Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 32

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 31  |  side 32  | side 33

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Ulovlig markedsføring af potensmiddel (17/11-2004)

Overblik over Vioxx-sagen (17/11-2004)

Sarthed i fremgang (17/11-2004)

E-vitaminer og metaanalyser (17/11-2004)

Diskussion om antioxidanter fortsætter (13/11-2004)

Risikoepidemi (13/11-2004)

Vioxx-sagen: Hvem vidste hvad? (09/11-2004)

Atenolol: Tvivl om virkningen af blodtryksmedicin (07/11-2004)

Læger kan ikke forstå den nyeste forskning (02/11-2004)

Betablokkere som livsstilsmedicin: for og imod (02/11-2004)


Ulovlig markedsføring af potensmiddel

(17/11-2004)

Medicinfirmaet Eli Lilly har fået 3 bøder på ialt 34.000 kroner for reklamer for potensmidlet Cialis, blandt andet for ulovlig markedsføring. Men virksomheden er uenig, og vil ikke betale. Det skriver Politiken 15/11-2004.

Bøderne bliver uddelt af industriens eget nævn, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI).

NMI mener at der var tale om skjult markedsføring da Eli Lilly betalte praktiserende læger 100 euro for hver patient lægen fik med i et studie om Cialis, og takserer dette til 15.000 kroner. Eli Lilly har klaget over afgørelsen, og kommunikationschef Kåre Geil forklarer hvorfor:

Det her er klinisk forskning, og det er vores helt klare opfattelse, at det falder uden for nævnets kompetence. Derfor kan vi ikke anerkende nævnets afgørelse.

En af Eli Lilly's konkurernter, Pfizer, har klaget over noget reklamemateriale fra Eli Lilly, og NMI har konkluderet at der er tale om en overtrædelse af reglerne og god markedsføringsskik. Det skal koste 15.000 kroner. Men Eli Lilly er ikke enig i afgørelsen, og Kåre Geil forklarer hvorfor:

Den afgørelse anerkender vi heller ikke, for vi mener, vi følger reglerne.

Og så er der en reklame i Ugeskrift for Læger, hvor Eli Lilly må indkassere en bøde på 4.000 kroner, blandt andet fordi firmaet henviser til en undersøgelse som ikke er videnskabeligt velunderbygget.

Hvis en virksomhed ikke betaler en bøde fra NMI, skal firmaets forening inddrive bøden. I dette tilfælde er det Lægemiddelindustriforeningen Lif, hvis formand er Karin Verland, adm. direktør for Pfizer, som er Eli Lilly's konkurrent.

Politiken: Potensmiddel ulovligt markedsført

Bedre Medicin:

Det er dejligt at industrien holder sådan en streng justits. Industriens eget nævn, NMI, uddeler bøder af en betragtelig størrelse. 34.000 kroner er jo ikke småpenge.

Eli Lilly havde ifølge sin egen hjemmeside en omsætning i 2002 på ca. 250 millioner kroner. 34.000 kroner udgør 0,136 promille af omsætningen i 2002. Det svarer til at en lønmodtager med en årsindtægt på 300.000 kroner får en samlet bøde på hele 40 kroner og 80 øre, fordelt på 3 bøder. I gennemsnit er det noget over 10 kroner pr. bøde.

Bøder i denne størrelsesorden skal være med til at sikre de danske forbrugere og læger mod ulovlig information. Rart at vide at det også har konsekvenser for industrien at overtræde reglerne.


Overblik over Vioxx-sagen

(17/11-2004)

The New York Times bringer 14/11-2004 et omfattende overblik over Vioxx-sagen, ialt 7 internetsider. Artikler i The New York Times er gratis tilgængelige i en uge for registrerede læsere. Det er også gratis at blive registreret som læser.

The New York Times: DANGEROUS DATA: Despite Warnings, Drug Giant Took Long Path to Vioxx Recall


Sarthed i fremgang

(17/11-2004)

For 200 år siden var smerter en del af livet. Man blev opereret uden bedøvelse til langt op i 1800-tallet, men i fremtiden vil vi acceptere endnu færre smerter. Det skriver Berlingske Tidende 13/11-2004, i en perspektivrig artikel baseret på et interview med medicihistoriker Lars Ole Andersen fra Medicinsk Musein (tidligere Medicinsk Historisk Museum).

Lars Ole Andersen fortæller at vores opfattelse af symptomer og sygdom har ændret sig dramatisk på de sidste hundrede år, og at en almindelig mand fra 1804 ville reagere meget forskelligt fra manden i 2004:

2004-manden ville være langt mere sart og mærke smerter langt voldsommere end 1804-manden. For 200 år siden var der en langt mere udbredt opfattelse af, at det kunne man da sagtens selv klare.

Indtil langt op i 1800-tallet blev operationer klaret uden bedøvelse, og først i midten af 1800-tallet blev bedøvelsesmidlerne æter og kloroform opfundet. Hovedpinepillen Aspirin kom i slutningen af 1800-tallet.

Lars Ole Andersen mener at sartheden vil blive yderligere udviklet:

Vores sarthed er nok en blanding af, at samfundet siger, at vi bør få tjekket dit og dat hos lægen, plus at vi selv ønsker at leve så længe som muligt uden smerter.

Vi accepterer færre og færre udsving fra det normale. Smerter bliver betragtet som unormale og sygdomme og ikke som en del af livet.

Berlingske Tidende: Manden af 2004 er temmelig sart


E-vitaminer og metaanalyser

(17/11-2004)

Store doser E-vitamin kan være skadelige og forøge dødeligheden. Det er resultatet af en metaanalyse som offentliggøres i Annals of Internal Medicine. En metaanalyse er en analyse af tidligere gennemførte undersøgelser, og den aktuelle metaanalyse har inddraget 19 kontrollerede forsøg med over 135.000 patienter.

Metaanalysen regner sig frem til en overdødelighed på 39 personer pr. 10.000 der tager mere end 400 IU (internationale enheder) E-vitamin om dagen i mindst 1 år.

Analysen kommenteres i Politiken 11/11-2004 af overlæge i Lægemiddelstyrelsen Jens Ersbøll:

Det er et meget overraskende tal, og hvis det viser sig at holde stik, er det skræmmende. Det er imidlertid et område, vi må se nærmere på, inden vi kan gå ud at advare folk imod at tage de store doser E-vitamin.

Læge Jerk W. Langer siger til Politiken:

Det er et vitamintilskud, mange mennesker benytter sig af, og som bliver stærkt promoveret i blandt andet helsekostkredse. Nu viser det sig, at et stort forbrug i værste fald kan gå hen at koste en livet frem for at redde det, og det er et problem, som myndighederne bør gøre sig klart og skride ind overfor.

Jerk W. Langer understreger at der ikke er dokumenteret nogen skadelig effekt ved daglig brug af almindelige vitaminpiller eller multivitaminpiller - tværtimod peger alt på at et moderat forbrug virker livsforlængende:

Problemet er, at vitaminpiller med en høj dosis er i fri handel akkurat som almindelige vitaminpiller og kan hives ned af hylderne i en hvilken som helst Matas eller helsekostforretning.

Læge Claus Hancke, formand for Vitalrådet, er ikke foruroliget over undersøgelsen:

Undersøgelsen bygger på kliniske studier af ældre mennesker med blandt andet hjertesygdomme, og gælder derfor ikke nødvendigvis for raske voksne. Og endelig er der tale om konklusioner baseret på 19 forskellige studier, der ikke uden videre lader sig sammenligne.

Jens Ersbøll har denne kommentar:

Det kan være vanskeligt at drage skarpe konklusioner på baggrund af et stort og sammensat materiale, men resultaterne er så alvorlige, at de kræver stor opmærksomhed og videre undersøgelse.

Politiken: E-vitamin kan være skadeligt

Analysen kommenteres også i The New York Times 11/11-2004. Avisen har blandt andet talt med to statistikere. Dr. David Feedman, statistiker ved University of California i Berkeley, siger at han ikke finder undersøgelsen overbevisende. Men da der heller ikke er noget bevis for at vitaminet hjælper, så vil han personligt ikke anbefale at man tager store doser.

Dr. James Robins, statistiker ved Harvard, mener at undersøgelsen godt kan være rigtig, men at den er noget oversolgt rent statistisk set. Det er bestemt sikkert at der er ikke er noget bevis for at lave doser virker, og høje doser kan være skadelige. Han ville ikke anbefale nogen at tage E-vitaminer, men undersøgelsen giver ikke afgørende bevis.

En tredje ekspert, Dr. Benjamin Caballero, direktør for Center for Human Nutrition at Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, siger til avisen at undersøgelsen viser det problem der ligger i at antage at vitaminer i det mindste ikke gør skade. Beviserne for at tage vitamintilskud, og især E-vitamin, er der ikke. Og forestillingen om at selv om det ikke har har nogen virkning, så skader det i det mindste ikke, er måske for simpel.

En fjerde ekspert, Dr. John Hathcock, vicepræsident i Council for Responsible Nutrition, er ikke overbevist om undersøgelsens resultat, at høje doser E-vitamin er risikabelt. Han mener at der i det mindste er rimelig grund til at tro på at det kan hjælpe. Han har selv indtaget 400 internationale enheder E-vitamin hver dag i de sidste 15 år, og har ingen planer om at stoppe.

The New York Times: Large Doses of Vitamin E May Be Harmful

BBC bringer også kommentarer til undersøgelsen 11/11-2004. Dr. Robert Verkerk, diretør for Alliance for Natural Health siger, at den negative omtale af E-vitamin, som sandsynligvis vil komme som et resultat af misfortolkninger af undersøgelsen, kan skræmme folk unødigt og få dem til at stoppe med at bruge vigtige kosttilskud.

Dr Richard Siow, som underviser på King's College i London, siger til BBC at resultaterne af undersøgelsen skal behandles med en vis forsigtighed, fordi analysen kombinerer resultaterne fra et meget bredt spektrum af epidemiologiske undersøgelser, der er udført over 38 år, og hvor dosis af E-vitamin varierede mellem 16,5 og 2000 internationale enheder om dagen.

BBC: High dose vitamin E death warning

Vitalrådet kritiserer metaanalysen for flere ting, blandt andet at en af de store undersøgelser der indgår i analysen, ikke kun omfattede E-vitamin, men en kombination af E-vitamin, betakaroten og C-vitamin. Denne ene undersøgelse tæller tungt i metaanalysen, og den beregnede overdødelighed forsvinder, hvis netop denne undersøgelse udelades af metaanalysen.

Vitalrådet: E-vitamin eller falsk varebetegnelse

Metaanalysen er blevet offentliggjort før det planlagte tidspunkt, og er gratis tilgængelig på internettet.

Annals of Internal Medicine: Meta-Analysis: High-Dosage Vitamin E Supplementation May Increase All-Cause Mortality

Bedre Medicin:

Nu burde der næppe være tvivl tilbage hos den informerede forbruger. Metaanalysen og de tilhørende kommentarer viser at det er umuligt at vide hvad man skal tro om E-vitamin i forskellige doser.

Det vigtigste resultat undersøgelsen handler derfor ikke om E-vitamin, men om at der mangler viden om gavnlige og skadelige virkninger ved forskellige doser. Den viden kan kun findes ved at gennemføre kontrollerede kliniske forsøg af høj kvalitet.

Den slags forsøg mangler. Hvis de var udført var der slet ingen grund til at lave metaanalysen. Så kunne det blive afgjort på et indiskutabelt grundlag om ekstra E-vitaminer er en god idé, og i hvilken dosis. Men der stilles ikke krav om at den slags analyser er gennemført, og forbrugerne må træffe deres beslutninger på et alt for usikkert grundlag, hvor både fordomme og kommercielle interesser spiller ind på en måde der er umulig at gennemskue.

Der er grund til at være bekymret. Ikke så meget over E-vitaminerne, som over at kommercielle interesser går forud for forbrugernes sikkerhed, også på kosttilskud- og vitaminområdet. Som forbrugere har vi brug for sikker og indiskutabel viden om effekt og sikkerhed, både hvad angår kosttilskud, vitaminer og medicin. Men den ide er ikke rigtig slået igennem endnu.

Indtil det sker, kan vi kun ønske god fornøjelse med pillerne, og held og lykke.


Diskussion om antioxidanter fortsætter

(13/11-2004)

Er antioxidanter skadelige eller gavnlige? I starten af oktober offentliggjorde The Lancet en Cochrane-undersøgelse, der konkluderede at antioxidanter i bedste fald er virkningsløse. Undersøgelsen fik en del omtale i medierne, og der blev senere rejst kritik af undersøgelsen.

Diskussionen er endnu ikke slut. Vitalrådet kalder i sit nyhedsbrev Cochrane-undersøgelsen for tendentiøs, og i Dagens Medicin fortsætter debatten.

Vitalrådet: Nyhedsbrev: Tendentiøs Cochrane-undersøgelse

Dagens Medicin: Læger fører an i uværdig skræmmekampagne

Dagens Medicin: Kejserens nye klæder

Baggrund med flere links på Bedre Medicin:

Vitaminer og delte meninger (13/10-2004)

Bedre Medicin:

Det ville være rart for de undrende læsere hvis Vitalrådet og Cochrane-gruppen kunne mødes til en kop kaffe - gulerodssaft er muligvis for risikabelt - og nå til enighed om hvad der skal undersøges og hvordan.

Så kunne vi måske håbe på en fælles udtalelse om hvad der egentlig kan læses ud af undersøgelsen. Den nuværende situation er dybt utilfredsstillende for brugerne af antioxidanter, der ikke har en chance for at vurdere argumenterne og træffe deres eget, informerede valg.


Risikoepidemi

(13/11-2004)

Den islandske professor i almen medicin Johann Sigurdsson mener at læger og patienter er ved at blive alt for optaget af at beskytte sig mod sygdom. Det skriver Dagens Medicin 11/11-2004.

Samtaler om forebyggelse fylder for meget i forhold til behandling af sygdom, og vi risikerer at få amerikanske tilstande med kostbare forebyggende test der meget ofte er unødvendige. Johann Sigurdsson:

Hvis amerikanske praktiserende læger skulle følge samtlige retningslinier for præventive tiltag, ville det fylde syvenhalv time af deres arbejdstid – hver dag. Hvordan bliver der plads til patientens dagsorden i sådan en hverdag?

Johann Sigurdsson mener at det stigende fokus på risiko skyldes lægerne selv, medierne og medicinalindustrien:

Interessen for sygdomsrisiko er også dramatisk stigende i de internationale, epidemiologiske tidsskrifter. Men den primære årsag er de frie markedskræfter, som i høj grad bidrager til borgernes bekymring for at være syge. Det er betydeligt mere interessant for industrien at sælge sygdom og risiko, end at sælge sundhed. Industrien udvider grænserne for, hvad der bliver opfattet som egentlige sygdomme. Normale tilstande sygeliggøres, og redefineres som patologiske tilstande.

Som eksempel nævner Johann Sigurdsson at retningslinjerne fra det europæiske kardiologiske selskab, med hensyn til kolesterol og blodtryk, fører til at 76% af en gruppe norske mænd mellem 20 og 79 år falder ind under kategorien 'ikke normal tilstand'.

Dagens Medicin: For mange raske er bange for sygdom

Gratisavisen Urban beskæftiger sig også med risiko-boom'et 11/11-2004. Til avisen siger praktiserende læge og forsker Lotte Hvas, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, at mange danskere ikke kan ændre livsstil og derfor får dårlig samvittighed. Lotte Hvas:

Fokus på risici har taget overhånd. Det at undgå fremtidig sygdom er blevet et individuelt ansvar, så det er benhårdt for den enkelte.

Selvfølgelig er det farligt at ryge, men mange af de risici, vi oplyses om, er minimale.

Karen Munk, ph.d. og psykolog, Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Århus Universitet:

Det at spise handler ikke længere om at opretholde livet eller om nydelse, men om at forebygge sygdom og sundhed.

Lotte Hvas opfordrer til at vi i højere grad begynder at finde ressourcer hos os selv:

Vi skal ikke kun fokusere på risici, men også på hvilke strategier patienterne selv har for at holde sig raske. Mange mennesker ved, at det hjælper dem at sove eller at gå en lang tur, hvis de har det skidt. Langt hen af vejen kan vi godt være vores egen læge, hvis vi lytter til vores krop.

Professor, dr. med. Torsten Lauritzen fra Københavns Universitet er enig i at risiko og ressourcer skal vægtes sammen, skriver Urban. Torsten Lauritzen har foretaget en stor undersøgelse, hvor man undersøgte for risikoen for hjertekarsygdomme og rådgav folk om livsstilsændringer. Torsten Lauritzen:

Undersøgelsen viste, at langt de fleste ønskede en risikovurdering, og at det ikke gav unødig bekymringer, når informationen blev givet af egen læge.

Det er vigtigt, at folk som er interesseret får en fagligt forsvarlig risikovurdering og rådgivning, hvor det er den enkelte som har mulighed for at vælge, om man synes, at en livsstilændring og eventuel medicin er indsatsen værd.

Urban: Risiko-boom skaber unødig frygt

Urban: Vær din egen læge


Vioxx-sagen: Hvem vidste hvad?

(09/11-2004)

En ny undersøgelse, der er offentliggjort i The Lancet 05/11-2004, konkluderer at farerne ved Vioxx var tydelige for adskillige år siden, og at Merck (producenten af Vioxx) og FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse) burde have fjernet Vioxx allerede i år 2000. Men denne konklusion tager Merck kraftigt afstand fra.

Hvad siger undersøgelsen?

Undersøgelsen er en metaanalyse, altså en analyse hvor resultater fra mange forskellige undersøgelser samles sammen og analyseres under ét. Når de enkelte undersøgelser føjes til metaanalysen en efter en, stiger både antallet af patienter og antallet af hjerteanfald. Samtidig falder sandsynligheden for at hjerteanfaldene kan skyldes en tilfældighed.

I slutningen af år 2000 var der således konstateret ialt 52 hjerteanfald blandt ialt 20742 patienter, og på dette tidspunkt kunne risikoen for hjerteanfald beregnes til at være 2,3 gange så højt for Vioxx-patienterne, sammenlignet med patienter der fik virkningsløs medicin (placebo) eller anden smertestillende medicin.

Forskerne konkluderer at deres resultater peger på at Vioxx (rofecoxib) skulle have været trukket tilbage for adskillige år siden. Det er også nødvendigt at få klargjort hvorfor producenten og lægemiddelmyndighederne ikke løbende holdt øje med data fra forsøgene og samlede beviserne sammen efterhånden som de opstod.

Vioxx fortsatte med at være på markedet indtil 30/09-2004, hvor Merck selv trak medicinen tilbage efter at et af Merck's egne kontrollerede forsøg viste en fordobling af risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde blandt patienter der tog medicinen i mere end 18 måneder.

Et memorandum, der netop er blevet offentliggjort af FDA, vurderer at over 27.000 hjerteanfald og hjertedødsfald i USA mellem 1999 og 2003 kunne have været undgået, hvis patienterne havde fået celecoxib (Celebra) i stedet for rofecoxib (Vioxx).

En redaktionel kommentar i The Lancet retter en skarp kritik mod både FDA og Merck, og kalder godkendelsen og den fortsatte brug af Vioxx for en katastrofe for den offentlige sundhed. Med Vioxx har Merck og FDA handlet i hensynsløs, kortsigtet og uansvarlig egen-interesse, slutter kommentaren, der er skrevet af Dr. Richard Horton, redaktør på The Lancet.

The Lancet: Risk of cardiovascular events and rofecoxib: cumulative meta-analysis

The Lancet: Vioxx, the implosion of Merck, and aftershocks at the FDA

OBS! Begge artiklerne fra The Lancet er sammendrag - link til de fulde artikler findes efter sammendraget.

FDA: Memorandum fra David J. Graham

Hvad siger Merck?

Merck tager kraftigt afstand fra undersøgelsens konklusion, og påpeger at firmaet handlede ansvarligt og korrekt under udviklingen og markedsføringen af Vioxx, og at firmaets beslutninger hele tiden har været baseret på alle tilgængelige data.

De data der præsenteres i metaanalysen er ikke nye, og er grundlæggende i overensstemmelse med resultater som Merck offentliggjorde i 2001 og igen i 2003. Både Merck's offentliggjorte kombinerede analyser og metaanalysen viser overensstemmelse på tre områder: Der er ikke forskel mellem Vioxx og placebo. Der er heller ingen forskel mellem Vioxx og anden smertestillende medicin, bortset fra naproxen. Og der er mindre risiko ved naproxen end ved Vioxx.

Men det er også vigtigt at være opmærksom på at metaanalysen i The Lancet ikke er så omfattende som Merck's kombinerede analyser. Undersøgelsen i The Lancet har ikke medtaget adskillige studier, herunder to store placebo-kontrollerede studier, der både er offentligt tilgængelige og var beskrevet sammenfattet i den information der fulgte med Vioxx i USA.

Merck gør desuden opmærksom på at firmaet rent faktisk netop har holdt løbende øje med data fra forsøg, og har opsummeret disse. Analyserne er hele tiden blevet opdateret med nye resultater, og er blevet stillet til rådighed for lægemiddelmyndighederne.

Merck har på internettet offentliggjort et kritisk svar til metaanalysen i The Lancet. Her kritiseres grundlaget for metaanalysen, både for at ikke at overholde grundlæggende regler, og for at ikke at benytte alle tilgængelige data.

Merck: Merck Issues Response to Article Published in The Lancet

Merck: Response to Article...

Hvad skal man tro på?

Hvem der har ret i Vioxx-sagen er ikke afgjort, og bliver det måske aldrig. Hvem der får ret, bliver utvivlsomt afgjort i de mange retssager der er undervejs i USA.

Som forbruger af medicin skal man tænke sig godt om, og forsøge at se perspektiverne i Vioxx-sagen. Og de er mildt sagt skræmmende:

Vioxx var et af verdens bedst undersøgte lægemidler. Det var undersøgt på et meget stort antal patienter, det var under overvågning af lægemiddelmyndigheder i mange lande. Der var kun få kritikere, og det var ikke myndighederne der fjernede Vioxx fra markedet, men producenten.

De fleste andre lægemidler er undersøgt meget dårligere end Vioxx. Der er kun få kritikere, og det er sjældent myndigheder eller producenter fjerner lægemidler fra markedet.

Er det forbrugernes ansvar? Det kan det aldrig være, for problemstillingerne omkring risiko, sikkerhed og effekt af medicin er så komplicerede, at forbrugerne ikke har mulighed for at tage kvalificeret stilling til den medicin de selv skal lægge krop til.

Producenterne og myndighederne deler ansvaret for den medicin der er på markedet. Den er undersøgt efter gældende regler, der af og til viser sig ikke at være gode nok. Så får vi en medicin-skandale, desværre altid knyttet til et specifikt produkt. Produktet forsvinder fra markedet, og alle ånder lettet op over at det forfærdelige produkt er væk, og glemmer at det egentlige problem ligger i de systemer der godkender og overvåger medicinen.

Dette system, som er politisk bestemt, er ikke tilstrækkeligt til at sikre forbrugerne mod skadelig medicin.

Der mangler ikke forslag til forbedringer. Men der mangler indsigt til at få dem sat på dagsordenen, og der mangler indsigt til at få dem gennemført politisk. Ansvaret for patienternes sikkerhed ligger ikke kun hos producenter og lægemiddelmyndigheder, det ligger også hos forbrugerorganisationer, journalister og politikere.

---

Mere baggrund om Vioxx-sagen på:

BBC: Arthritis drug warnings 'ignored'

The New York Times: Study Says Drug's Dangers Were Apparent Years Ago


Atenolol: Tvivl om virkningen af blodtryksmedicin

(07/11-2004)

En stor undersøgelse, der er offentliggjort i The Lancet 06/11-2004, stiller nu spørgsmål ved effekten af betablokkeren atenolol, der bruges ved behandling af forhøjet blodtryk.

Undersøgelsen viser at atenolol ikke er bedre end placebo (virkningsløs medicin) til at forhindre hjerteanfald og dødsfald. Sammenlignet med anden blodtrykssænkende medicin ser atenolol ud til at være dårligere.

Undersøgelsen har vakt stor opmærksomhed i Sverige, hvor netop atenolol anbefales som førstevalg til behandling af forhøjet blodtryk. I Sverige udgør atenolol 44 procent af det samlede salg af betablokkere.

Den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket, har udsendt en pressemeddelelse, der understreger at patienter der behandles med atenolol ikke må afbryde behandlingen uden først at have rådført sig med egen læge. Hurtig afbrydelse af behandlingen uden at den erstattes med anden behandling kan føre til ophørsreaktioner som for eksempel hurtig og kraftig blodtryksstigning og dermed øget risiko for hjerteinfarkt og slagtilfælde.

Atenolol er blevet solgt i Sverige siden 1978. I Danmark er salget af atenolol ikke så stort som i Sverige. Herhjemme sælges lægemidler, der indeholder atenolol, under navnene Atenet, Atenodan, Atenolol "Biochemie", Atenolol "NM", Atenor, Tenidon, Tenoretic, Tenormin og Uniloc.

The Lancet: Atenolol in hypertension: is it a wise choice?

BBC: Doubts over blood pressure drug

Dagens Nyheter: Vanlig blodtryckssänkare verkningslös

Dagens Nyheter: Verkningslös blodtrycksmedicin granskas

Läkemedelsverket: Avbryt inte atenololbehandling!

Bedre Medicin:

26 år efter indførelsen i Sverige viser det sig nu at atenolol ikke virker som man har forestillet sig. Eksemplet viser endnu en gang at der er behov for langt bedre undersøgelser af hvor godt og hvordan medicin virker. Det gælder især for de ældre lægemidler, der oprindeligt er blevet godkendt på et meget spinkelt grundlag i forhold til de krav der stilles i dag.

Alligevel sælges der masser af ældre lægemidler, også i Danmark, og atenolol er hverken det første eller det sidste eksempel på at forbrugerne bliver snydt, fordi der ikke stilles nutidige krav om dokumentation for sikkerhed og effekt.


Læger kan ikke forstå den nyeste forskning

(02/11-2004)

Mange læger er ikke fortrolige med de begreber der optræder i forskningsartikler, og de undgår databaser med den nyeste viden. Det skriver Politiken 01/11-2004 på baggrund af en artikel i Ugeskrift for Læger.

En undersøgelse blandt 225 læger viste at kun 10 mente at de var fortrolige med 12 begreber og udtryk fra artikler om kliniske forsøg. Til gengæld mente over halvdelen at de havde et vist kendskab til et 13. begreb, relativ odds ratio reduktion. Begrebet findes ikke, men var opfundet til lejligheden.

Undersøgelsen viste at halvdelen af lægerne aldrig bruger Cochrane-biblioteket, den store database med opdaterede systematiske oversigter af videnskabelige undersøgelser.

Læge og førsteforfatter på undersøgelsen Roberto S. Oliveri, Rigshospitalet, citeres:

Cochrane er den bedst opdaterede base, der findes, og burde ideelt set være det sted, man konsulterede først.

Roberto S. Oliveri siger at ingen læge kan overkomme at holde sig ajour med al den nye videnskabelige litteratur:

Det er beregnet, at den enkelte læge for at gøre det skulle læse 19 artikler hver dag året rundt, og det er simpelthen ikke menneskeligt muligt.

Roberto S. Oliveri mener at undersøgelsen formentlig er repræsentativ for de danske hospitalslæger. Sundhedsfaglig direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Lone de Neergaard, har denne kommentar:

Der er ikke nogen grund til, at patienterne er stærkt foruroligede. En ting er, at ikke alle læger kan de her ting. Men nogle læger kan, og det er jo ikke den enkelte læge, der beslutter, hvilken behandling der skal bruges. Det drøftes på afdelingen, og når der kommer nye undersøgelser, drøftes de inden for specialerne.

Politiken: Læger kan ikke forstå den nyeste forskning

Ugeskrift for Læger: Lægers fortrolighed med evidensbaseret medicin

Bedre Medicin:

Undersøgelsen konkluderer blandt andet:

Det bør tilstræbes, at læger gradvist ændrer den måde, de skaffer sig viden på, fra lærebøger og narrative oversigtsartikler hen mod et mere strikt vidensgrundlag baseret på resurser såsom Cochrane-biblioteket.

- og det kan man jo vanskeligt være uenig i.

Et helt andet aspekt af vidensformidling er desværre overset blandt forskerne, nemlig at de skriver meget vanskeligt forståeligt for almindelige mennesker, journalister, og - hvad noget kunne tyde på - også læger.

Det kan tage meget lang tid at færdiggøre og få offentliggjort en videnskabelig artikel i et af de kendte, indflydelsesrige medicinske tidsskrifter. Der er stor prestige forbundet med at få en artikel antaget, og der er ikke noget at sige til at det er vigtigt for forskerne.

I den anden ende af verden, der hvor næsten alle andre befinder sig, sidder der millioner af mennesker der ikke forstår hvad den nyeste forskning går ud på. Derfor burde forskerne være forpligtede til at skrive en version af deres artikler på et almindeligt forståeligt sprog, og også til at offentliggøre sådan en version.

Det vil kun kræve en brøkdel af den tid det tager at skrive den oprindelige forskningsartikel, men fordelene ved at bruge den smule ekstra tid vil være store:

  • Journalisterne vil lettere kunne forstå forskningsresultaterne, og derfor være mere tilbøjelige til at skrive om dem.
  • Den øgede medieomtale vil være med til at forbedre viden om medicin hos både patienter og læger.
  • Alle ville få en større forståelse for at der god fornuft i at bruge flere penge på forskning, simpelthen fordi man kan se en praktisk nytte af den.

Forskning, der ikke bruges af læger, og ikke kommer ud til patienterne, er mere eller mindre spildte kræfter. Og dermed mere eller mindre spildte penge. Når lægerne ikke forstår hvad forskerne skriver, når patienterne fortsætter med at ønske forældet medicin, så er det ikke kun lægernes og patienternes ansvar. Medicin er et vanskeligt område at skrive om, og derfor er det også forskernes ansvar at gøre deres viden let - og offentligt - tilgængelig.


Betablokkere som livsstilsmedicin: for og imod

(02/11-2004)

Debatten om de klassiske musikeres brug af betablokkere for at klare presset fortsætter. Berlingske Tidende skriver 01/11-2004 at flere i det klassiske musikermiljø mener det er umuligt at undgå.

Musikprofessor Karl Aage Rasmussen citeres:

Det er et urgammelt problem. Det siger sig selv, at det at spille på en soloplads foran publikum, der har betalt høje billetpriser, er et psykisk belastende job. Det er vilkårene for topmusikere. Det handler om, at man laver et kunstværk, og jeg tror ikke, at der findes musikere, der ønsker at blande Arbejdstilsynet ind i det.

Peter Augustinus, som er formand for Augustinus-fonden der er medsponsor af DR-symfoniorkester, citeres:

Kravene til alle er blevet større. Der er ikke den store forskel på musikerne i DRs symfoniorkester og andre grupper i befolkningen. Det er en naturlig del af konkurrencen i samfundet.

Der findes hjælpemidler, der kan regulere mennesker, så de kan klare sig i belastende situationer. Så hvis man kan få et samarbejde med læger i stedet for, at musikerne misbruger alkohol, er medicinsk kontrolleret styring da langt at foretrække. Mennesket bør kunne fungere uden, men herregud, der er mange, som tager medicin for alt muligt forskelligt. Mennesket er jo langt bedre stillet ved at tage medikamenter.

Berlingske Tidende: Beroligende medicin er en del af livet i orkestergraven

Omfanget af problemet bliver nu afdækket, skriver Berlingske Tidende 02/11-2004. DR's orkester- og korchef, Per Erik Veng, tror ikke på at Radiosymfoniorkesterets medlemmer afhjælper presset ved hjælp af medicin, og han har ingen viden om konkrete tilfælde. Per Erik Veng citeres:

Vi synes, at en enkelt musikers personlige krise er blevet bredt ud over hele orkestret. Men nu får vi snakket om det, og hvis det viser sig at være nødvendigt, har DR et glimrende beredskab, hvor man f.eks. kan få anonym psykologhjælp.

Gert Sørensen, tillidsmand i Randiosymfoniorkesteret, citeres:

Når man læser Berlingske Tidende, får man indtryk af, at der flyder medicin ned ad gangene i DR. Selv har jeg aldrig hørt om kollegaer her i orkesteret, der bruger medicin for at bekæmpe deres nervøsitet. Men nu holder vi et orkestermøde for at få snakket om det. Og har nogen problemer, har vi heldigvis et godt beredskab i DR.

Berlingske Tidende: DR vil afdække doping

Politiken har 01/11-2004 talt med professor og ekspert i dopingmisbrug Bengt Saltin, Center for Muskelforskning. Bengt Saltin citeres:

Ud fra mine erfaringer og udenlandske undersøgelser er der slet ingen tvivl om, at også danske og nordiske musikere bruger betablokkere, fordi det dæmper hjertet og nervøsiteten. Det forekommer i øvrigt også inden for lægeverdenen, hvor nogle tager betablokkere forud for eksempelvis vigtige forelæsninger.

Oprindeligt var det dirigenterne, der tog den medicin for at få ro på deres hænder. Så opdagede strygerne, at det var en god idé, fordi selv en lille rystelse på hænderne som følge af nervøsitet kan få stor betydning på deres spil. Men det er en svær balancegang at bruge betablokkere, fordi det sløver kroppen, og musikere bliver jo også skarpe af at være lidt nervøse.

Tidligere har musikere misbrugt alkohol nervøsitet og sceneskræk. Betablokkere virker lige så godt og er ikke vanedannende i samme grad som spiritus, men det er en farlig vej, siger Bengt Saltin:

Alligevel er det farligt at bruge det. Kroppen reagerer og vil have mere og mere medicin. Hvis man, når man bliver ældre, får forhøjet blodtryk, er det ikke godt at have haft et misbrug af betablokkere. Det er nemlig det, man ordinerer mod forhøjet blodtryk, og har man taget for meget af det, er virkningen nedsat. Det er en meget farlig vej såvel medicinsk som kunstnerisk.

Til Politikens spørgsmål, om vi er nået dertil hvor medicin og doping bliver en del af hverdagen for alle mennesker der skal præstere noget på et højt niveua, svarer Bengt Saltin:

Det håber jeg ikke, for det er ikke den rigtige måde at være afhængig af et stof eller medicin for at kunne præstere. Det er præcis så håbløs en udvej for alle andre, som det er i idræt.

Politiken: Klassiske musikere spiser piller mod pres





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 31 |  side 32  |  side 33