Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 40

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 39  |  side 40  | side 41

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Naturmedicin mod depression (15/02-2005)

Mens vi venter på den næste medicinskandale (15/02-2005)

Skarp kritik af nervemedicin på plejehjem (15/02-2005)

ACE/AIIA: 210 millioner kroner for dyrt (15/02-2005)

DXP: Abalgin og Doloxene tages op til ny vurdering (11/02-2005)

Ingen erstatning ved medicin købt i udlandet (11/02-2005)

Cox-2: Spørgsmål og svar fra Lægemiddelstyrelsen (11/02-2005)

LMS: Næsten umuligt at opdage sjældne bivirkninger (11/02-2005)

Flere læger uden sponsor (11/02-2005)

Cox-2: Pfizer's egne undersøgelser viser ingen risiko ved Celebra (07/02-2005)


Naturmedicin mod depression

(15/02-2005)

En tysk undersøgelse, offentliggjort på BMJ Online first, viser at perikum virker mindst lige så godt mod moderat til svær depression som SSRI-præparatet paroxetin (Seroxat), og med færre bivirkninger.

I Danmark er perikum ikke godkendt til behandling af depression, men må kun sælges mod 'nedtrykthed, modløshed og tristhed'. I Tyskland har perikum siden 1984 været officielt tilladt mod 'psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro'.

Læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer advarer i Politiken 12/02-2005 mod at folk med depressioner begynder at medicinere sig selv med naturlægemidler:

Jeg vil stærkt advare alle mod at behandle sig selv for noget, som er alvorligt, uden samråd med lægen. Det gælder depression og alle andre sygdomme.

Mange mennesker har den opfattelse, at ethvert middel, der kommer fra naturen, er mildt og uskadeligt. Det er slet ikke tilfældet. Jo bedre et middel virker - jo større er også risikoen for bivirkninger.

Men det er spændende, at den nye undersøgelse for første gang viser en virkning af perikum på svær depression. Det betyder, at der er et godt alternativ til dem, der er betænkelige ved de almindelige depressionsmidler, blandt andet på grund af bivirkninger.

Politiken oplyser at perikum tidligere har vist sig at nedsætte virkningen af en række andre lægemidler, blandt andet visse former for hjertemedicin, astmamedicin, blodfortyndende midler, hiv-medicin og p-piller. Også derfor er det vigtigt ikke at starte perikum-behandling på egen hånd.

Acute treatment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St John’s wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine

Politiken: Plante virker mod depression

Vitalrådet: Perikum overtrumfer lykkepiller

Bedre Medicin:

Den tyske undersøgelse omfattede 251 patienter og varede i seks uger. Cirka halvdelen fik perikum. Der er altså tale om forholdsvis få patienter, der er undersøgt over en kortere periode.

Undersøgelsen fastslår at perikum virker bedre end paroxetin, og at der var 72 procent flere bivirkninger for paroxetin.

Men der mangler væsentlige oplysninger om sikkerheden. Forfatterne fokuserer på de mest almindelige bivirkninger, der som jo regel også er de mindst alvorlige.

Undersøgelsen lister kun de bivirkninger der optrådte hos mindst 10 patienter i en af grupperne. Det betyder at der i perikum-gruppen gøres rede for 99 af ialt 172 rapporterede bivirkninger på perikum. I paroxetin-gruppen gøres rede for 165 af ialt 269 bivirkninger.

To alvorlige bivirkninger optrådte i perikumgruppen, men de blev vurderet til at have en anden årsag end perikumbehandlingen.

En anden undersøgelse af perikum, offentliggjort i JAMA 2002, hvor patienter i 8 uger fik enten perikum, placebo eller sertralin, fandt at 25 procent i perikum-gruppen oplevede manglende evne til at få orgasme, mod 14 procent i placebogruppen (JAMA: Effect of Hypericum perforatum (St John's Wort) in Major Depressive Disorder). Denne bivirkning er overhovedet ikke nævnt i den aktuelle undersøgelse, måske fordi den ikke optræder, måske fordi den kun optræder hos under 10 patienter.

De manglende beretninger om bivirkninger behøver ikke betyde at perikum har alvorligere bivirkninger end paroxetin, men der mangler en rigtig god forklaring på hvorfor man forbigår 42 procent af de rapporterede bivirkninger ved perikum.

Undersøgelsen er betalt af Dr Willmar Schwabe Pharmaceuticals, som fremstiller det testede perikumekstrakt, WS 5570.

Alle fire forfattere af undersøgelsen har erklæret interessekonflikter i forhold til producenten af det testede perikumekstrakt eller producenter af perikumekstrakter.


Mens vi venter på den næste medicinskandale

(15/02-2005)

I et debatindlæg i Dagens Medicin 11/02-2005 skriver Johnny Boesen, Bedre Medicin, at der ikke er kommet nogen ny viden ud af Vioxx-sagen. Den demonstrerer blot mere tydeligt end nogensinde, at det regulatoriske system ikke dur.

Vioxx var et af verdens bedst undersøgte og bedst overvågede lægemidler.

Johnny Boesen:

Det løber koldt ned ad ryggen, når man tænker på, at en tredjedel af lægemidlerne herhjemme er godkendt efter forhold, der i dag anses for at være utilstrækkelige, og at langt den største del af lægemidlerne er dårligere undersøgt, dårligere dokumenteret, og dårligere overvåget end Vioxx.

...

Den nuværende lovgivning sikrer ikke, at informationer om lægemidler er fuldt tilgængelige, og den sikrer ikke uafhængig og tilstrækkelig overvågning af lægemidlerne. Forslag er der masser af, men der mangler politisk opmærksomhed og vilje til at gennemføre dem, og den naive tro på, at systemet kun trænger til lidt småjusteringer, er en sikker garanti for, at Vioxx-sagen ikke bliver den sidste medicinskandale.

Dagens Medicin: Mens vi venter på den næste medicinskandale

Tidligere debatindlæg i Dagens Medicin om tilbagetrækningen af Vioxx:

Jytte Lyngvig, direktør for Lægemiddelstyrelsen: Vi forsøger at lære af Vioxx

Overlæge Christian Gluud, leder af Copenhagen Trial Unit: Hvordan kunne det gå så galt?


Skarp kritik af nervemedicin på plejehjem

(15/02-2005)

I Dagens Medicin 11/02-2005 kritiserer flere eksperter at ældre på plejehjem behandles med nervemedicin i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 28 procent af beboerne får antipsykotisk medicin og en stor del af dem får samtidig flere andre typer nervemedicin.

Ledende overlæge Nils Gulmann, gerontopsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Hospital i Århus, citeres:

Der er en rystende uoverensstemmelse mellem Sundhedsstyrelsens retningslinjer og det faktiske forbrug af psykofarmaka på plejehjemmene. Der er ingen undersøgelser overhovedet, som bekræfter, at flere end hver fjerde plejehjemsbeboer har behov for sindssygemedicin beregnet til skizofrene patienter.

Overlæge Finn Rønholt Hansen, geriatrisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte, citeres:

Der er ingen faglig begrundelse for, at forbruget af antipsykotika er så højt. Det hænger for mig at se ikke sammen med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Man kan bruge medicinen i nødsituationer, men langt hen ad vejen skal man finde ud af den underliggende årsag til, at patienten reagerer med psykotiske træk.

Hver fjerde af de beboere der får antipsykotisk medicin, behandles samtidig med SSRI-præparater og benzodiazepiner, og tre ud af fire får et af præparaterne foruden den antipsykotiske medicin.

Professor Per Kragh-Sørensen, Odense Universitetshospital, er bekymret:

Den blanding af forskellige psykofarmaka er helt håbløs. Man kan have svært dårlige skizofrene eller maniodepressive patienter, hvor man er nødt til at give en flersidet behandling, men det er helt udelukket for ældre, demente patienter.

Dagens Medicin: Ældres medicinforbrug chokerer eksperter

Se også Bedre Medicin: Farlig brug af medicin til ældre (01/02-2005)


ACE/AIIA: 210 millioner kroner for dyrt

(15/02-2005)

På et enkelt år har samfundet betalt 140 millioner og patienterne 70 millioner kroner mere end nødvendigt blot for en enkelt gruppe medicin. Det fremgår af en forbrugsanalyse fra Lægemiddelstyrelsen 10/02-2005. Analysen ser på om de såkaldte angiotensin II antagonister (AIIA) bliver bliver ordineret som anbefalet.

AIIA-produkterne anvendes mod for højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme, men anbefalingen er at man almindeligvis først starter behandlingen med en anden type medicin, de såkaldte ACE-hæmmere. Hvis patienten ikke kan tåle ACE-hæmmeren, så kan man bruge AIIA i stedet.

ACE-hæmmere er altså førstevalg. Inden for et år var knap 140.000 patienter i vedvarende behandling med AIIA. Af disse patienter var 60 procent startet med AIIA, uden først at have afprøvet en ACE-hæmmer. Da AIIA-behandling er langt dyrere, kostede det 210 millioner kroner ekstra ikke at følge anbefalingerne, alene i perioden 4. kvartal 2003 til 3. kvartal 2004.

AIIA kom på markedet i 1994. Siden da har mellem 50 og 70 procent af alle patienter der begynder AIIA-behandling, gjort dette uden først at have afprøvet en ACE-hæmmer. Også i 1990'erne, hvor ACE-hæmmernes effekt var bedre dokumenteret end AIIA'erne, blev AIIA ofte foretrukket ved start af behandlingen.

Det formodes at det er markedsføringen af AIIA'erne der er årsag til at anbefalingerne om at starte med ACE-hæmmere ikke følges.

Om man starter behandling med AIIA eller ACE-hæmmere hos sin praktiserende læge, afhænger i nogen grad af hvor man bor. I Bornholms og Sønderjyllands amter er det 3-4 ud af 10 patienter der ikke prøver ACE-hæmmere først. I resten af amterne er det over halvdelen af patienterne der med det samme sættes i gang med den dyre AIIA-behandling.

Lægemiddelstyrelsen: Ordineres angiotensin II antagonister udenfor anbefalingerne?

Bedre Medicin:

Det er en udbredt opfattelse hos læger og patienter at valget af medicin foregår på et videnskabeligt grundlag. Men det kunne se ud som om markedsføring af og til vejer tungere.

Hvis beregningerne i Lægemiddelstyrelsens forbrugsanalyse holder stik, koster det altså patienterne 70 millioner kroner om året, at stor del af de praktiserende læger ikke følger de gældende anbefalinger, alene på dette område.

Dertil kommer at samfundet spilder 140 millioner kroner årligt. Penge, der kunne være brugt på andre områder i sundhedsvæsenet.

Lægerne har fri ordinationsret. Lægerne har dermed også ret til at påføre patienterne og samfundet større udgifter end nødvendigt, hvis markedsføringen vinder over fornuften.

210 millioner kan betragtes som småpenge i forhold til det samlede salg af lægemidler, der i 2003 var på 14,7 milliarder kroner. Men de 210 millioner gælder jo kun spørgsmålet om valg af AIIA kontra ACE-hæmmere. Det kunne være interessant at se en samlet oversigt over de ekstra omkostninger patienterne og samfundet påføres for alle lægemidler på grund af vejledninger der ikke bliver fulgt.


DXP: Abalgin og Doloxene tages op til ny vurdering

(11/02-2005)

Lægemiddelstyrelsen er overrasket over forbruget af Abalgin og Doloxene, efter at en undersøgelse har vist at de to DXP-produkter sidste år blev ordineret til 2.200 nye brugere. Det skriver Politiken 10/02-2005.

Chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, citeres:

Det overraskede os, at præparaterne stadig ordineres til et relativt højt antal nye brugere. Det var vores indtryk, at de to præparater først og fremmest skrives ud til gamle brugere, som gerne vil beholde dem.

Vi mener ikke, at de nye data fra England i sig selv har rykket så meget ved balancen mellem virkninger og bivirkninger af stoffet, at det er grundlag nok til at forbyde de to præparater på det danske marked. Men på baggrund af det store antal nye brugere har vi alligevel besluttet at se nærmere på forbruget.

Præparaterne skal nu vurderes i det nye Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug, producenterne skal komme med flere oplysninger, og en række specialister skal vurdere om der er brug for de to produkter. Lægemiddelstyrelsen kan ikke uden videre forbyde medicinen, forklarer Karsten Jørgensen:

Det er der ikke mulighed for efter lægemiddelloven, så længe der skønnes at være en acceptabel balance mellem virkning og bivirkninger. Det har EF-domstolen afgjort i en tidligere sag. Og loven indeholder ikke noget krav om, at der skal være et behov, for at et lægemiddel kan blive på markedet.

Forbrugerrådet ønsker DXP-produkterne fjernet, og kritiserer de nuværende regler. Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, citeres:

Lovgivningen beskytter producentens ret til at sælge et produkt i stedet for at tage hensyn til forbrugeres sundhed. Den forhindrer Lægemiddelstyrelsen i at agere som vagthund på forbrugernes vegne.

Politiken: Farlig medicin skal undersøges

Oplysninger, som Bedre Medicin har fået fra Lægemiddelstyrelsen, viser at andelen af nye brugere af DXP udgjorde 40 procent i både 2003 og 2004. Nye brugere er defineret som personer der ikke har indløst recept på DXP de foregående 365 dage, og tallet kan derfor omfatte tidligere brugere der får recpter med mere end et års mellemrum.

Mere information om DXP:

Bedre Medicin: Farvel til DXP i England (04/02-2005) - med yderligere links

Lægemiddelstyrelsen: Tilbagetrækning af Co-proxamol fra det engelske marked (08/02-2005)

Politiken: Advarsel mod smertemedicin (09/02-2005)


Ingen erstatning ved medicin købt i udlandet

(11/02-2005)

Hvis man køber medicin i udlandet og får en medicinskade, kan man ikke få erstatning fra Patientforsikringen. Det skriver Apotekerforeningens nyhedsbrev 03/02-2005.

Nyt fra Danmarks Apotekerforening: Ingen erstatning fra patientforsikringen for medicin købt i udlandet


Cox-2: Spørgsmål og svar fra Lægemiddelstyrelsen

(11/02-2005)

Lægemiddelstyrelsen informerer om bivirkninger ved Vioxx og andre cox-2-hæmmere, og giver samtidig råd om hvad man skal gøre hvis man har haft bivirkninger i forbindelse med medicinen.

LMS: Spørgsmål og svar om brugen af Vioxx og andre COX-2 hæmmere


LMS: Næsten umuligt at opdage sjældne bivirkninger

(11/02-2005)

Lægemiddelstyrelsen (LMS) har 07/02-2005 udsendt en meddelelse om cox-2-hæmmere. Meddelelsen er rettet mod forbrugere af Vioxx og andre cox-2-hæmmere, men indeholder også oplysninger af helt almen interesse, oplysninger som de fleste forbrugere af medicin nok ikke er klar over. Vi citerer:

Da lægemidler typisk bliver undersøgt på 500-2500 patienter i 6-24 måneder inden godkendelse, vil det være næsten umuligt at opdage meget sjældne bivirkninger inden markedsføringen. Krav om flere forsøgspersoner og længere undersøgelser vil kun i begrænset omfang kunne forebygge, at meget sjældne bivirkninger ikke opdages inden markedsføringen. Til gengæld vil det betyde, at patienterne skal vente endnu længere på nye lægemidler, som desuden er blevet væsentlig dyrere pga. de øgede udviklingsomkostninger.

Det er derfor Lægemiddelstyrelsens vurdering, at de nuværende internationale retningslinjer for antallet af forsøgspersoner og varighed af forsøg er tilstrækkelige til at fastslå sikkerhed og effekt af nye lægemidler på markedsføringstidspunktet. Overvågning af forbrug og bivirkninger efter markedsføring er imidlertid en væsentlig forudsætning for en løbende vurdering af lægemidlernes sikkerhed, hvilket bl.a. understreger vigtigheden af bivirkningsindberetninger fra såvel læger som patienter.

LMS: Spørgsmål og svar om brugen af Vioxx og andre COX-2 hæmmere

Bedre Medicin:

Det er vigtigt at være opmærksom på at medicin undersøges på ret få patienter, inden den bliver godkendt. Hvis der kun har indgået et par tusind personer i undersøgelsen, er der kun ringe sandsynlighed for at opdage en sjælden, men alvorlig bivirkning inden medicinen kommer på markedet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at systemet efter Lægemiddelstyrelsens vurdering er godt nok.

Bedre Medicin mener ikke at systemet er godt nok, men vi har forståelse for at der vistnok endnu ikke er en eneste af lægemiddelstyrelserne i verden, der erkender at Vioxx-sagen skyldes et dårligt system.

Et bedre system vil kræve større undersøgelser, mere uafhængig forskning, og en langt tættere opfølgning af hvad der sker med de patienter der bruger medicinen. Det koster penge, og det er ikke populært. Det nuværende system koster menneskeliv, men det er der ikke ret mange der har opdaget.

Der mangler ikke forslag til at forbedre systemet. Der mangler kontrol med industrien og der mangler politisk vilje til at gøre noget ved problemet. Der er måske ikke noget at sige til at politikerne har svært ved at få øje på det, når kontrolmyndighederne bliver ved med at påstå at systemet grundlæggende er godt nok.

Vioxx var et af verdens bedst undersøgte, bedst dokumenterede og bedst overvågede lægemidler. Det var undersøgt på titusinder af mennesker, det blev brugt af millioner af patienter, og det blev overvåget af myndigheder over hele verden i omkring fem år, inden producenten trak lægemidlet tilbage.

De nuværende internationale regler og den nuværende internationale overvågning kunne ikke forhindre verdens indtil nu største medicinskandale. Dette er det helt centrale problem. Det er erkendt af kritikere og forskere over hele verden. Det er ikke erkendt af befolkningen og af politikerne, og derfor venter næste medicinskandale lige rundt om hjørnet, til - næsten - alles store overraskelse.


Flere læger uden sponsor

(11/02-2005)

Netværket Læger uden Sponsor har fået 30 procent flere medlemmer på en måned, og er nu oppe på 40 medlemmer. Det skriver Ugeskrift for Læger (UfL) 07/02-2005.

Netværket arbejder for lægers uafhængighed og for at oplyse om hvilke konsekvenser det har at lægerne bliver sponsoreret af medicinalindustrien. Konstitueret overlæge Mats Lindberg, som er en af initiativtagerne til netværket, er glad for tilstrømningen, men havde forventet større tilslutning.

UfL: Kort nyt i ind- og udland

Læs mere om netværket her: Læger uden Sponsor

Bedre Medicin:

Læger uden Sponsor er et godt initiativ, der helt åbenlyst er i patienternes interesse.

Den rådgivning du får som patient er påvirket af lægens efteruddannelse, og den efteruddannelse kan være betalt af industrien.

Som regel kan lægen vælge mellem flere forskellige medicinalprodukter, når recepten skal skrives ud. Derfor har hver producent interesse i at påvirke lægens valg. Der er god dokumentation for at det faktisk kan lade sig gøre at påvirke lægerne, og det langt mere end man forestiller sig som almindelig forbruger af medicin.

En del af Mats Lindbergs artikler om blandt andet sponsorering har vi fået lov til at bringe på Bedre Medicin. De findes her: Artikler af Mats Lindberg og det er en god ide at læse dem for at få et indblik i de mekanismer, der virker mellem industri og læger.


Cox-2: Pfizer's egne undersøgelser viser ingen risiko ved Celebra

(07/02-2005)

Pfizer's analyse af 41 af firmaets egne undersøgelser på gigtmedicinen Celebra finder ingen beviser på at medicinen forøger risikoen for hjerteproblemer. Det skriver The New York Times 05/02-2005.

Pfizer's analyse er en del af et utal af dokumenter som den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, netop har offentliggjort til gennemsyn forud for høringer om sikkerheden ved cox-2-hæmmere. Høringerne begynder 16. februar.

Pfizer's analyse omfatter forsøg med 44.000 patienter, men omfatter ikke resultater af forsøg der er udført af uafhængige forskere eller af andre medicinalfirmaer. Pfizer anerkender at nogle få studier har fundet forøget hjerterisiko for patienter der bruger Celebra og Bextra, men dr. Joseph Feczko fra Pfizer siger at den overvældende overvægt af beviser peger på at lægemidlerne er sikre.

Dokumenterne fra FDA viser at embedsmændene i 2000 stort set var enige om at Celebra var sikkert, men at de i 2001 begyndte at være bekymrede for sikkerheden ved Bextra. Dokumenterne viser også at de var meget uenige med Merck i 2001 og 2002 om hvordan advarslerne på Vioxx skulle formuleres.

The New York Times skriver, at FDA ifølge dokumenterne har konkluderet at Arcoxia skader hjertet og ikke er særligt effektivt til at beskytte mod mavesår. Merck oplyste sidste år at FDA havde brug for mere information for at godkende lægemidlet.

The New York Times: Pfizer Says Internal Studies Show No Celebrex Risks





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 39 |  side 40  |  side 41