patienten går på arbejde igen.

Den samme læge har en patient med en sygdom der gør at patienten får meget høje doser binyrebarkhormon. Mogens Lyngshøj:

Man ved jo at binyrebarkhormon, selv i små doser, giver afkalkning af knoglerne.

Lægen søger derfor om tilskud til et forebyggende middel mod knogleskørhed, men får afslag fordi patienten ikke har knogleskørhed endnu. TV2 viste desværre ikke navnet på lægemidlet.

Mogens Lyngshøj:

Jeg synes ikke det er rimeligt. Man burde nok have så meget tiltro til lægerne, at de kan vurdere hvilke patienter der har behov for medicinen.

Lægerne søger tilskud 100.000 gange årligt, og 10.000 gange gives der afslag - typisk på den nye medicin, fortæller TV2.

Så får vi et interview med professor Niels Høiby (NH), Rigshospitalet:

NH: Generelt er det sådan at vi med nogle medicingrupper, specielt nyere medicin, kommer senere i gang end andre lande, og tilskuddene til de her medicingrupper kommer senere i gang end i andre lande. Det vil sige, patienterne får altså det nye medicin senere end andre steder.

TV2: Og hvilken konsekvens har det?

NH: Jamen, der er jo en direkte sammenhæng mellem at man får den bedste medicin og at man hurtigt bliver rask. Og hvis det er en livstruende sygdom, så er der jo altså også en sammenhæng med hvor stor en procentdel der overlever de her livstruende sygdomme.

Så klipper TV2 til en graf. Nu skal der statistik på skærmen. Vi ser et søjlediagram med titlen medicinforbrug. Om det er opgjort i priser eller mængde får vi ikke at vide. Men journalisten forklarer hvad vi skal forstå: 'Ser man på de tørre tal, har Danmark det næstlaveste medicinforbrug i EU. Og det er som bekendt ikke fordi vi er mere raske. Det viser en anden rekord. Danskerne ligger i bund hvad angår middellevetid'. Undervejs skiftes der til et søjlediagram over middellevetid i EU.

Her holder vi lige en pause. Det kan seerne ikke gøre foran aftenkaffen, som de måske oven i købet allerede har fået galt i halsen, men lad os lige se hvad der blev vist på skærmen.

De to diagrammer, der viser 17 af de 25 lande i EU, blev tilsammen vist i 10 sekunder, mens journalisten forklarede. På den første graf, om medicinforbruget, var Danmark næstsidst. Norge var allersidst. Island var nummer 4 på listen, og Frankrig var en klar nummer 1.

På den næste graf, om middellevetiden, var Danmark allersidst. Norge, som har det allermindste medicinforbrug ifølge den første graf, var derimod nummer 6 på listen over middellevetid. Og hvad med Frankrig, der jo var en klar nummer 1, hvad angik medicinforbrug. De kom ind på pladsen lige foran Norge, der var det land med det mindste medicinforbrug.

Den længste middellevetid har man i Island. Islands søjle er placeret helt ude til venstre, og herfra bliver søjlerne hurtigt lavere. Ude til højre, på sidstepladsen, står Danmarks søjle, og den er ikke ret høj. Islands søjle er faktisk 2,5 gange så høj som Danmarks. En meget virkningsfuld effekt, der opstår fordi TV2 kun viser toppen af søjlerne der skal illustrere middellevetid.

Det tager langt mere end 10 sekunder at opdage disse sammenhænge. EU-landet med det laveste medicinforbrug, Norge, er nummer 6 på listen over middellevetid, mens det EU-land der har det højeste medicinforbrug, Frankrig, kun ligger nummer 5. Hvad siger det om sammenhængen mellem medicinforbrug og middellevetid? Kan der virkelig være en sammenhæng mellem disse to tal?

Nå, det har vi slet ikke tid til at tænke over, for grafikken fik kun 10 sekunder, og det var helt andre ting vi skulle lægge mærke til - vi gentager lige budskabet fra TV2: Danmark har det næstlaveste medicinforbrug i EU, og den korteste middellevetid. Og så tilbage til udsendelsen, hvor eksperten er klar igen:

Professor Niels Høiby, Rigshospitalet:

Hvis medicin er fundet god nok til at blive anvendt i udlandet og også hos danskere, jamen så skal patienterne selvfølgelig have tilskud til den medicin.

Så er vi ved at være der. Budskabet er formidlet. Danskerne dør alt for tidligt, fordi vi ikke får tilskud til den nye medicin. Nu mangler TV2 blot at få sundhedsminsteren til at erkende katastrofen. Han bliver 'fanget' i en pause under forhandlinger i Folketinget, en halv times tid før nyhedsindslaget. TV2 spurgte hvorfor det skal være så bureaukratisk at få tilskud.

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (LLR):

LLR: Det er ikke specielt bureaukratisk. Langt det meste medicin der er på det danske marked er der generelt tilskud på. Når der så kommer nogle nye præparater, så skal man afveje bivirkninger op imod de positive virkninger. Der er så nogle tilfælde hvor man kører på det der hedder enkelttilskudsordning, for at sikre sig at meget dyr medicin bruges til patienten når han eller hun præcis har brug for det.

TV2: Men når man nu ved, at danskerne ikke bruger den nye medicin i samme grad, og lever kortere end så mange europæere, skulle man så ikke gøre det nemmere, i stedet for bureaukratisk og svært at bruge den?

LLR: Jeg kan slet ikke genkende det billede. Når jeg hører at Lif (Lægemiddelindustriforeningen, red.) og Karin Verland (formand for Lægemiddelindustriforeningen, red.) beskylder os for ikke at have nogen sundhedspolitik, så må jeg sige, det gør mig lidt oprørt. Vi investerer massivt penge i sundhedsområdet i disse år, og vi oplever i øjeblikket at medicinforbruget vokser med cirka otte procent om året, og det har det gjort i en årrække. Så vokser udgifterne ikke så meget i øjeblikket, og det hænger sammen med at der er nogle patenter der løber ud, så medicinen bliver billigere, og det er måske det der gør at Lægemiddelindustriforeningen synes, som de købmænd de jo også er, at de ikke får solgt nok varer for tiden.

TV2: Hvorfor skal man ikke bare stole på lægerne? Når de vil give et middel til en patient, så er der vel en god grund til det?

LLR: Vi gør i disse år rigtig meget for at sikre rationel medicinanvendelse. Og der er jo mange ting vi skal tage i betragtning på en og samme tid. Det er medicinens gode virkninger, og negative virkninger, og så skal vi selvfølgelig også se på omkostningerne, men det er sådan, at når Lægemiddelstyrelsen godkender ny medicin, og når der godkendes tilskud til ny medicin, så må Lægemiddelstyrelsen ikke tage hensyn til hvordan det påvirker den samlede bundlinje. Og derfor kan vi også godt opleve i øjeblikket at medicinforbruget det stiger i Danmark, ligesom det har gjort alle de andre år, med cirka otte procent om året. Når regningerne ikke stiger lige så voldsomt, og det er vel derfor Lægemiddelindustriforeningen synes at der ikke er omsætning nok, så skyldes det altså at medicinen i øjeblikket bliver billigere, og det er der jo sådan set grund til at glæde os over, for det betyder at vi kan bruge nogle penge på andre strækninger af sundhedsvæsenet, hvor der også er brug for dem.

Nu er det lige ved at være slut. Lars Løkke Rasmussen hoppede ikke på TV2's gode historie. Men TV2 har jo det sidste ord, og det overlades til oplæseren: 'En dansker lever i gennemsnit 77,2 år. På toppen af listen ligger Island. Der lever de i gennemsnit 80,4 år'.

Nyheden bag nyheden

TV2 fortsætter med at bruge patienthistorier der viser at tilskudsordningen for ny medicin er dårlig. Det er ikke svært at finde 3 gode patienthistorier blandt 10.000 årlige afslag til enkelttilskud. Det er endnu nemmere at finde 3 gode patienthistorier blandt 90.000 årlige bevilgede tilskud, men det er jo ikke 'vinklen' på historien at 90% af ansøgningerne bliver bevilget.

Patienterne bliver brugt i et smart spin. TV2 kunne jo have fortalt den fulde baggrund for at patienterne ikke fik tilskud, kunne have konfronteret Lægemiddelstyrelsen med de konkrete sager, så vi kunne se og forstå hvorfor patienterne ikke fik tilskud. Men de der har afslået tilskuddet bliver slet ikke hørt. Vi må bare gå ud fra at patienterne er blevet uretfærdigt behandlet, og det synspunkt bakkes også op af patienternes læger, hvilket ikke er så underligt.

Lægerne i indslaget er jo eksperter. Den ene af dem, Mogens Lytje, der forgæves søgte om enkelttilskud til Ezetrol, er så meget ekspert at han faktisk har været med til at undersøge Ezetrol for MSD, der producerer medicinen. Her kunne det være rigtig interessant at få at vide, hvorfor lægens patient ikke kan få tilskud til den medicin lægen anbefaler, og om anbefalingen kunne forklares med en interessekonflikt. Men vi får slet ikke at vide at lægen har udført undersøgelser for MSD, på netop den medicin som han anbefaler til sin patient.

Den anden læge søger om tilskud til gabapentin, forløberen til Lyrica, som TV2 bragte et indslag om for få dage siden. Igen får vi ikke baggrunden for afslaget. Vi får heller ikke ordentlig information om hvorfor tilskuddet til medicin der skal forebygge knogleskørhed bliver afslået.

Tre utilfredse patienter, to utilfredse læger, og ingen eksperter til at forklare afslagene. Vi hører udelukkende om sagerne fra én side.

Herefter kommer TV2's store glansnummer, de flotte grafer og den flotte forklaring på sammenhængen mellem lavt medicinforbrug og lav middellevetid. Det må have været meget vanskeligt at overse at Norge ligger rigtig flot placeret, samtidig med at Norge har det allermindste medicinforbrug i EU, ifølge TV2's egen graf. Og at Frankrigs topforbrug af medicin langt fra fører til en førsteplads i middellevetid.

Men det lykkedes alligevel for TV2, og budskabet er klart: Danmark har det næstlaveste medicinforbrug i EU, og den korteste middellevetid. Her var der pludselig ikke brug for eksperter. Det kunne ellers have været rart at vide om der var dokumenteret en sammenhæng mellem medicinforbrug og middellevetid, men den dokumentation leverede TV2 selv på 10 sekunder ved at vælge de søjler ud der understøttede budskabet.

Statistikken bliver klippet ind midt i interviewet med professor Niels Høiby, der derved kom til at danne en autoritativ, hvidkitlet ramme om TV2's statistiske fortolkning. Vi håber han er glad for at blive brugt i denne sammenhæng.

Og så var der lige historien med Island der sluttede indslaget af. I Island lever de faktisk 3,2 år længere end i Danmark. Rent statistisk. Her kunne det have været interessant hvis TV2 havde brugt ganske få sekunder mere på at fortælle resten af historien om Island, men så var hele indslaget faldet til jorden:

Priserne på medicin varierer fra land til land, så en korrekt sammenligning mellem landenes medicinforbrug skal baseres på DDD/1000 indbyggere, altså hvor mange doser medicin der bliver indtaget pr. 1000 indbyggere pr. døgn.

I Danmark er forbruget af medicin støt stigende, og det samme gælder i Island. Det kan man for eksempel se af den graf som Lægemiddelindustriforeningen offentliggør i sit nyhedsbrev 24/02-2005, i artiklen 'Underforbrug eller god behandling'. Af denne graf fremgår det også at Danmark og Island har næsten præcis det samme forbrug af lægemidler, målt i DDD/1000 indbyggere.

Det kunne TV2 godt have fortalt.

Finlands medicinforbrug ligger langt over Islands, Sveriges medicinforbrug ligger langt over Islands, Norges medicinforbrug ligger langt over Islands. Alle tre lande bruger markant mere medicin end Island, og alligevel har Island længere middellevetid end både Finland, Sverige og Norge.

Det kunne TV2 også godt have fortalt. Eller kunne de?

Kilder:

TV2 Nyhederne (video): Ikke adgang til nyeste medicin

TV2 Nyhederne: Vi sparer på medicinen og dør før

Am J Cardiol 2002;90:1084–1091: Efficacy and Safety of Ezetimibe Added to Ongoing Statin Therapy for Treatment of Patients With Primary Hypercholesterolemia

Lif's nyhedsbrev: Underforbrug eller god behandling

Bedre Medicin: TV2 om medicin: public service eller public markedsføring? (10/03-2005)


Information om medicin ude af kontrol

(16/03-2005)

Lægemiddelkataloget, Danmarks store opslagsværk om lægemidler, fortsætter med at forsyne læger, apoteker og forbrugere med forældede indlægssedler om hostemedicin. Medicinhåndbogen, der er målrettet mod forbrugerne, og som præsenteres af Dansk Apotekerforening på www.sundhed.dk, undlader at fortælle om en lang række bivirkninger, advarsler og interaktioner ved hostemedicin.

Det er to af konklusionerne på en ny undersøgelse som Bedre Medicin har foretaget 12/03-2005 for at se om forbrugerne efterhånden bliver forsynet med korrekte oplysninger om medicin. Vi har undersøgt om der er blevet fulgt op på efterårets nye oplysninger om bivirkninger på hostemedicin.

Baggrund

I efteråret 2004 dokumenterede Bedre Medicin at antallet af bivirkninger og advarsler på hostemedicin var steget kraftigt i forbindelse med en revision af produktresumeerne, og vi dokumenterede også at disse oplysninger ikke kom ud til forbrugerne.

Indlægssedler fundet hos producenterne var ikke opdateret, og ikke en eneste af indlægssedlerne der blev fundet via Lægemiddelkataloget Online var i overensstemmelse med produktresumeet. En forklaring på at indlægssedlerne ikke var i overensstemmelse med produktresumeerne var at industrien havde seks måneders frist til at opdatere indlægssedlerne.

En frist på seks måneder er verdens dårligste ide, set fra et forbrugersynspunkt, for selvfølgelig burde produktresume og indlægssedler følges ad, så forbrugerne omgående fik besked om ændringer i produktresumeet. Det har Bedre Medicin foreslået før, og vi har også tidligere foreslået at indlægssedlerne blev samlet i en central, autoritativ database, så forbrugerne kunne være sikre på at have aktuel og kontrolleret information om lægemidler til rådighed.

Det er svært at komme igennem med nytænkning, uanset hvor godt der bliver argumenteret for det, men nu prøver vi igen. Der er nemlig gået langt mere end seks måneder, siden de nye produktresumeer på hostemedicin blev offentliggjort i løbet af sommeren 2004. Men er oplysningerne om hostemedicin på nettet blevet opdateret i overensstemmelse med de nye produktresumeer?

Producenterne

En enkelt af hostemedicinerne er udgået i starten af 2005. Af de 12 der er tilbage, står Nycomed for halvdelen. Alle Nycomeds indlægssedler på hostemedicin er blevet opdateret eller revideret i februar 2005, altså 6 måneder efter ændringerne i produktresumeerne.

Nycomed offentliggør indlægssedlerne på deres hjemmeside. Indlægssedlen på Granon, Bromhexin "DAK" og Noskapin er nu i overensstemmelse med det gældende produktresume.

Nycomeds indlægsseddel på Dexofan er ikke helt i overensstemmelse med det gældende produktresume, der nu er dateret 2. marts 2005. Produktresumeet advarede allerede 23. august 2004 om at medicinen ikke bør anvendes til gravide, da der kun foreligger få data. Denne advarsel er på indlægssedlen ændret til at man skal spørge lægen, en advarsel som man kan forestille sig bliver ignoreret på et middel der fås i håndkøb. Indlægssedlen oplyser heller ikke om at en af bivirkningerne kan være misbrug.

For de to sidste produkter fra Nycomed, Kodein og Pectyl, er der afvigelser fra produktresumeet, idet Nycomed ganske enkelt har udeladt en række bivirkninger der er nævnt på produktresumeet. Patienten opfordres til at spørge på apoteket eller spørge sin læge, hvis han vil have besked om alle bivirkninger.

Udover Nycomed er det kun Pfizer, der selv offentliggør indlægssedler på internettet. Pfizer, der står for hostemedicinen Benylan, offentliggør en indlægsseddel, der er fra juli 2003. Den er ikke i overensstemmelse med det aktuelle produktresume. Pfizer offentliggør som den eneste af hostemedicinproducenterne selv produktresumeet, og produktresumeet er i overensstemmelse med det aktuelle hos Lægemiddelstyrelsen, selv om indlægssedlen er forældet.

Resten af producenterne henviser til Lægemiddelstyrelsens produktresumeer, eller offentliggør ingen produktresumeer. Herved undgår de automatisk at offentliggøre forældede produktresumeer, og det er fint.

Sandoz, som har overtaget DuraScan, der i den tidligere undersøgelse stod for Mucolysin, har fjernet de tidligere, ikke daterede informationer om Mucolysin der ikke var i overensstemmelse med produktresumeet, og det er fint.

Vi kan altså konkludere, at ud af 7 indlægssedler, der er offentliggjort af producenterne, er de 3 helt i orden, 1 indeholder mindre afvigelser fra det gældende produktresume, 2 indeholder bevidst ikke alle oplysninger om bivirkninger, og 1 er forældet.

Lægemiddelkataloget

Når producenterne ikke selv offentliggør indlægssedler, er forbrugerne tvunget til at finde information andre steder. Og her er det jo vigtigt at man får information der er til at stole på.

Lægemiddelkataloget er efterhånden blevet et autoritativt opslagsværk på lægemidler. Det bruges dagligt af læger og apoteker over hele landet, og har som regel også link til indlægssedlen for hvert enkelt lægemiddel. Hvad de færreste er klar over, er at indlægssedlerne fundet via Lægemiddelkataloget kan være forældede.

Bedre Medicin skrev om dette problem allerede for halvandet år siden, 08/10-2003. Vi gjorde dengang Dansk Lægemiddel Information (DLI), der står for udgivelsen af Lægemiddelkataloget, opmærksom på problemet, og vi skrev også til Lægemiddelstyrelsen og foreslog oprettelsen af en central, autoritativ database over indlægssedler. Anledningen var dengang at 4 ud af 5 undersøgte paracetamolprodukter havde henvisning til forældede indlægssedler via Lægemiddelkataloget.

Af svarene fra DLI fremgik det at problemet med de forældede indlægssedler skyldtes at firmaerne ikke indsender opdaterede indlægssedler til DLI, der er helt afhængige af at firmaerne sørger for opdateringerne.

Vi tog problemet med indlægssedlerne op på Bedre Medicin endnu en gang, i efteråret 2004, i forbindelse med undersøgelsen af hostemedicin. På det tidspunkt var der ikke en eneste af indlægssedlerne for hostemedicin, fundet via Lægemiddelkataloget, der var i overensstemmelse med det gældende produktresume. Den ældste var fra 1996, otte år ældre end det gældende produktresume.

Hvordan er situationen så i dag? Det kan besvares ganske kort:

12 ud af 12 indlægssedler på hostemedicin, fundet via Lægemiddelkataloget, er stadig forældede.

Det er ikke tilfredsstillende for forbrugerne, uanset hvem der har ansvaret, især fordi der ikke bliver gjort opmærksom på at oplysningerne kan være forældede. Hvis forbrugerne skal finde ud af at de får forældet information, skal de altså selv kontrollere indlægssedlerne fra Lægemiddelkataloget op mod produktresumeerne fra Lægemiddelstyrelsen.

Den ældste indlægsseddel på hostemedicin, fundet via Lægemiddelkataloget, er stadig fra 1996, i skarp konkurrence med en indlægsseddel fra 1998. Nycomeds nye indlægssedler, fra februar 2005, er endnu ikke at finde via Lægemiddelkataloget, så Nycomeds kunder får altså forskellig information, afhængigt af om de besøger Nycomeds hjemmeside eller det mere officielle Lægemiddelkatalog, hvor de bliver præsenteret for Nycomeds forældede indlægssedler.

Alle indlægssedler på hostemedicin, fundet via Lægemiddelkataloget, er altså forældede. Hvordan står det til med oplysningerne om hostemedicin i Lægemiddelkataloget? Lægemiddelstyrelsen offentliggjorde alle de nye nye bivirkninger i sommeren 2004, men har de fundet vej til Lægmiddelkataloget?

For de tre hostemediciner Granon, Mucolysin og Mucomyst er der tale om samme indholdsstof, acetylcystein, og derfor også om samme oplysninger om bivirkninger på Lægemiddelkataloget. De findes under 'hoste, acetylcystein'.

De tre produktresumeer på acetylcystein fra Lægemiddelstyrelsen er dateret 23. juni og 30. august 2004, og oplysninger om nye bivirkninger er altså mere end et halvt år gamle. Lægemiddelkatalogets oplysninger 'hoste, acetylcystein' er imidlertid sidst revideret 26/04-2004. Derfor findes der bivirkninger der oplyses på produktresumeerne, men ikke i Lægemiddelkataloget. Det samme gælder for særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen, og for interaktion med andre lægemidler.

For de to hostemedicinen Bisolvon og Bromhexin "DAK" er der tale om samme indholdsstof, bromhexin, og bivirkninger er anført under afsnittet 'hoste, bromhexin'. Dette afsnit er sidst redigeret 26/04-2004, og indholder ikke oplysninger fra den store revision af produktresumeerne på de to produkter, der blev foretaget 23. juni 2004.

For Noskapin er afsnittet 'hoste, isochinolinderivater' opdateret 26/04-2004, og indeholder 4 bivirkninger. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 15 bivirkninger.

For Dexofan er afsnittet 'hoste, dextromethorphan' opdateret 26/04-2004, og indeholder 3 bivirkninger. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 8 bivirkninger.

For Kodein er afsnittet 'hoste, opioider' opdateret 26/04-2004, og indeholder 6 bivirkninger. Herfra henvises til bivirkninger beskrevet under 'analgetika, opioider, stærkt virkende', der er opdateret 16/12-2004. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 13 bivirkninger.

For Demulcin henvises som for Kodein (ovenfor) til afsnittet 'hoste, opioider', og desuden til afsnittet 'analgetika, opioider, svagt virkende, codein' der indeholder 3 bivirkninger, og er opdateret 26/04-2004. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 12 bivirkninger.

For Pectyl henvises som for Kodein (se ovenfor). Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 41 bivirkninger.

For Toclase er bivirkninger slet ikke omtalt. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 22 bivirkninger.

For Benylan henvises til afsnittet 'antihistaminer med virkning på H1-receptorer', der indheolder 3-4 bivirkninger. Produktresumeet fra 23. august 2004 indeholder 7 bivirkninger.

Sammenfattende kan der altså gå mere end et halvt år fra nye bivirkninger offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen, uden at bivirkningerne kommer til at optræde i Lægemiddelkataloget. Lægemiddelkataloget lover dog intetsteds at oplysningerne er ajour med den nyeste viden, og en del af informationerne om lægemidlerne er forsynet med dato for redigering; det gælder f.eks. for de generelle bivirkings-afsnit.

Det betyder at man som bruger af Lægemiddelkataloget ikke kan være sikker på at få korrekte oplysninger, men at man på en række områder i det mindste kan se, hvornår oplysningerne sidst er blevet revideret.

Sammenfattende giver Lægemiddelkataloget altså ikke opdaterede oplysninger om hostemedicin, og alle de indlægssedler om hostemedicin, der henvises til på Lægemiddelkataloget, er forældede; den ældste er over 8 år ældre end det tilsvarende produktresume.

Medicinhåndbogen på www.sundhed.dk

Medicinhåndbogen udgives ligesom Lægemiddelkataloget af DLI. Den er specielt rettet mod forbrugerne, den findes på mange apoteker landet over, den forhandles af apotekerne, og den præsenteres på det officielle sundheds-site www.sundhed.dk af Danmarks Apotekerforening.

Bag sundhed.dk står amterne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, og Apotekerne, og sundhed.dk beskriver sig selv som det offentlige sundhedsvæsen på nettet, så her er der vel ingen grund til at tvivle på de oplysninger der bliver stillet til rådighed om medicin?

Vi har gjort det alligevel, bare for at være sikre på at oplysningerne er i orden. Det bør de være, dels fordi det er et officielt site, dels fordi forbrugerne bliver stillet høj kvalitet i udsigt. Om Medicinhåndbogen skriver sundhed.dk, og vi citerer:

Her kan du søge informationer om de lægemidler, der er godkendt i Danmark. Informationer om præparater opdateres løbende og oplysninger om priser og pakninger opdateres fast hver 14. dag.

Vi bliver lovet løbende opdateringer om informationer om præparater. Hvis man læser videre, i Medicinhåndbogens beskrivelse af sig selv, er der slet ingen tvivl om at oplysningerne er så godt som up-to-date. Vi citerer igen:

Medicinhåndbogen er den almindelige danske borgers opslagsbog om lægemidler. Bogen rummer en komplet beskrivelse af lægemidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

...

Medicinhåndbogen opdateres hver 14. dag i overensstemmelse med de oplysninger, som udgår fra Lægemiddelstyrelsen. Og DLI´s tætte samarbejde med medicinalfirmaerne giver os ekstra gode muligheder for altid at opdateret information om præparaterne.

Max. 14 dages forsinkelse. Det er ok, og til at leve med, især når vi bliver lovet en komplet, og ikke bare en delvis beskrivelse af lægemidler.

Hvordan ser den ikke-markedsførte virkelighed så ud?

Allerførst, så er der noget der mangler i medicinhåndbogen. Noget som burde være en helt klar selvfølge, når man skriver om medicin, nemlig hvilken dato informationerne stammer fra. Men når man slår op på de enkelte lægemidler, er der ingen information om hvornår oplysningerne er blevet opdateret. Der er jo altid en risiko for at informationer bliver forældede. På den anden side, så opdateres Medicinhåndbogen angiveligt hver 14. dag i overensstemmelse med de oplysninger der udgår fra Lægemiddelstyrelsen. Så de manglende datoer foruroliger nok ikke forbrugerne.

Hvad angår hostemedicinen, så har vi undersøgt hvad Medicinhåndbogen fortæller om bivirkninger, forsigtighedsregler og advarsler om anvendelse af hostemedicin, sammenlignet med Lægemiddelstyrelsens produktresumeer. Et eller andet er galt. Vi tager selvfølgelig forbehold for fejl i optællingerne, men alligevel:

På de 12 hostemediciner bliver der informeret om ialt 53 bivirkninger. For et enkelt produkt, Toclase, nævnes ikke en eneste bivirkning, selv om produktresumeet fra Lægemiddelstyrelsen nævner hele 22, og har gjort det siden 23. august 2004.

Det er ikke alle bivirkninger fra Medicinhåndbogen, der findes på produktresumeerne. Ialt nævner Medicinhåndbogen 14 bivirkninger på de 12 hostemidler som ikke er omtalt på produktresumeerne. Her kunne det se ud som om Medicinhåndbogen giver bedre information end Lægemiddelstyrelsens officielle.

Men når vi så ser på de bivirkninger, der ikke bliver nævnt i Medicinhåndbogen, men som bliver nævnt på produktresumeerne, ser det noget anderledes ud. Ikke mindre end 118 bivirkninger er udeladt på hostemedicinerne.

Af de officielt godkendte bivirkninger for de 12 hostemidler nævner Medicinhåndbogen kun 39, mens 118 forbigås. 3 ud af 4 bivirkninger udelades således i den såkaldt 'komplette beskrivelse af lægemidler'.

Hvad angår advarsler om interaktioner med andre lægemidler, og advarsler om brugen, ser det lidt bedre ud. Der er faktisk flere gange hvor Medicinhåndbogen nævner advarsler om interaktioner, der ikke står på produktresumeerne, men det generelle billede er at advarsler om interaktioner og advarsler om brug slet ikke lever op til produktresumeerne. Der er altså langt fra tale om 'komplet information'.

Hvem har gavn af forældede og mangelfulde informationer?

Salg af lægemidler er dybest set salg af information. Man kan sælge flere lægemidler hvis man enten overdriver virkningen, eller nedtoner bivirkningerne.

Stort set al medicin kommer ud for samme skæbne, nemlig at antallet af kendte bivirkninger vokser som tiden går. Det er også almindeligt at der kommer flere forsigtighedsregler og advarsler vedrørende brugen, og at antallet af kendte interaktioner med anden medicin vokser.

Forholdet mellem medicinens gavnlige og skadelige virkninger ændrer sig over tid, og som regel i nedadgående retning. Jo flere bivirkninger der bliver opdaget, desto mindre attraktiv bliver medicinen for forbrugerne. Derfor er den nyeste viden om et lægemiddel som regel mindre positiv end den tidligere viden.

Men det betyder også at ældre information om et bestemt lægemiddel som regel vil stille lægemidlet i et mere positivt lys end nyere information. Eller med andre ord, at medicinen vil være mere 'spiselig' for forbrugerne, jo ældre informationen om medicinen er.

Derfor er det en økonomisk fordel for producenterne og for sælgerne af medicin, at de nye, og som regel mere kritiske, informationer om lægemidler kommer ud til forbrugerne så sent som muligt. Vi siger ikke at det er årsagen til de forældede informationer, vi konstaterer blot at forældede informationer som regel sælger bedre end nye.

Forbrugerne, der skal lægge krop til medicinen, har interesse i at oplysningerne om medicinen er så aktuelle og så komplette som muligt. Men de har ikke mulighed for at få aktuel information om medicin, når kilderne ikke omgående bliver opdateret med ny viden.

Hvor godt står det til med information om lægemidler?

Vi ved det ikke. Vi har ikke undersøgt det til bunds, bortset fra hostemedicinen. Det kan være der er langt bedre og opdateret information om anden medicin. Alt er muligt. Hostemedicinen kan vise sig at være et næsten enestående eksempel.

Bedre Medicin har dokumenteret at det står galt til med informationen om andre lægemidler, men vi har kun kigget på en håndfuld, og det er ikke nok til at give en generel vurdering af hvor godt det står til med informationen om medicin.

Det kan være at vi er stødt på helt specielle problemstillinger, der ikke gælder for anden medicin. Det kan også være at problemstillingerne gælder for al medicin. Spændende, ikke?

Hvad er der brug for?

Forbrugerne har brug for at der findes et sted på internettet, hvor det altid er muligt at hente den seneste, opdaterede og uafhængige information om medicin. Vi har ikke brug for forældede indlægssedler og forældet information der udgiver sig for at være aktuel.

Forbrugerne har brug for pålidelige oplysninger om hvor godt medicinen virker, og for pålidelige og fuldstændige oplysninger om bivirkninger, advarsler, forsigtighedsregler og interaktioner. Informationen om medicin skal kort sagt være i kontrol.

For at vi kan nå dertil, kære journalister, er der brug for at fortælle om hvordan det nuværende system virker, og om hvordan forbrugerne bliver vejledt.

Baggrundsinformation og kilder:

Lægemiddelkataloget og Medicinhåndbogen udgives begge af Dansk Lægemiddel Information (DLI), der betegner sig som 'den førende leverandør af uvildig kvalitetsinformation om lægemidler'. DLI ejes af Lægemiddelindustriforeningen (Lif), hvis formål er 'at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt'.

Bestyrelsesformanden for DLI er administrerende direktør for Nycomed, Bent Kjærsgaard, der også er næstformand i Lif. Næstformanden i DLI er den adminstrerende direktør for Lif, Ida Sofie Jensen. Bestyrelsen for DLI omfatter desuden ledere fra lægemiddelproducenterne Lundbeck (Jan Iversen, der også er næstformand i Lif), Novartis, Pfizer og AstraZeneca (Lone Aagard, der også er medlem af Lif's bestyrelse). Pfizer's administrerende direktør, Karin Verland, er formand for Lif.

Bedre Medicin: Hostemedicin

Bedre Medicin: Forældede indlægssedler på nettet

Lægemiddelkataloget

Medicinhåndbogen på www.sundhed.dk

Skematisk oversigt over aktuelle oplysninger på hostemedicin

Aktualitet af oplysninger på hostemedicin, undersøgt 12/03-2005
Hostemedicin Producent Produktresume via Lægemiddelstyrelsen Produktresume via producent Indlægsseddel via producent Indlægsseddel via Lægemiddelkataloget Bivirkninger via Medicinhåndbogen (www.sundhed.dk)

Granon

Nycomed

23. juni 2004

henviser til LMS

februar 2005 - er i overensstemmelse med gældende produktresume

april 2003 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 2 bivirkninger nævnt. 1 står ikke på produktresumeet. 6 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 2 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Mucolysin

Sandoz

23. juni 2004

henviser til LMS

indlægsseddel ikke fundet

16. marts 1998 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 2 bivirkninger nævnt. 1 står ikke på produktresumeet. 6 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 4 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Mucomyst

AstraZeneca

30. august 2004

henviser til LMS

henviser til Lægemiddelkataloget - sidst revideret 2003-08-01 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

sidst revideret 2003-08-01 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 2 bivirkninger nævnt. 1 står ikke på produktresumeet. 6 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 4 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Bisolvon

Boehringer Ingelheim

23. juni 2004 / 2. marts 2005

-

indlægsseddel ikke fundet. Der linkes til information på NetDoktor, men linket virker ikke.

sidst godkendt november 2001 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 4 bivirkninger nævnt. 2 af disse står ikke på produktresumeet. 7 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 3 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Bromhexin "DAK"

Nycomed

23. juni 2004 / 2. marts 2005

henviser til LMS

februar 2005 - er i overensstemmelse med gældende produktresume

18/1-01 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 4 bivirkninger nævnt. 2 af disse står ikke på produktresumeet. 7 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 3 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Noskapin

Nycomed

23. august 2004

henviser til LMS

februar 2005 - er i overensstemmelse med gældende produktresume

17/1-01 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 4 bivirkninger nævnt. 1 af disse står ikke på produktresumeet. 11 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. Ingen advarsler om interaktioner. Ingen advarsler om anvendelse er nævnt.

Dexofan

Nycomed

2. marts 2005

henviser til LMS

Revideret februar 2005 - afviger fra gældende produktresume. Der mangler oplysniniger om misbrug som bivirkning. Advarsel fra produktresume om brug under graviditet er udeladt; i stedet opfordres patienterne til at spørge lægen

Revideret juli 2004 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 3 bivirkninger nævnt. 1 af disse står ikke på produktresumeet. 6 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen forsigtighedsregler ved graviditet. 6 advarsler om interaktioner er nævnt, men ikke alle fra produktresumeet. 2 advarsel om anvendelse er nævnt, 1 advarsel fra produktesumeet er udeladt.

Kodein "DAK"

Nycomed

23. august 2004

henviser til LMS

Revideret februar 2005 - afviger fra gældende produktresume, da de fleste af de sjældne bivirkninger er udeladt. Der henvises til apoteket eller lægen hvis patienten ønsker information om disse bivirkninger!

juni 2003 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 12 bivirkninger nævnt. 4 af disse står ikke på produktresumeet. 5 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

6 advarsler om interaktioner er nævnt, flere af disse er alvorlige og står ikke på produktresumeet. 3 advarsler om anvendelse er nævnt, 2 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Demulcin

Scanpharm

23. august 2004

-

indlægsseddel ikke fundet på www.scanpharm.dk

1996-06-12 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 5 bivirkninger nævnt. 8 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen advarsler om interaktioner. 3 advarsler om anvendelse er nævnt, 3 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Pectyl

Nycomed

23. august 2004

henviser til LMS

Revideret februar 2005 - afviger fra gældende produktresume, idet en lang række bivirkninger ikke er nævnt. Patienten henvises til at spørge på apoteket.

maj 2003 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 13 bivirkninger nævnt. 1 af disse står ikke på produktresumeet. 29 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

7 advarsler om interaktioner, heraf flere alvorlige der ikke er nævnt på produktresumeet. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 4 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Toclase

UCB Pharma

23. august 2004

-

indlægsseddel ikke fundet via www.ucbpharma.com - dansk hjemmeside ikke fundet

revideret juni 1997 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Ingen bivirkninger nævnt. Alle 22 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

Ingen advarsler om interaktioner. 1 advarsel om anvendelse er nævnt, 8 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Benylan

Pfizer

23. august 2004

viser det aktuelle produktresume

juli 2003 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

juli 2003 - ikke i overensstemmelse med gældende produktresume

Kun 2 bivirkninger nævnt. 5 bivirkninger fra produktresumeet er udeladt.

7 advarsler om interaktioner. 2 advarsler om anvendelse er nævnt, 3 advarsler fra produktesumeet er udeladt.

Paradryl med efedrin

Ferrosan

er udgået 03/01-2005, ifølge Lægemiddelkataloget



Kan statistik bruges til forudsigelser?

(16/03-2005)

Kan man bruge statistik til at forudsige hvor lang tid en patient kan forventes at overleve? En statusartikel i Ugeskrift for Læger (Ufl) 07/03-2005 forklarer de statistiske problemstillinger på en forståelig måde.

Konklusionen er at forudsigelser ikke er særlig pålidelige, og ikke kan angives med et simpelt tal. Hvis patienten skal have præcis information, skal han også være klar over usikkerheden i forudsigelsen. Forfatterne viser dette med følgende eksempel:

Hvis man følger en gruppe på 90 patienter som dig, viser forskningen, at 30 vil dø inden fire måneder, 30 vil dø mellem fire måneder og 11 måneder fra nu, og 30 vil dø efter mere end 11 måneder. Jeg ved ikke hvilken gruppe, du tilhører.

UfL: Forudsigelse af individuelle levetider ved hjælp af statistiske modeller

Bedre Medicin:

Artiklen viser at præcis information tit er forbundet med usikkerhed. Det fremgår sjældent af debatten hvilken usikkerhed der er forbudet med de tal der bliver brugt.

I eksemplet ovenfor kan man se at midtergruppen dør mellem 4 måneder og 11 måneder fra nu. Det er ikke svært at beregne gennemsnittet til 7,5 måned. Det er et dejligt præcist tal, oven i købet med en decimal der får det til at se endnu mere præcist ud, og diskussionen om sundhed er fyldt med den slags dejligt præcise tal.

Det er let at se at 7,5 i dette tilfælde ikke siger ret meget om den virkelighed der ligger bag tallet. Og det er den virkelighed der ligger bag tallene, der er den interessante, men som tit ikke bliver fortalt. Enten fordi det bliver for indviklet at fortælle om, eller fordi virkeligheden bag tallet ville vise at det ikke kan bruges til ret meget, eller fordi den gode historie ville forsvinde.

Et par gode eksempler på meningsløse tal findes i UfL 20/09-2004, i et debatindlæg skrevet af praktiserende læge Hans Jørgen Vognsen: UfL: Løfte om det evige liv?


Ældre får unødvendig medicin for 300 millioner kroner

(16/03-2005)

Hvert ottende lægemiddel bliver givet uden grund til ældre over 65, viser en undersøgelse i Københavns Amt. Det skriver Dagens Medicin 11/03-2005.

Det udsætter patienterne for betydelig risiko for problemer og bivirkninger, siger overlæge Jesper Sonne, klinisk farmakologisk enhed på amtssygehuset i Gentofte:

12 pct. af patienternes lægemidler udskrives uden indikation. Det er unødige ordinationer, som lægger op til potentielle problemer. F.eks. smertestillende nsaid-midler, som kan give maveblødninger, vanedannende og afhængighedsskabende benzodiazepiner, sløvende antipsykotiske midler, antidepressive midler, stærke smertestillende midler etc. Tallene tyder på, at der er for megen automatik og for lidt refleksion over ordinationerne til ældre mennesker – og den kritik bør alle læger tage til sig.

Jesper Sonne har sammen med klinisk farmaceut Lisbeth Bregnhøj stået i spidsen for undersøgelsen, der er en del af et såkaldt polyfarmaciprojekt, og de praktiserende læger har lært af projektet. Praktiserende læge Berit Lavik:

Jeg er blevet mere opmærksom på, at det er nødvendigt mindst en gang om året at sætte tid af til at gennemgå hver ældre patients medicinering. Det er et problem at finde tid til det i dagligdagen, men der er så mange mulige fejlkilder i ældre menneskers medicinering, at det er en opgave, vi kan gøre bedre som praktiserende læger. Rutinemæssige receptfornyelser via hjemmeplejen kan f.eks. være en kilde til unødig lang medicinering.

Dagens Medicin: Ældre får unødvendig medicin for 300 mio. kr.


Kort nyt fra Ugeskriftet

(16/03-2005)

Ugeskrift for Læger (UfL) bringer dagligt korte nyheder. Her er et udvalg af de seneste:

Medicinalselskaber har indflydelse på indholdet i de videnskabelige tidsskrifter og truer derved den uafhængige vurdering af nye lægemidler, konstaterer redaktøren af The Lancet. Læs mere her: UfL: Uafhængigheden truet

Mere end hver anden, der tager depressionspiller, får problemer med sex. Læs mere her: UfL: Depressionspiller giver sexproblemer

To et halvt år efter et forsøg viste, at astmamedicinerne Serevent og Seretide giver en lille forøget risiko for at dø eller få livsfarlige astmaanfald, er resultaterne endnu ikke offentliggjorte i et videnskabeligt tidsskrift. Læs mere her: UfL: Langsom offentliggørelse af astmastudie

Medicinalselskabernes etiske nævn giver Lundbeck Pharma en bøde på 5.000 kr. for at have brugt forskningsprofessor Gunhild Waldemars navn og tekst i firmaets reklamemateriale på nettet uden at spørge om lov. Læs mere her: UfL: Lundbeck får bøde på 5.000 kr.

Medicineringsfejl udgør flertallet af utilsigtede hændelser der er blevet indrapporteret til Sundhedsstyrelsen i det forløbne år. Læs mere her: UfL: Flest medicineringsfejl


Erstatning til Vioxx-ofre

(10/03-2005)

Patientforsikringen giver nu erstatning til forbrugere der er blevet syge efter at have spist Vioxx, og dansk advokat forbereder sagsanlæg mod den amerikanske producent. Det skriver Forbrugerrådets blad Tænk (tidligere tænk+test) i martsnummeret 2005.

Klavs Johansen fik i november 2002 er blodprop i hjertet. På det tidspunkt havde han spist Vioxx i tre uger mod smerter efter en knæoperation. Patientforsikringen afslog i første omgang at tildele erstatning, og afslaget blev stadfæstet af Patientskade-ankenævnet. Men efter Vioxx-sagen skiftede ankenævnet mening og anerkendte blodproppen som en mulig bivirkning ved Vioxx.

Den danske advokat Anders Boelskifte er ved at forberede et gruppesagsanlæg mod Merck, der fremstillede Vioxx. Anders Boelskifte har indledt et tæt samarbejde med en amerikansk erstatningsadvokat som har stor erfaring med erstatningssager, og de to advokater vil søge erstatning direkte hos Merck og formentlig kræve et større erstatningsbeløb.

Tænk påpeger at Vioxx-sagen har ført til en stærk kritik af det internationale system for godkendelse og overvågning af medicin. Afdelingschef i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, citeres:

Selvfølgelig sætter sådan en sag nogle tanker i gang – både om reglerne er de rigtige og om de bliver administreret rigtigt – og om kravene til virksomhederne er tilstrækkeligt stringente.

Vioxx-sagen er kun én ud af en række sager hvor Lægemiddelstyrelsen har reageret langsomt når der rejst mistanker om problemer med medicin, skriver Tænk, og nævner Letigen-sagen som den mest opsigtsvækkende danske sag. Siden har der været debat om blandt andet bumsemedicin, hostemidler, malariapiller og medicin mod depression.

Lægemiddelstyrelsen opretter nu en særlig afdeling for Forbrugersikkerhed. Karsten Jørgensen:

Hvis man skal tale om en enkeltsag, som har været med til at inspirere, uden at den har været afgørende, så har det nok været Letigen-sagen. Men vi opretter afdelingen ud fra et generelt ønske om at have en afdeling i Lægemiddelstyrelsen, som fokuserer på forbrugersikkerhed, og som tager udgangspunkt i forbrugerens situation frem for lægens, som man normalt gør i en institution som vores.

Karsten Jørgensen ser det ikke som noget problem at godkendelse og kontrol foregår i samme hus:

Det har aldrig været et tema for os. Vi mener, at fordelene ved at have det i samme hus langt overstiger ulemperne.

Tænk: Medicin: Erstatning til Vioxx-ofre, resume

Erstatning til Vioxx-ofre, hele artiklen, kun for abonnenter


LMS: Kommentarer til DAMP/ADHD-artikel

(10/03-2005)

Lægemiddelstyrelsen har 08/03-2005 udsendt en kommentar til den artikel om DAMP/ADHD-behandling og kromosomforstyrrelser som vi tidligere har omtalt på Bedre Medicin: DAMP/ADHD: Behandling forbundet med kromosomforandringer

Kommentaren fastslår at undersøgelsen i bedste fald må betegnes som foreløbig, og at der ikke - som forfatterne også selv påpeger - kan drages endelige konklusioner på grundlag af resultaterne.

LMS: Kommentarer til artikel om kromosomforandringer hos børn efter behandling med methylphenidat


TV2 om medicin: public service eller public markedsføring?

(10/03-2005)

Tophistorien i TV2's 22-nyheder 08/03-2005 citeres:

Mere end 100.000 smerteplagede danskere kæmper for at få tilskud til en ny, effektiv medicn, der kan befri dem for smerterne. Imens må de nøjes med mindre effektiv medicin, der kan give bivirkninger. Den nye medicin er nemlig for dyr, siger Lægemiddelstyrelsen.

Hvad var det lige der blev sagt i introen? Der er ny, effektiv medicin der virker mod smerter. Men patienterne må nøjes med mindre effektiv medicin der kan give bivirkninger. Det nævnes ikke med et ord at den ny, effektiv medicin måske også kan give bivirkninger. Bivirkninger nævnes kun i forbindelse med den gamle medicin. Det vender vi tilbage til.

Herefter bringer TV2 et indslag om en smertepatient der er blevet hjulpet af Lyrica, den nye effektive medicin der er tale om. Vi citerer lidt:

Det lyder som titlen på en klassisk CD, og for Carsten Mogensen er smertemedicinen Lyrica da også som sød musik...

Klip til patienten:

Jamen, du kan fungere normalt igen. Jeg har ikke hovedpine, og alt hvad der hedder fritidsaktiviteter... og jeg er klar til at arbejde igen nu.

Patienten lider efter en kæbeoperation af kronisk nervehovedpine. Lyrica har afsluttet fire år med smerter, men det koster Carsten Mogensen 1187 kroner pr. måned, fordi han ikke får tilskud til Lyrica.

Karen Kolenda, Sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, kommer på skærmen:

Der er nogle mennesker, som skal opfylde bestemte kriterier for at få tilskud.

De kriterier er blandt andet at alle andre end epilepsipatienter skal igennem en stribe billige præparater først. Det har fået en række eksperter til, i Ugeskrift for Læger, at kritisere Lægemiddelstyrelsen, fortæller TV2's journalist.

Klip til Torsten Jonsson, overlæge ved Roskilde Amts Sygehus Køge, og vi citerer:

Det virker urimeligt at man skal starte med at behandle med en lang række præparater som vi ved har relativ dårlig effekt og mange bivirkninger, frem for vi nu har et præparat på markedet som er effektivt og med ganske få bivirkninger.

Såvidt overlægen. Endnu en gang fremhæves at præparatet er effektivt og har ganske få bivirkninger. Vi vender tilbage til denne udtalelse lidt senere. Foreløbig har vi fået at vide at Lyrica er effektivt, og har ganske få bivirkninger, og at der er langt over 100.000 der har behov for en behandling.

Over til patienten:

Jeg har prøvet Ibumetin, Pamol, Flex...

Her fades patienten ud. Vi får ikke lov til at høre hvad han egentlig har prøvet, bortset fra et ganske almindeligt gigtmiddel og en ganske almindelig hovedpinepille. Journalisten summerer:

Carsten Mogensen har prøvet meget andet, men ikke nok til at få Lyrica, og det er det han vil have nu.

Klip til Carsten Mogensen:

Jeg har så valgt at betale dem selv, fordi det er altså ikke særlig sjovt at have smerter hver dag.

Klip til Karen Kolenda, Lægemiddelstyrelsen:

Når vi har sagt at man skal prøve noget billigere først, så er det fordi det er det, der er den rationelle lægemiddelbehandling.

Lægemiddelstyrelsen taler nu om 'rationel lægemiddelbehandling'. Dette begreb, der kan oversættes til 'fornuftig brug af lægemidler', gøres der ikke mere ud af i indslaget.

I stedet klippes til overlægen, Torsten Jonsson:

Hvis vi ved behandling med et bivirkningsfrit, eller næsten bivirkningsfrit præparat faktisk kan opnå at patienten kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, så kan vi jo snakke om økonomi!

Journalistens afsluttende bemærkninger:

Op mod 200.000 danskere menes at lide af nervesmerter, der med fordel kan behandles med Lyrica.

Så slutter indslaget. Konklusionen for seerne må være at omkring 200.000 dansker lider af nervesmerter, der kan behandles næsten bivirkningsfrit med Lyrica. Eksperter i Ugeskrift for Læger har kritiseret det, og overlægen i indslaget kritiserer det.

Er der tale om public service, eller er der tale om markedsføring? Pakken med Lyrica blev vist 2 gange i indslaget der varede 1 minut og 55 sekunder. Navnet Lyrica blev nævnt 5 gange, i snit hvert 23. sekund.

I Danmark er det ikke tilladt, heller ikke for kommercielle tv-stationer som TV2, at reklamere over for offentligheden for receptpligtig medicin. Man må hverken nævne præparatnavnet eller vise billeder af præparatet. Man må heller ikke ved reklame over for læger bruge patienthistorier, ifølge Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), som er indstriens eget nævn, der holder øje med industriens egen markedsføring.

Men her er der ikke tale om reklame, men om et nyhedsindslag. Så billeder af præparatet, omtale af navnet på medicinen hvert 23. sekund, og en god patienthistorie, hvor vi alle sammen kan sætte os ind i patientens situation, og føler med ham, og synes det er urimeligt at han ikke får tilskud til Lyrica, er blot en - nyhed.

Nyheden bag nyheden

Bag nyheder gemmer der sig altid andre nyheder. Og interessekonflikter, et ord som mange af de danske medier endnu ikke har fundet det umagen værd at filosofere dybere over.

Som forbrugere af nyheder forventer vi at journalisterne gør deres arbejde ordentligt, og undersøger sagen til bunds. At alle parter bliver hørt. At vi ikke bliver ført bag lyset. Selvfølgelig kan man ikke nå at dække alle aspekter af en sag på mindre end to minutter, så der kan jo være en ting eller to der er smuttet i farten.

Heldigvis har vi bedre tid på Bedre Medicin.

Op mod 200.000 danskere menes at lide af nervesmerter, der med fordel kan behandles med Lyrica, informerer TV2. Læg mærke til formuleringen. Tallet er voldsomt stort, men kommer det fra? Hvem har beregnet det tal? Det får vi ikke at vide.

Eksperterne, der i Ugeskrift for Læger (UfL) har kritiseret Lægemiddelstyrelsen, hører vi heller ikke ret meget om. I UfL 14/02-2005 undrede otte eksperter sig over at der ikke gives tilskud til Lyrica til behandling af neuropatiske smerter.

Overlæge Torsten Jonsson, som optrådte i indslaget og fortalte at Lyrica har ganske få bivirkninger, er medforfatter af indlægget i UfL, og det fremgår også af indlægget i UfL, at han har udarbejdet temahæfter om diagnostik og behandling af neurogene smerter for Pfizer. Det fremgår imidlertid ikke af TV2's indslag, hvor Torsten Jonsson blot præsenteres som overlæge. Seerne har ingen mulighed for at vide, at TV2's ekspert har en interessekonflikt i forhold til Pfizer, producenten af Lyrica.

Debatindlægget i UfL var skrevet af otte forfattere. En professor, fire overlæger, to speciallæger og en afdelingslæge. Professoren og tre af de fire overlæger har udarbejdet temahæfter om diagnostik og behandling af neurogene smerter for Pfizer. Den ene af de to speciallæger har har undervist eller udarbejdet materiale infor for andre af Pfizers terapiområder. Dette oplyser forfatterne selv i indlægget i UfL. Men TV2 fortalte ikke noget om at fem af de otte eksperter har interessekonflikter i forhold til Pfizer.

Lyrica blev markedsført 25. oktober 2004. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) konkluderer: 'Lyrica er ikke førstevalg til neurogene smerter, da det ikke har vist overbevisende dokumenterede fordele i forhold til eksisterende behandlingsalternativer.' Det er altså en grund til at patienterne skal have prøvet anden medicin, før de kan få tilskud til Lyrica. Det fortalte TV2 heller ikke noget om.

Op mod 200.000 danskere menes at lide af nervesmerter, der med fordel kan behandles med Lyrica. Det var TV2's konklusion i indslaget. Billigste behandling koster godt en krone om dagen. Dyreste behandling, hvor man bruger Lyrica, kan koste helt op til knap 40 kroner om dagen. Hvis 200.000 patienter skal behandles på samme måde som TV2's patient, så koster det over 2,8 milliarder kroner om året. Herfra skal selvfølgelig trækkes udgiften ved smertebehandling med andre lægemidler, før merudgiften kan findes. Hvor stor den er, får vi ikke at vide. Hvor mange patienter der vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de fik Lyrica i stedet for anden behandling, får vi ikke at vide. Blot at der er tale om en fordel ved at købe Lyrica for et milliardbeløb år efter år.

Hvad med patienten. Er det ikke rimeligt at han får enkelttilskud til Lyrica, når nu medicinen faktisk virker så godt på ham? Jo, det virker absolut rimeligt, men hvor er logikken i at drage konklusioner fra 1 patient til 200.000? TV2s patient kan være typisk, han kan være atypisk, vi ved det ikke. Hvilken medicin har han prøvet? Vi ved det ikke. Hvorfor har han fået afslag på enkelttilskud? Vi ved det ikke. Skyldes afslaget en fornuftig begrundelse, en tåbelig begrundelse, en fejl i ansøgningsskemaet? Vi ved det ikke. Og vi får det ikke at vide i indslaget.

Lyrica har, ifølge TV2's overlæge, ganske få bivirkninger, og det kunne jo i sig selv være et godt argument for at bruge netop den medicin. Hvad er ganske få bivirkninger? Det fortæller TV2 ikke noget om, men her er listen, hentet fra produktresumeet på Lyrica. Der gøres i produktresumeet opmærksom på at de anførte bivirkninger også kan have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og/eller anden samtidig behandling. Bedre Medicin gør på den anden side opmærksom på at Lyrica er et ret nyt lægemiddel, og at listen over bivirkninger må forventes at vokse, efterhånden som lægemidlet bliver brugt. Indtil videre ser de 'få' bivirkninger sådan ud:

Organklasse: Bivirkning:
Sygdomme i blod- og lymfesystem
Sjælden Neutropeni.
Stofskiftesygdomme og ernæringsbetingede sygdomme
Almindelig Øget appetit.
Ikke almindelig Anoreksi.
Sjælden Hypoglykæmi.
Psykiske lidelser
Almindelig Eufori, konfusion, nedsat libido, irritabilitet.
Ikke almindelig Personlighedsforstyrrelse, orgasmesvigt, rastløshed, depression, agitation, humørsvingninger, forværret søvnløshed, forsænket stemningsleje, svært ved at finde ord, hallucination, unormale drømme, øget libido, panikanfald, apati.
Sjælden Impulsivitet, hævet stemningsleje.
Sygdomme i nervesystemet
Meget Almindelig Svimmelhed, somnolens.
Almindelig Ataksi, forstyrret opmærksomhed, unormal koordination, nedsat hukommelse, tremor, dysartri, paræstesi.
Ikke almindelig Kognitiv forstyrrelse, hypæstesi, synsfeltdefekt, nystagmus, taleproblemer, myoklonus, hyporefleksi, dyskinesi, psykomotorisk hyperaktivitet, ortostatisk svimmelhed, hyperæstesi, manglende smagsindtryk, brændende fornemmelse, intentionstremor, stupor, synkope.
Sjælden Hypokinesi, parosmi, dysgrafi.
Øjensygdomme
Almindelig Sløret syn, dobbeltsyn.
Ikke almindelig Synsforstyrrelse, tørre øjne, hævede øjne, nedsat synsskarphed, øjensmerte, øjentræthed, øget tåreflåd.
Sjælden Fotopsi, øjenirritation, mydriasis, oscillopsi, ændret dybdesynsopfattelse, tab af perifert syn, skelen, øget lysindtryk.
Sygdomme i det ydre og det indre øre
Almindelig Vertigo.
Sjælden Støjoverfølsomhed.
Hjertesygdomme
Ikke almindelig Takykardi.
Sjælden Atrioventrikulær blok af første grad, sinustakykardi, sinusarytmi, sinusbradykardi.
Karsygdomme
Ikke almindelig Rødmen, hedeture.
Sjælden Hypotension, perifer kuldefølelse, hypertension.
Sygdomme i åndedrætsorganer, brysthule og mediastinum
Ikke almindelig Dyspnø, næsetørhed.
Sjælden Snue, hoste, næsetilstopning, næseblod, rhinitis, snorken, følelse af at halsen snører sig sammen.
Gastrointestinale sygdomme
Almindelig Mundtørhed, obstipation, opkastning, flatulens.
Ikke almindelig Abdominal distension, øget spytsekretion, gastrooesofageal refluks, oral hypæstesi.
Sjælden Ascites, dysfagi, pankreatitis.
Sygdomme i hud og subkutane væv
Ikke almindelig Svedtendens, papeludslæt.
Sjælden Koldsved, urticaria.
Sygdomme i bevægeapparatet, bindevæv og knogler
Ikke almindelig Muskeltrækninger, ledhævelse, muskelkrampe, myalgi, artralgi, rygsmerter, smerte i ekstremiteter, muskelstivhed.
Sjælden Cervikalspasme, nakkesmerter, rhabdomyolyse.
Sygdomme i nyre og urinveje
Ikke almindelig Dysuri, urininkontinens.
Sjælden Oliguri, nyresvigt.
Lidelser i det reproduktive system og brystsygdomme
Almindelig Erektil dysfunktion.
Ikke almindelig Forsinket ejakulation, seksual dysfunktion
Sjælden Amenoré, brystsmerter, brystflåd, dysmenoré, mammahypertrofi.
Almene lidelser og reaktioner på indgivelsesstedet
Almindelig Træthed, perifert ødem, følelse af beruselse, ødem, unormal gang.
Ikke almindelig Asteni, fald, tørst, trykken for brystet.
Sjælden Forværret smerteødem, temperaturstigning, kulderystelser.
Undersøgelser
Almindelig Vægtøgning.
Ikke almindelig Øget ALAT, øget blod-kreatin-fosfokinase, øget ASAT, nedsat nedsat antal blodplader.
Sjælden Øget blodsukker, øget se-kreatinin, nedsat i sekalium, vægttab, nedsat antal hvide blodceller.

Bivirkninger der er klassificeret som meget almindelige, optræder hos mere end 1 ud af 10. Almindelige bivirkninger optræder hos mindre end 1 af 10, men hos mere end 1 ud af 100. Ifølge produktresumeet er der 28 almindelige eller meget almindelige bivirkninger ved Lyrica. Ialt er der angivet 150 bivirkninger i produktresumeet, men ifølge TV2's indslag har medicinen meget få bivirkninger.

Public service eller public markedsføring?

Kan vi stole på nyhedsdækningen i TV2, når det drejer sig om medicin? Hvilke interessekonflikter ligger bag nyheden? Er der tale om public service eller public markedsføring?

Det tager vi ikke stilling til. Vi konstaterer blot at Pfizer, som producerer Lyrica, står bag den store reklamekampagne om rejsningsproblemer der i øjeblikket forsyner TV2 med reklameindtægter.

Kan reklamepenge købe positiv nyhedsomtale? Kan positiv nyhedsomtale sælge reklameblokke? Det ved vi ikke noget om, men spørgsmålene er måske værd at tænke over, næste gang du lukker op for TV2's nyheder.

Kilder:

Video: TV2 Nyhederne 08/03-2005 kl. 2200: Medicin for dyr til trængende patienter

TV2 Nyhederne: Nul tilskud til effektiv medicin

UfL Debatindlæg: Spørgsmål til Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til Lyrica - med link til svar fra Lægemiddelstyrelsen

IRF: Lyrica

Medicin med Fornuft: Lyrica

EMEA: Produktresume for Lyrica





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 42 |  side 43  |  side 44