Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 38

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 37  |  side 38  | side 39

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Læger presses til åbenhed (26/01-2005)

Livsstilssygdomme - en misvisende betegnelse (26/01-2005)

Medicin mod rygerlunger (KOL) (25/01-2005)

Medicin til ældre (25/01-2005)

Forskere med interessekonflikter (23/01-2005)

Fokus på medicin (23/01-2005)

Plavix: Højere risiko for mavesår (21/01-2005)

Kopimedicin (21/01-2005)

Smerter og medicinfremkaldt hovedpine (21/01-2005)

Offentlig adgang til bivirknings-registre (21/01-2005)


Læger presses til åbenhed

(26/01-2005)

Medicinalfirmaerne får bøder, påtaler og dårligt image når de overtræder reglerne for reklame og sponsorering, men lægerne slipper højst med påtaler i de samme sager.

I 2003 påtalte Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI) 53 sager og uddelte 44 bøder til industrien. Lægerne får derimod højst 5-6 påtaler på et år. Fra 1. april vil NMI lægge alle afgørelser på nettet. Afgørelserne i Lægeetisk nævn er derimod som hovedregel fortrolige, men lukkethed er ikke i patienternes interesse, mener professor ved Københavns Universitet, Torben Beck Jørgensen:

Lægens troværdighed er så tæt knyttet til, at man kan stole på dem og at man er helt sikker på at få en uvildig rådgivning. Derfor er det helt essentielt, at de ikke går ud og reklamerer for et bestemt produkt. Eller er sponsoreret af et firma på en usaglig måde. Og når det sker, bør offentligheden få det at vide, så man som patient ved, at den pågældende læge har tætte forbindelser til et givent firma.

Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, er enig i åbenhed:

Der bør være åbenhed i den type sager. Det handler om lægers troværdighed og det er vigtigt, at vi ikke står som om at vi dækker over hinanden. Det er ubehageligt, at der bare kan være mistanke om, at det sker. Patienten skal have fuld tillid til, at vedkommende får den bedste behandling.

Både Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Lægeforeningen har tidligere været interesseret i at få ét fælles etisk nævn, men nåede ikke til enighed for et år siden. Sagen ser ud til at havne i Folketingets Sundhedsudvalg, hvor formanden, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, synes at et fælles nævn lyder som en rigtig god ide.

Ugeskrift for Læger: Læger presses til åbenhed


Livsstilssygdomme - en misvisende betegnelse

(26/01-2005)

Er det vores livsstil der bestemmer om vi får hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, kræft og KOL, sygdomme der ofte omtales som livsstilssygdomme. Det spørgsmål sætter lektor Signild Vallgårda, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, til debat i Ugeskrift for Læger 24/01-2005.

Debatindlægget gør op med forestillingen om at det er adfærdsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, kost og motion, der er afgørende for om man bliver ramt af sygdommene, og forestillingen om at livsstil er en adfærd der kan vælges frit.

Livsstilen er ofte hverken en nødvendig eller tilstækkelig betingelse for at få disse sygdomme. Vi er født forskellige, og de vilkår vi lever under spiller en rolle for om vi bliver ramt af sygdom. Signild Vallgårda nævner som et af eksemplerne:

Det er endvidere dokumenteret, at det indebærer flere negative helbredsmæssige følger at ryge eller drikke, hvis man har en lav social position, end hvis man tilhører samfundets top, hvilket underbygger påstanden om, at livsstilen ikke kan være den eneste forklaring på sygeligheden.

Livsstil, genetiske dispositioner, sociale relationer og levevilkår livet igennem er væsentlige medvirkende årsager til at mennesker rammes af hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes, og det er misvisende at udnævne en af faktorerne, livsstilen, som afgørende faktor.

Vore livsstil vælges heller ikke helt frit. Vores opvækst, valgmuligheder og ressourcer er forskellige, og det er vi ikke altid selv herre over.

Signild Vallgårda konkluderer:

Ved at kalde sygdomme livsstilssygdomme giver man let indtryk af, at det er folks egen skyld og ansvar, hvis de bliver ramt. Som jeg har forsøgt at vise, er det kun i ret begrænset omfang grund til denne skyldplacering, både fordi sygdommene har en lang række andre årsager end adfærden, og fordi adfærden sjældent er helt selvvalgt. Betegnelsen livsstilssygdomme er derfor misvisende og bør forlades.

Signild Vallgårda i Ugeskrift for Læger: Livsstilssygdomme - en misvisende betegnelse

Bedre Medicin:

Et tankevækkende indlæg. Hvis det kun i begrænset omfang er folks egen skyld at de bliver syge, så skal der måske større fokus på de andre områder. Genetiske dispositioner er der ikke så meget at gøre ved. Levevilkår, social position, sociale relationer, opvækst og valgmuligheder kan der derimod ændres på.


Medicin mod rygerlunger (KOL)

(25/01-2005)

Forebyggelse af akut forværrede rygerlunger, eller som det også kaldes, forebyggelse af KOL-eksacerbation, er en god ide. En undersøgelse af patienter der var indlagt med forværring af rygerlunger, viste at knap 9 procent døde under indlæggelsen og at 36 procent af patienterne døde inden for et år efter udskrivelsen. Det skriver Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i sit nyhedsbrev for januar 2005.

Riskioen for en akut forværring kan kun nedsættes ved rygestop, hvis man ikke bruger medicin. Rygestop nedsætter risikoen for genindlæggelse med 90 procent. Og medicin? Konklusionen i artiklen ser ud til at være at medicin ikke virker særlig godt. Den gennemsnitlige behandlingstid for at undgå bare et eneste tilfælde af en forværring varierer mellem 15 måneder og 5 år, og det koster. Medicinprisen for at undgå en enkelt forværret tilstand af rygerlunger varierer fra 1.825 kroner til 8.485 kroner pr. år.

Patienterne bør derfor have at vide at behandlingseffekten er beskeden, og at det ofte kræver flere års behandling med medicin for at undgå blot ét tilfælde af forværring.

IRF: Forebyggelse af KOL-eksacerbation

Bedre Medicin:

Som forbrugere af medicin får vi ikke at vide hvor godt medicinen virker, for de oplysninger står ganske enkelt ikke på indlægssedlen. Vi får heller ikke fuld information om hvilke bivirkninger vi kan risikere. Og vi kan komme til at betale over 25.000 kroner for at undgå 1 forværring af rygerlunger, hvis lægen ikke lige har haft tid til at læse det seneste nyhedsbrev fra IRF.

Det er godt nok for myndighederne. De kræver stadig ikke at der bliver givet fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger, og at den information når ud til forbrugerne.

Hvem har gavn af at disse oplysninger mangler?


Medicin til ældre

(25/01-2005)

Risikoen for bivirkninger af medicin stiger med alderen. Det skyldes blandt andet at ældre har flere kroniske sygdomme, og dermed indtager mere medicin - 60 procent af ældre på 75 år eller mere indtager mere end tre lægemidler dagligt. Det skriver Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i sit nyhedsbrev for januar 2005.

Der er en række ting man skal være opmærksom på som ældre. Ældre har som hovedregel kun brug for 50-75% af den optimale dosis for yngre, og ved dosering af medicin skal man tage højde for personens vægt og nyrefunktion.

Mange af symptomerne hos ældre kan ofte skyldes medicin, og derfor skal man være opmærksom på om et symptom i virkeligheden skyldes medicin.

Stort set alle lægemidler kan give kognitive problemer som bivirkning, specielt antidepressiv medicin, beroligende midler, parkinsonmedicin, smertestillende midler af NSAID-typen og medicin med antikolinerg virkning.

Mange lægemidler kan give symptomer som træthed, svimmelhed, og almen utilpashed, der medfører immobilitet. Og faldulykker kan være en bivirkning til brug af antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner, digoxin (hjertemedicin) og blodtrykssænkende medicin.

Hyppige symptomer der kan skyldes bivirkninger til medicin

Man skal også være opmærksom på problmer der kan opstå, når flere lægemidler indtages samtidigt. Det kaldes for polyfarmaci, og lægemidlernes indbyrdes påvirkning bliver vanskeligere at overskue, jo flere lægemidler der indtages samtidigt.

Det er også nødvendigt at følge op på ældre der får medicin mod demens. Effekten af medicinen er begrænset, og medicinen bør kun bruges hvis der er en forbedret eller stationær effekt efter seks måneders behandling.

Man skal også være opmærksom på, at den praktiserende læge ikke altid har det fulde overblik over den ældres medicinforbrug.

Det er ikke altid medicin er løsningen for de ældre, og medikamentelle løsninger på sociale og plejemæssige problemer er ikke acceptabelt og udtryk for dårlig lægegerning.

Fornuftig brug af medicin blandt ældre indebærer en række overvejelser og gode råd:

IRF: Medicin til ældre


Forskere med interessekonflikter

(23/01-2005)

Patienter der deltog i kliniske forsøg på det amerikanske National Institutes of Health (NIH) vidste ikke at forskerne modtog næsten 9 millioner dollars i royalties, og at de kunne få økonomiske fordele ud af deres forskning. Det skriver British Medical Journal (BMJ) 22/01-2005 med henvisning til Associated Press, der fik adgang til oplysningerne ved at søge aktindsigt.

Pressebureauet oplyser at 916 af de nuværende og tidligere forskere årligt modtog royalties på i gennemsnit 9700 dollars, og at beløbet kunne gå helt op til 150.000 dollars. Samtidig brugte NIH millioner af dollars på at undersøge de behandlinger de selv havde udviklet og som var givet i licens til industrien.

En talsmand for NIH oplyser til BMJ at der ikke er planer om offentliggøre information om betaling til forskerne.

BMJ: Royalty payments to staff researchers cause new NIH troubles

Bedre Medicin:

Det bliver heldigvis mere og mere udbredt at forskere angiver eventuelle interessekonflikter. Desværre er der ikke så meget fokus på problemet i medierne, hvor eksperter tit udtaler sig uden at gøre opmærksom egne interessekonflikter, og hvor journalisterne glemmer at spørge.

Når et nationalt institut, hvis forskningsresultater påvirker behandlingen af patienter over hele verden, ikke gør rede for interessekonflikter, så forledes man til at tro at der er tale om uafhængig forskning, og derved tillægges resultaterne større vægt.

Det kunne være interessant at få undersøgt, hvilke interessekonflikter der ligger bag de behandlingsvejledninger (guidelines) som udarbejdes af de lægevidenskabelige selskaber i Danmark.

Men det sker nok ikke uden videre, for lige så vigtigt som området er, lige så ømtåleligt ser det ud til at være. Se for eksempel denne artikel af Mats Lindberg: Hvem betaler frokosten?

En omfattende dokumentation for problemstillingerne i forbindelse med interessekonflikter findes på Læger uden Sponsor


Fokus på medicin

(23/01-2005)

Patientforeningen Danmark har fokus på medicin i sit seneste nyhedsbrev:

Ifølge nyhedsbrevet skyldes 10 procent af alle hospitalsindlæggelser i Danmark lægemidler, f.eks. fordi de bliver ordineret forkert, brugt forkert, taget i forkert dosis eller har bivirkninger. For mennesker på 65 år eller ældre er tallet helt oppe på 30 procent.

Nyhedsbrevet gør opmærksom på at man på de fleste apoteker kan aftale tid til et gratis medicinchek, hvor man kan få gennemgået al sin medicin.

Professor i folkesundhed, Lone Scocozza, har en glimrende kommentar til sidste års diskussion i medierne om fordele og ulemper ved brug af vitaminer og mineraler. Vi citerer:

Videnskabelige resultater er ofte præget af uenigheder, og det er ikke altid de bedste argumenter, der vinder. Når derfor repræsentanter for lægeverdenen står frem og advarer imod vore dages vitamindyrkelse under henvisning til, at de enten kan være skadelige eller ikke har gennemgået en tilstrækkelig videnskabelig kontrol, må man trække lidt på skuldrene og spørge om, hvordan det står til med den videnskabelige kontrol af de godkendte og markedsførte lægemidler?

En kritisk gennemgang af artikler i velrenommerede medicinske tidsskrifter har vist, at mindre end 10% af de publicerede artikler er funderet i solid videnskabelig metode. Oftest er det de anvendte statiske beregninger, som står for skud. Hertil kommer, at de resultater, der offentliggøres, som regel altid er positive. Dette skyldes dels, at negative forskningsresultater sjældent er meriterende, dels at lægemiddelindustrien sidder tungt på censuren af de forskere, som har udført forsøgene for dem.

En ligeledes kritisk gennemgang af den information, industrien bl.a. i form af annoncer eller lægemiddelrepræsentanter viderebringer til lægerne, viser, at mindre heldige bivirkninger sjældent omtales, mens de positive virkninger overdrives eller direkte fordrejes – nogle gange under henvisning til resultater, som ikke kan verificeres.

Læs mere på Nyt fra Patientforeningen Danmark, december 2004


Plavix: Højere risiko for mavesår

(21/01-2005)

En ny undersøgelse, offentliggjort i The New England Journal of Medicine (NEJM) 20/01-2005, konkluderer overraskende at patienter der tager Plavix som forebyggende medicin mod karsygdomme, udsættes for en langt større risiko for at få mavesår, hvis de tidligere har haft mavesår der skyldtes brugen af aspirin.

Undersøgelsen omfattede 320 patienter, der tidligere havde haft mavesår, og hvor mavesåret var helet. Halvdelen blev behandlet med Plavix, og den anden halvdel med aspirin og Nexium (esomeprazol), som er en syrepumpehæmmer. I gruppen der fik Plavix fik 13 patienter mavesår igen, og i kontrolgruppen var der kun tale om 1 patient.

NEJM: Clopidogrel versus Aspirin and Esomeprazole to Prevent Recurrent Ulcer Bleeding

The New York Times (NYT) skriver 19/01 og 20/01-2005 at resultatet af undersøgelsen er overraskende, fordi tidligere undersøgelser netop har vist at Plavix var mild mod maven. Men patienterne i de tidligere undersøgelser havde normal risiko for mavesår, og den nye undersøgelse er den første der så på patienter der tidligere havde haft mavesår.

Man regner med at omkring 50 millioner amerikanere tager aspirin for at forebygge hjerteanfald og blodpropper. Men aspirin kan være årsag til blødning, mavesår og andre maveproblemer hos måske en tredjedel af patienterne. Som et alternativ har de amerikanske hjerteselskaber anbefalet Plavix, der bliver agressivt markedsført i USA. Det er det 12. mest sælgende lægemiddel med en omsætning på 2,8 milliarder dollars i første halvdel af 2004.

Op til halvdelen af de patienter der tager Plavix, gør det fordi deres læge antager at Plavix er mere sikkert for maven end aspirin.

Dr. Chan, som er hovedforfatter på den nye undersøgelse, siger at de fleste mave-tarm-specialister mener at Nexium (esomeprazol), Prilosec (omeprazol), Aciphex (rabeprazol) og Prevacid (lansoprazol) virker lige godt. Dr. Cryer, som har skrevet en leder om undersøgelsen i NEJM, anbefaler at lægerne bør overveje at ordinere aspirin kombineret med en syrepumpehæmmer i stedet for Plavix.

Dr. Chan siger til NYT at han ikke foreslår at Plavix bliver fjernet fra markedet. Han mener heller ikke at det er et specielt farligt lægemiddel.

Producenten af Plavix er ikke enig i den nye undersøgelse, og oplyser at Plavix er blevet brugt af 41 millioner mennesker over hele verden, og at sikkerhed og effekt er godt fastslået.

The New York Times: Study Shows Plavix Has Higher Ulcer Risk

The New York Times: Study Raises Questions on Plavix Safety

Bedre Medicin:

Plavix er blevet solgt i årevis, tilsyneladende uden at der har været de fornødne undersøgelser for sikkerhed og effekt på patienter der tidligere har haft mavesår. De har fået medicinen, fordi man har antaget at den nok beskyttede dem bedre mod nye mavesår end aspirin kombineret med en syrepumpehæmmer.

Den nye undersøgelse omfatter kun 320 patienter, men forskellen mellem antallet af mavesår i de to grupper virker meget overbevisende. Plavix har været godkendt i EU siden 1998, men der skulle altså gå mere end seks år før der blev foretaget en undersøgelse på patienter der tidligere har haft mavesår.


Kopimedicin

(21/01-2005)

Kopimedicin er ikke nødvendigvis nøjagtige kopier af originale lægemidler, men Lægemiddelstyrelsen indsamler ikke lægers og patienters erfaringer. Det skriver Lægemiddelindustriforeningen Lif i sit nyhedsbrev for januar 2005.

Overlæge dr. med. Peter Søgaard, Amtssygehuset i Gentofte, citeres:

Det er korrekt, at det er den samme aktive substans, der anvendes i både den originale pille og i kopimedicinen, forskellen består i de binde- og fyldstoffer, som anvendes i produktionen.

Vi ved ikke, hvilken praktisk betydning de forskellige bindemidler har for patienterne, men vi ved, at der er nogle patienter, der reagerer anderledes på kopiprodukter end på originale produkter.

Ingen kender problemets omfang. Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen:

Der kan være forskel, men det er ikke kæmpe forskelle. Der kan være forskel på hjælpestofferne, men det er rigtigt, at man ikke har den store viden om, hvad den forskel måtte betyde. Overvejende er der dog tale om stoffer, der er kendt for ikke at have nogen farmakologisk virkning.

Firmaer der fremstiller kopimedicin skal alene dokumentere at det aktive stof i medicinen optages i samme grad og i samme hastighed som originalproduktet. Herudover stilles samme krav til renhed.

Lif: Kopimedicin med usikker virkning

Bedre Medicin:

Spørgsmålet er hvor usikker kopimedicinen er. Kopimedicin er nok et større problem for producenterne end for de patienter der kan spare penge ved at bruge kopiprodukter.

Men når det er sagt, så er det vigtigt at vide at der kan være en forskel. Vi har skrevet om det tidligere, blandt andet i forbindelse med epilepsimedicin, hvor små forskelle i optagelighed kan have betydning for patienterne.

Forskellen gælder selvfølgelig begge veje, så hvis man har succes med at bruge et kopiprodukt, risikerer man nøjagtig den samme situation ved at skifte til originalpræparatet.


Smerter og medicinfremkaldt hovedpine

(21/01-2005)

Apotekerne i Danmark har udnævnt 2005 til Patientsikkerhedsår, og årets første kampagne handler om smerte, og at der er forskel på smertestillende midler.

Apotekerne gør også opmærksom på at smertestillende midler der tages mod hovedpine, kan give hovedpine. Apotekerne råder til at man ved hovedpine ikke tager smertestillende midler hver eneste dag - højst 10 dage pr. måned. Desuden bør man holde mindst tre medicinfrie dage pr. uge, og undgå at tage smertestillende midler på forskud. Hvis man ikke kan overholde disse råd, skal man tale med sin læge.

Apotekerne har udgivet en pjece om smerte som kan hentes på apoteket eller på internettet. Læs mere om smerte og smertebehandling, og hent pjecen her:

Danmarks Apotekerforening: Smerte


Offentlig adgang til bivirknings-registre

(21/01-2005)

Så sker der et gennembrud i England. Den engelske lægemiddelstyrelse, MHRA, offentliggør anonymiserede data om bivirkninger på medicin. Det skriver BBC 17/01-2005.

Patienterne vil få adgang til data, og forskere vil efter ansøgning kunne få adgang til endnu mere detaljeret information end patienterne.

Samtidig sker der en udbygning af indberetningssystemet (The Yellow Card Scheme), så patienter selv kan indberette bivirkninger til myndighederne.

Formanden for MHRA, sir Alasdair Breckenridge, citeres:

De er kun rimeligt at andre også kan få gavn af de data. Forskning baseret på Yellow Card data kan give enorme fordele for den offentlige sundhed, og ved at give forskere adgang til data vil vi være med til at fremme denne vigtige forskning.

BBC: Public to view drug side effects

Pressemeddelelse fra Department of Health: Patients set to benefit from better access to medicines safety data

yellowcard.gov.uk Drug Analysis Prints kan man finde indrapporterede mulige bivirkninger ved at slå op på medicinens aktive indholdsstof.

Bedre Medicin:

Det er en enestående mulighed for at få yderligere information om bivirkninger, og når man kan gøre det i England, så kan man selvfølgelig også gøre i Danmark. Bedre Medicin har hele tiden ønsket offentlig adgang til bivirkningsdatabaserne, og nu venter vi spændt på hvornår Lægemiddelstyrelsen gør de danske bivirkningsoplysninger lige så let tilgængelige som i England.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 37 |  side 38  |  side 39