Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 35

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 34  |  side 35  | side 36

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Læger får sponsor-rejser for millioner (23/12-2004)

Cox-2: Øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde ved Celebra (23/12-2004)

Glucosamin bliver på markedet (20/12-2004)

Julemåneden er højsæson for - potenspiller (20/12-2004)

Medicinalindustriens image i bund (20/12-2004)

34 svenskere døde efter brug af lykkepiller (20/12-2004)

Ulovlig markedsføring af lægemidler (20/12-2004)

Ulovlig markedsføring af kosttilskud (17/12-2004)

DAMP: Gillberg får international forskningspris (17/12-2004)

Virkningsløs hostemedicin og forbrugerbeskyttelse (17/12-2004)


Læger får sponsor-rejser for millioner

(23/12-2004)

I 2003 modtog lægerne i Århus Amt sponsorerede rejser for godt 1.500.000 kroner fra medicinalindustrien for at holde foredrag eller for at få efteruddannelse. Lægerne var sammenlagt bortrejst i hvad der svarer til 4 år. Det oplyser TV-Avisen 20/12-2004 kl. 2100

Tidligere medlem af lægeetisk nævn, Inga Marie Lunde:

Rejserne har kun ét formål: At øge medicinalfirmaernes salg. Ellers ville firmaerne jo ikke gøre det.

Formand for Den Almindelige Danske Lægeforening, Jesper Poulsen:

Det er klart, at der sker en påvirkning. Ellers ville dette her jo ikke finde sted, siger han og tilføjer, at man fra Lægeforeningens side forsøger at regulere rejseaktiviteten.

DR: Læger får sponsor-rejser for millioner

Politiken oplyser 22/12-2004 at Amtsrådsforeningen nu vil kræve at medicinalindustriens finansiering af lægers rejser og efteruddannelse skal offentliggøres. Formand for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen:

Vi lægger jo i forvejen en masse oplysninger ud på vores hjemmesider. Og på den måde vil borgerne få mulighed for at se, om der er et specielt samarbejde mellem en institution og bestemte firmaer, samt få chancen for at vurdere, om det samarbejde påvirker den rådgivning, de får.

Jesper Poulsen støtter ideen, og citeres:

Vi har en klar aftale med lægemiddelindustrien, der betyder, at lægernes rejser kun kan sponsoreres, hvis der er et rimeligt forhold mellem det faglige og rejsen. Vi har kun få sager om året, hvor den aftale bliver brudt.

Det er jo sådan, at man ikke kan sige sig fri for, at læger, der har et godt samarbejdsforhold til en virksomhed, kan have andre motiver for at behandle, som de gør. Vi ville da også helst være fri for den industrifinansierede efteruddannelse, men vi har svært ved at kaste for 100 millioner kroner efteruddannelse ud, så længe der ikke er noget at erstatte dem med.

Inga Marie Lunde tror ikke på at offentliggørelse løser hele problemet. Lægerne skal først erkende at der finder en påvirkning sted:

En række internationale undersøgelser viser, at industrien får langt mere ud af at finansiere lægerne, end lægerne er klar over. Derfor er det, vi egentlig har brug for, at lægerne bliver bevidste om den påvirkning. Det er desværre stadig sådan, at der er stor berøringsangst hos nogle læger for at diskutere og tage den her problematik alvorligt. Det er den berøringsangst, snarere end det er de enkelte rejser, der skader lægernes troværdighed og integritet.

Politiken: Amter kræver åbenhed om lægers sponsor-rejser


Cox-2: Øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde ved Celebra

(23/12-2004)

Et langtidsstudie af Celebra er blevet afbrudt på grund af øget risiko for hjerte-karbivirkninger. Det meddelte Pfizer 17/12-2004.

Det aktive stof i Celebra er celecoxib, der også findes i lægemidlet Onsenal. Celecoxib hører til gruppen af cox-2 hæmmere, og Lægemiddelstyrelsen anbefaler at patienter der tager cox-2 hæmmere drøfter behandlingen med deres læge ved først givne lejlighed.

Behandlingen med cox-2 hæmmere er kun smertestillende, og patienterne kan i tvivlstilfælde stoppe behandlingen uden anden risiko end forværring af smerterne.

Cox-2 hæmmerne vurderes fortsat af den europæiske lægemiddelstyrelse, og indtil undersøgelsen er afsluttet anbefaler Lægemiddelstyrelsen at patienter med øget risiko for hjerte-kar sygdom ikke bør behandles med cox-2 hæmmere. Patienter der er i behandling med lavdosis acetylsalicysyre (ASA) bør heller ikke behandles med cox-2 hæmmere. Den eneste patientgruppe, hvor man kan overveje behandling med cox-2 hæmmere, er patienter der har betydeligt øget risiko for mave-tarm blødning, og som desuden ikke har øget risiko for hjerte-kar sygdom.

Den svenske lægemiddelstyrelse oplyser yderligere at denne gruppe patienter i stedet kan behandles med NSAID kombineret med mavesårsbekyttende medicin som f.eks. misoprostol eller protonpumpehæmmere.

Lægemiddelstyrelsen: Risiko for bivirkninger ved COX-2 hæmmere

Pressemeddelelse fra Läkemedelsvärket: Viktig information om hjärtkärlbiverkningar vid användning av celecoxib (Celebra och Onsenal)

Pfizer: Pfizer Statement on New Information Regarding Cardiovascular Safety of Celebrex

I Politiken 19/12-2004 forklarer overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, om baggrunden for de nye anbefalinger:

Det er anden gang på få måneder, at der er konstateret problemer med medicin af denne type, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Så selv om der endnu ikke foreligger en endelig vurdering af risikoen ved præparatet mener vi, at tvivlen skal komme patienterne til gode.

Men de nye oplysninger er ikke nok til at fjerne Celebra fra hylderne. Steffen Thirstrup forklarer:

Myndighederne i de europæiske lande er i gang med at undersøge den generelle risiko ved disse COX-2-hæmmere på fælles europæisk plan, og vi regner med at have en endelig vurdering klar i løbet af første kvartal 2005. Før den tid træffes der ingen endelige beslutninger.

Politiken: Medicin øger risiko for blodpropper

I Berlingske Tidende 19/12-2004 forklarer medicinsk direktør i Pfizer, Kjartan B. Christensen, hvorfor Pfizer ikke trækker Celebra tilbage fra markedet:

Det er ikke udelukket, at en tilbagetrækning kan blive konsekvensen, men det er vigtigt, at myndighederne vurderer sagen først. Herefter følger vi deres beslutning.

Giftforeningens direktør, Lene Witte, er ifølge Berlingske Tidende tilfreds med Pfizers hurtige melding om problemerne, men citeres også for denne kommentar:

Men det er skandaløst, at lægemidler kommer på markedet, uden at der forinden er afsløret så alvorlige bivirkninger.

Berlingske Tidende: Gigtmedicin kan give blodpropper


Glucosamin bliver på markedet

(20/12-2004)

Glucosamin bliver ikke trukket ud af markedet, men Lægemiddelstyrelsen anbefaler alle brugere at gå til deres læge og få checket kolesteroltallet. Det skriver Politiken 17/12-2004.

Overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen:

Vi har ikke fundet så alvorlige bivirkninger ved præparatet, at vi vil trække det tilbage. I alt har vi kun fundet seks rapporter om forhøjet kolesterol, fire fra Danmark og to fra Sverige. Men selv om det er få rapporter, har vi målinger på patienter, der viser, at kolesteroltallet falder, når de holder op med at tage glucosamin, og stiger, når de genoptager behandlingen. Så der er ikke tvivl om, at præparatet i hvert fald hos nogen har den bivirkning, at blodets indhold af kolesterol stiger.

Ingen ved dog hvor hyppig den bivirkning er, for den blev ikke undersøgt i de studier der gik forud for godkendelsen af glucosamin. Doris Stenver:

Der er brug for en ordentlig undersøgelse og meget hurtigt. Det har vi ikke selv ressourcerne til, men vi vil opfordre medicinalfirmaerne til at medvirke til en undersøgelse, som kan belyse problemet.

Der skal også tages stilling til om glucosamin fortsat skal kunne sælges i håndkøb. Doris Stenver anbefaler at brugerne af glucosamin får målt deres kolesteroltal og får diskuteret brugen med deres læge, da mange patienter med slidgigt alene i kraft af deres alder allerede har risiko for forhøjet kolesterol. Doris Stenver:

Det må være op til lægen og den enkelte patient at tage stilling til, om det ville være en god idé at skifte til et andet smertestillende præparat. Eller - alternativt - supplere behandlingen med et kolesterolsænkende middel.

Glucosamin-sagen bliver nu studeret internationalt.

Politiken: Gigtmiddel bliver på markedet

Lægemiddelstyrelsen: Glucosamin og forhøjet kolesteroltal

Læs også: Bedre Medicin: Glucosamin mister virkning (30/10-2004)

Bedre Medicin:

Et interessant citat fra Lægemiddelstyrelsens meddelelse:

I de kliniske forsøg, der blev lavet forud for godkendelsen af glucosamin, er der ikke observeret forhøjelse af kolesteroltallet. Ingen af de kliniske forsøg har omfattet blodprøver for kolesterol eller andre fedtstoffer. Der blev heller ikke registreret bivirkninger af denne art i forsøgene.

Så er der to spørgsmål, man må stille som forbruger: Hvilke andre ting er heller ikke undersøgt ved glucosamin, og hvorfor forlanger man ikke omfattende undersøgelser inden en markedsføringstilladelse?

Det er selvfølgelig nemt nok at stille disse spørgsmål bagefter, når der først er fundet en mulig alvorlig bivirkning, men fra et forbrugersynspunkt må det så være et rimeligt krav at medicin forsynes med oplysninger om hvilke undersøgelser der har været foretaget, hvor omfattende de har været, og hvor sikre de er. Og også hvilke målepunkter, f.eks. kolesteroltal, der ikke er undersøgt.


Julemåneden er højsæson for - potenspiller

(20/12-2004)

Tal fra Dansk Lægemiddel Information (DLI) viser at forbruget af potenspiller som Viagra og Cialis stiger i december i forhold til november. I 2002 var stigningen på 10 procent, men i 2003 var stigningen steget til 17%. Det skriver Politiken 15/12-2004.

Eli Lilly, der producerer Cialis, bekræfter at tendensen er stigende. Kommunikationschef Kåre Geil:

Vi har allerede solgt 14 procent mere i de første 10 dage i december sammenlignet med den samme periode i november. Så alt tyder på, at tendensen holder også i år.

...der er ferie og mere tid til at være sammen med sin partner eller gå i byen. Og det stiller samtidig nogle forventninger, som der kan være behov for at få lidt hjælp til at indfri.

Praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen, der også er næstformand i Den Almindelige Danske Lægeforening, har ikke bemærket stigningen, og understreger at der er tale om receptpligtig medicin:

Vi møder ikke op i soveværelset og tjekker, om patienten nu også har potensproblemer, men vi afklarer under konsultationen, hvad potensproblemet kan skyldes, inden vi skriver recepten. Så jeg tvivler meget på, at de praktiserende læger udskriver piller til unge virile mænd, der bare vil være højpotente til julefrokosten. Dem tror jeg desværre, de får fat i over nettet.

Sexolog Marianne Egense, Dansk Sexologisk Center, forudser en stigning og forklarer:

December er en særlig tid for parret. Vi går en mørk tid i møde, hvor vi rykker sammen og gerne vil have det godt - også i vores sexliv. Desuden er der jo alle julefrokosterne. Her er det ikke kun mænd med egentlige rejsningsproblemer, men også unge, der bare vil have det sjovt og få en på opleveren, der tager en pille med i baglommen for at få lidt ekstra ud af juleknaldet.

Politiken: Julemåneden er højsæson for potenspiller

Bedre Medicin:

Nu er potenspiller blevet til noget man tager for at 'have det sjovt', 'få en på opleveren', 'få lidt ekstra ud af juleknaldet', og for at 'få lidt hjælp til at indfri forventninger'. De fleste af forbrugerne er stadig mellem 55 og 74 år, men vi forudser at der kommer et skred i denne fordeling, og at gennemsnitsalderen for potenspillebrugerne vil falde.

Mere baggrund: Bedre Medicin: Potenspiller som livsstilsmedicin (13/12-2004)


Medicinalindustriens image i bund

(20/12-2004)

Danskerne opfatter medicinalvirksomhederne som pengegriske, utroværdige og manipulerende virksomheder, der tager ublu priser, forsøger at påvirke lægerne med halve sandheder og sælge gamle præparater i nye indpakninger. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen 13/12-2004, på baggrund af en repræsentativ undersøgelse blandt 1000 danskere.

Jan Iversen, der er næstformand for Lægemiddelindustriforeningen og administrerende direktør i Lundbeck Pharma, citeres i Ugebrevet:

Som industri har vi ikke været dygtige nok til at forklare os og fortælle, hvad vi laver. Der er behov for mere åbenhed om vores aktiviteter. Når visse oplysninger ikke er tilgængelige, bliver folk mistroiske. Den mistænksomhed skal vi have fejet af bordet. Vi lever af at fremstille noget, der hjælper syge, men fremstår alligevel som nogle, der plukker samfundet for penge. Det er tåbeligt og dumt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at industrien er til for at tjene penge. Men det står ikke i modsætning til at tjene befolkningens sundhed. For jo bedre produkter vi laver, jo mere sælger vi.

I undersøgelsen mener 68% at staten bør presse priserne på medicin, så det offentlige og patienterne kan spare medst muligt. 76% mener at medicinalindustrien tænker mere på at tjene penge end på befolkningens sundhed. 79% mener at det er at foretrække at patienten får sine informationer om medicin fra lægerne, myndighederne og apotektet. Og 58% mener at ny medicin tit ikke er meget bedre end den gamle, men sælges til opskruede priser.

62% mener at de praktiserende læger lader sig påvirke af industien med hensyn til hvilken medicin de udskriver til patienterne, og kun 1% er helt enige i at der er god overensstemmelse mellem medicinens pris og den helbredende effekt for patienterne - 60% er ikke enige eller helt uenige i at prisen passer til effektiviteten.

Jens Peter Kampmann, leder af Institut for Rationel Farmakoterapi, mener at industrien stort set selv er skyld i det dårlige image. Virksomhederne toner ikke rent flag:

Farmaindustrien gør meget for at få et dårligt image. Det er jo noget pjat, når nogle selskaber slår sig op på, at de søger at forbedre befolkningens helbredstilstand. De forsøger at tjene penge, og det er fair nok. Det er hykleriet omkring det, der skaber det dårlige omdømme. De hævder, at de informerer objektivt, når der i virkeligheden ofte er tale om reklame osv. Der er behov for mere ærlighed. Og særligt nogle selskaber er langt over grænsen for rimelig opførsel.


34 svenskere døde efter brug af lykkepiller

(20/12-2004)

34 svenskere er i løbet af de seneste 14 år døde efter behandling med SSRI-præparater. Det skriver Berlingske Tidende 11/12-2004 med henvisning til den svenske avis Expressen. Anders Scroll, informationschef hos Lundbeck, mener ikke tallene giver anledning til bekymring:

Man skal tænke på, at i forhold til de 34 døde, så er adskillige millioner mennesker blevet behandlet i perioden, så i virkeligheden må man sige, at der er tale om få rapporter i forhold til antallet af behandlede

Berlingske Tidende: 34 svenskere døde efter brug af lykkepiller

Expressen skriver 10/12-2004 at blødninger i hjerne og mave, forgiftninger i samspil med alkohol og selvmord er nogle af dødsårsagerne. Men mere end halvdelen af patienterne har brugt mere end ét lægemiddel. Ifølge den svenske bivirkningsindrapportering blev 3056 personer ramt af alvorlige bivirkninger som angst, uro, mareridt, aggressivitet, seksuelle forstyrrelser, myrekryb, kramper og svimmelhed. Tallene skal ses i forhold til at mere end en halv million svenskere bruger SSRI-præparater.

Professor Björn Beerman, Läkemedelsverket, mener at pillerne kan hjælpe mod depression, men at der ikke er tale om 'lykke'-piller. Han mener at de svenske læger skal være mere tilbageholdende med udskrivningen, og advarer om at risikoen for selvmord kan øges i starten af behandlingen. Og man kan få det dårligt ved at slutte hurtigt med pillerne; de skal trappes ud. Endelig pointerer Beerman at pillerne altid skal kombineres med samtalebehandling: 'Samtale hjælper bedre end nogle piller'.

Expressen: 34 svenskar döda av lyckopiller

Bedre Medicin:

Igen bliver det glemt at nævne at tallene for indberettede bivirkninger kun svarer til en brøkdel af det faktiske antal. Det er et kendt problem, der næsten aldrig bliver taget i betragtning. Det faktiske antal bivirkninger kan let være 10 gange så stort, og antallet af brugere kan desuden være betydeligt lavere, fordi man jo ikke kan kontrollere om patienterne faktisk tager deres medicin.

Hvis der indrapporteres 'mange' bivirkninger på et lægemiddel, så er standardindvendingen fra producenterne at man ikke kan bruge tallet til at vise at lægemidlet måske er farligt at bruge. Og det er fuldstændig korrekt. Indberetninger er kun et signal.

Omvendt, når der indrapporteres få bivirkninger set i forhold til et beregnet antal brugere: Så træder den modsatte logik i kraft, og de få bivirkninger bliver taget til indtægt for produktets sikkerhed.


Ulovlig markedsføring af lægemidler

(20/12-2004)

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte 18/11-2004 i Politiken at han ville bede Lægemiddelstyrelsen om at gå i dialog med industrien om offentliggørelse af afgørelser om ulovlig markedsføring af lægemidler.

Dette gode initiativ har sandsynligvis inspireret Lægemiddelindustriforeningen (Lif) til at mene at alle afgørelser om markedsføring bør offentliggøres. Afgørelserne træffes af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, som er industriens eget nævn.

Resultatet af denne åbenhed er at alle nu kan læse hvilke afgøreseler der er truffet af NMI og oversendt til Lægemiddelstyrelsen siden foråret. Vi har tidligere på Bedre Medicin skrevet om de symbolske bøder, der næppe kan være særligt afskrækkende. Men nu kommer navnene på firmaerne og produkterne frem, og det kan kun være i alles interesse.

Hele listen kan læses her: NMIs afgørelser for perioden marts-november 2004

På Lægemiddelindustriforeningens hjemmeside fortæller direktør Ida Sofie Jensen om baggrunden for at Lif ønsker fuld offenlighed om afgørelserne i NMI:

Vores hensigt er at få en diskussion om afgørelserne, og derfor vil vi nu have alle afgørelser offentligt tilgængelige. De fleste sager handler om kollegial adfærd. Der er ikke, til dato, sket nogen overtrædelser som har betydning for befolkningens sundhed. Det skal man også huske på i denne debat.

Lif: Afgørelser i Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI)

Og det er jo et interessant synspunkt. Ulovlig markedsføring påvirker åbenbart ikke lægerne til at udskrive medicin på et forkert grundlag. Hvis det var tilfældet, så var der netop tale om overtrædelser der har betydning for befolkningens sundhed.

Men man kan jo selv læse afgørelserne og begrundelserne for dem som resume i oversigten. Vi citerer et lille udvalg:

I Ugeskrift for Læger, 13/12-2004, oplyses at Pfizer nu er oppe på 16 bøder til ialt 143.000 kroner på knap trekvart år. Bøderne er blandt andet givet for illoyal sammenligning, misvisende materiale og forkert information. På andenpladsen kommer AstraZeneca med 12 bøder og tre påtaler til i alt 105.000 kroner.

Ugeskrift for Læger, Kortnyt ind- og udland: Flere bøder til Pfizer


Ulovlig markedsføring af kosttilskud

(17/12-2004)

Fødvarestyrelsen har anmeldt 70 virksomheder med tilsammen 284 produkter inden for helsebrancen til Lægemiddelstyrelsen, fordi producenterne hævder at deres kosttilskud virker på bestemte sygdomme. Det skriver Berlingske Tidende 09/12-2004.

Den slags markedsføring af kosttilskud er forbudt, men ser ud til at være udbredt. Af 156 hjemmesider slap kun 21 igennem Fødevarestyrelsens kontrol.

Berlingske Tidende: 70 helsekostfirmaer taget i ulovlig salgsgas

Berlingske Tidende: Hundredevis af kosttilskud sælges ulovligt

På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes uddybende information om hvilke virksomheder og hvilke produkter der er tale om.

Fødevarestyrelsen: Ulovlig markedsføring af kosttilskud på nettet


DAMP: Gillberg får international forskningspris

(17/12-2004)

Professor Christopher Gillberg fik 06/12-2004 overrakt Philips Nordic Prize 2004 for neurologisk forskning. Prisen på 50.000 euro blev overrakt på Rigshospitalet i København af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Professor Christopher Gillberg får nordiskt forskningspris

Der er god plads til nye forskningspapirer på Gillbergs kontor, for i foråret blev 22 hyldemeters forskning om DAMP destrueret af Gillbergs kone og hans nærmeste medarbejder. Det skete angiveligt uden at Gillberg var klar over det, og for at forhindre at andre forskere fik adgang til Gillbergs forskningsdata om DAMP. En skandale der fuldstændig er undgået de danske mediers opmærksomhed.

Bedre Medicin: DAMP / ADHD -forskning destrueret for at undgå aktindsigt

Tillykke med den fornemme pris til Gillberg, Philips, Rigshospitalet og Kongehuset.


Virkningsløs hostemedicin og forbrugerbeskyttelse

(17/12-2004)

DR/Kontant tog hostemedicindebatten op igen 07/12-2004. Der er tilsyneladende stort set intet sket siden sidst. Der er stadig ingen dokumentation for effekten, medicinen sælges fortsat på apotekerne, som anbefaler at købe den, trods tidligere løfter om det modsatte. 10 apoteker blev testet med skjult kamera, og ingen steder fik forbrugerne at vide at medicinen er uden dokumenteret effekt; tværtimod blev det fortalt at den virker.

Indlægssedlerne er ikke opdateret med de nyeste informationer om bivirkninger, og Nycomed har ikke planer om at opdatere oplysningerne på sin hjemmeside, før de nye indlægssedler er blevet godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Forbrugerrådet synes selvfølgelig ikke om situationen, men det har heller ikke ændret noget. Apotekerforeningens formand synes heller ikke om situationen, men det har heller ikke ændret noget.

Et lille lyspunkt er at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) nu udtaler sig skarpere end tidligere. Lederen af IRF, Jens Peter Kampmann, citeres om hostemidlerne:

Der er kommet nye oplysninger frem, som gør, at man slet ikke skal bruge de her præparater. Der er intet positivt, kun noget negativt.

Kontant undlod konsekvent at omtale Bedre Medicin i udsendelsen, selv om det er Bedre Medicin der har dokumenteret at der i al stilhed er dukket mange nye bivirkninger op, og at indlægssedlerne ikke afspejler den faktiske viden om hostemedicin.

Det er normal praksis at man angiver sine kilder, og det gør vi som sædvanlig gerne:

DR Kontant: Sælges: Hostemedicin uden effekt

DR Kontant: Forvirring omkring bivirkninger ved hostemedicin

DR Kontant: Udsendelses-arkiv - her kan hele udsendelsen findes, når siden bliver opdateret. Indtil da kan indslagene ses via DR Nyheder's søgeside ved at søge på hostemedicin i TVA's 21-nyheder 07/12-2004.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 34 |  side 35  |  side 36