Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 42

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 41  |  side 42  | side 43

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Verdens første håndbog i at afslutte medicinsk behandling (07/03-2005)

No cure no pay - nu også til potensmiddel (07/03-2005)

Medicinen der blev væk (07/03-2005)

DAMP/ADHD: Behandling forbundet med kromosomforandringer (03/03-2005)

Medicinsk spil for galleriet (03/03-2005)

Nye strategier for markedsføring af medicin (03/03-2005)

Godkendelse og overvågning bør adskilles (03/03-2005)

Til kamp mod kemisk spændetrøje (28/02-2005)

Vaccinationsdebat fører til uafhængig overvågning (28/02-2005)

Komite med interessekonflikter (28/02-2005)


Verdens første håndbog i at afslutte medicinsk behandling

(07/03-2005)

Nu udkommer verdens første håndbog i hvordan man afslutter og evaluerer medicinsk behandling. Det er Sverige der har taget initiativet til dette store fremskridt på medicinområdet.

Bogen er skrevet af Claes Lundgren, der er overlæge i Skellefteå, og indeholder oplysninger om 14 af de almindeligste lægemiddelgrupper, som for eksempel blodtryksmedicin og medicin mod depression. Tanken bag bogen er at mennesker ikke skal tage unødvendige lægemidler.

Forfatteren forudser at bogen, der er skrevet til læger, sygeplejersker og apotekere, vil få medicinforbruget til at falde.

Bogens titel FAS-UT, kan ses som et supplement til det svenske FASS, som er den svenske lægemiddelindustriforenings opslagsværk over lægemidler, og hvornår de sættes ind.

Claus Lundgren har arbejdet med bogen i godt halvandet år, og citeres i den svenske avis Östersunds-posten:

Jeg har skrevet den fordi jeg længe manglede råd om hvordan man kontrollerer medicinering. Det handler om at man kan blive syg af for meget medicin. Det som tidligere hjalp, kan senere give skader, og det er vigtigt at man tænker på det.

Bogen er trykt i 7.000 eksemplarer. Den er på godt 80 sider og bliver udsendt til alle Sveriges lægemiddelkomiteer. Der er planer om at den løbende skal opdateres, og den vil også blive tilgængelig i elektronisk form.

Lægemiddelhåndbogen FASS har også et kapitel om hvordan man ophører med medicin. Det findes her: FASS: Utsättning av läkemedel. Det er tilsyneladende endnu ikke noget link til den elektroniske udgave af FAS-UT, men det bringer vi så snart som muligt.

Kilder:

Östersunds-posten: Så ska läkarna få patienter att använda mindre medicin (03/03-2005)

Sveriges Kommuner och Landsting: Läkemedel i förändring, nr. 1, februar 2005 - side 4: Om konsten att avsluta läkemedelsbehandling

Sveriges Radio: Första handboken om hur man slutar med mediciner (28/02-2005)


No cure no pay - nu også til potensmiddel

(07/03-2005)

Potenspillerne Levitra tilbydes nu med no cure no pay-garanti: Forbrugerne får pengene tilbage hvis pillerne ikke virker. Det skriver Berlingske Tidende 04/03-2005, med henvisning til Jyllands-Posten.

Kommunikationsdirektør Gitte Sinnich Pedersen fra Bayer i Norden, citeres i Berlingske Tidende:

Vurderer lægen, at Levitra er den rette behandling til patienten, har han et tilbud året ud om, at patienten kan få en pakke med fire tabletter. Hvis patienten ikke får en forbedret erektion, får han pengene tilbage. Det gør vi, fordi vi er overbevist om, at vi har et fantastisk produkt.

Patienten får pengene tilbage fra et uvildigt firma, Medico Monitor, der også står bag en no cure no pay-kampagne for et blodtrykssænkende lægemiddel.

Medico Monitor 'forebygger og helbreder problemer i medicinalbrancen', ifølge firmaets egen hjemmeside. En af medstifterne er ph.d. (pharm.) Claus Møldrup, der desuden er lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet.

De praktiserende lægers formand, Michael Dupont bryder sig ikke om no cure no pay, og citeres i Berlingske Tidende:

Jeg vil ikke involveres i det, og jeg vil ikke anbefale mine kolleger at gøre det. Vi skal sørge for, at patienten får den rette medicin. I den vurdering indgår ikke, om patienten kan få pengene tilbage, hvis medicinen ikke virker. Det forplumrer den faglige stillingtagen, hvis patientens personlige økonomi skal inddrages.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen frygter at det store fokus på potensmidler fører til at det normale liv sygeliggøres.

Berlingske Tidende: Erektion eller pengene tilbage

MedicoMonitor

Tdiligere artikler om no cure no pay på Bedre Medicin:

Forhøjet blodtryk: Ekstraordinært intiativ eller bondefangeri? (06/06-2004)

Diovan - 140-90 - vildledende reklame? (14/06-2004)

Bedre Medicin:

Michael Dupont kunne ikke have sagt det mere præcist: 'Det forplumrer den faglige stillingtagen, hvis patientens personlige økonomi skal inddrages.'

Det er jo netop formålet med al markedsføring, at forplumre den faglige stillingtagen. Indtil videre er der kun to lægemidler hvor lægerne skal bruge tid på at forklare patienterne at hvorfor de ordinerer et lægemiddel der ikke har tilbagebetalingsgaranti. Der kommer givetvis flere.

Var det en ide for de praktiserende læger at supplere de krøllede ugeblade i venteværelset med en lille folder der informerer patienterne om hvordan industrien markedsfører medicin?


Medicinen der blev væk

(07/03-2005)

Denne beretning fra USA kan måske virke lidt underlig på danske forbrugere, men selv om det er en eventyrlig historie, er det ikke noget eventyr, men ganske vist:

Historien handler om medicin mod halsbrand, der i USA sælges under navnet Prilosec. Faktisk handler den om Prilosec i to versioner, der er så godt som identiske. Begge versioner indeholder det samme aktive stof, omeprazol. Men den ene version er på recept, mens den anden fås i håndkøb. For nemheds skyld kalder vi medicinen på recept for recept-Prilosec, og medicinen i håndkøb for OTC-Prilosec; thi OTC betyder 'over the counter', altså 'over disken', og OTC er den almindelige amerikanske forkortelse for håndkøbsmedicin.

Omeprazol, som er det aktive stof i recept-Prilosec og OTC-Prilosec er et så gammelt stof at patentet udløb i 2002. For et par år siden blev det muligt at købe Prilosec i håndkøb i USA, og når medicin bliver håndkøbsmedicin, er det normalt ikke muligt at få lov til også at sælge den på recept, med mindre der er forskel i doseringen.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, gav i 2003 alligevel AstraZeneca, som producerer Prilosec, lov til at sælge både recept-Prilosec og OTC-Prilosec, der begge indeholder 20 mg omeprazol, fordi de patienter der køber OTC-Prilosec ikke forventes at tage det i mere end to uger ad gangen uden at have konsulteret en læge.

FDA gav samtidig AstraZeneca tre års beskyttelse mod konkurrence for OTC-Prilosec, fordi AstraZeneca havde udført sikkerhedsstudier på håndkøbsmedicinen. Recept-Prilosec fik derimod ikke sådan en beskyttelse. Derfor findes der kopiprodukter af recept-Prilosec, men altså ikke af OTC-Prilosec.

Nu skulle alle være glade. Ifølge den amerikanske sammenslutning af gastroenterologer er der over 60 millioner amerikanere, eller mere end 20 procent af befolkningen, der lider af halsbrand mindst en gang om måneden, og undersøgelser tyder på at 15 millioner lider af halsbrand hver dag. Rigtig mange amerikanere kunne så få håndkøbsmedicin mod halsbrand, og ikke være tvunget til at købe den dyrere receptmedicin.

Men sådan gik det ikke. I et år har der været alt for lidt OTC-Prilosec på det amerikanske marked til at dække efterspørgslen, og Utah's universitet, som holder øje med mangel på medicin, siger at forsyningerne vil være for få ihvertfald frem til april. Det er der en forklaring på.

Det er AstraZeneca der fremstiller OTC-Prilosec, men det er et helt andet firma, Procter & Gamble, der står for salget, og dette firma har simpelthen undervurderet behovet. Og, som direktøren for AstraZeneca, David Brennan, siger til The New York Times: 'De kan ikke ringe til os den ene uge og sige at de har brug for dobbelt så meget som sidste weekend.'

Det er en god forklaring, men som sædvanlig er der kritikere der har en anden mening. Mange Wall Street-analytikere, forbrugergrupper og forskere i lægemiddelomkostninger siger at AstraZeneca sagtens kunne efterkomme efterspørgslen efter medicinen, hvis firmaet ville.

Manglen på OTC-Prilosec har ført til at de halsbrandslidende amerikanere har måttet finde andre udveje. Når medicinen ikke kan fås i håndkøb, er det nærliggende at tro at man så kunne købe den på recept. Men helt så enkelt er det ikke. Det er nemlig meget få af de amerikanske sygeforsikringer der vil betale for recept-Prilosec. De synes ikke det er en god ide at give tilskud til et receptpligtigt lægemiddel der kan fås i håndkøb.

Men de vil som regel gerne betale for et andet receptpligtigt produkt, der også virker mod halsbrand. Det hedder Nexium, og fremstilles også af AstraZeneca. Nexium virker ikke væsentligt anderledes end Prilosec, der i Danmark sælges under navnet Losec.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) skriver 16. oktober 2000 om Nexium sammenlignet med Losec: 'Nexium er ligesom de øvrige protonpumpehæmmere et effektivt lægemiddel til behandling af syrerelaterede sygdomme. Klinisk har det dog ikke vist at tilføre noget nyt, og Nexium må for langt de fleste patienters vedkommende anses for ligeværdigt med Losec.'

I november 2000 skriver IRF: 'Der er på nuværende tidspunkt markedsført 5 forskellige syrepumpehæmmere. For langt de fleste patienter er der ingen klinisk forskel på, hvilket stof der anvendes, og det vil derfor være mest rationelt at foretage valget af præparat efter den aktuelle pris.' Både Losec og Nexium med blandt de 5 syrepumpehæmmere.

Tilbage til USA. I 2003, som er det sidste hele år hvor data er tilgængelige, brugte AstraZeneca 260 millioner dollars, mere end en milliard kroner, på at markedsføre Nexium over for de amerikanske forbrugere. Det er langt det største markedsføringsbudget for et enkelt lægemiddel. Markedsføringen var med til at der blev solgt Nexium for 2,7 milliarder dollars i USA sidste år, og for 3,9 milliarder dollars over hele verden, en stigning på 18 procent i forhold til 2003.

I USA blev Prilosec markedsført som 'den lilla pille', hvorimod Nexium er blevet kraftigt markedsført som 'den helbredende (healing) lilla pille'. Her er Nexium er mere end fem gange så dyrt som OTC-Prilosec; Nexium koster omkring $4 for en tablet, mod 70 cents for OTC-Prilosec.

Midler mod halsbrand er blandt de mest ordinerede i USA, og solgte i 2004 for mere end 13 milliarder dollars, omkring 6 procent af alle udgifter til lægemidler.

Universitetet i Arkansas foretog sidste år en undersøgelse der pegede på at der var mange penge at spare ved at udskifte de dyre præparater mod halsbrand med OTC-Prilosec. Der kunne spares omkring 50 procent af udgifterne, svarende til næsten 7 milliarder dollars om året i USA.

I undersøgelsen undersøgte forskerne et tiltag i Arkansas, hvor patienter der var dækket af statens sygeforsikring fik skiftet Nexium og andre receptpligtige halsbrandprodukter ud med OTC-Prilosec. Det kunne kun gøres hvis patientens læge sagde god for ændringen, og farmaceuterne fik derfor en belønning på omkring knap 100 kroner ($13), hvis de kontaktede patientens læge og fik ham til at ændre recepten.

Omkring 60 procent af patienterne blev på denne måde skiftet over til OTC-Prilosec, og statens udgifter faldt til det halve. Ingen patienter har klaget over skiftet til OTC-Prilosec, siger Donna West, assisterende professor ved universitetet i Arkansas, til The New York Times. Det eneste problem var manglen på medicin.

AstraZenecas succes med at markedsføre Nexium står i kontrast til hvad der skete for medicinalfirmaet Schering-Plough, da patientet udløb på firmaets storsælgende allergimedicin, Claritin. Schering-Plough forsøgte også at introducere en tilsvarende efterfølger på recept, Clarinex, men kunne ikke overtale FDA til at få lov til at sælge Claritin på recept. Schering-Plough havde derfor ikke monopol på Claritin, og fik konkurrence fra kopiprodukter da Claritin blev håndkøbsmedicin i december 2002.

Resultatet var at salget af Claritin styrtdykkede. Mange sygeforsikringer ville ikke dække udgifterne til Clarinex, og det totale salg af Claritin og Clarinex blev på 1,4 milliarder dollars i 2004, sammenlignet med 3,2 milliarder for Claritin alene i 2001. Til sammenligning solgte AstraZeneca ialt for næsten 6 milliarder dollars Nexium og Prilosec sidste år, cirka det samme som rekordsalget af Prilosec i 2000.

Direktøren for AstraZeneca, David Brennan, forventer et fortsat stort salg af Nexium, delvist fordi patienter der skifter cox-2-hæmmere ud med ældre smertestillende medicin der kan irritere maven, kan få brug for halsbrandsprodukter som Nexium.

Og der er også godt nyt på vej hvad angår OTC-Prilosec. I de seneste uger er forsyningerne blevet firedoblet, og manglen på medicinen er aftagende.

I Danmark var Nexium den mest solgte protonpumpehæmmer i både 2002 og 2003, målt på antallet af brugere. I 2003 blev der solgt for godt 186 millioner kroner Nexium. Tallene for 2004 foreligger endnu ikke.

Kilder:

The New York Times: Where Has All the Prilosec Gone? (02/03-2005)

FDA: FDA Approves Prilosec OTC to Treat Frequent Heartburn (20/06-2003)

IRF: Nexium (16/10-2000)

IRF: Rationel Farmakoterapi nr. 9: Valg af syrepumpehæmmer (november 2000)

Lægemiddelstyrelsens forbrugsstatistik


DAMP/ADHD: Behandling forbundet med kromosomforandringer

(03/03-2005)

En lille, foreløbig undersøgelse på 12 børn der blev behandlet for ADHD med det amfetaminlignende stof methylphenidat, har vist at alle børnene efter kun 3 måneder viste kromosomforandringer. Methylphenidat sælges herhjemme under navnene Ritalin, Equasym og Motiron.

Undersøgelsen, som er foretaget af forskere på The University of Texas, bliver offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cancer Letters.

Forskerne er meget overraskede over at finde kromosomforandringer i løbet af så kort tids behandling. Kromosomforandringer er forbundet med øget risiko for kræft, men undersøgelsen er alt for lille til at drage endelige konklusioner. Der er brug for langt større undersøgelser, og der er ingen der ved om kromosomforandringerne holder op, når behandlingen stoppes.

En af undersøgelsens forfattere, El-Zein, siger at forældre skal reagere med forsigtighed på resultaterne. En anden af undersøgelsens forfattere, børnelæge Matthew J. Hay, gør opmærksom på at en undersøgelse der omfatter 12 børn og 1 læge i 1 land er for lille til at basere en beslutning på. Hvis hans eget barn var under behandling med metylphenidat, og klarede sig godt, ville han ikke stoppe behandlingen, med mindre yderligere undersøgelser viste en tilsvarende effekt.

Forfatterne foretog undersøgelsen, fordi der er overraskende få undersøgelser af mulige alvorlige bivirkninger, såsom mutationer og kræft, selv om metylphenidat har været godkendt som lægemiddel i mere end 50 år.

Kilder:

Newswise: Study Shows Methylphenidate Linked to Chromosomal Changes

Cancer Letters: Cytogenetic effects in children treated with methylphenidate

Bedre Medicin:

Det er spændende, set fra et rent akademisk synspunkt, at et lægemiddel der har været brugt i mere end 50 år, og som i stor udstrækning anvendes på børn, måske kan have alvorlige bivirkninger. Det er også spændende, set fra et rent akademisk synspunkt, at der går 50 år før nogen finder på at lave sådan en undersøgelse.

Myndighederne har ikke krævet undersøgelsen. Det er også spændende, set ud fra et rent akademisk synspunkt.

Hvis undersøgelsens resultater bliver bekræftet af andre og større undersøgelser, så bliver denne undersøgelse måske med til at få ændret kravene til godkendelse og overvågning af medicin. Det kan også være den bare bliver glemt - det afhænger meget af mediernes interesse. Det bliver spændende at se hvad der sker.

OBS! Se også Lægemiddelstyrelsens kommentar 08/03-2005 til undersøgelsen:

LMS: Kommentarer til artikel om kromosomforandringer hos børn efter behandling med methylphenidat


Medicinsk spil for galleriet

(03/03-2005)

I en kronik i den norske avis Dagbladet 25/02-2005 ser overlæge, dr. med. Jon Henrik Laake, Rikshospitalet i Oslo, kritisk på lægernes rolle i forbindelse med Vioxx-sagen. Kronikken er fremragende og helt central i debatten om medicin, så vi bringer nogle citater, oversat til dansk:

Den klassiske lægeetiks første bud er faktisk ikke at gøre skade ('Primum non nocere'). Derfor skal vi - uafhængigt af økonomiske eller andre interesser - basere vores behandling på bedst mulig dokumentation af både virkning og bivirkning.

Bivirkningerne ved Vioxx blev offentliggjort så tidligt som i 2001 i en artikel i tidsskriftet Journal of The American Medical Association (JAMA). Dette arbejde blev omtalt i forskellige nationale medicinske tidsskrifter, også her i Norge. Alligevel fortsatte læger verden over med at udskrive dette præparat. I de år Vioxx og Celebra er blevet solgt, er der omsat for mange milliarder dollar. Brugerne talte flere millioner mennesker.

Hvordan kan det ske, når en analyse i et af vore tungeste fagblade konkluderer at denne type medicin disponerer for hjerteinfarkt og slagtilfælde? Det skete fordi læger over hele verden valgte at stole på producenternes markedsføring, fremfor at følge med i uafhængig medicinsk litteratur.

Lægemiddelindustrien driver kommerciel virksomhed og bruger uhyggelige summer på markedsføring, faktisk meget mere end til udvikling af nye lægemidler. En stor del af pengene bliver brugt i direkte kontakt med os læger. Prolemet for mange læger er et stort behov for information, og arbejdsgivere som traditionelt ikke har været villige til at bruge penge på den slags. Det har derfor været en enkel sag for industrien at knytte alliancer med læger som er sulne efter ny viden.

I forbindelse med lancering af nye lægemidler har det været almindeligt at norske læger er blevet taget med til kongresser i udlandet der handler om sygdomme som det nye lægemiddel er møntet på. Denne form for markedsføring er meget effektiv. Den kombinerer det at appellere til lægens intellekt - produktet bliver ikke præsenteret isoleret, men i en videnskabelig sammenhæng - med opbygning af relationer mellem lægen og firmaets hyggelige og professionelle medarbejder. Det er godt dokumenteret at læger ændrer deres udskrivningspraksis til fordel for sponsorer som et resultat af den slags gaver.

En ny, genforhandlet aftale mellem den norske lægeforening og den norske lægemiddelindustriforening vil ikke kunne forhindre at lægerne mister deres uafhængige ståsted i forhold til industrien:

At lægemiddelindustrien ønsker at markedsføre sine egne produkter er helt naturligt. Men hvor naturligt er det at denne markedsføring bliver reguleret i en aftale med den vigtigste målgruppe? Efter vores opfattelse er det vigtigt at vi læger arbejder for at styrke vores egen selvstændige stilling, kundskab og kritiske sans. For at opnå uafhængighed har vi brug for klare grænser for hvad vi kan være med til af markedsføring. Men disse grænser bør vi kunne sætte helt uafhængigt af lægemiddelindustrien.

Det må understreges at det er lægers og myndigheders pligt at sørge for at patienter får behandling der er baseret på uafhængige undersøgelser af bedst mulig dokumentation. Lægeforeningens omfattende aftale med Lægemiddelindustriforeningen er ingen garanti for at dette sker, men tager først og fremmest sigte på at videreføre et samspil som begge parter har nydt godt af i mange år. Et sådant samspil er dyrt for samfundet, og kan i værste fald koste nordmænd livet.

Dagbladet: Medisinsk spel for galleriet


Nye strategier for markedsføring af medicin

(03/03-2005)

Strategierne for markedsføring af medicin vil givetvis blive ændret i USA, på baggrund af cox-2-sagen og nye undersøgelser der viser at forbrugerne er blevet endnu mere negative. Det skriver The New York Times 25/02-2005.

I USA er det, i modsætning til i Danmark, tilladt at reklamere for receptpligtig medicin over for forbrugerne. Og de er ved miste tilliden til hvad de læser i annoncerne.

I 1997 mente en tredjedel af forbrugerne at de kunne stole på medicinalindustriens annoncer det meste af tiden. Men nu er tallet helt nede på 18 procent. I februar 2002 kontaktede 25 procent af forbrugerne deres læge på baggrund af en annonce fra et medicinalfirma. I august 2004 var tallet faldet til 19 procent.

Faldet i forbrugernes tillid sker samtidig med en voldsom stigning i annonceudgifterne. Fra december 2003 til november 2004 strøg de i vejret med 30 procent i forhold til samme periode året før, og endte på 4,35 milliarder(!) dollars. Så store stigninger forventes dog ikke fremover.

Ledere i industrien forventer at fokus for annoncerne vil ændre sig i retning af at beskrive sygdomme og opfordre til lægebesøg i stedet for at reklamere for bestemte varemærker, og at en del af annoncepengene i stedet vil blive brugt til andre salgsfremmende aktiviteter som markedsføring over for lægerne eller markedsføring via information til medierne.

Direktøren for AstraZeneca i Nordamerika, David R. Brennan, mener at uddannende annoncer vil blive mere fremtrædende. Der har tidligere været mere fokus på varemærkerne, og nogle gange bliver det gjort så effektivt at det overskygger sygdommen. Men det er svært at vidererebringe fordele og risici i en annonce. Man vil ikke skræmme patienterne ved at om alle mulige bivirkninger der kunne forhindre dem i at tage den medicin de har brug for. 'Men måske er der brug for en bedre balance', sagde David R. Brennan.

Den største udfordring for industrien vil være markedsføring af nye produkter, især nye grupper af lægemidler der ikke har en lang forhistorie om sikkerhed. Man kan ikke bare lancere et nyt produkt og så skabe en dramatisk efterspørgsel efter det, siger formanden for et af de kommunikationsbureauer der har arbejdet med medicinannoncer. Firmaerne har tidligere haft meget travlt med at annoncere, men nu advares de om at være mere forsigtige.

Pfizer har stoppet annonceringen for Celebra, efter ønske fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Celebra var ellers det niende mest annoncerede lægemiddel i de første 11 måneder af 2004, hvor det blev annonceret for 104,5 millioner dollars.

Industriens samlede udgifter til markedsføring i 2003 var på 25 milliarder dollars. Den største del, 16,4 milliarder dollars, gik til lægemiddelprøver.

En markedsføringsekspert forudser at industrien vil flytte penge fra radio- og tv-reklamer til trykte annoncer, hvor man både kan ramme forbrugerne mere præcist, og også formidle mere detaljeret information. Han forudsiger at det er slut med reklamekampagner i 100 millioner dollars klassen, og forventer et langt større forbrug af penge til annoncer på internettet og til markedsføring via public relations, altså at skabe velvilje gennem information til medierne.

The New York Times: Ad Changes Ahead for Controversial Drugs

Bedre Medicin:

Det er jo meget rart at vide hvad der foregår i USA. Herhjemme har vi heldigvis ikke annoncer for receptpligtige lægemidler rettet direkte mod forbrugerne. Det må man ikke. Hvis der er nogle af læserne der ser tv, og kommer til at tænke på reklameindslag om knogleskørhed og rejsningsproblemer, så er der vel ingen grund til at blive bekymret.

Det er nemlig ikke reklame for lægemidler, men derimod 'information' om sygdomme der kan behandles - med medicin. Og det er jo noget helt andet. Vi har også fået 'information' om neglesvamp og om inkontinens, uden at der har været tale om reklame for et bestemt produkt. Noget kunne tyde på at vi kan glæde os til meget mere af den slags 'information' fremover.

Det er let at se forskel på reklame og information, og som forbruger er man meget mere på vagt når der er tale om reklame end information. Det er meget vanskeligere at se forskel på uafhængig information og information der gives for at fremme salget af medicin. Derfor bliver det endnu vigtigere at forholde sig kritisk til hvem der står bag de oplysninger der med hjælp fra dygtige reklamefolk præsenteres så neutralt som muligt.


Godkendelse og overvågning bør adskilles

(03/03-2005)

Forbrugerrådet og overlæge Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit, mener at godkendelse af nye lægemidler bør adskilles fra overvågning af sikkerheden. Det skriver Dansk Farmaceutforening 24/02-2005 med henvisning til Politiken.

Lægemiddelstyrelsen afviser at godkendelse og sikkerhed kan opdeles, for der er ikke tale om to funktioner. Direktør for Lægemiddelstyrelsen, Jytte Lyngvig, citeres:

Godkendelse af et lægemiddel er en form for fødselsattest. Derefter lever det, og vi skal følge det. Det betyder, at ny viden hele tiden indarbejdes i produktresumeet. Det er vigtigt at huske, at alle lægemidler har bivirkninger, og beslutningen både om godkendelse og om tilbagetrækning af et præparat bygger hele tiden på en afvejning af nytteværdi og risiko.

Lægemiddelstyrelsen er i gang med at oprette en ny afdeling for forbrugersikkerhed, men Forbrugerrådet er skeptisk. Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen:

Jeg tror, den får svært ved at få gennemslagskraft. Hele systemet er mere eller mindre styret af industrien. Det er industrien, der bestemmer og betaler for forskning i nye lægemidler. Derefter betaler industrien Lægemiddelstyrelsen for at vurdere og godkende et nyt middel. Det er styrelsen, der siden står for overvågning af sikkerheden, det vil sige, at styrelsen skal holde øje med sin egen godkendelse. Og lægerne, der udskriver medicin, er i vidt omfang sponsoreret af industrien.

Margrethe Nielsen har svært ved at få øje på hvem der passer på patienterne, og Christian Gluud er enig i problemstillingen.

Ingen lande i EU har det todelte system som Forbrugerrådet ønsker. Et nyt EU-direktiv vil fra november føre til opstramning af kontrollen med bivirkninger, men fundamentalt ændres der ikke på systemet.

Opdeling af medicinkontrol nødvendigt

Bedre Medicin:

Det kan være svært at forstå hvorfor godkendelse og overvågning nødvendigvis skal adskilles.

Letigen, for at tage et eksempel der måske stadig huskes, blev jo godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ihvertfald i oktober 1999 var der viden i Lægemiddelstyrelsen om at der kunne være risiko for alvorlige bivirkninger for Letigen-patienterne. I et notat skrev overlæge Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen:

Man må også imødese bekymring fra presse og borgere over, at Lægemiddelstyrelsen har godkendt et lægemiddel (Letigen), som angiveligt i forklædning som kosttilskud har forårsaget mindst 38 dødsfald i USA.

Det førte som bekendt ikke til at Letigen blev fjernet.

Det var derimod forbrugerne og medierne der i sommeren 2002 dokumenterede risikoen ved at bruge Letigen. Det var altså ikke den godkendende myndighed der sørgede for den nødvendige overvågning og dokumentation.

Hvem passede på patienterne dengang? Det var først og fremmest Forbrugerrådet og to aviser, Ekstra Bladet og Information, og så - i al beskedenhed - forløberen for Bedre Medicin, www.slankogsyg.dk.

www.slankogsyg.dk: Debatten om Letigen og på Informations fremragende Tema om Letigen kan enhver forsøge at sætte sig ind i hvordan overvågningssystemet reagerede, og vurdere om det var godt nok til at finde og gøre opmærksom på bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsen afviste gang på gang i forløbet at der var grund til at tage forbrugernes indvendinger alvorligt. Medierne dokumenterede gang på gang det modsatte.

Danmarks Radios dokumentarudsendelse Den Tamme Vagthund har også dokumenteret problemerne med det nuværende system. Letigen var ikke et enestående tilfælde. Der blev dengang - i efteråret 2003 - rejst alvorlig kritik af et lægemiddel der senere skulle blive mere berømt end nogen anede, nemlig Vioxx. Vi citerer fra forsiden:

I november måned sidste år blev Klavs Johansen opereret i knæet og fik efterfølgende ordineret den smertestillende medicin, Vioxx. To uger senere fik han en blodprop i hjertet. Hvad Klavs Johansen ikke vidste, var, at Vioxx er mistænkt for at øge risikoen for blodpropper i hjertet. Det har den danske lægemiddelstyrelse vidst siden 2001, men valgt ikke at advare om.

Vioxx blev senere, i september 2004, fjernet fra markedet af producenten, netop på grund af forøget risiko for blodpropper.

Det er grundlæggende umuligt at den samme myndighed, Lægemiddelstyrelsen, kan varetage både industriens, samfundets og patienternes interesse. Industriens perspektiv på lægemidler er anderledes end samfundets, og patitienternes perspektiv er hverken det samme som industriens eller samfundets.

Når Lægemiddelstyrelsen alligevel skal løse alle tre opgaver på samme tid, må det nødvendigvis gå galt. Vurdering af lægemidler kan ikke foretages efter en strengt objektiv skala, og det perspektiv lægemidlerne vurderes ud fra, er tit afgørende for om lægemidlet vurderes positivt eller negativt.

Beslutningen både om godkendelse og om tilbagetrækning af et præparat bygger hele tiden på en afvejning af nytteværdi og risiko, siger Jytte Lyngvig. Det er rigtigt nok, men det er også dokumenteret mange gange, at vurderingen af nytteværdi og risiko er vidt forskellig, og afhænger af hvem der foretager vurderingen.

Det er i forvejen vanskeligt at opspore bivirkninger efter markedsføringen. Når godkendelse og overvågning ikke adskilles, når godkendelsessystemet skal overvåge sin egen godkendelse, kan det ikke undgås at signaler der peger på problemer med medicin bliver farvet af den tidligere godkendelse.


Til kamp mod kemisk spændetrøje

(28/02-2005)

Ældre Sagen har bedt sundhedsministeren gribe ind mod det store forbrug af antipsykotisk medicin på plejehjemmene. Det skriver Dagens Medicin 25/02-2005.

Konsulent Jesper Cederkvist, Ældre Sagen, citeres:

Vi har bedt ministeren gribe ind ved bl.a. at gøre antipsykotisk medicin til ældre kopipligtig på linje med f.eks. morfin, så lægerne bliver pålagt at indberette alle ordinationer til ældre til embedslægerne. Vi er sikre på, at det vil have en effekt, for det vil øge bevidstheden om, hvornår medicinen skal bruges.

Ældre sagen ønsker desuden at der skal fastsættes regler der sikrer at medicinen kun bruges til det den er beregnet til, og at den kun må gives kortvarigt. Jesper Cederkvist:

Vi ønsker ikke at kritisere de ansatte på plejehjemmene, for de er under et hårdt tidspres, og ikke alle har den nødvendige træning i at passe demente beboere. Men konsekvensen er, at man nogle gange bruger medicinen som en nem udvej til at passivere de urolige beboere. Medicinen kan virke som en kemisk spændetrøje, og derfor bør den omgås med allerstørste varsomhed.

Sundhedsstyrelsen har opgivet sin passive holdning til det store forbrug af antipsykotisk medicin på plejehjemmene, og vil igangsætte en mere detaljeret undersøgelse, oplyser Dagens Medicin.

Dagens Medicin: Ældre Sagen kræver stop

Dagens Medicin: Sundhedsstyrelsen vil undersøge medicinforbrug


Vaccinationsdebat fører til uafhængig overvågning

(28/02-2005)

De amerikanske vaccinationsmyndigheder, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), har besluttet at overvågning af sikkerheden ved vacciner skal adskilles fra det nationale vaccinationsprogram. Det skriver The New York Times 25/02-2005.

Opsplitningen kommer efter voksende bekymring for om CDC, der arbejder for at udbrede vaccination, også er i stand til at overvåge sikkerheden uden at komme i alvorlige interessekonflikter.

Der er i forvejen stort pres på CDC fra politikere og forældre til autistiske børn som er bekymrede for om der kunne være en sammenhæng mellem autisme og thimerosal, en kviksølvsforbindelse som tidligere blev hyppigt anvendt i børnevacciner.

CDC råder over en stor database, Vaccine Safety Datalink, med over syv millioner optegnelser, som har været anvendt til en undersøgelse der ikke fandt nogen forbindelse mellem thimerosal og autisme. Udersøgelsen blev foretaget af dr. Thomas Verstraeten, en tidligere forsker ved CDC. Den blev offentliggjort i 2003 og er blevet kritiseret, men det er svært for uafhængige forskere at få at få adgang til databasen. Adgangen ser nu ud til at blive gjort lettere.

The New York Times: Health Agency Splits Program Amid Vaccination Dispute


Komite med interessekonflikter

(28/02-2005)

I sidste uge anbefalede en komite nedsat af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, at cox-2-hæmmere ikke skulle fjernes fra markedet i USA. Men 10 ud af de 32 medlemmer i komiteen havde direkte forbindelser til cox-2-producenter.

Hvis de 10 medlemmer ikke havde været med i komiteen, ville den have anbefalet at kun Celebra fortsat skulle være på markedet, Bextra skulle fjernes og Vioxx skulle ikke have lov til at vende tilbage.

Oplysningen kommer frem efter at The Center for Science in the Public Interest (CSPI) har kigget nærmere på komitemedlemmernes tidligere forbindelser til industrien. CSPI vedligeholder en stor database over interessekonflikter, baseret på offentlig tilgængelig information, og har foretaget undersøgelsen efter anmodning fra The New York Times (NYT).

Yderligere 17 af komitemedlemmerne havde forbindelser til industrien, men ikke direkte til cox-2-producenter.

Interessekonflikter i FDA's rådgivende komiteer er ikke usædvanlige, men de er ofte skjult, og undersøgelser har vist at økonomiske interesser faktisk påvirker videnskabelige vurderinger.

Komiteens beslutning har store konsekvenser for producenternes økonomi. Aktierne hos både Merck og Pfizer steg efter afgørelsen i sidste uge. Ti medlemmer af komiteen har i de seneste år arbejdet for Merck, Pfizer eller Novartis. Merck fremstiller Vioxx, Pfizer fremstiller Celebra og Bextra, og Novartis er i gang med at få godkendt endnu en cox-2-hæmmer, Prexige.

De 10 medlemmer med forbindelse til cox-2-producenter afgav ialt 30 stemmer, hvoraf 28 var for cox-2-hæmmerne. De resterende 22 medlemmer afgav 66 stemmer, og her var kun 37 for cox-2-hæmmerne.

Komitemedlemmer med forbindelse til cox-2-producenter afgav altså 93% positive stemmer, mens komitemedlemmer uden forbindelse til cox-2-producenter kun afgav 56% positive stemmer.

Oversigt over stemmefordeling i FDA's ekspertkomite om cox-2-hæmmere, sammenholdt med forbindelse til producenter af cox-2-hæmmere:

Cox-2 hæmmer: Totalt antal stemmer Forbindelser til cox-2-producenter Ikke forbindelser til cox-2-producenter

 

For

Imod

For

Imod

For

Imod

Celebra

31

1

10

0

21

1

Bextra

17

13

9

1

8

12

Vioxx

17

15

9

1

8

14

Total

65

29

28

2

37

27

Procentvis fordeling i grupperne

68

30

93

7

56

41

(Procenttal er beregnet ud fra totalt antal stemmer som var henholdsvis 30 og 66 i de to grupper. To medlemmer undlod at tage stilling til Bextra)

Flere af komitemedlemmerne gør opmærksom på at det vil være vanskeligt at finde eksperter der aldrig har arbejdet for industrien.

Merck har endnu ikke afgjort om Vioxx skal genintroduceres, men ser frem til at diskutere komiteens afgørelse med FDA og lægemiddelstyrelser i andre lande. Pfizer har ingen planer om at fjerne Bextra fra markedet.

Dr. Alistair Wood, som var formand for komiteen, var skuffet over at FDA ikke offentliggjorde interessekonflikterne. Han mener at komiteen, uanset interessekonflikter, var meget kritiske over for cox-2-hæmmerne. Mange af komitemedlemmerne gik kun med til at anbefale fortsat markedesføring af Bextra og Vioxx under forsætning af at der blev indført skrappe restriktioner for brugen. Dr. Wood forudser at brugen af cox-2-hæmmere vil blive begrænset til meget små patientgrupper.

Kilder:

The New York Times: 10 Voters on Panel Backing Pain Pills Had Industry Ties

Analyse af interessekonflikter: CSPI: Conflicts of Interest on COX-2 Panel

CNN: Celebrex, Bextra, Vioxx can stay

CNN: FDA panelists have ties to drug firms





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 41 |  side 42  |  side 43