Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 41

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 40  |  side 41  | side 42

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Nødvendigt med censur (25/02-2005)

Cox-2: Ny oversigt over gigtmidler (25/02-2005)

Antipsykotisk medicin forværrer demens (25/02-2005)

Efedrin - koffein: Endnu et dødsfald (21/02-2005)

Cox-2: FDA's ekspertpanel siger ok til Celebra, Bextra og Vioxx. (21/02-2005)

Ny toner hos FDA, ny sikkerhedskomite - og ny kritik (21/02-2005)

Cox-2: Skærpede advarsler fra EMEA (18/02-2005)

Læger til kamp mod sponsorering (18/02-2005)

Medicin bør miljømærkes (18/02-2005)

Kritik af forskningsdatabase (18/02-2005)


Nødvendigt med censur

(25/02-2005)

Grundlovens paragraf 77: 'Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.'

Men når det drejer sig om oplysninger, der ifølge statens institutioner kan skræmme folk unødigt, så træder en anden regel tilsyneladende i kraft: Hvis et angiveligt uafhængigt nyhedsbureau udsender et telegram, så kan et par telefonopringninger få bureauet til at trække telegrammet tilbage.

Vi er kede af at bringe denne nyhed. Den kunne være med til at skræmme en del læsere, der måske kunne få den opfattelse at den frie presse ikke er så fri endda. Det er ikke rigtigt. Ikke alene har vi en fri presse - selvfølgelig har vi det; det ser ud til at den også er omsorgsfuld, og beskytter os mod oplysninger der kan bekymre os unødigt. Så kan vi ikke forlange mere.

Der er da heller ingen af medierne der har slået sagen stort op. Hvis den overhovedet er blevet omtalt andre steder end i journalisternes eget fagblad.

Men hvem er de to statslige institutioner der ringer og beder om at få trukket et nyhedstelegram tilbage, ikke fordi det er forkert, men fordi det er skræmmende? Og hvilket nyhedsbureau er der tale om? Var det en praktikant der skrev telegrammet, eller var det en erfaren journalist?

Kære læsere, det skal I slet ikke bekymre jer om. I kunne blive skræmt unødigt. Glem historien, lige som resten af medierne har gjort. Det er for jeres egen skyld.

Vi må på det kraftigste fraråde at I klikker på linket nedenfor, så I ikke bliver skræmt unødigt ved at læse andre synspunkter om influenzavaccine end de officielt gældende. Der berettes også om en læge der mener at patienterne i influenzadebatten behandles som dyr i stordrift. Hun er selv sklerosepatient, og tør ikke blive vaccineret mod influenza, og efterlyser mere nuancerede vejledninger om vaccination mod influenza.

Læs endelig ikke mere her: Journalisten: Læger uden ytringsfrihed


Cox-2: Ny oversigt over gigtmidler

(25/02-2005)

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) bringer en oversigt over gigtmidler i sit seneste månedsblad. Oversigten viser hvor meget de forskellige gigtmidler hæmmer cox-2, og konklusionen er at IRF forsat anbefaler ipuprofen og diclofenac, eventuelt med tillæg af syrehæmmende behandling. Paracetamol er fortsat førstevalg.

IRF: Gamle COX-2 hæmmere er ikke mere sikre

Se også: Medicin med Fornuft: Gigtpatienter må finde nye veje


Antipsykotisk medicin forværrer demens

(25/02-2005)

Britisk forskning viser at demente ældre der får antipsykotisk medicin, risikerer at deres demens bliver endnu værre. De bliver dårligere til at huske og dårligere til at klare sig. Det skriver Politiken 21/02-2005.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i BMJ, handler om Seroquel, der er et af de nyere antipsykotiske midler på det danske marked, men problemstillingen er formentlig den samme for alle antipsykotiske midler.

I foråret 2004 advarede Lægemiddelstyrelsen om brug af Zyprexa og Risperdal til demente, og omkring en tredjedel har skiftet til Seroquel.

Der er flere kritikere der mener at den antipsykotiske medicin bruges til at dæmpe urolige ældre der overhovedet ikke er psykotiske, og Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe der skal se på problemet. 1.750 demente danskere får antipsykotisk medicin.

Politiken: Antipsykotisk medicin gør demens værre

BMJ: Quetiapine and rivastigmine and cognitive decline in Alzheimer’s disease: randomised double blind placebo controlled trial


Efedrin - koffein: Endnu et dødsfald

(21/02-2005)

Endnu et dødsfald forbindes med kosttilskud der indeholder en kombination af efedrin og koffein. Det skriver den svenske avis Expressen 20/02-2005.

En 44-årig kvinde døde efter at have spist Lepigen, der stadig sælges på internettet. Kvinden led ikke af nogen sygdomme. Professor Björn Beerman fra den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket, citeres:

Det er højst sandsynligt at hun døde af slankemidlet. Vi ved at efedrin kan give dødelige hjerterytmeforstyrrelser.

Efedrin er nært beslægtet med amfetamin. I USA er 155 mennesker døde efter at have taget kosttilskud med efedrin for at tabe sig, og langt, langt flere er blevet syge. Den svenske lægemiddelstyrelse politianmeldte i sommers tre internet-virksomheder for at sælge Lepigen, men salget fortsætter alligevel.

En af de anmeldte virksomheder er EU-apoteket, som er baseret i Göteborg. Men politiet har standset efterforskningen.

Expressen: Maje ville bli smal - dog av bantningspiller

Læs mere om slankemidler der indeholder efedrin og koffein på SLANKogSYG.dk


Cox-2: FDA's ekspertpanel siger ok til Celebra, Bexta og Vioxx.

(21/02-2005)

De meget omdiskuterede cox-2 hæmmere har været udsat for en eksperthøring i USA. Høringen varede i tre dage og sluttede 18/02-2005, og resultatet var at ekspertpanelet ikke ville anbefale at forbyde hverken Vioxx, Celebra eller Bextra. Det skriver The New York Times 19/02-2005.

Ekspertpanelet er rådgivende, og FDA behøver ikke at følge dets vurdering. Men FDA plejer at følge rådene fra sine ekspertpaneler.

De fleste af rådgiverne gik ind for at cox-2-hæmmernes indlægssedler skal forsynes med advarsler der detaljeret beskriver riskoen for hjertet, markedsføring over for forbrugerne skal forbydes (sådan er det allerede i Danmark), og endelig skal hver ordination indeholde en guide om risici.

Selv om alle tre cox-2-hæmmere endte med at få flertal for at blive på markedet, var der stor forskel på eksperternes vurdering. Celebra blev anbefalet med stemmmerne 31 mod 1. Bextra blev anbefalet med stemmerne 17 mod 13, og Vioxx med stemmerne 17 mod 15.

Vioxx har været fjernet fra markedet siden sidst i september 2004, hvor Merck frivilligt medicinen tilbage efter at et studie viste at Vioxx fordoblede risikoen for hjerteanfald og blodpropper. Merck overvejer nu at genintroducere Vioxx.

Ekspertpanelets beslutning fik aktiekurserne for både Pfizer og Merck til at gå stærkt i vejret. Beslutningen kan også få konsekvenser for de mange retssager der er på vej mod Merck. Dr. Jenkins fra FDA afviser ikke at Merck igen kan få lov til at sælge Vioxx i USA.

Det er langt fra afgjort om de ældre gigtmediciner som ibuprofen og diclofenac har færre bivirkninger på hjertet end cox-2-hæmmerne. Medlemmerne af panelet var i det store hele enige om at naproxen var den sikreste smertestillende medicin.

The New York Times: F.D.A. Is Advised to Let Pain Pills Stay on Market


Ny toner hos FDA, ny sikkerhedskomite - og ny kritik

(21/02-2005)

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, reagerer nu mod den kraftige amerikanske kritik af styrelsen og opretter en sikkerhedskomite for medicin. Komiteen skal holde øje med lægemidler der er på markedet, og holde læger og patienter opdateret med ny information om risici og fordele.

Komiteen vil tage stilling til hvilke informationer FDA skal lægge ud på internettet, afgøre uenigheder om sikkerhedsspørgsmål, og overvåge udviklingen af en politik for medicinsikkerhed. Den vil blive sammensat af FDA-ansatte og medicinske eksperter fra statslige organisationer, og den vil rådføre sig med både eksterne medicinske eksperter og forbruger- og patientorganisationer.

Den amerikanske sundhedsminister, Mike Leavitt, siger det er tydeligt at befolkningen ønsker mere omhyggelig overvågning og åbenhed fra FDA, og han har lovet at skabe en 'ny kultur af åbenhed og forøget uahfængighed'.

Dr. Lester M. Crawford, der har været fungerende chef for FDA i næsten et år og netop er blevet nomineret til overtage posten permanent, lover nye tider. Han mener at kulturen i FDA skal ændres, så signaler om risici kommer hurtigere ud til forbrugerne. Offentligheden forlanger at få besked med det samme, og forbrugerne kan godt skelne mellem signaler og endelige beslutninger.

Trods den planlagte nye komite og den lovede nye kultur fortsætter forbrugerorganisationer, forskerere og politikere med kritik.

Flere har ønsket et langt mere magtfuldt center for medicinsikkerhed. Der skal langt flere ansatte til end de godt 100 der i øjeblikket arbejder med bivirkningsovervågning. Og så skal centeret have større eller fuld uafhængighed fra FDA.

Dr. Sidney M. Wolfe, leder af forbrugergruppen Public Citizen, betragter de nye ændringer som en ringe erstatning for en fundamental ændring af afdelingen for lægemiddelsikkerhed. Dr. Alistair Wood, fra Vanderbilt University, mener ikke der er tale om en uafhængig komite. Han mener at kortene bare bliver blandet på en ny måde, og at der bliver forspildt en stor mulighed for at indføre gennemsigtighed og genetablere tilliden til systemet.

Overvågningen af lægemidler er hovedsageligt baseret på analyser af indberetningsrapporter fra læger og medicinalfirmaer. Det betyder, at hvis et lægemiddel giver en reaktion der i forvejen er en almindelig lidelse i befolkningen, for eksempel et hjerteanfald, er det næsten umuligt at opdage.

FDA planlægger derfor at forske mere i de store medicinske databaser for at opdage farlige bivirkninger ved medicin der allerede er på markedet. Men det koster penge der ikke er budgetteret med, og som skal findes fra eksisterende ressourcer.

Trods kritikken kan den nye komite få stor betydning for forbrugerne. Meget af den information som FDA får om lægemidler der allerede er på markedet, skal holdes hemmelig af hensyn til producenterne. Men den slags information bliver ofte offentliggjort ved komitemøder.

Dr. Crawford siger at FDA bliver nødt til at finde begrundelser for at gøre den slags oplysninger tilgængelige, i stedet for bare at sige at FDA ikke kan afsløre forretningshemmeligheder.

Kilder:

The New York Times: F.D.A. to Create Advisory Board on Drug Safety (16/02-2005)

CNN: FDA to create drug safety board (15/02-2005)

Bedre Medicin:

Det har meget stor betydning for de europæiske forbrugere hvad der sker i USA. FDA er med til at sætte dagsordenen i hele verden.

Salg af lægemidler og brug af lægemidler handler dybest set om fri adgang til information. Den nye komite vil - alt andet lige - forøge mængden af fri information, og dermed også forøge forbrugernes mulighed for at træffe et informeret valg.

Og så kan man jo håbe at den nye trend i FDA smitter af på andre landes lægemiddelstyrelser.

Det helt grundlæggende problem, at producenterne af medicin ikke er tvunget til at offentliggøre den viden de selv har, er ikke løst, hverken i USA eller i Europa. Argumenter har endnu ikke kunnet opveje industriens indflydelse på lovgivningen.


Cox-2: Skærpede advarsler fra EMEA

(18/02-2005)

Den videnskabelige komité for lægemidler til mennesker (CHMP) ved det Fælles Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) skærper sine advarsler vedrørende sikkerheden ved COX-2 hæmmere indeholdende celecoxib (Celebra), etoricoxib (Arcoxia), parecoxib (Dynastat), valdecoxib og lumiracoxib (sælges ikke i Danmark). Det meddeler Lægemiddelstyrelsen (LMS) 17/02-2005.

Der er tale om skærpelser på indikationer, dosering og administration, kontraindikationer, særlige advarsler og forsigtighedsregler, og på interaktioner.

Gennemgangen af cox-2-hæmmerne fortsætter hos EMEA og forventes afsluttet i april 2005.

Patienter der stadig bruger cox-2-hæmmere opfordres til at fortælle det til deres læge, hvis de tidligere har haft blodprop i hjerte eller hjerne eller lider af en anden hjertesygdom, har sukkersyge, højt blodtryk, højt kolesteroltal eller er rygere. Fortsat cox-2-behandling bør drøftes med lægen. Patienter der er utrygge ved at blive behandlet med cox-2-hæmmere kan stoppe behandlingen med det samme uden risiko.

LMS: Skærpede advarsler vedrørende brug af COX-2 hæmmere

Bedre Medicin:

EMEA besluttede ikke at fjerne cox-2-hæmmerne fra markedet. Det er værd at lægge mærke til. I stedet tilføjes der så store ændringer til produktresumeerne at det bliver om muligt endnu vanskeligere at finde en patient, hvor det er berettiget at behandle med cox-2.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) skrev 01/02-2005: 'IRF opfordrer til den alleryderste opmærksomhed på præparaterne og vil dybest set fraråde anvendelse fraset helt exceptionelt specielle tilfælde.'

Men cox-2-hæmmerne er stadig på markedet, og det betyder med al sandsynlighed at de vil blive anvendt fremover, også til patienter hvor de frarådes. Så længe medicinen er på markedet, bliver den brugt. Seneste eksempel er DXP, der trods meget skrappe advarsler mod brug stadig ordineres til nye patienter.

Patienterne skal selv være opmærksomme på om deres læge ordinerer medicin der er sikker nok at anvende. De skal selv orientere sig i Lægemiddelstyrelsens meddelelser om bivirkninger, følge med i de medier der beskæftiger sig med medicin, og selv være i stand til at stille kvalificerede spørgsmål til den medicin de får ordineret af lægen.

De første advarsler mod cox-2-hæmmere dukkede op i 1998, baseret på måden denne type medicin virker på. De pegede på at cox-2-hæmmere kunne forøge risikoen for hjerte-kar-hændelser, herunder hjerteinfarkt, blodpropper, forhøjet blodtryk og hjertesvigt. I 1999 blev Vioxx godkendt i USA, på trods af at studier der kun varede i 6 uger viste forøget risiko for blodpropper.

Seks år efter den første godkendelse af Vioxx lever cox-2-hæmmerne stadig. Var det Vioxx der var specielt farligt, eller var der tale om en risiko der omfatter alle cox-2-hæmmere? EMEA/CHMP's vurdering fremgår af Lægemiddelstyrelsens meddelelse:

Efter sin gennemgang af materialet for de enkelte COX-2 hæmmere og høringer med de involverede producenter, er det CHMP’s vurdering, at anvendelse af COX-2 hæmmere er forbundet med en øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hjerte-kar bivirkninger, især blodprop i hjertet eller hjerne. Det er CHMP’s vurdering, at der er tale om en såkaldt 'klasse-effekt' – altså at risikoen gælder for alle de ovenfor anførte COX-2 hæmmere – og synes at være afhængig af den anvendte dosis og behandlingsvarighed.

Der er - ifølge EMEA/CHMP - tale om en såkaldt klasseeffekt. Så er vi advaret mod cox-2-hæmmerne. Men de må stadig sælges. Det er godt nok for producenterne og Lægemiddelstyrelsen, men er det godt nok for forbrugerne?

Yderligere kilder:

The New England Journal of Medicine (NEJM): COX-2 Inhibitors — Lessons in Drug Safety


Læger til kamp mod sponsorering

(18/02-2005)

Politiken bringer 15/02-2005 en artikel om netværket 'Læger uden Sponsor'. Inga Marie Lunde er praktiserende læge i Silkeborg og en af initiativtagerne til netværket. Inga Marie Lunde citeres:

Det er vigtigt, at læger er uafhængige af påvirkning fra industrien, både når det gælder forskning og behandling af patienterne.

Formålet med netværket er at skabe et forum, hvor vi kan udveksle viden og erfaringer og gøre opmærksom på, hvad der foregår. Der dukker flere og flere videnskabelige undersøgelser op, der dokumenterer, at læger faktisk bliver påvirket af industrien, og også, at vi ikke altid kan stole på den forskning, der kommer frem, fordi resultaterne kan være farvet af, hvem der har betalt den.

Det er via os, firmaerne kan øge salget. Læger er nøglepersoner for medicinalindustrien. Men i netværket mener vi, at vi i højere grad burde være bevidste om, at vi er nøglepersoner for patienterne og for samfundet.

Politiken: Læger til kamp mod sponsorering

Læger uden Sponsor


Medicin bør miljømærkes

(18/02-2005)

I Sverige er myndighederne gået i gang med at undersøge hvor meget de enkelte lægemidler belaster miljøet, og resultaterne for 159 af de mest solgte lægemidler er klar. Det skriver Politiken 15/02-2005.

Danske forskere bakker op om initiativet, og Socialdemokraterne vil fremlægge ideen om miljøklassificering af medicin for sundhedsministeren.

Politiken: Forskere: Medicin bør miljømærkes


Kritik af forskningsdatabase

(18/02-2005)

En international aftale mellem fire af verdens største lægemiddelindustriforeninger om at offentliggøre al klinisk forskning i en offentlig database bakkes op af H. Lundbeck og Novo Nordisk. Men den internationale aftale er ikke god nok, siger direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, til Ugeskrift for Læger 14/02-2005.

Aftalen er baseret på frivillighed, og erfaringer fra England tyder på at det ikke er tilstrækkeligt, og tidlige, undersøgende (eksploratoriske) forsøg er undtaget fra offentliggørelse. Firmerne er heller ikke forpligtet til at offentliggøre data, før medicinen har været markedsført i ét land.

Peter Gøtzsche citeres:

Det er helt uacceptabelt at skelne mellem hvilke forsøg, som skal offentliggøres, og hvilke som skal forblive hos selskaberne. Alle forsøg, som mennesker deltager i, skal komme til menneskers kendskab. Det nytter jo ikke noget at tilbageholde viden om et eksploratorisk forsøg, hvor der har været dødsfald, for så kan et andet firma, som ikke kender til forsøget, jo gentage det.

Aftalen er værre end ingenting, hvis den medfører, at lovgivere hermed bremser for eventuelle initiativer. Der er taget initiativ til lovgivning i USA, og industrien har netop lavet den for at undgå lovgivning på området. Men erfaringerne viser, at frivillighed ikke fører til noget.

En gruppe af blandt andre forskere, tidsskriftredaktører og medlemmer af videnskabsetiske komiteer har taget initiativ til en database af forskningsresultater der skal være offentligt tilgængeligt, men med mere vidtrækkende krav end industriens.

For eksempel skal alle forsøg og forsøgsresultater offentliggøres, og også forsøgsprotokollen og eventuelle ændringer. Det skal ske inden forsøget begynder.

Vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Jan Hylleberg, kalder Peter Gøtzsches kritik unødvendig:

Vores aftale er fuldt ud dækkende, fordi den giver myndighederne indblik i det grundlag, man som virksomhed ønsker at indlede fase 1-forsøg på.

Aftalen skal sammen med et nyt adfærdskodeks til sælgere og en ændret strategi og struktur i Lægemiddelindustriforeningen være med til at ændre medicinalbranchens image.

Ugeskrift for Læger: Etikhåndbøger og åbenhed skal ændre medicinalindustriens image





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 40 |  side 41  |  side 42