Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 33

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 32  |  side 33  | side 34

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Medicin skal testes på børn (25/11-2004)

Vioxx-sagen: Hvordan kunne det gå så galt? (22/11-2004)

For tidlig influenzavaccination (22/11-2004)

Ingen beskyttelse mod usikre lægemidler (21/11-2004)

Gode, gamle principper (21/11-2004)

Ulovlige medicinreklamer offentliggøres (21/11-2004)

Rygerlunger (KOL) behandles forkert (21/11-2004)

Markedsføring af rygerlunger (KOL) (21/11-2004)

Selvjustits med begrænset virkning (21/11-2004)

Influenzavaccination næsten gået i stå (21/11-2004)


Medicin skal testes på børn

(25/11-2004)

Forbrugerrådet bakker op om et nyt EU-forslag der kræver at medicin der skal bruges til børn skal være testet på børn. Det skriver Berlingske Tidende 20/11-2004.

I dag testes medicinen på voksne, og så nedsætter man dosis til børn, men man har ikke fuld kendskab til hvordan børn reagerer på medicinen. Praktiserende læge og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, forklarer:

Problemet er, at lægemidler nogle gange omsættes anderledes i børns kroppe end i voksnes. Et eksempel er lægemidler, der virker beroligende på voksne. For eksempel Stesolid. På børn virker det lige modsat - de bliver agiterede og omkringfarende.

Forbrugerrådet bakker op om forslaget, selv om test af medicin på børn indebærer etiske problemer, da børn ikke sige til eller fra på samme måde som voksne, om de ønsker at deltage i en undersøgelse. Men lovforslaget indebærer at der stilles krav til forskningen, så børnene også beskyttes, og derfor støtter Forbrugerrådet forslaget.

Der lægges i forslaget op til at den europæiske lægemiddelstyrelse, EMEA, skal vurdere og godkende forskningsprojekterne, herunder om det er relevant at behandle børn med den pågældende medicin.

Berlingske Tidende: Medicin skal testes på børn


Vioxx-sagen: Hvordan kunne det gå så galt?

(22/11-2004)

Overlæge Christian Gluud, leder af Copenhagen Trial Unit, giver i Dagens Medicin 19/11-2004 et godt bud på årsagerne til Vioxx-sagen, og hvordan vi kan undgå fremtidige Vioxx-katastrofer.

De offentlige myndigheder har ikke krævet at Vioxx blev undersøgt til bunds. Det kan skyldes at det er en uheldig konstruktion at lægemiddelstyrelserne både skal godkende og overvåge lægemidler. Der ligger en indbygget problemstilling i at en styrelse, der den ene dag giver tilladelse til markedsføring, bagefter fjerner den samme tilladelse.

Vi bør formentlig også undgå for mange ’gengangere’ og for tætte bånd mellem firmaerne og styrelserne, skriver Christian Gluud.

Forskerne har heller ikke levet op til forventningerne om god forskningspraksis og rettidig omhu. Kun enkelte forskergrupper har advaret mod Vioxx, og hver gang er advarslerne blevet overhørt.

Den offentlige og uafhængige forskning bør styrkes, og der er behov for løbende overvågning af gavnlige og skadelige effekter med metaanalyser der samler den eksisterende viden sammen.

Lægerne har ikke været tilstrækkelig kritiske da de begyndte at udskrive Vioxx, og derfor er der brug for forbedringer i uddannelsen. Det bør også overvejes om forbrugerne får tilstrækkelig sikker og nuanceret information om nye præparater, og reglerne for markedsføring af medicin over for forbrugerne bør revurderes.

Konklusionen af Christian Gluuds indlæg citeres:

Fremtidige Vioxx-lignende katastrofer undgås kun ved, at vi ved introduktionen af nye interventioner kræver uafhængig gennemførelse af flere veludførte randomiserede forsøg, som er store nok til at udelukke sjældne, men vigtige bivirkninger. Endvidere må interventionernes gavnlige og skadelige virkninger overvåges nøje i kumulerede metaanalyser. Vi kan gøre det – det kræver blot samarbejde, åbenhed og fordeling af opgaverne.

Det behøver ikke at blive dyrere. Snarere tværtimod. Tænk på hvad Vioxx allerede har kostet i tab af menneskeliv og penge – og kommer til at koste Merck fremover. Industrien, offentlige myndigheder, forskere, lægestanden og patienterne bør kunne samarbejde herom.

Dagens Medicin: Hvordan kunne det gå så galt?

Bedre Medicin:

Christian Gluuds indlæg om Vioxx-sagen burde være obligatorisk læsning for sundhedspolitikerne.

I sidste ende er det politikerne der har ansvaret for den lovgivning der fører til medicinskandalerne.

Indlægget giver en lang række konstruktive og begrundede ideer til hvad der bør ændres i systemet, og så kan der foruden de sparede dødsfald også spares penge.

Hallo, politikere, der kan spares penge!


For tidlig influenzavaccination

(22/11-2004)

Konkurrence mellem vaccinationsklinikker og de praktiserende læger har ført til at mange danskere bliver vaccineret mod influenza allerede i september. Det skriver Dagens Medicin 19/11-2004.

Direktøren for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, forklarer hvorfor det er uheldigt:

Hvis vaccinationskampagnen begynder for tidligt, er der risiko for, at vaccinen endnu ikke er klar i tilstrækkelige mængder eller er forsinket fra producenten. Dermed risikerer vi, at lagrene bliver brugt op, og der kan opstå en mangelsituation, hvis der senere på influenzasæsonen kommer en epidemi.

Vaccinen giver en beskyttelse i cirka seks måneder, så patientens immunitet bliver ringere, hvis den gives allerede i september. Det er alt i alt en uheldig konkurrencesituation, som vi reelt ikke ved, hvad vi skal gøre ved ud over at opfordre lægerne til at vente med at vaccinere til senere på sæsonen.

Statens Serum Institut overvejer nu om man fremover skal vente til oktober med at udsende influenzavacciner.

Dagens Medicin: Konkurrence får læger til at vaccinere for tidligt


Ingen beskyttelse mod usikre lægemidler

(21/11-2004)

I en komite under det amerikanske senat er der afholdt en høring i forlængelse af Vioxx-sagen. Høringen bragte skarp kritik af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og en FDA-medarbejder mente at der skulle gribes ind over for yderligere fem lægemidler: Roaccutan, Crestor, Bextra, Reductil og Serevent.

Bedre Medicin bringer et referat, baseret på to artikler fra The New York Times, 18/11-2004 og 19/11-2004:

Dr. David Graham, fra FDA's afdeling for lægemiddelsikkerhed, sagde at FDA er så godt som ude af stand til at beskytte Amerika mod usikre lægemidler. FDA er for svag og alt for tilbøjelig til at rette sig efter industriens krav. Dr. Graham:

Vi står over for hvad der kan være den største enkeltstående lægemiddelsikkerheds-katastrofe i landets historie, eller i hele verdens historie.

Dr. Graham blev kraftigt kritiseret af topfolk fra FDA. Hans undersøgelser blev betegnet som dårlig videnskab og uansvarlige. Dr. Graham har arbejdet for FDA i over 20 år, og nævnte fem lægemidler der efter hans mening indebærer så stor risiko at salget bør begrænses eller stoppes. Alle producenterne afviste kritikken og mente at lægemidlerne var sikre. Det samme mente direktøren for FDA's afdeling for nye lægemidler, Dr. Sandra Kweder, som mente at disse 5 læggemidler ikke var mere bekymrende end andre.

Dr. Graham oplyste at han i sine år i FDA havde anbefalet at 12 lægemidler skulle trækkes tilbage fra markedet. Kun to af disse sælges stadig.

Graham's liste over de fem mest bekymrende lægemidler vakte vrede hos producenterne, også selv om indvendingerne mod de fleste af lægemidlerne allerede er kendt.

Roaccutan

Accutane, som sælges i Danmark under navnet Roaccutan, er et middel mod alvorlig acne, og det kan give fosterskader. Der er advarsler om fosterskader på indlægssedlen, og FDA har længe forsøgt at sørge for at pillerne kun gives til kvinder der enten ikke kan blive gravide eller som bruger svangerskabsforebyggende midler. Men Dr. Graham sagde, at midlet repræsenterer et 20-årig svigt hos lægemiddelmyndighederne, og at salget burde begrænses omgående.

En talskvinde for Roche, som fremstiller Accutane, sagde at Roche i årevis havde samarbejdet med FDA med hensyn til risikoen for fosterskader. Brug af lægemidlet indebærer risiko, og det er beregnet til alvorlige tilfælde af acne. Men lægemidlet er yderst gavnligt, så længe det bliver brugt på en sikker og korrekt måde.

Crestor

Crestor, et kolesterolsænkende lægemiddel, som sælges under samme navn i Danmark, var også med på Dr. Grahams liste. Han sagde at det var det kolesterolsænkende middel som kunne forårsage akut nyresvigt, og at der er større sandsynlighed for en alvorlig muskelsvækkende sygdom ved Crestor end ved tilsvarende lægemidler. FDA bør vurdere hyppigheden af nyresvigt og andre alvorlige bivirkninger, mente Dr. Graham.

Crestor kom på det amerikanske marked sidste år, men med skuffende salgstal på grund af bekymringer over midlets sikkerhed. Forbrugerorganisationen Public Citizen ønsker det fjernet fra markedet.

En talskvinde for AstraZeneca, som producerer Crestor, sagde at firmaet har tillid til Crestor's sikkerhedsprofil, og at FDA til dato ikke har givet firmaet nogen som helst indikation på alvorlige problemer med Crestor.

Dr. Kweeder fra FDA fortalte at riskoen ved Crestor bliver, og har været, vurderet meget, meget nøje.

Bextra

Bextra, en smertestillende cox-2 hæmmer, der er godkendt i EU, men som ikke sælges i Danmark, blev også nævnt af Dr. Graham. Han sagde at Bextra giver den samme risiko for hjerteanfald og blodpropper som Vioxx, og anbefalede at der blev designet undersøgelser der kunne vise hjerte-kar-risikoen.

En talskvinde for Pfizer, som fremstiller Bextra, sagde at lægemidlet er sikkert og effektivt når det bruges som foreskrevet til at behandle gigt og menstruationssmerter, og at et ekspertpanel planlagt af FDA næste år vil undersøge sikkerheden ved Bextra og Celebrex (herhjemme: Celebra). Talskvinden sagde også, at Bextra ikke har forøget riskoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser i en nylig analyse af næsten 8.000 gigtpatienter som tog midlet i mellem seks og 52 uger.

Reductil

Meridia, et slankemiddel der herhjemme sælges under navnet Reductil, kan forårsage væsentlig forøgelse i blodtrykket hos nogle patienter. Public Citizen ønsker Meridia fjernet fra markedet, fordi det er blevet forbundet med 124 rapporter om alvorlige hjerte-kar-problemer, herunder 49 dødsfald, oplyste Dr. Sidney Wolfe fra Public Citizen. Dr. Graham sagde at få patienter var i stand til at modstå Meridia's bivirkninger længe nok til at få gavn af lægemidlet, og han mente at FDA skulle overveje om fordelene opvejer risikoen ved forhøjet blodtryk og blodpropper. Dr. Graham mener ikke at midlet vil bestå denne analyse.

En talskvinde fra Abbott, der fremstiller Meridia, sagde at videnskabelige undersøgelser fortsætter med at understøtte den sikre brug af Meridia til behandling af overvægt.

Serevent

Det sidste lægemiddel der blev nævnt af Dr. Graham, var astmamedicinen Serevent, der sælges i Danmark under samme navn. Producenten, GlaxoSmithKline (GSK) stoppede en stor undersøgelse sidste år, da en analyse undervejs afslørede forøget risiko for astma-relaterede dødsfald og livstruende episoder. Dr. Graham sagde at det var vist med 90 procents sikkerhed i en længerevarende undersøgelse i England, at midlet forårsagede dødsfald der skyldtes astma. 'Vi har indberetninger om at mennesker er døde mens de har klamret sig til deres Serevent-inhalator, men Serevent er stadig på markedet', sagde Dr. Graham.

Efter offentliggørelsen af undersøgelsen forsynede FDA Serevent med en black-box advarsel, den stærkst mulige advarsel der kan gives, men FDA konkluderede at midlets fordele opvejer dets risici.

GSK, der producerer Serevent, sagde torsdag i en erklæring at Serevent er sikkert og effektivt når det bliver brugt korrekt og i overensstemmelse med anvisningerne på midlet og de retningslinjer der findes for behandling.

Sikker er ikke det samme som risikofri

Dr. Galson, fungerende direktør for FDA's center for vurdering og udersøgelse af lægemidler, understregede at de lægemidler Dr. Graham omtalte 'alle er godkendte og er sikre og effektive ligesom andre godkendte lægemidler, taget i betragtning at sikker ikke betyder risikofri'. Dr. Galson sagde at FDA allerede havde taget intiativer til for at gøre forbrugerne opmærksomme på disse lægemidlers risiko. Initiativerne omfatter forstærkede advarsler for Serevent, stærkere risikostyring for at sikre at gravide ikke bruger Accutane, og en kommende høring om Bextra. 'Hvert af disse lægemidler har specielle risikoområder, men de er under vurdering, og vi holder dem under nøje observation', sagde dr. Galson.

Reglerne beskytter lægemidlerne, og ikke forbrugerne

Dr. Graham sagde, at FDA's afdeling for nye lægemidler urealistisk fastholder at et lægemiddel er sikkert, med mindre de der skal vurdere det med 95 procents sikkerhed fastslår at det ikke er det. Denne regel beskytter ikke forbrugerne, sagde Dr. Graham til Senatets komite. 'Det den gør, er at beskytte lægemidlet.'

The New York Times: Public 'Defenseless' Against Unsafe Drugs

The New York Times: F.D.A. Failing in Drug Safety, Official Asserts

Erklæringer (statements) fra høringen kan findes her:

United States Senate Committee On Finance: FDA, Merck and Vioxx: Putting Patient Safety First?

Bedre Medicin:

Er det ikke fuldstændig ligegyldigt at skrive om en amerikansk høring?

Nej, det er det ikke. Problemerne omkring sikkerhed og effekt er ikke kun begrænset til USA. De samme principper gælder i resten af verden, og FDA's vurdering af lægemidlers sikkerhed og effekt spiller en ikke uvæsentlig rolle for andre landes godkendelser.

Hvis det er så vigtigt, hvorfor hører vi så ikke noget om det i Danmark?

Fordi de danske medier ikke synes det er interessant nok. The New York Times har bragt dusinvis af artikler om Vioxx-sagen, og om alle de overvejelser det må føre til at et af verdens bedst undersøgte og dokumenterede lægemidler pludselig ikke er på markedet længere. Langt de fleste lægemidler der sælges i Danmark er dårligere udersøgt end Vioxx var, inden det blev godkendt.

Men nu er Vioxx jo fjernet, og så er der vel ikke flere problemer?

Problemet er ikke Vioxx. Problemet var heller ikke Thalidomid. Og heller ikke Letigen. Og Vioxx-sagen bliver med garanti ikke den sidste medicinskandale. Det er det, der er så vanskeligt at forklare: Problemet er at lægemidler ikke bliver undersøgt godt nok, inden de bliver frigivet til salg, og at producenterne ikke er tvunget til at give fuld information om hvordan lægemidlerne virker og hvilke bivirkninger de har. Vioxx er kun et eksempel på resultatet af en utilstrækkelig lovgivning.


Gode, gamle principper

(21/11-2004)

Ugeskrift for Læger har 15/11-2004 kigget i arkiverne, og fundet et indlæg om lægemiddelinformationer fra 1904. Forfatteren til indlægget, dr.med. H. Iacobæus, redegør for at lægemidler nok har de virkninger som fabrikanten lover, men også svære, ikke nævnte bivirkninger. H. Iacobæus konkluderer at lægemiddelinformationen er ufuldkommen, og at selv grundige søgninger i litteraturen kan gøre det umuligt at finde viden om bivirkninger:

Dr.med. H. Iacobæus, Ugeskrift for Læger 1904, citeres:

Man kan vist nok uden Overdrivelse sige, at der kommer mindst 10 anbefalende Artikler på én, der stiller sig køligt og fremhæver usikker Effekt eller ubehagelige Bivirkninger. Forklaringen er vel den, at fortrinsvis de gunstige Resultater offentliggøres.

Ugeskrift for Læger: Det skrev lægerne om i Ugeskriftet år 1904


Ulovlige medicinreklamer offentliggøres

(21/11-2004)

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil offentliggøre navne på de medicinalfirmaer der får bøder og påtaler for at reklamere ulovligt. Det skriver Politiken 18/11-2004.

Politiken har gennem aktindsigt dokumenteret af Pfizer indtil nu har årets rekord i bøder - 11 bøder til ialt 98.000 kroner for ulovlig markedsføring fra marts til oktober i år.

Indtil januar i år var afgørelserne om ulovlig markedsføring som hovedregel hemmelige, men Lars Løkke Rasmussen ændrede dette så Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI) skulle sende afgørelserne til Lægemiddelstyrelsen. Så kunne offentligheden få adgang til afgørelserne, men nu kommer der endnu mere åbenhed om bøderne. Lars Løkke Rasmussen citeres:

De bøder, som firmaerne generelt får i dag, sender jo ikke rystelser ind i bestyrelseslokalerne. Hvis noget kan ryste bestyrelserne, så er det ridser i renommeet, og de kommer ikke, medmindre der kommer en synliggørelse af de firmaer, som det drejer sig om. Derfor vil jeg bede Lægemiddelstyrelsen om at gå i dialog med industrien om, hvordan man automatisk får offentliggjort de afgørelser. For eksempel på nettet eller som automatisk udsendelse af pressemeddelelser. Det kan virke præventivt. For bøderne ryster jo ikke nogen.

Politiken: Medicinalfirmaer skal i gabestok

Bedre Medicin:

Et rigtig godt initiativ af Lars Løkke Rasmussen. Det er også i forbrugernes interesse at vide om de bliver ordineret lægemidler der er markedsført på kant med reglerne. Markedsføring virker, ellers var den der ikke, og konsekvenserne af at overtræde reglerne har indtil nu været til at more sig over.

Vi håber at de fulde afgørelser bliver offentliggjort, og ikke kun sammenskrevne pressemeddelelser. Der er ingen grund til at overtrædelserne skal holdes hemmelige, eller at de skal så sjældent frem i medierne fordi man skal forbi en besværlig aktindsigt.

En yderligere skærpelse af reglerne, så virksomhederne bliver pålagt altid at berigtige vildledende oplysninger over for modtagerne, ville måske også være en god ide. Vi har tidligere dokumenteret at en ulovlig reklame i f.eks. Ugeskrift for Læger koster lidt over 25 øre pr. eksemplar (Bedre Medicin: Ulovlige medicinreklamer holdes hemmelige). Næppe særligt afskrækkende i forhold til at skulle indrykke en tilsvarende berigtigelse eller sende brev ud til læserne.


Rygerlunger (KOL) behandles forkert

(21/11-2004)

Patienter med rygerlunger får hvert år ordineret virkningsløs medicin for millioner, men pengene kunne bruges bedre på træning og rygestopkurser. Det skriver Berlingske Tidende 17/11-2004.

En undersøgelse, foretaget af overlæge Lars Peter Nielsen fra Farmakologisk Institut på Aarhus Universitet i samarbejde med Vejle Amt, viser at kun halvdelen af KOL-patienterne har gavn af inhalationssteroider, der primært er beregnet til astmapatienter. Lars Peter Nielsen citeres:

Flere store europæiske undersøgelser viser, at kun de allersværest ramte KOL-patienter har glæde af medicinen, som i ca. 25 procent af tilfældene kan forhindre de alvorlige forværringer i tilstanden med bl.a. kvælningsanfald, der rammer denne gruppe. For de KOL-patienter, der har sygdommen i let til moderat grad, er medicinen helt uden effekt.

Alligevel udskriver et stort antal praktiserende læger inhalationssteroider til KOL-patienter hvor forudsætningerne ikke er opfyldt.

Alene i Vejle Amt bruges 40 millioner kroner i medicintilskud til KOL-patienter, svarende til næsten 10% af amtets samlede udgift til medicintilskud.

Berlingske Tidende: Rygerlunger behandles forkert


Markedsføring af rygerlunger (KOL)

(21/11-2004)

Flere end 500.000 danskere er formentlig ramt af rygerlunger (KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom). Undersøgelser fra udlandet og en enkelt fra Danmark tyder på at tallet er to-tre gange så højt som man indtil nu har troet. Det skriver Berlingske Tidende 17/11-2004.

De udenlandske undersøgelser stammer fra Asien og Latinamerika, og viser at mellem 10 og 15 procent af befolkningen lider af KOL. Den danske undersøgelse ledes af praktiserende læge Jens Georg Hansen. Undersøgelsen omfatter 8.500 personer i alderen 45 til 84 år. Jens Georg Hansen citeres:

Meget forsigtige beregninger for de første 100 personer viser, at næsten 15 procent har nedsat lungefunktion. Og hvis blot det endelige resultat viser 10 procent, svarer det til, at 550.000 danskere, eller dobbelt så mange som hidtil formodet, har sygdommen.

Der er ingen behandling der kan genetablere den tabte lungefunktion, oplyser Jens Georg Hansen. Den eneste måde at standse tabet på er at holde op med at ryge.

Selv om rygning er den altafgørende årsag til KOL, er det kun 15 procent af rygerne der udvikler sygdommen. Den danske undersøgelse skal derfor også afdække hvilke andre faktorer der indvirker på forekomsten af KOL.

Berlingske Tidende: Dobbelt så mange som antaget får rygerlunger

TV2/Nyhederne taler 17/11-2004 om en 'eksplosion' i rygerlunger. Lungeeksperter frygter at op mod 300.000 danskere har KOL uden at vide det. Hvert år indlægges 25.000 danskere med KOL, og 3.400 dør af sygdommen, der hermed bliver den fjerde hyppigste dødsårsag herhjemme.

To internationale undersøgelser foretaget i Kina, Tyrkiet, Brasilien, Chile, Mexico og Uruguay viser at mellem 10 og 15 procent af de landes befolkning har KOL. Hvis tallene kan overføres til danske forhold, svarer det til at mellem 500.000 og 800.000 danskere har KOL, skriver TV2, der også oplyser at 24 procent af de danske kvinder og 30 procent af mændene er rygere, ialt 27 procent af den voksne befolkning.

TV2/Nyhederne: Antallet af rygerlunger eksploderer

Den 17/11-2004 var også den internationale KOL-dag, hvor danske lungeeksperter havde planlagt en kampagne landet over mod KOL. Det lykkedes fint. Ifølge TV2/Nyhederne 17/11-2004 stod rygere over hele landet i kø på sygehusene for at få tjekket om de har rygerlunger.

Kampagnen, Det Globale Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (GOLD), er startet af internationale lungeeksperter og WHO. Formålet er at bekæmpet KOL-epidemien, der på verdensplan dræber lige så mange som HIV/AIDS, oplyser den danke hjemmeside fra GOLD, der også på en rulletekst fortæller at 'GOLD står for uafhængig information om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom'.

På initiativets hjemmeside er der adgang til en mængde oplysninger om KOL, heriblandt en rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI) om omkostningerne ved behandlingen af KOL.

GOLD-siden er sponsoreret af Dansk Lungemedicinsk Selskab, der på selskabets hjemmeside ikke oplyser om sponsorer. GOLD-siden er yderligere sponsoreret af AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Pfizer og GlaxoSmithKline.

Rapporten fra DSI, der i sommeren 2004 var med til at sætte fokus på KOL, var finansieret af Pfizer og Boehringer Ingelheim. Analysens definitioner, afgrænsninger og metode var 'fastlagt i samråd med projektets referencegruppe'. Det fremgår af rapportens side 5.

Endvidere fremgår det at referencegruppen bestod af 4 medlemmer: En medarbejder fra Pfizer Danmark, en medarbejder fra Boehringer Ingelheim Danmark, overlæge, dr.med. Finn Vejlø Rasmussen, Hillerød Sygehus, og ledende overlæge, dr.med. Peter Lange, Hvidovre Hospital.

Det fremgår derimod ikke af rapporten, at både Finn Vejlø Rasmussen og Peter Lange begge sidder i den danske styregruppe for GOLD, der er sponsoreret af blandt andre Pfizer og Boehringer Ingelheim.

Rapporten, der - på baggrund af definitioner, afgrænsninger og metode - viste at KOL koster samfundet 3 milliarder kroner om året, var i oktober 2004 medvirkende til at Lars Løkke Rasmussen bevilgede yderligere 60 millioner kroner til behandling af KOL.

TV2/Nyhederne: I kø for at få tjekket rygerlunger

GOLD: Globalt Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Institut for Sundhedsvæsen (DSI): Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Bedre Medicin: Sponsoreret rapport bag bevilling på 60 millioner kroner

Bedre Medicin:

Det er godt at der bliver gjort opmærksom på KOL, så patienterne kan blive fundet og hjulpet i tide. Men de nye, høje tal hviler på et meget spinkelt grundlag. Kan man virkelig sige noget om forekomsten af KOL i Danmark, baseret på 100 personer mellem 45 og 84 år? Er forholdene vedrørende udvikling af KOL de samme i Danmark som i Kina, Tyrkiet, Brasilien, Chile, Mexico og Uruguay, lande vi normalt aldrig sammenligner os med?

Der er næppe 800.000 danskere der har KOL, og det er ikke så svært at sandsynliggøre. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger skyldes 80-90% af al KOL rygning, så hvis vi regner med 85%, skulle der være 800.000*0,85 = 680.000 danskere der har udviklet KOL på grund af rygning. Da kun 15% af rygerne udvikler KOL, svarer det at der skulle være 680.000/0,15 = 4.533.333 danske rygere.

Nuancerne forsvinder i mediedækningen til fordel for de dramatiske tal og den sensationelle historie, og der stilles overhovedet ikke spørgsmål ved de interessekonflikter der eventuelt kunne ligge bag beregningerne, som var med til at flytte 60 millioner kroner væk fra andre områder, der måske havde mere behov for pengene, men som bare ikke var lige så gode til markedsføring.


Selvjustits med begrænset virkning

(21/11-2004)

Berlingske Tidende belyser i tre artikler 16/11-2004 forholdene omkring ulovlig markedsføring af lægemidler, og de sanktioner der tages i anvendelse af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, som er industriens eget nævn.

Aktuelt har Pfizer fået en ny bøde og en påtale for misvisende markedsføring af Celebra over for de danske læger. Pfizer sendte et brev ud til lægerne for at fortælle om Celebras fortræffeligheder i forhold til Vioxx. Det skete dagen efter at Vioxx var trukket tilbage fra markedet af producenten Merck (MSD).

Brevet fra Pfizer, som var på blot 16 linjer, blev indbragt for NMI af MSD. Seniorproduktchef Niels Høiseth fra MSD opfordrer i sin klage NMI til at forlage at Pfizer skal udsende et nyt brev til lægerne, hvor de erkender at konklusionerne i det tidligere fremsendte brev er forkerte.

NMI afgjorde sagen 25. oktober. Pfizer fik en påtale og blev pålagt at ophøre med at anvende reklamen, og så blev der pålagt Pfizer en bøde på 12.000 kroner. Men Pfizer slap for at sende nye breve ud til lægerne for at berigtige de konstaterede fejl.

Sekretariatschef i NMI, Mogens Kjærgaard Møller, betegner en bøde på 12.000 kroner i en reklamesag som en bøde i mellemklassen.

Corporate affairs director i Pfizer, Kim Røjgaard, citeres i Berlingske Tidende:

Vi er kede af sagen. Der er sket en række fodfejl.

Berlingske Tidende: Pfizer får ny bøde for ulovlig markedsføring

I 2003 behandlede NMI 142 enkeltsager om medicinsk informationsmateriale. 66 var klagesager fra virksomheder over andre virksomheder. I alt blev der udskrevet bøder for 1,2 millioner kroner, de største i sager hvor medicinselskaber groft tilsidesatte det faglige indhold i forbindelser med kursusophold. I den slags sager kan bøderne komme op på 100.000 kroner eller mere, men i reklamesager er 30.000-40.000 kroner maksimum.

NMI kan være en vigtig løftestang i selskabernes indbyrdes konkurrence.

Nævnet kan kræve at et selskab udsender en berigtigelse over for lægerne, og det kan ifølge Mogens Kjærgaard Møller 'koste dyrt for et selskab at tabe ansigt på den måde over for lægerne.'

Det er så godt som hele kredsen af medicinalvirksomheder i Danmark der får bøder og påtaler, skriver Berlingske Tidende. Pfizer har på otte måneder fået fem påtaler og to bøder af NMI.

Berlingske Tidende: Klager bruges som våben

Administrerende direktør for Pfizer, Karin Verland, er også formand for Lægemiddelindustriforeningen Lif. Hun er ked af at have fået påtaler og bøder for ulovlig markedsføring, men havde ikke lyst til at tale med avisen om det.

Corporate affairs director Kim Røjgaard forklarer i stedet at den aktuelle sag skyldes en 'række praktiske fodfejl i vores kommunikation, som burde og kunne være undgået'. Konsekvenserne af fodfejlene har været at de involverede personer har været til samtale med Karin Verland.

Berlingske Tidende nævner at Pfizer inden for godt et år har fået fem påtaler og tre bøder fra NMI, og spørger om hvorfor Pfizer bliver ved med at begå fejl. Kim Røjgaard:

Vi begår dem ikke med vilje. De opstår bare. Og nogle gange skyldes det, at reglerne ikke er helt entydige, og at grænsen for, hvornår noget er lovligt eller ulovligt, er hårfin.

Som eksempel på den finere jura, hvor det kan være svært at se grænserne, nævner Kim Røjgaard forskellen mellem at data er offentliggjort på en stor konference og publiceret i et anerkendt tidsskrift. Kim Røjgaard håber at det kun bliver få sager Pfizer kommer til at tabe fremover, men belært af erfaringen tør han ikke love noget.

Berlingske Tidende: Lægemiddelforeningens formand på kant med reglerne

Sundhedsministeren vil nu have sat en stopper for fejlene. I et Ritzau-telegram bragt i Berlingske Tidende 17/11-2004 citeres Lars Løkke Rasmussen:

I lyset af det antal påtaler, som Pfizer har fået, vil jeg bede Lægemiddelstyrelsen om at se på, om der er grundlag for at skride ind over for Pfizers markedsføring over for lægerne.

Berlingske Tidende: Lars Løkke vil skride ind over for medicinalfirma


Influenzavaccination næsten gået i stå

(21/11-2004)

Vaccination af ældre er næsten gået i stå i de seneste tre uger. Det skriver Fyens Stiftstidende 15/11-2004.

Else Smith, leder af Center for Forebyggelse under Sundhedsstyrelsen, citeres:

Vi har gennem mange år anbefalet, at ældre lader sig vaccinere, fordi der er god dokumentation for, at op mod 3000 ældre danskere dør af influenza under en epidemi.

I år vil flere end nødvendigt dø, hvis vi får en epidemi.

I Odense har faldet i antallet af vaccinerede været på 14%, og i Københavns Kommune er faldet på 30% i sidste uge af oktober, sammenlignet med de to sidste år.

Karsten Østergaard, administrerende direktør for Danske Lægers Vaccinations Service:

Helt galt har det været de sidste uger efter mediedebatten om influenzavaccine. Her har vi oplevet at komme ud til plejehjem, hvor der ikke mødte en eneste op. Andre steder oplevede vi, at godt 30 af dem, som ellers havde meldt sig til, blev væk fra vaccinationen.

Statens Serum Institut har også mærket faldet. I forhold til samme periode sidste år har instituttet kun solgt en tredjedel vaccine mod influenza. Både Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Danske Lægers Vaccinations Service mener at det store fald skyldes at mange ældre er blevet skræmt af influenzadebatten.

Sundhedsstyrelsen mener at risikoen ved influenzavaccine er forsvindende lille, mens gevinsterne for ældre ved at lade sig vaccinere er meget store, skriver Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende: Ældre skræmt fra vaccination

At meningerne blandt de ældre er delte, fremgår af en anden artikel i Fyens Stiftstidende hvor to medlemmer af ældrerådet interviewes. Det ene medlem, Christine Gerisen, siger:

Jeg har ikke gjort de store overvejelser om, hvorvidt jeg skulle have en vaccination, for det har bare været sådan.

Jeg synes, det er på sin plads at få det, når det bliver anbefalet.

Det andet medlem, Paula Olsen, siger:

Jeg har ikke haft influenza i 25 år, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle vaccineres.

En af vores venner i Silkeborg blev alvorligt syg. Det endte med en hjernehindebetændelse, og han var indlagt tre dage på intensivafdelingen på sygehuset. Han kom sig heldigvis, og overlevede. Men episoden har været med til at advare min mand og mig, og episoden ligger hele tiden i baghovedet.

Min mand plejer at sige, at han ikke tør. Det mener jeg nu ikke, og jeg vil da ikke afvise, at jeg vil lade mig vaccinere, hvis jeg denne vinter skulle blive lagt ned af influenza.

Fyens Stiftstidende: Influenzaen skal holdes væk





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 32 |  side 33  |  side 34