Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 34

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 33  |  side 34  | side 35

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Farlig slankepille sælges stadig (16/12-2004)

Potenspiller som livsstilsmedicin (13/12-2004)

God og gratis ordbog om medicin (05/12-2004)

For få ressourcer til forgiftninger og bivirkninger (05/12-2004)

P-piller, bivirkninger og erstatning (04/12-2004)

Hovedpine: 150.000 danskere holdes for nar (28/11-2004)

Hemmelige bivirkningsrapporter offentliggøres snart (28/11-2004)

Markedsføring af sygdomme (26/11-2004)

Reklame camoufleres som oplysning (26/11-2004)

FDA vil styrke overvågning af medicin (25/11-2004)


Farlig slankepille sælges stadig

(16/12-2004)

Ulovlige kopier af Letigen (Lepigen) kan stadig købes fra et svensk internetfirma, selv om pillerne blev fjernet fra det danske marked for 2 år siden på grund af risiko for blodpropper, hjerneblødninger og hjerteslag. Det skriver tænk+test i decembernummeret 2004.

Lægemiddelstyrelsen har i midten af oktober skrevet til myndighederne i Sverige og forventer at svenskerne snart griber ind. Kontorchef Karsten Jørgensen:

Det bliver jo lidt sværere at gribe ind, når salget rykker uden for landet. Men vi har en aftale inden for EU om at hjælpe hinanden med at stoppe den slags ulovlig handel. Det er lidt mere bøvlet, og det tager lidt længere tid. Men det burde kunne løses.

tænk+test: Farlig slankepille sælges stadig

Læs om hele Letigen-sagen på www.SLANKogSYG.dk


Potenspiller som livsstilsmedicin

(13/12-2004)

Markedsføringen af potensmidler er i gang med at ændre vores opfattelse af sex. Det skriver Berlingske Tidende 05/12-2004.

Meika Loe, sociologiprofessor på Colgate Universitet, citeres:

Viagra har ændret, hvad vi anser for at være 'normalt'. Normal sex bliver i dag defineret tættere på perfektion. Det er blevet en uopnåelig ide: at være potent, stærk og udholdende altid.

Som Pfizer og eksperterne ser på det, er det normale at føle sig som en 18-årig igen og aldrig bekymre sig om erektionsproblemer. Med disse udvidede standarder så kræver normal sex i Viagra-æraen sikkert medicinsk eller pharmaceutisk indgriben.

I Danmark blev der sidste år købt potensfremmende midler for 82,9 millioner kroner. Det er en syvdobling siden 1998, hvor Viagra kom på markedet, og for de 15-45 årige er salget næsten firedoblet fra 1998 til 2003.

Læge og formand for Sex og Samfund, Christian Graugaard:

Det er tal, jeg vil holde øje med. Det er vigtigt at følge ordinationsmønstret nøje, så vi ikke risikerer, at potensfremmende midler udvikler sig til ren livsstilsmedicin. Eller at tabletterne udskrives på forkert grundlag

Meika Loe fortæller at markedsføringen af Viagra har ændret sig markant i de seks år pillen har været på markedet. I begyndelsen var det den tidligere præsidentkandidat Bob Dole, der reklamerede for Viagra efter han var blevet ramt af prostakræft, men i dag er det unge berømtheder der bruges i markedsføringen.

Meika Loe mener at medicinalbranchen har haft held til at sygeliggøre masser af mænd, der af og til har et erektionsproblem, ved at opfinde begrebet 'erektiv dysfunktion'. Og det bliver snart kvindernes tur.

Berlingske Tidende: Superelsker på piller

---

Pfizer, som producerer Viagra, udgiver også informationssiden www.rejsningsproblemer.dk. Her kan man læse at halvdelen af alle mænd mellem 40 og 70 år, og ialt 200.000 danskere lider af rejsningsproblemer. Rejsningsproblerne er altså udbredte.

Siden tilbyder en test, så man kan finde ud af om man skal kontakte sin læge, eventuelt med en udskrift af svarene på testen.

En mand, med meget stor selvtillid når det drejer sig om at kunne få og bibeholde rejsning, men som endnu ikke har haft samleje, får 5 points på skemaet, og de 5 points tyder ifølge testen på at han har rejsningsproblemer og bør tale med sin læge.

Testen omfatter 5 spørgsmål, som hver har 6 svarmuligheder, og hvis et af svarene er helt i top, og de andre svar er lige under, så får man 21 points. Det tyder på at man har milde rejsningsproblemer og at det er en god ide at tale med lægen.

Samme pointtal og samme råd får man, hvis man har 'middel selvtillid' når det drejer sig om at kunne få og bibeholde rejsning, og hvis man kun somme tider oplever et gennemført samleje som tilfredsstillende.

Der er en masse råd om forskellige former for behandling, og her er det især interessant at se hvad Pfizer fortæller om receptpligtige tabletbehandlinger. Informationssiden gør meget ud af at behandle rejsningsproblemerne bredt, og informationen om receptpligte tabletbehandlinger nævner ikke specielt Viagra, men den hører jo med i gruppen.

Om receptpligtige tabletbehandlinger oplyses dette:

Der findes forskellige typer receptpligtig tabletbehandling af rejsningsproblemer. Behandlingerne virker lokalt i penis ved at øge blodgennemstrømningen.

Tabletten tages typisk med vand nogen tid, før man ønsker at have sex, og virkningen varer derefter i ca. 4-36 timer, alt efter hvilken tablet man tager. Man får kun rejsning, så længe man bliver seksuelt stimuleret.

Tabletbehandling virker hos op til 7-8 ud af 10 mænd.

1-2 mænd ud af 10 får bivirkninger, når de bruger tabletbehandling. Bivirkningerne er oftest milde og kortvarige og kan være fx hovedpine, rødmen eller rygsmerter.

Hvordan passer disse oplysninger så med produktresumeet på Viagra (sildenafil) - den officielle, godkendte beskrivelse.

Produktresumeet oplyser følgende bivirkninger fundet ved kliniske undersøgelser hos mere end 1% af forsøgspersonerne:

12,8% fik hovedpine, 10,4% fik rødmen/hedeture, og 1,2% fik svimmelhed. 4,6% fik dyspepsi, 1,1% fik nasal tilstopning, og 1,9% fik milde og forbigående synsforstyrrelser.

I undersøgelser med fast dosis var dyspepsi (12%) og ændret syn (11%) hyppigere ved 100 mg end ved lavere dosis.

Herudover er der rapporteret muskelsmerter, når sildenafil blev givet hyppigere end anbefalet.

Om bivirkningernes alvorlighed står der at de var milde til moderate, og at forekomsten og sværhedsgraden blev øget med dosis.

Men der er også rapporteret bivirkninger efter markedsføring, bivirkninger som ikke blev fundet inden Viagra blev godkendt. Den slags bivirkninger behøver ikke skyldes Viagra, men er altså indrapporteret i forbindelse med brugen af Viagra:

Fra produktresumeet citeres (fremhævelser er tilføjet af Bedre Medicin):

Efter markedsføringen er der i forbindelse med brugen af Viagra rapporteret alvorlige kardiovaskulære hændelser, inklusiv myokardieinfarkt, angina pectoris intermediært syndrom, pludselig hjertedød, ventrikulær arytmi, cerebrovaskulær blødning, forbigående iskæmisk anfald, hypertension og hypotension. Hovedparten af disse patienter havde allerede eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer. Mange hændelser var rapporteret som opstået under eller kort tid efter samleje. hændelser var rapporteret som opstået kort tid efter brugen af Viagra uden seksuel aktivitet. Det er ikke muligt at fastslå om diise hændelser var relateret direkte til disse faktorer eller andre faktorer.

Disse alvorlige bivirkninger er altså ikke fastslået at skyldes Viagra, og det samme gælder de andre bivirkninger der er rapporteret efter markedsføring: Overfølsomhedsreaktioner (inklusiv hududslet), synkope, takykardi, hjertebanken, sjældne tilfælde af hypotensive bivirkninger efter brug af Viagra i kombination med alfa-blokkere, opkastning, forlænget erektion og/eller priapisme, øjensmerter og røde/blodsprængte øjne.

Er vi ude i en skræmmekampagne på Bedre Medicin? Nej, men vi vil bare gerne vise hele billedet bag de omtalte 1-2 mænd ud af 10 der får bivirkninger, der som oftest er milde og kortvarige, og for eksempel kan være hovedpine, rødmen eller rygsmerter.

Der er en risiko ved at bruge medicin, og den kan være nødvendig at tage, men man skal måske overveje risici noget mere grundigt hvis man bruger medicinen som livsstilsmedicin.

Det er også vigtigt at vide at tabletbehandling kan have en psykologisk effekt: 25% af deltagerne i de kliniske forsøg med fast dosis fik forbedret deres erektioner, selv om de kun fik en virkningsløs tablet (placebo). Det står også i produktresumeet. For de patienter der fik Viagra fik 62% forbedret deres erektion ved en dosis på 25 mg, 74% ved en dosis på 50 mg, og 82% ved en dosis på 100 mg.

Når informationssiden om rejsningsproblemer oplyser at tabletbehandling virker hos op til 7-8 ud af 10 mænd, er det altså ikke forkert. Der bliver bare ikke oplyst om at 2-3 mænd har gavn af virkningsløs medicin. Hvis vi ser på forskellen, og trækker de 25% på placebo fra, så bliver nettoresultatet at 3-4 ud af 10 får forbedret deres erektion ved en lav dosis Viagra, og at 5-6 får forbedret erektionen ved den højeste dosis, men samtidig har større risiko for bivirkninger.

Endelig er det interessant at vide hvor mange patienter der fik sildenafil i de kliniske undersøgelser, og her oplyser produktresumeet at tallet er over 3.000. Det er et højt tal i forhold til hvor store undersøgelser der krævedes i gamle dage, men der er stadig en risiko for at sjældne, men alvorlige bivirkninger ikke bliver opdaget. Det skal man også tænke på hvis man bruger Viagra som livsstilsmedicin.

Viagra er ifølge produktresumeet ikke beregnet til personer under 18, og ikke til kvinder. Derfor er det ikke så underligt at der i 2003 kun blev solgt for 10.000 kroner Viagra til unge mænd mellem 15 og 19 år. Den samlede omsætning var i 2003 på godt 64 millioner kroner, og ialt 38.109 danskere blev behandlet med Viagra. Salget til kvinder(!) udgjorde 485.000 kroner, og ialt 131 kvinder blev i 2003 behandlet med Viagra, ifølge Lægemiddelstyrelsens oplysninger på www.medstat.dk


God og gratis ordbog om medicin

(05/12-2004)

Har du styr på hvad begreberne 'analoge lægemidler' og 'ATC-koder' dækker, og ved du hvad forskellen og sammenhængen er mellem 'compliance' og 'concordance' og hvorfor det har betydning for brugere af medicin? Hvad er et kosttilskud, hvad er naturlægemidler, hvad er vitaminer, og hvad er medicin? Og hvad bruger man egentlig statiner til?

Medicin med Fornuft har 01/12-2004 udgivet en ordbog over ord og begreber der har med medicin at gøre. Det er en rigtig god ide, for det kan være mere end umuligt for den almindelige forbruger at finde rede i alle de begreber der bruges når man søger information om medicin.

Ordbogen er under løbende udvikling, og hvilke ord der kommer til at stå i den, afhænger til dels af brugerne. Hvis man som bruger ikke finder det ord man leder efter, kan man let indsende en mail med forslag til nye ord.

Ordbogen indeholder lige nu knap 100 ord. Det er ikke mange, men det er en god begyndelse, og det er en glimrende ide at lade den videre udvikling være påvirket af brugernes behov for information.

Det er vanskeligt at skrive på forståeligt dansk om medicin, men her udmærker ordbogen sig ved at forklare vanskelige begreber på en let tilgængelig måde, og tit underbygget med glimrende eksempler.

Brug ordbogen, og husk også at give besked om hvilke ord du mener der mangler. Den viden du ikke selv har, er der mange flere der heller ikke har, og derfor hjælper du andre ved at indsende forslag til nye ord.

Medicin med Fornuft: Ordbog


For få ressourcer til forgiftninger og bivirkninger

(05/12-2004)

Forgiftninger og bivirkninger af lægemidler registreres mangelfuldt i Danmark. Det fremgår af en artikel og en leder i Ugeskrift for Læger 29/11-2004.

I artiklen 'Mangelfuld registrering af lægemiddelforgiftninger i Danmark' oplyses at der i Landspatientregisteret registreres ca. 10.000 tilfælde af forgiftninger hvert år. Men registreringen er ufuldstændig og fejlagtig, og det har konsekvenser for patienterne. Fra artiklens konklusion citeres:

Konsekvensen af den ufuldstændige og i vid udstrækning fejlagtige registrering af lægemiddelforgiftninger er, at en effektiv overvågning af forgiftningsmønstret i Danmark er umulig på grundlag af Landspatientregistret. Denne type overvågning har primært forebyggelsesformål og var med til at få skærpet ordinationskravene til dextropropoxyphen, hvilket reducerede forbruget og følgelig antallet af forgiftninger.

Overvågning er også relevant (og nødvendig) i forbindelse med ændringer i salgsbetingelserne for medikamenter (f.eks. salg af håndkøbsmedicin på tankstationer). Der er således al mulig grund til at få en mere velfungerende overvågning, end den Landspatientregistret i øjeblikket kan præstere.

Ugeskrift for Læger: Mangelfuld registrering af lægemiddelforgiftninger i Danmark

I en leder i Ugeskriftet gøres opmærksom på at der er et behov for en opprioriteret indsats, både hvad angår lægemiddelforgiftninger og lægemiddelbivirkninger:

Lægemiddelbivirkninger og lægemiddelforgiftninger er vigtige og klinisk relevante områder, men desværre underprioriterede i Danmark. Der er givetvis en stor underrapportering af forgiftninger, og [...] kvaliteten af indrapporteringerne [er] ganske ringe. Meget mere kunne gøres for at afdække nye rusmiddelforgiftninger og forgiftningsmønstre især blandt unge. Der forestår også vedligeholdelse og videreudvikling af et stort lægemiddelanalytisk beredskab for at være på forkant med udviklingen. Dette gælder utvivlsomt også for lægemiddelbivirkninger.

Ugeskrift for Læger: Mangelfuld registrering af lægemiddelforgiftninger og – bivirkninger i Danmark


P-piller, bivirkninger og erstatning

(04/12-2004)

Omkring 100 svenske kvinder har fået erstatninger i millionklassen for bivirkninger fra p-piller. I Danmark oplyser de færreste læger om forøget risiko for blodpropper af p-piller. Det skriver Politken 26/11-2004.

Erstatningerne kommer efter skader som blodpropper i benene eller hjertet og svære slagtilfælde, amputerede fødder eller langvarig eftervirkning af p-pillerne som som kræver anden medicin resten af livet.

Der er formentlig lige så mange kvinder i Danmark der vil være berettiget til erstatning, men i Danmark er der for få der er opmærksomme på forbindelsen mellem p-piller og blodpropper, og muligheden for at klage er forholdsvis ny og ukendt.

Professor og overlæge Sven Skouby, Frederiksberg Hospital, understreger at der generelt er tale om en lille risiko for blodpropper, men nogle kvinder, der er disponeret for blodpropper, har en øget risiko på 30-80 gange. Sven Skouby:

Hvis ikke kvinderne får ordentlig information, så er der noget, der skal gøres bedre. Jeg mener, at man skal informere om de bivirkninger, der kan optræde, især blodpropper, og spørge til, om der har været blodpropper i familien.

Risikoen stiger desuden på nogle punkter ved 3.-generations p-piller, som er udbredte herhjemme. Det gælder også for p-pillerne Mercilon og Desolett (i Danmark: Marvelon), der udløste erstatningerne i Sverige. Sven Skouby:

Intentionen har hele tiden været at skabe bedre produkter med færre bivirkninger. Men dér har man fejlet ved 3.-generation af piller i forhold til den foregående.

I Danmark er der langt færre sager end i Sverige, men det kan skyldes at for få ved at p-piller kan være knyttet til blodpropper, og fordi muligheden for at klage er forholdsvis ny og ukendt. Kontorchef Martin Erichsen, Patientforsikringen, citeres:

Vi får løbende sager, og stort set alle får medhold. Men vi ser kun toppen af isbjerget af kvinder, der kunne klage over blodpropper på grund af p-piller.

Patientforsikringen har afsluttet 12 sager, hvor der er givet erstatninger fra 350.000 til 1,6 millioner kroner.

Lis Raabæk Olsen, medicinks chef for Organon, gør opmærksom på at lægerne skal oplyserne patienterne om eventuelle bivirkninger:

Vi vil gerne have, at tingene bliver udskrevet til de rette personer. Det er nogle gode produkter, når de bliver ordineret til de rette patienter.

Forbrugerrådet ønsker større oplysning om risikoen ved p-piller og om muligheden for at søge erstatning, slutter Politiken.

Politiken: Store erstatninger efter brug af p-piller

Svenska Dagbladet: Skadade av p-piller får fem miljoner

Bedre Medicin:

En opslag på Lægemiddelkataloget Online viser at Marvelon hører til gruppen af 'Hormonale kontraceptiva med goaner af nyere type og 35 µg ethinylestradiol eller mindre'.

I denne gruppe optræder følgende p-piller:

  • Cilest
  • Desorelle
  • Gestonette
  • Gynera
  • Harmonet
  • Lindynette
  • Marvelon
  • Meloden
  • Mercilon
  • Minulet
  • Novynette

---

Der kan optræde alvorlige bivirkninger ved alle typer p-piller.

Har du været ude for en alvorlig bivirkning, har du muligvis krav på erstatning. Det gælder for al medicin, og det gælder både for bivirkninger der er kendte og ukendte. Du kan, kort fortalt, få erstatning hvis bivirkningerne går ud over hvad du med rimelighed bør acceptere.

Du kan læse reglerne på Patientforsikringens hjemmeside, under 'Love' - 'Lægemiddelskadeloven'. Og her er det direkte link til Lov om erstatning for lægemiddelskader

Et stort antal danskere får hver dag alvorlige bivirkninger på grund af medicin. En meget lille del af disse bivirkninger bliver indberettet. Og sandsynligvis bliver en endnu mindre del af skaderne indberettet til Patientforsikringen.

Af loven om erstatning for lægemiddelskader fremgår det at:

Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringsforeningen.

Noget kunne tyde på at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på lægemiddelskader.

Beregninger viser at der hver dag(!) bliver indlagt over 100 danskere på grund af bivirkninger til medicin, og at der dør mere end to danskere hver dag på grund af bivirkninger til medicin. Læs mere på www.bivirkninger.dk

Der dør ikke to danskere om dagen på grund af bivirkninger til trafikken. Det er der ikke noget at sige til, for trafiksikkerhed bliver taget langt mere alvorligt end medicinsikkerhed.


Hovedpine: 150.000 danskere holdes for nar

(28/11-2004)

Mindst 150.000 danskere kommer en eller flere gange i deres liv til at lide af hovedpine der skyldes medicin mod hovedpine. Det fremgår af Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF)'s månedsblad for november 2004. Årsagen er enkel nok: Der oplyses stadig ikke om problemet når patienter køber hovedpine eller migrænemedcin. Producenterne kunne gøre det. De gør det ikke. Lægemiddelstyrelsen kunne kræve det. Det gør den ikke.

Det er ikke fordi problemet er nyt. En hurtig søgning i medicinske databaser viser at hovedpine på grund af for meget medicin er beskrevet for over 15 år siden. Men informationen er stadig ikke kommet ud til forbrugerne.

I januar 2004 satte hovedpineforskere fokus på smertestillende medicin som årsag til hovedpine. Dengang undersøgte Bedre Medicin for en række udvalgte produkter om forbrugerne fik at vide at de kunne få hovedpine af at tage hovedpinemedicin. Ikke et eneste af produkterne gav denne oplysning på indlægssedlen.

TV-Avisen tog emnet op i februar 2004, og undrede sig også over at oplysningerne ikke stod på indlægssedlerne. Det hjalp heller ikke.

Bedre Medicin har ikke undersøgt indlægssedler denne gang, men ifølge MetroXpress 24/11-2004 står vi stadig med det samme problem: Hverken hovedpinemedicin i håndkøb eller migrænemedicin advarer mod at medicinen kan give hovedpine.

Overlæge, dr.med. Peer Tfelt-Larsen, der er tilknyttet Hovedpinecentret på amtssygehuset i Glostrup og er præsident for det internationale hovedpineselskab, IHS, siger til MetroXpress:

Hvis vi sætter tallet forsigtigt, lider mindst 50.000 danskere af medicinfremkaldt hovedpine. En tredjedel af vores patienter viser sig at have hovedpine på grund af smertestillende midler. Når vi får dem afgiftet, får mere end 70 procent af dem halveret deres hovedpinetilfælde.

Både Peer Tfelt-Larsen, Migræne- og Hovedpineforeningen og Forbrugerrådet mener at medicinen bør forsynes med en advarsel. Forbrugerrådet mener endda at det må være en selvfølge.

Bivirkningskonsulent Doris I. Stenver, Lægemiddelstyrelsen, er også enig i at informationen til forbrugerne skal styrkes:

Derfor arbejder vi også på det, men det skal helst ske på fælles europæisk plan, da der er tale om en række forskellige produkter, der er godkendt i mange forskellige lande. Jeg tror dog på, at der er forståelse for det.

Doris I. Stenver oplyser at sagen er sat på et fælles møde i europæisk regi i januar 2005.

Berlingske Tidende: Advarsel mod hovedpine af hovedpinepiller (gengivelse af artiklen 'Ondt af hovedpinepiller' i metroXpress 24/11-2004)

Der skal ikke meget til at få hovedpine af hovedpinepiller, oplyser Medicin Med Fornuft, som er IRF's forbrugerrettede oplysning. Selv et dagligt forbrug på 3-4 helt almindelige smertestillende håndkøbstabletter kan være nok. Det samme kan et dagligt forbrug af migrænemedicin.

Månedsbladet fra IRF fastslår at livstidsprævalensen for medicinfremkaldt hovedpine er 3%. Det betyder at 3% af befolkningen vil komme ud for medicinfremkaldt hovedpine en eller flere gange i løbet af livet. At problemet fortjener seriøs behandling fremgår af følgende citat fra månedsbladet:

Forebyggelse af medicinfremkaldt hovedpine er særdeles vigtig, og grundig information til alle hovedpinepatienter om faren ved daglig eller næsten daglig medicinindtagelse er derfor meget nødvendig.

IRF anbefaler altså grundig information om problemet, på linie med hvad forbrugerorganisationer og eksperter ønsker. IRF skriver dog ikke noget om hvor denne information skal komme fra. Og IRF kritiserer heller ikke Lægemiddelstyrelsen der i årevis ikke har forlangt at der bliver givet information til patienterne på indlægssedlerne. Det er måske ikke så underligt, for IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen.

Men på Bedre Medicin vil vi gerne kritisere både Lægemiddelstyrelsen og producenterne for ikke at give patienterne oplysning om at deres hovedpine kan skyldes medicin. Det går ud over 150.000 danskere, og undskyldninger om at skulle vente på EU er slet ikke nok.

Den ene del af problemet er at Lægemiddelstyrelsen ikke griber ind og varetager forbrugernes interesser. Det kunne den have gjort for længe siden.

Den anden del af problemet er at industrien ikke giver fuld information om medicinen. Det koster ikke noget at lade være, og det gavner uden tvivl salget at undlade at forsyne indlægssedlerne med oplysning om at hovedpinemedicin kan give hovedpine.

Lægemiddelstyrelsen, som får den største del af sine indtægter fra industrien, skal kontrollere at lovgivningen overholdes. Og den konstruktion, hvor vagthunden fodres af dem den skal være på vagt overfor, sikrer altså ikke at forbrugerne får den nødvendige information.

Bedre Medicin ønsker at lovgivningen om medicin ændres, så producenterne skal give fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger. Eksemplet med hovedpinepillerne er kun et af mange på at en ændring af lovgivningen er nødvendig.

Her er der tale om en 'sygdom' der er direkte forårsaget af medicin, og som kunne 'helbredes' hvis blot forbrugerne fik ordentlig besked om deres medicin. Det får de ikke. Samfundet betaler omkostningerne i sygefravær, og patienterne betaler omkostningerne med nedsat eller ødelagt livskvalitet.

Til de 150.000 danskere der bliver ramt af hovedpine forårsaget af hovedpinemedicin: I kan se mere om hvad I kan gøre for at slippe af med hovedpinen på Medicin Med Fornuft - link nedenfor.

IRF's månedsblad november 2004: Migræne

Medicin Med Fornuft: Migræne

---

Tidligere artikler på Bedre Medicin:

Hovedpinepiller giver hovedpine

Hovedpinepiller: hovedpine som bivirkning


Hemmelige bivirkningsrapporter offentliggøres snart

(28/11-2004)

Både Lægemiddelstyrelsen, Datatilsynet og Justitsministeriet støtter nu offentliggørelse af de hemmeligholdte bivirkningsrapporter, blot de anonymiseres. Det skriver Information 24/11-2004.

Myndighederne har i næsten to år overvejet om de såkaldte PSUR-rapporter skal offentliggøres. En PSUR - Periodic Safety Update Report - er en rapport som producenten af et lægemiddel skal udarbejde til myndighederne om indberettede bivirkninger på lægemidlet.

Information søgte aktindsigt om PSUR'en på acne-midlet Roaccutan i december 2002, og Lægemiddelstyrelsen var indstillet på at imødekomme ønsket.

Men producenten af Roaccutan, Roche, protesterede, og sagen havnede hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der indtil nu har brugt 18-20 måneder på at behandle sagen.

Nu er der principiel støtte til offenliggørelsen hos myndighederne, blot personoplysningerne anonymiseres, og det kan ifølge Lægemiddelstyrelsen gøres ved at udelade identifikationskode, køn, alder og land for hver enkelt indberetning. Visse andre oplysninger skal dog også udelades fra PSUR-rapporterne, hvis offentliggørelsen kan føre til store økonomiske tab for producenten, men det skal vurderes fra sag til sag.

Ministeriet træffer en afgørelse efter en høringsrunde der vil være afsluttet om tre uger.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres:

Det lyder da fantastisk positivt, hvis offentligheden langt om længe kan få adgang til PSUR-rapporterne.

Men det manglede da også bare andet, kunne man sige, for det er nødvendigt med offentlighed omkring de bivirkninger, som et lægemiddel kan medføre. Både som borgere og medicinbrugere har offentligheden behov for at kunne se medicinalindustrien efter i kortene, så kendskabet til indberettede bivirkninger ikke kun cirkulerer i et lukket kredsløb mellem producenten og myndighederne.

Information: Åbning på vej i sag om hemmelige bivirknings-rapporter

Bedre Medicin:

Det er en stor sejr for patienterne, hvis det nu bliver muligt at se hvilke skader andre har været ude for i forbindelse med brug af et lægemiddel. Oplysningerne i PSUR'erne er kostbare, for de er betalt af patienterne, ikke med penge, men med deres helbred eller deres liv, og medicinalindustrien kan selvfølgelig ikke eje disse oplysninger.

Det er en fornuftig beslutning som Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen ser ud til at træffe, og det helt store fremskridt kommer den dag hvor PSUR'erne, selvfølgelig i anonymiseret form, bliver lagt ud på internettet, så oplysningerne bliver tilgængelige for alle uden at skulle søge aktindsigt. Tidligere, nuværende og kommende patienter har rent menneskeligt krav på at vide hvad der er baggrunden for at deres medicin fortsat er på markedet. Hvis juraen ikke tillader det, må den laves om.

Det samme gælder offentliggørelse af de bivirkninger der løbende indberettes til Lægemiddelstyrelsen. De er af stor interesse for brugerne af medicin, og bør også offentliggøres i anonymiseret form, så snart de foreligger.

Der er stadig lang vej endnu før patienterne får fuld besked om medicinens virkninger og bivirkninger, men offentliggørse af PSUR'er er et meget vigtigt skridt på vejen.


Markedsføring af sygdomme

(26/11-2004)

Medicinalvirksomhederne betaler kampagner for sygdomme der kræver behandling. Det er dyrt at udvikle ny medicin, men det er meget biligere at finde nye patienter. Det skriver Urban 25/11-2004.

Flere læger kritiserer reklamer for sygdomme, og nævner som eksempel at industrien har lært os at vi alle skal testes for kolesteroltal, forhøjet blodtryk og knogleskørhed.

Michael Dupont, der er formand for de praktiskerende læger, oplever at raske vil tjekkes for en bestemt sygdom eller risikofaktor, når en medicinalvirksomhed står bag en kampagne:

Medicinalvirksomhederne springer lægerne over og går direkte efter patienterne. Deres interesse er at finde så stor en gruppe, som muligt, der skal have behandling.

Industrien må ikke reklamere for medicin, men den må gerne give patienterne oplysning. Michael Dupont:

Men hvad er industriens interesse i folkeoplysning, i forhold til deres ansvar overfor aktionærerne?

Informationschef i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen:

Det er klart, at virksomhederne har gavn af at udbrede deres lægemidler, men hvis de når nogle, som har gavn af det, er der ikke noget galt i det. Så er det jo op til lægerne at vurdere, om den enkelte patient skal have behandling.

Urban: Industri reklamerer for sygdomme


Reklame camoufleres som oplysning

(26/11-2004)

Læger advarer mod medicinalindustriens oplysningskampagner, som de mener er skjult reklame. Det skriver Urban 24/11-2004.

Mange af industriens oplysningssider slutter med en opfordring til at gå til læge, hvis man har bestemte risikofaktorer eller symptomer. Lotte Hvas, praktiserende læge og forsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, citeres:

Jeg synes, at medicinalfirmaernes oplysning til patienterne tenderer til at være reklame. De fortæller, at en sygdom er farlig, og at den kan ramme os alle. Og så er det jo implicit, at vi alle skal i behandling.

Lotte Hvas mener at industrien udnytter lovgivningen, der forbyder reklamer for receptpligtig medicin, men tillader oplysning, til det yderste.

Merck Sharp & Domes (MSD) hjemmeside om knogleskørhed er en kampagne der overdriver, mener Lotte Hvas:

Kampagnen gør knogleskørhed til noget, alle kvinder skal være bange for, og som rigtig mange skal behandles for. Også selvom det vigtigste er at spise sundt og røre sig.

Når kampagnen bruger skræmmebilleder af ældre kvinder med bind og krykker, er den på kanten til vildledning, fordi den overdriver effekten af medicinsk behandling. Medicin kan måske gavne nogen, men det handler i højere grad om, at vi alle bør leve sundt, hvis det skal batte noget i forhold til folkesundheden.

Anders Schiermer, informationschef hos MSD er ikke enig. Han understreger at MSD slet ikke nævner deres eget produkt, og at kampagnetypen er forhåndsgodkendt af Lægemiddelstyrelsen:

Det har været vigtigt for os at lave en sober oplysningskampagne. Vi vil skabe opmærksomhed omkring knogleskørhed, som er et underbehandlet område, hvor vi har et produkt.

Urban: Reklame kamufleres som oplysning


FDA vil styrke overvågning af medicin

(25/11-2004)

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har nu annonceret planer om at styrke sin overvågning af medicin efter den er kommet på markedet. Det skriver British Medical Journal (BMJ) 20/11-2004.

Baggrunden er den amerikanske debat om den muligvis forøgede selvmordsrisiko for børn der tager antidepressiv medicin og Vioxx-sagen.

Dr. Lester Crawford, FDA:

Den fulde risiko kommer ikke altid frem under de obligatoriske kliniske undersøgelser der bliver udført på lægemidler før godkendelsen for at fastslå sikkerhed og effekt. Af og til bliver alvorlige bivirkninger opdaget efter godkendelsen, enten via senere kliniske undersøgelser, eller ved spontan indberetning af bivirkninger.

FDA vil også etablere et system der kan tage stilling til forskellige synspunkter i FDA. Både for antidepressiv medicin til børn og for Vioxx undertrykte FDA synspunkter fra medarbejdere der advarede om risici ved disse lægemidler. I fremtiden vil den slags interne uoverensstemmelser blive afgjort ved at der nedsættes en ekspertgruppe som består af eksperter uden for FDA og medarbejdere fra FDA der ikke er direkte involverede i den aktuelle sag.

BMJ: FDA will increase postmarketing surveillance of drugs





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 33 |  side 34  |  side 35