Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 37

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 36  |  side 37  | side 38

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


BMJ kritiseres for forkerte oplysninger (18/01-2005)

Cox-2: FDA og Health Canada under skarp kritik (18/01-2005)

Hostemedicin og politik (17/01-2005)

Lundbeck misbrugte professor til markedsføring (16/01-2005)

Modstridende oplysninger om influenza-dødsfald (16/01-2005)

SSRI: Oplysninger i Prozac-dokumenterne var kendte (16/01-2005)

Mere offentlighed, thank you! (12/01-2005)

Melleril fjernes fra verdensmarkedet (12/01-2005)

Statiner: Crestor kædet sammen med dødsfald (12/01-2005)

En lille pille med en vis virkning (11/01-2005)


BMJ kritiseres for forkerte oplysninger

(18/01-2005)

Et af verdens mest kendte og respekterede medicinske tidsskrifter, British Medical Journal (BMJ), er nu for alvor kommet i skudlinjen for at have offentliggjort en nyhedsartikel hvor Eli Lilly anklages for at have tilbageholdt oplysninger om Prozac i en over 10 år gammel retssag. Det skriver The New York Times 17/01-2005.

Artiklen blev offentliggjort 01/01-2005, og i løbet af få dage blev den citeret i hundredevis af nyhedsudsendelser og aviser, også selv om Eli Lilly afviste artiklens påstande. Sidste torsdag brugte firmaet omkring $800.000 på helsides-annoncer for at bestride artiklen.

Det viser sig nu, at nogle af de dokumenter som BJM fortalte at have modtaget fra en anonym kilde, havde været kendt i årevis. Adskillige af dokumenterne var slet ikke skrevet af Eli Lilly, men var fotokopier af en FDA-ansats præsentation ved en offentlig høring om mulig selvmordsrisiko ved Prozac. Hverken BMJ eller journalisten ville forsyne Eli Lilly med kopier af dokumenterne inden artiklen blev offentliggjort.

BMJ tager sagen meget alvorligt. Eli Lilly betragter artiklen som unøjagtig og skadelig for firmaets omdømme, og fastslår at dokumenterne ikke manglede og at alle relevante data allerede var blevet sendt til FDA. En talsmand for FDA, som stadig gennemgår dokumenterne fra BMJ, oplyser at der endnu ikke er fundet noget nyt i dem.

The New York Times: Dispute Puts a Medical Journal Under Fire


Cox-2: FDA og Health Canada under skarp kritik

(18/01-2005)

De amerikanske (FDA) og canadiske (Health Canada, HC) lægemiddelmyndigheder har svigtet deres opgave i forbindelse med godkendelsen af Vioxx, og der er brug for nye nationale myndigheder til at overvåge lægemiddelsikkerheden, uafhængigt af godkendelsesprocessen. Det skriver en leder i Canadian Medical Association Journal (CMAJ) 04/01-2005.

Vioxx (rofecoxib) blev godkendt af FDA og HC i 1999, på trods af at de kliniske forsøg vise en ikke-signifikant forøgelse af risikoen for hjerte-kar-hændelser, og på trods af at man vidste at muligheden for hjerte-kar-hændelser var forbundet med alle lægemidler der påvirker cox-2-enzymet.

Det er nu klart at FDA og dermed også HC var klar over den forøgede risiko længe før Vioxx blev fjernet fra markedet.

Der var ingen grund til en hurtig godkendelse af endnu en cox-2-hæmmer, for celecoxib var allerede blevet godkendt, og myndighederne tog ikke højde for at risici, hvis de de viste sig at findes, sandsynligvis ville blive mange gange større når lægemidlet kom ud til almindeligt brug.

Både FDA og HC fokuserer på og bruger deres ressourcer på at fastslå fordelene ved lægemidler, og ikke skaderne. Grænsen for godkendelse er lav, og det kræves kun at et lægemiddel er mere effektiv end placebo. De forsøg, der går forud for godkendelsen, er for små til at få alle risici frem.

Der er en indbygget forudfattet indstilling (bias) i retning af at godkende lægemidler uden tilstrækkelig undersøgelse af deres sikkerhed. Og der er kun en ufuldstændigt og underprioriteret system til at overvåge lægemidlerne efter markedsføring, et system der er baseret på at lægerne indberetter isolerede bivirkninger. Disse to fejl er grundlæggende og ofte fatale. Selv en simpel metaanalyse af undersøgelserne af Vioxx efter markedsføringen ville have vist en klart forhøjet risiko for hjerte-kar-hændelser, allerede fire år før tilbagetrækningen.

Når lægemidler bliver brugt udenfor de kontrollerede kliniske forsøg, ændres både fordele og risiko i forhold til forsøgene, for patienterne i det virkelige liv er ældre og mere syge end forsøgspersonerne. Både læger og patienter har brug for nøjagtige målinger af bivirkningernes hyppighed.

Et overvågningssystem som fokuserede på alvorlige bivirkninger ville have givet alarm meget tidligere, men her har både FDA og HC har svigtet ynkeligt. Der lægges vægt på partnerskab med industrien og hurtig godkendelse af lægemidler, og dette er i konflikt med offentlighedens forventning om at myndighederne er der for at beskytte borgerne ved at begrænse godkendelsen til kun at omfatte lægemidler der er blevet grundigt undersøgt og som med stor sandsynlighed ikke har alvorlige risici. En ændring i balancen mellem fordele og skader kan forekomme, når et lægemiddel bliver brugt af et stort antal mennesker, og det betyder at myndighederne også bør skifte fokus.

Det er både dyrt og besværligt at overvåge lægemidler efter godkendelsen, og det kræver mange patienter for at opdage sjældne, men vigtige bivirkninger. Men det er nødvendigt at finde fornuftige måder at gøre dette på, og der er brug for uafhængige myndigheder til at overvåge sikkerheden, hvis lægerne og patierne skal kunne være sikre på at få uafhængig sikkerhedsinformation om lægemidlerne.

CMAJ: Vioxx: lessons for Health Canada and the FDA

Lederen er blevet omtalt i BMJ 15/01-2005, hvor Health Canada forsvarer den nuværende proces for at godkende lægemidler mod anklagerne i lederen. Dr. Karen Dodds, Health Canada, citeres:

Vi arbjeder intenst med at fastslå sikkerhed, effektivitet og kvalitet for alle lægemidler før de bliver godkendt i Canada.

BMJ: Agencies "failed miserably" over COX-2 inhibitor


Hostemedicin og politik

(17/01-2005)

Forvirringen om hostemidlerne, eller som Lægemiddelstyrelsen (LMS) omtaler dem, 'de gode, gamle hostemidler', når nye højder med den seneste vurdering (13/01-2005) fra styrelsen, hvor fire doktriner fastslås:

Vurderingen må være en rent politisk beslutning, for det er lidt svært at få de enkelte punkter til at passe med virkeligheden:

Hostemidlerne har en effekt – om end den er beskeden

Det er ikke korrekt. Der er ikke tale om beskeden effekt, men om beskeden dokumentation for effekt. LMS's vurdering kunne give det indtryk at der faktisk er tale om en lille, men veldokumenteret effekt. Men den dokumentation findes ikke. Det er altså ikke klart påvist at midlerne virker mod almindelig forkølelseshoste.

Hostemidlerne har lidt flere – om end ikke farlige – bivirkninger end tidligere antaget

Det er bestemt ikke korrekt. Der er tale om langt flere bivirkninger, og også mange alvorlige. Det er dokumenteret af Lægemiddelstyrelsens eget notat, at der indberettet 7 alvorlige bivikninger for acetylcystein, mindst 21 for diphenhydramin, 6 for bromhexin, 7 for dextromethorfan, 3 for kodein, 1 for noskapin.

Det er dokumenteret ved sammenligning af produktresumeerne, at antallet af beskrevne mulige bivirkninger er mangedoblet for flere af produkterne. Noskapin gik op fra 0 (nul) til 14, dextromethorfan fra 3 til 8, Pectyl fra 5 til 13, Toclase fra 3 til 22, Benylan fra 2 til 7, og Paradryl med efedrin fra 2 til 8.

Af nye beskrevne bivirkninger på hostemedicin kan nævnes: overfølsomhedsreaktioner, angioødem, nældefeber, brochospasmer, anafylaksi, hallucinationer, åndedrætsbesvær, mani, svimmelhed, dystoni, misbrug, alvorlig mangel på hvide blodlegemer, betændelse i bugspytkirtlen, risiko for afhængighed, kramper, respirationsdepression, hypotension, og synsforstyrrelser. Ihvertfald en del af disse må betegnes som farlige.

Ud over nye, farlige bivirkninger er der for en lang række af hostemidlerne kommet skærpelse af forsigtighedsregler og advarsler, skærpelse af interaktioner, og skærpelse af brug under graviditet.

Der er ikke noget misforhold mellem virkning og bivirkninger

Når der ikke er dokumentation for virkningen, men derimod dokumentation for bivirkninger, heraf flere alvorlige, er det helt uforståeligt at der ikke er tale om et misforhold. Men det er særdeles vigtigt for forbrugerne at vide, at LMS foretager denne vurdering for hostemidler. Andre lægemidler bliver vurderet på samme vægt, og det betyder i praksis at vi som forbrugere ikke er sikret mod medicin med tvivlsom effekt, men med sikker risiko for bivirkninger.

Der er ikke noget grundlag for – eller nogen anledning til – at tilbagekalde godkendelserne af hostemidlerne.

Konklusionen bygger på på de tre første doktriner, kombineret med at der skal 'væsentlige nye faktuelle oplysninger om virkning eller bivirkninger på bordet, før en tilbagekaldelse kan komme på tale.'

Den voldsomme stigning i antallet af bivirkninger, og de omkring 50 tilfælde af alvorlige bivirkninger er altså ikke tilstrækkeligt til at forsøge en tilbagekaldelse, ifølge LMS. Det er foruroligende.


Apotekerforeningens blad Farmaci, januar 2005, skriver at Apotekerforeningen kræver klar besked om hostemedicin. Baggrunden er at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som er tilknyttet LMS, har udtalt at midlerne ikke bør bruges. Apotekerne har en forpligtelse til at give saglig og uvildig information om de lægemidler de sælger, og vil derfor gerne vide hvad myndighedernes vurdering er, og hvilken information og rådgivning der forventes af apotekerne ved salg af hostemidler i håndkøb.

Også denne problemstilling er der en politisk forklaring på i vurderingen fra LMS. LMS skriver at om IRFs vurdering:

I denne vurdering indgår ikke blot virkning og bivirkninger, men også fx et økonomisk aspekt: Kan det betale sig at bruge lægemidlet, dvs. er effekten – generelt set – pengene værd.

For så vidt angår hostemidlerne vurderer instituttet, at effekten i de fleste tilfælde er så begrænset, at den reelle nytteværdi er meget lille. Men det er ikke det samme, som at de slet ikke virker.

Men den vurdering af hostemidler som IRF foretog i januar 2003, nævner slet intet om økonomi. Vurderingen omfatter ikke, som man kunne tro, et økonomisk aspekt, men baserer sig på en vurdering af virkninger og bivirkninger. Og her er konklusionen:

Der er ingen god evidens for at behandle akut, infektionsbetinget hoste, det gælder også med acetylcystein. Hvis man alligevel vil behandle, kan anbefales kamillete, honningmælk, rødvinstoddy eller lakridspastiller. Det virker selvfølgelig heller ikke, men hyggeligt er det da.

IRFs seneste vurdering fra 13/01-2005 omfatter heller ikke økonomiske betragtninger, men fastslår:

Der er således fortsat ikke fagligt grundlag for aktivt at anbefale hostemidler til patienter med forkølelseshoste. Det gælder både hostemidler i håndkøb og receptpligtige midler.

Konklusion

Mens konklusionen fra IRF er krystalklar, vurderer LMS således:

I sidste ende er det op til den enkelte læge eller medicinbruger at vurdere, om han eller hun ønsker at behandle en forkølelse med et hostemiddel. Og apotekernes faguddannede personale kan hjælpe medicinbrugere, der er i tvivl, med at foretage denne individuelle vurdering.

Sagen er nok den, at nogle mennesker – af den ene eller anden grund – kan have god gavn af et hostemiddel, mens andre ikke har det.

Hvilken information og rådgivning der forventes af apotekerne bliver der ikke givet svar på. Skal apotekerne rådgive i overensstemmelse med LMS eller med IRF?

Bedre Medicin foreslår at apotekerne tager kampen op mod Lægemiddelstyrelsens politiske beslutninger. Der er en del mennesker der har rigtig god gavn af hostemidlerne. De kaldes producenter af medicin, og det er ikke deres interesser apotekerne bør varetage.

Forbrugerne bliver forvirrede over at apotekerne sælger medicin der ikke virker. Men det bliver nok ikke anderledes, når LMS ikke kan eller vil fjerne markedsføringstilladelsen. Apotekerne kunne hjælpe forbrugerne ved at forklare hvorfor de er nødt til at have forældede lægemidler på hylderne. Det kunne fjerne en del af forvirringen, og kunne være med til at lægge pres på det nuværende system, der ikke giver tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse.

LMS, Indikation, 13/01-2005: Hostemidler virker, virker ikke, virker...

LMS: Notat 10. juni 2004: Hostemidler - revurdering af Risk/Benefit

IRF: Hostemidler ved akutte øvre luftvejsinfektioner - hvad er evidensen?

IRF: Hostemidler - uændret markedsføringsstatus

Bedre Medicin: Hostemedicin


Lundbeck misbrugte professor til markedsføring

(16/01-2005)

For at øge salget af demensmedicinen Ebixa har et datterselskab i medicinalkoncernen H. Lundbeck A/S misbrugt landets førende ekspert, professor dr.med. Gunhild Waldemar, i sin markedsføring af demensmedicinen Ebixa. Det skriver Ugeskrift for Læger 10/01-2005.

Datterselskabet, Lundbeck Pharma har tidligere fået en bøde på 5.000 kroner for at have opdigtet fire historier om fire fiktive patienter.

Ugeskrift for Læger: Lundbeck Pharma misbrugte professor til markedsføring

Poltiken: Lundbeck misbrugte professor til reklame


Modstridende oplysninger om influenza-dødsfald

(16/01-2005)

Overlæge Lars Peter Nielsen, Statens Serum Institut, i en leder i Ugeskrift for Læger 10. januar:

En influenzaepidemi medfører i gennemsnit en overdødelighed i Danmark på ca. 1.000 personer, heraf 90% i aldersgruppen over 65 år.

Else Smith, leder af Center for Forebyggelse under Sundhedsstyrelsen, i Fyens Stiftstidende, 15/11-2004:

Vi har gennem mange år anbefalet, at ældre lader sig vaccinere, fordi der er god dokumentation for, at op mod 3000 ældre danskere dør af influenza under en epidemi.

Else Smith i Politiken, 22/10-2004:

Ældre mennesker er ofte svagelige, og deres immunapparat er ikke nær så stærkt som de yngres. Det ser vi ganske tydeligt demonstreret ved den kendsgerning, at der i en regulær influenzaepidemi ses en overdødelighed på 2.000-3.000 mennesker, og det er næsten alle sammen ældre.

Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen, i publikationen 'Influenzavaccination af ældre, side iv:

I løbet af en 28 års observationsperiode (1968-96) har der været 13 epidemier. Epidemierne har i gennemsnit medført ca. 860 ekstra dødsfald blandt ældre over 65 år svarende til ca. 400 årlige ekstra dødsfald, som ville kunne reduceres ved en forebyggende indsats.

Ugeskrift for Læger: Influenzavaccinen virker - men kun mod influenza

Fyens Stiftstidende: Ældre skræmt fra vaccination

Politiken: Ældre bør vaccineres mod influenza

Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Influenzavaccination af ældre

Bedre Medicin:

Det ville være godt for debatten om influenzavaccine, hvis eksperterne kunne blive enige om hvor stor gevinsten er ved at vaccinere ældre mod influenza. Det ville også være rimeligt over for de ældre, og i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling, der også omfatter personer over 65 år.


SSRI: Oplysninger i Prozac-dokumenterne var kendte

(16/01-2005)

Eli Lilly, producenten af Prozac, kalder BMJ's artikel om de 'manglende' dokumenter for 'falsk og misvisende'. Det skriver CNN 13/01-2005.

Eli Lilly har taget initiativ til at få korrigeret de ukorrekte oplysninger der cirkulerer i medierne, og har blandt andet offentliggjort både en pressemeddelelse, et åbent brev til patienter og læger, og kommentarer til dokumenterne.

Baggrund med flere links: Bedre Medicin: SSRI: Prozac-dokumenter (10/01-2005)

CNN: Lilly says publication's claims 'false'

Eli Lilly: Lilly Launches Public Outreach Initiative to Correct Allegations About Company and Prozac

Eli Lilly: Lilly Responds to BMJ Allegations Regarding Prozac Data


Mere offentlighed, thank you!

(12/01-2005)

Så er der godt nyt til de danske journalister der må slås med årelange begæringer om aktindsigt om lægemidler i Danmark. Er der nogen der husker Informations begæring om aktindsigt på Roaccutan? Der er gået over 2 år uden aktindsigt i PSUR-rapporterne. Lovkravet er 10 dage.

Det er umulige vilkår at arbejde under, men nu lysner det måske hvis man har engelske forbindelser. Takket være den nye 'Freedom of Information'-lov i England, kan enkeltpersoner nu kræve adgang til al information hos den engelske lægemiddelstyrelse, MHRA.

Læs mere hos den engelske lægemiddelstyrelse: MHRA: Freedom of Information and data protection


Melleril fjernes fra verdensmarkedet

(12/01-2005)

Det antipsykotiske lægemiddel Melleril (thioridazin), som fremstilles af Novartis, fjernes fra verdensmarkedet. Det skriver den norske lægemiddelstyrelse, Statens legemiddelverk, 10/01-2005.

Melleril kom på markedet i 1959, og den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket, revurderede medicinen i 2004. Det førte til at Melleril, som i Sverige hedder Mallorol, er blevet fjernet fra det svenske marked pr. 31/12-2004.

Revurderingen var kendt i Sverige allerede 01/07-2004. Men medicinen sælges stadig, blandt andet i Danmark, og den verdensomspændende tilbagetrækning sker senest 30/6-2005 - et helt år efter at advarslerne dukkede op i Sverige. Patienter på Melleril risikerer altså at få medicin der er så farlig at den bliver trukket tilbage, i et helt år efter at problemerne var kendt i Sverige.

Statens legemiddelverk: Melleril (tioridazin) – tilbaketrekking fra verdensmarkedet

Läkemedelsverket: Mallorol avregistreras på den svenska marknaden

Bedre Medicin:

Vi kan anbefale danske brugere af medicin at følge godt med på de svenske og norske lægemiddelmyndigheders hjemmesider, så de i god tid kan blive advaret hvis der er problemer med deres medicin. Især svenskerne plejer at være tidligt ude, hvilket Melleril/Mallorol-eksemplet også viser.

Man kan selvfølgelig også søge efter oplysningen hos Lægemiddelstyrelsen i Danmark, eller på producentens danske hjemmeside. Her findes den bare ikke.


Statiner: Crestor kædet sammen med dødsfald

(12/01-2005)

Kolesterolmedicinen Crestor, som der har været under kraftig kritik, er nu blevet forbundet med et dødsfald. Det skriver The New York Times 10/01-2005.

Dødsfaldet skyldes muligvis den alvorlige, muskelsvækkende sygdom rhabdomyolyse, og det er blevet indberettet til myndighederne over hele verden.

En talsmand for Astra-Zeneca, der producerer Crestor, Steve Brown, fortalte at omstændighederne omkring dødsfaldet var komplicerede, og at firmaet stadig tror at Crestor's sikkerhedsprofil svarer til de andre statiners. Mere end 14 millioner recepter på Crestor er blevet udskrevet verden over.

The New York Times: Cholesterol Drug Linked to a Death

Bedre Medicin:

Vi kan anbefale danske brugere af medicin at læse The New York Times, eller CNN, der også bragte nyheden. I lyset af al den kritik der har været rejst af Crestor, er den jo ikke uinteressant for de omkring 3200 danskere, der er i behandling med Crestor i 2003 (kilde: www.medstat.dk - nyeste tal fra 2003).

Man kunne selvfølgelig forvente at Lægemiddelstyrelsen (LMS) havde viderebragt nyheden på deres side om bivirkninger - LMS skulle angiveligt være orienteret - eller at producenten gjorde opmærksom på den på hjemmesiden. Men ingen af disse to steder er den nævnt.


En lille pille med en vis virkning

(11/01-2005)

Der kommer flere og flere lægemidler der skal forebygge sygdom, f.eks. medicin mod for højt blodtryk, for højt kolesteroltal eller knogleskørhed. Det skriver Medcin Med Fornuft (MMF) 10/01-2005. Det følgende bygger på MMFs artikel, men indholder også synspunkter der ikke står i selve artiklen.

MMF's artikel gør opmærksom på at livsstilsændringer i de fleste tilfælde har stor indflydelse på den slags sygdomme, og at man selv kan gøre en indsats, også selv om man er blevet syg. Medicin hjælper ikke alle, og forebyggende medicin fjerner ikke helt risikoen for at blive syg.

Hvor mange patienter skal behandles med forebyggende medicin for at 1 patient undgår at blive syg? Det er interessant at vide som patient, og betegnelsen for dette tal er NNT, Numbers Needed to Treat. Her er der forskel mellem patienternes, lægernes og specialisternes opfattelse af hvor højt tallet skal være:

En undersøgelse har vist at at patienter vil acceptere at tage blodtrykssænkende medicin i fem år, hvis NNT er under 33. Det er med andre ord ifølge patienternes opfattelse ok at tage medicin i fem år, selv om den kun redder 1 ud af 33 fra at dø. Man skal igen huske på at 33 patienter udsættes for bivirkninger i 5 år, for at 1 bliver reddet.

Mens patienternes krav til effektivitet var mindst 1 ud af 33, så var lægernes mindre. De var tilfredse med et NNT på 50, eller med andre ord, at 50 mennesker i 5 år skulle tage blodtrykssænkende medicin for at 1 blev reddet fra at dø. Specialisternes krav var endnu mere 'medicinvenligt'; de var tilfredse med et NNT på 100, og var altså villige til at 100 mennesker i 5 år skulle udsættes for bivirkninger, hvis det blot kunne redde en enkelt fra at dø.

Hvem har ret? Som altid har de tre grupper forskellige perspektiver på behandling, og dermed også på hvor hvor højt NNT kan accepteres at være. Når patienterne kun accepterer 33, mens specialisterne accepterer 100, så kan man sige at specialisterne er 3 gange så medicinvenlige som patienterne.

Pointen er, at patienterne normalt ikke kender NNT, og derfor ikke ved noget om at medicinen måske slet ikke er så effektiv som man forestiller sig. Hvis NNT for et bestemt lægemiddel er 33, så betyder det også at kun 1 af 33 patienter bliver behandlet af medicinen, eller med andre ord, at du som patient har omkring 3% chance for at medicinen virker på netop dig.

Det ville jo være helt rimeligt at kende det tal, inden man begynder på medicinsk behandling. Det er af allerstørste vigtighed for at kunne tage stilling til om man vil bruge penge på medicin, tage risikoen for bivirkninger, og få chancen for effekt.

Men - NNT er som regel ikke oplyst. Det er ikke et krav at det skal oplyses, og det er en af de store problemer ved den nuværende lovgivning. Derfor må man som patient nøjes med at få at vide at medicinen 'virker' - ikke hvor godt den virker. Men man kan jo altid spørge sin læge, om han kender NNT på den medicin man skal tage - eller håbe på at lægemidlet er så nyt at NNT er oplyst.

Når NNT ikke oplyses, har man kun sine egne fornemmelser at gå ud fra, og her er man nok tilbøjelig til at tro at medicinen virker. Ved ikke at oplyse om NNT, får patienterne en for positiv opfattelse af medicinens virkning. Det helt groteske eksempel er hostemedicin, som tilsyneladende slet ikke virker, selv om det er anført at det virker mod hoste.

Et andet vigtigt tal ved vurdering af forebyggende medicin er risikoreduktion. Hvor meget nedsættes risikoen for at blive syg, hvis man tager medicinen. Her giver artiklen i MMF et godt eksempel:

I en undersøgelse fik 4% af patienterne der ikke tog medicin en blodprop efter 5 år. Af de patienter der tog medicin fik 3% en blodprop efter 5 år. Hvor meget nedsætter medicinen risikoen?

Det kommer helt an på hvordan man beregner det. Inden vi ser på det, så lad os se på et eksempel der ikke har noget med medicin at gøre, men som de fleste dansker kender til.

Et lille politisk parti plejer at få 2% af stemmerne ved meningsmålingerne. Men den seneste undersøgelse viser at partiet nu får 3% af stemmerne. Hvor stor har partiets fremgang været? Hvis TV-avisen fremstillede det som at partiet var gået 50% frem, ville de fleste nok få aftenkaffen galt i halsen, og kalde det for propaganda. Partiet er vel kun gået 1% frem.

Rent matematisk er det dog korrekt at sige at partiet er gået 50 procent frem. Tidligere ville 2 ud af 100 stemme på det, og nu er der 3, og det giver en forøgelse på 1 ud af 2, lig med 50%. Men i den virkelige verden siger vi at partiet er gået 1% frem, selv om det rent matematisk er forkert. Tidligere fik det 2%, nu får det 3%, og forskellen bliver derfor 1. Det er til at forstå, men så taler vi bare ikke om procent, men om procentpoints. Altså: Partiet er gåt 50 procent frem, og 1 procentpoint frem. Og begge tal er rigtige, bare med hver sin benævnelse.

Procentregning giver tit anledning til forvirring, og det bliver ikke bedre af at vi næsten altid hører om procent, når der i virkeligheden er tale om procentpoints. Og det er bestemt ikke lige meget. Nu vender vi tilbage til medicinen:

I undersøgelsen ovenfor nedsatte medicinen risikoen fra 4 til 3 procent. Det giver 1 procentpoint, og det er jo ikke særligt motiverende for patienterne. Men hvis vi regner det om i procent, så bliver tallene straks lidt mere markedsføringsvenlige. Hver fjerde undgik en blodprop, og derfor faldt risikoen med hele 25%.

Begge tal er som sagt rigtige, og matematisk set er det korrekt at beskrive virkningen af medicinen som at den reducerer risikoen med 25%. Men bag dette tal gemmer sig altså et procentpoint på kun 1.

Vi taler her om enten en relativ risikoreduktion (25%) eller en absolut risikoreduktion (1% - i virkeligheden 1 procentpoint).

Patienterne oplyses sjældent om den faktiske reduktion i risiko, og hvis det endelig sker, er det tit i form af den relative risikoreduktion, hvilket som nævnt er matematisk korrekt, men ikke relevant for patienterne. Et par tænkte eksempeler kan illustrere dette:

2 dødsfald pr. 100 uden medicin, 1 dødsfald med medicin: En absolut risikoreduktion på 1%, en relativ risikoreduktion på 50%. Gæt selv, hvilket tal der vil blive brugt i markedsføringen.

3 dødfald pr. 1000 uden medicin, 1 dødsfald med medicin: En absolut risikoreduktion på 0,2%, men en relativ risikoreduktion på hele 67%.

Relativ risikoreduktion er et smart, og uangribeligt, reklamenummer. Det der er væsentligt for forbrugerne er den faktiske, den absolutte risikoreduktion. Den hører vi sjældent om, og den står - rigtigt gættet - som regel heller ikke nævnt på indlægssedlerne.

Når myndighederne hverken kræver NNT eller den absolutte risikoreduktion nævnt på medicinen, så bliver forbrugerne vildledt om hvor godt medicinen virker. Hvem gør noget ved det?

Medicin med Fornuft: En tablet daglig mod forhøjet risiko





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 36 |  side 37  |  side 38