Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 31

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 30  |  side 31  | side 32

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Betablokkere som livsstilsmedicin (31/10-2004)

Crestor: Nye anklager mod kolesterolmedicin (30/10-2004)

Cox-2: Arcoxia stadig ikke godkendt i USA (30/10-2004)

Glucosamin mister virkning (30/10-2004)

Selvmord undgås i England, men ikke i Danmark (29/10-2004)

Cytotec: Må fortsat bruges til fødsler (29/10-2004)

Glucosamin: Mulige alvorlige bivirkninger undersøges (24/10-2004)

Stop for sygeplejerskers frås (24/10-2004)

Patienter har ret til at få besked (24/10-2004)

Vioxx-sagen: hvad kan vi lære? (24/10-2004)


Betablokkere som livsstilsmedicin

(31/10-2004)

Klassiske musikere bruger betablokkere, medicin der er beregnet til at sænke pulsen og blodtrykket hos hjertepatienter, for at berolige centralnervesystemet og dermed nedsætte rystelser i hænderne. Det skriver Berlingske Tidende 31/10-2004.

Der er et stort pres på de klassiske musikere, og alkohol til at dæmpe nerverne bliver i stigende grad afløst af hjertemedicin, der imidlertid har en række alvorlige bivirkninger, blandt andet nedsat udholdenhed. Pillerne kan være direkte livsfarlige for nyre- og sukkersygepatienter, og personer med astma kan få problemer med vejrtrækningen.

Problemet er ikke kun kendt i Danmark. The New York Times har for nylig oplyst at forbruget af betablokkere breder sig kraftigt i de amerikanske orkestre. I 1987 viste en undersøgelse blandt de 51 største orkestre i USA at 27 procent af musikerne var på betablokkere. Tallet anses for at være voksende.

Claus Møldrup, lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, er ikke overrasket. Claus Møldrup citeres:

Musikerne arbejder ligesom sportsfolk under stærkt konkurrencebetonede betingelser. Men mens sportsgrene er underlagt en masse regler om dopingforbud mod blandt andet betablokkere, så er det end ikke noget, man har diskuteret i den kunstneriske verden. Jeg siger ikke, at dopingmidler i sportens verden er legitimt. Men det er da umoralsk, at vi hænger folk fra sportens verden ud for at være nogle værre snydere, når vi ikke løfter et øjenbryn, når andre raske mennesker og herunder klassiske musikere bruger det samme.

Claus Møldrup vurderer at det allerede om 10-15 år vil være mere almindeligt at rakse mennesker bruger medicin for at forbedre deres præstationer, men han tager ikke stilling til om det er i orden at klassiske musikere bruger dopingmidler.

Berlingske Tidende: Mozart på piller

Berlingske Tidende: Klassiske musikere på doping


Crestor: Nye anklager mod kolesterolmedicin

(30/10-2004)

Den amerikanske forbrugergruppe Public Citizen har endnu en gang skrevet til den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA for omgående at få fjernet kolesterolmedicinen Crestor (rosuvastatin) fra det amerikanske marked.

Public Citizen har foretaget en analyse af FDA's database over bivirkninger, og analysen viste at antallet af rapporter om akut nyresvigt og nedsat nyrefunktion er cirka 75 gange så høj som for alle andre statiner under ét.

Undersøgelsen gør også opmærksom på at antallet af rapporter om rhabdomyolyse (nedbrydelse af muskler, der kan føre til nyresvigt) udgør 14,4 pr. million recepter for Crestor. For et andet statin, Baycol, der blev fjernet fra markedet i 2001 efter at 31 Baycol-brugere var døde af rhabdomyolyse, var der 15 rapporter om rhabdomyolyse pr. million recepter.

Dr. Sidney M. Wolfe, direktør for Public Citizen's Health Research Gruop, konkluderer i brevet:

It becomes clearer by the day that this drug is uniquely toxic without offering any unique benefit, and that it must be removed from the market.

Public Citizen's brev til FDA

Undersøgelsen er blevet omtalt i blandt andet The New York Times 29/10-2004. AstraZeneca, som fremstiller Crestor, fastholder at Crestor er lige så sikkert som andre statiner. AstraZeneca opdaterer information om sundhedsproblemer, der er blevet rapporteret for Crestor-patienter, hver uge på www.rosuvastatininformation.com.

Bivirkningsrapporterne er ofte ukomplette, og beviser ikke om et lægemiddel har forårsaget et bestemt problem, men FDA bruger dem til at opfange signaler om mulige problemer. Ifølge internetsiden er 'alvorlige' nyreproblemer 'meget sjældne' og optræder mindre end 1 gang ud af 10.000.

AstraZeneca gør opmærksom på at problemerne med rhabdomyolyse, som også forbindes med andre statiner, er sjældent forekommende i forbindelse med Crestor.

The New York Times: AstraZeneca's Crestor May Harm Kidneys

Baggrundsmateriale på Bedre Medicin:

Crestor: Skarp kritik af kolesterolmedicin (16/03-2004)

Crestor: Kolesterolmedicin i vanskeligheder (11/06-2004)

Statiner: Kolesterolmedicin diskuteres i USA (24/07-2004)


Cox-2: Arcoxia stadig ikke godkendt i USA

(30/10-2004)

Arcoxia, som allerede sælges i 48 lande i hele verden, er stadig ikke godkendt i USA. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, kræver yderligere test der kan bevise sikkerhed og effektivitet. Det skriver The New York Times 29/10-2004.

Merck (MSD) offentliggjorde i sidste uge positive forsøgsresultater på Arcoxia. Resultaterne viste at der ikke var nogen statistisk forskel på hjerte-kar-bivirkninger mellem Arcoxia og det ældre smertestillende middel diclofenac. Men forsøgspersonerne deltog i gennemsnit kun i ni måneder, og farerne ved Vioxx viste sig først efter 18 måneder.

Dr. Eric Matteson, professor i medicin og konsulent for gigtafdelingen på the Mayo Clinic, siger at forsøget ikke var specielt designet til at finde risko for hjerteanfald eller blodpropper, så forsøget var ikke nok til at gøre læger tygge ved Arcoxias sikkerhed.

Et stort forsøg med 23.500 patienter skal vise hjerte-kar sikkerheden, og det forventes færdigt i starten af 2006. Et andet forsøg, der skal vise mave-tarmkanal sikkerhed, forventes også færdigt i 2006. Sidste uges offentliggjorte forsøg på 7.111 personer viste at mave-tarmproblemer der fik deltagerne til at forlade forsøget, var dobbelt så hyppige hos de patienter der fik diclofenac, sammenlignet med patienter der fik Arcoxia.

The New York Times: FDA Wants More Safety Data on Merck Drug

Bedre Medicin:

Vioxx-sagen sætter endnu en gang fokus på den mærkelige logik der styrer beskyttelsen af forbrugerne når det drejer sig om medicin. Arcoxia, der sælges i 48 lande, heriblandt i hele EU, er blevet vurderet af disse landes myndigheder til at være tilstrækkeligt sikkert og effektivt.

Men de undersøgelser, der har været tilstrækkelige til godkendelse i de 48 lande, er altså ikke tilstrækkelige til en godkendelse i USA, til trods for at der foruden undersøgelserne også må foreligge data om brugen af Arcoxia i de 48 lande.

Har EU stillet for slappe krav til Arcoxia, eller stiller FDA for skrappe krav? Er der en klasseeffekt ved cox-2-hæmmerne, så de allesammen er farligere end først antaget? Eller var det kun Vioxx der gav øget risiko for blodpropper og hjerteanfald?

Vi ved det ikke endnu. Men det er tankevækkende, at selv om der ikke er svar på disse helt centrale spørgsmål for patienterne, så er cox-2-hæmmere blevet godkendt og sælges fortsat, både i EU og USA.


Glucosamin mister virkning

(30/10-2004)

Glucosamin virker kun kortvartigt mod gigt, og efter et par års behandling kommer smerterne igen. Det skriver Politiken 30/10-2004 på basis af en ny canadisk undersøgelse der er offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatism.

Læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer citeres:

Jeg er ikke i tvivl om, at mange bliver hjulpet, når de begynder at tage glucosamin. Undersøgelser har vist, at det drejer sig om to ud af tre. Men nu viser det sig altså, at det ikke er sikkert, at effekten holder sig år efter år. Der har været en fantastisk positiv tro på, at netop dette stof kunne være mange til stor hjælp. Men nu ser vi, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Forsøget omfattede 137 mennesker, der havde god effekt af glucosamin. De blev bedt om at stoppe behandlingen, og blev ved lodtrækning fordelt i to grupper. Den ene fortsatte på glucosamin, den anden fik virkningsløs medicin (placebo), og i de næste 6 måneder sammenlignede man grupperne. Smerterne blussede lige så hurtigt op igen og var lige så alvorlige hos begge grupper.

Jerk W. Langer:

Flere ting peger på, at undersøgelsen er meget troværdig. Den er lavet blandt ganske almindelige mennesker, som bl.a. er fundet via annoncering i dagspressen, og afspejler i meget høj grad den almindelige befolkning og dermed også de almindelige glucosaminbrugere. Det er altså ikke 'håndplukkede' deltagere. Men det er også værd at bemærke, at undersøgelsen er udført af forskere, der er helt uafhængige. Ved de tidligere studier af glucosamin har der været firma- og forretningsinteresser involveret.

Politiken: Populært gigtmiddel mister virkningen

Resume af undersøgelsen: Randomized, double-blind, placebo-controlled glucosamine discontinuation trial in knee osteoarthritis


Selvmord undgås i England, men ikke i Danmark

(29/10-2004)

Ved at sælge smertestillende medicin i mindre pakninger er der sket en reduktion af dødelige overdoser af aspirin og paracetamol på næsten 25%. Det skriver BBC 28/10-2004 med henvisning til en undersøgelse i BMJ.

Forskere fra Oxford University har set på antallet af selvmord med smertestillende medicin i England mellem 1993 og 2003. I den periode blev lovgivningen ændret så pakningsstørrelserne blev reduceret. Før 1998 var der ingen begrænsning på salget af smertestillende medicin på apotekerne, og en maksismumstørrelse på 24 tabletter fra andre udsalgssteder. I 1998 blev lovgivningen ændret så apotekerne højst kan sælge 32 tabletter ad gangen, og andre udsalgssteder højst 16.

Foruden faldet i dødelige overdoser på 25 procent efter 1998, fandt forskerne et væsentligt fald i antallet af ikke-dødelige overdoser, og det førte til 30 procent færre indlæggelser og levertransplantationer.

Mens overdosering med paracetamol og salicylater (aspirin), som begge var omfattet af den nye lov, faldt, så forblev overdosering med ibuprofen, som ikke var omfattet af loven, stort set uforandret.

Forskerne mener at selv om mindre pakkestørrelser ikke forhindrer nogen i at købe flere mindre pakker, så kan de mindre pakker forindre at mange impulsivt tager en overdosis. Den nye undersøgelse er et godt argument for yderligere at reducere pakkestørrelsen.

BBC: Smaller pill packs 'cut suicides'

BMJ: UK legislation on analgesic packs: before and after study of long term effect on poisonings

Den nye engelske undersøgelse understøttes af tidligere undersøgelser, men hvad gør man så i Danmark?

Her har Lægemiddelstyrelsen afvist at reducere tilgængeligheden, til trods for at en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen helt tilbage i 1998 anbefalede at svage smertestillende midler kun skulle kunne købes i blisterpakninger med op til 25 tabletter.

Overlæge Merete Nordentoft gjorde for et år siden Folketingets Sundhedsudvalg opmærksom problemstillingen. Producenten af Panodil, GSK, har længe støttet forslaget om mindre pakninger. Men det har heller ikke hjulpet - og dog. Lægemiddelstyrelsen vil ikke begrænse pakningsstørrelserne, men har designet et flot advarselsmærke, der fremover skal sidde på medicinen.

Teksten er: 'Børn eller unge i hjemmet? Læs advarslen og vær omhyggelig med, hvordan du opbevarer denne medicin.' Det er den danske indsats i en nøddeskal, trods anderledes anbefalinger fra selvmordsforskere. For at den skal få endnu større effekt, er den skrevet med store bogstaver og anbragt i en rød firkant.

Lægemiddelstyrelsen skriver at målgruppen for advarslen er forældre- og bedsteforældregenerationen, og at det hænger sammen med at de fleste selvmordsforsøg blandt unge foretages i affekt med lægemidler der findes i hjemmets medicinskab.

Men Lægemiddelstyrelsens mærkat forhindrer jo ikke store mængder smertestillende medicin, som er det egentlige problem. Paracetamoldebatten har været meget fokuseret på teenagere, men en ny undersøgelse skyder også dette fokus i grus. Paracetamolforgiftning finder overvejende sted hos yngre voksne, og teenagere udgør kun en mindre andel af patienterne. Teenagerne tegner sig for 2,8 procent af alle paracetamoldødsfald, mens 75 procent af dødsfaldene finder sted hos voksne over 40 år.

Endnu en gang er det blevet dokumenteret at der er en markant effekt af at ændre pakningsstørrelsen. Der er næppe megen dokumentation for virkningen af en tekst i en rød firkant, men det er altså hvad myndighederne kan svinge sig op til i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen: Ny advarselsmærkning på smertestillende lægemidler

Ugeskrift for Læger: Paracetamolforgiftning hos teenagere

Bedre Medicin: 10 unødvendige dødsfald om året i Danmark (25/10-2003)

Bedre Medicin: Hvor mange børn skal dø? (28/11-2003)


Cytotec: Må fortsat bruges til fødsler

(29/10-2004)

Sundhedsstyrelsen har besluttet at mavesårsmedicinen Cytotec godt må bruges til igangsættelse af fødsler. Det skriver Politiken 29/10-2004.

Cytotec har været under skarp debat herhjemme. Medicinen er ikke godkendt til at sætte fødsler i gang, men derimod til at forebygge mavesår. Fødselslægerne bruger alligevel Cytotec, fordi det er billigt og effektivt.

Dosis er imidlertid sat ned efter at Politiken satte fokus på medicinen, der kan give alvorlige bivirkninger. Bivirkningerne kan også optræde ved anden medicin der sætter fødsler i gang, men kritikerne påpeger at de i værste fald optræder hyppigere ved brugen af Cytotec, og i bedste fald ikke er undersøgt ordentligt.

Overlæge og tidligere formand for fødselslægerne, Charlotte Wilken-Jensen, er meget tilfreds med Sundhedsstyrelsens beslutning, der følger den vejledning som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har udsendt. Charlotte Wilken-Jensen citeres:

Cytotec er så effektiv, at risikoen for ruptur (livmoderen brister, red.) er større ved de højere doser. Det er vældig virkningsfuldt. Så når vi giver en lavere dosis, så får vi også mindre effekt og dermed færre bivirkninger.

Læge Marsden Wagner, som er tidligere leder af WHO's afdeling for kvinder og børns sundhed, er derimod meget utilfreds med beslutningen. Marsden Wagner citeres:

Det er chokerende! Ingen undersøgelser er store nok til at vise, hvor sikkert eller usikkert Cytotec er. Sundhedsstyrelsen godkender reelt brugen for at beskytte lægerne. Men styrelsen beskytter ikke kvinder og børn.

Overlæge i Sundhedsstyrelsen, Michael von Magnus, har følgende kommentar:

Man kan ikke sige, at vi anbefaler, at man bruger det, men man kan heller ikke sige, at vi fraråder det. Vi siger bare, at hvis man bruger Cytotec til igangsætning, så anbefaler vi, at det sker på den og den måde.

Politiken: Myndighed siger god for fødselsmedicin

Tidligere artikler på Bedre Medicin:

Fødsler med farlig medicin (18/01-2004)

Fødende forsøgskaniner (19/01-2004)

Cytotec og patienters retsstilling (21/01-2004)

Cytotec: Lægerne fortsætter med off-label brug til fødsler (02/02-2004)

Første sag om Cytotec til fødende (14/03-2004)


Glucosamin: Mulige alvorlige bivirkninger undersøges

(24/10-2004)

Nye indberetninger peger på at glucosamin kan medføre forhøjet kolesterol med efterfølgende risiko for blodpropper og kramper. Det skriver Politiken 24/10-2004.

Glucosamin blev godkendt som gigtmiddel i 2003, og har opnået store salgstal. I 2. kvartal 2004 blev der solgt for 38 millioner kroner. Lægemiddelstyrelsen har modtaget indberetninger om bivirkninger der er så alvorlige at styrelsen har bedt producenterne om en nærmere redegørelse, og alle de europæiske lande hvor glucosamin markedesføres er blevet underrettet.

Overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen:

Netop fordi glucosamin bruges af så kolossalt mange mennesker, er det et særligt alvorligt problem, hvis der virkelig er noget galt med det.

De kendte bivirkninger er primært mavesmerter, kvalme, forstoppelse, diarré, hovedpine og træthed. Men der er rejst mistanke om mere alvorlige bivirkninger, efter en læge undrede sig over hvorfor tre af hans patienter pludselig fik forhøjet kolesteroltal. Alle tre var begyndt at tage glucosamin.

Desuden har Lægemiddelstyrelsen modtaget rapporter om mulige bivirkninger, der kan være konsekvenser af forhøjet kolesterol: blodprop i hjertet, blodprop i lungerne, krampe og synsforstyrrelser. Dertil kommer oplysninger fra Sverige om to tilfælde af stærkt forhøjet kolesterol.

Lægemiddelstyrelsen har fået indberetninger om 90 bivirkninger ved glucosamin. Kun to læger har indberettet forhøjet kolesterol som mulig bivirkning, og Lægemiddelstyrelsen opfordrer til større opmærksomhed og flere indberetninger.

Doris Stenver:

Der er tale om alvorlige mistanker, så det er vigtigt, at vi hurtigt får mistanken mod glucosamin af- eller bekræftet. Jeg formoder, at vi har en afklaring inden for få uger.

Læge Jerk W. Langer, der har udgivet bogen 'Glucosamin og slidgigt', siger det er vigtigt at få undersøgt hvor præparaterne med indrapporterede bivirkninger kommer fra. Og også at undersøge om patienterne har taget anden medicin.

Ifølge Jerk W. Langer købes meget glucosamin over internettet. Det er billigere, og man kan få glucosamin kombineret med stoffet MSM. Jerk W. Langer:

Men køber man over internettet, har man ingen garanti for, at præparatet indeholder det, det skal. Og MSM er aldrig blevet testet ordentligt i kliniske studier.

Politiken: Gigtmiddel undersøges for alvorlige bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen: Glucosamin og forhøjet kolesterolindhold i blodet

Bedre Medicin:

Der er en lang række principielle problemer der bliver illustreret glimrende gennem Politikens artikel, og som ikke kun gælder for glucosamin, men for samtlige lægemidler:

  • Der er ikke altid tilstrækkelig erfaring med nye lægemidler til at fastslå sikkerheden. Dette princip illustreres også af Vioxx-sagen. Hvis du bruger nye lægemidler, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på mulige bivirkninger. Der er ikke faldet nogen dom over glucosamin, men sikkerheden er blevet draget i tvivl, selv om midlet er godkendt. Det er ikke første gang det er sket med et lægemiddel, og det bliver heller ikke sidste gang.
  • Der er kun to indberetninger fra læger om forhøjet kolesteroltal, men det er nok til at få indledt en undersøgelse. Det understreger hvor vigtigt det er at mulige bivirkninger bliver indberettet. Det er ikke lægernes opgave at tage stilling til om der er tale om en indberetning, men blot at indberette mistanker til Lægemiddelstyrelsen. Alligevel indberettes ufatteligt få bivirkninger. Hvis din læge ikke vil indberette en mistanke, så gør det selv. Din indberetning kan få betydning for andre patienters sikkerhed.
  • Køb som udgangspunkt ikke medicin på internettet. Der er mindre garanti for hvad du får leveret, og om fremstillingen af medicinen er godkendt efter danske regler. Du kan måske spare nogle penge, men prisen kan være høj.
  • Lad være at bruge midler der ikke er testet ordentligt. MSM kan være et nyt vidundermiddel, men uden ordentlige test kan det lige så godt være en ny risiko. Husk på at sælgerne af medicin har ét primært formål: at sælge.
  • Glucosamin fås både på recept og i håndkøb. Håndkøbsmedicin er stadig medicin, og kan lige som receptmedicin have alvorlige bivirkninger. Mange tror at man ikke behøver at være særligt opmærksom på bivirkninger ved håndkøbsmedicin. Glucosamin-sagen viser endnu en gang, at dette ikke er rigtigt.

Stop for sygeplejerskers frås

(24/10-2004)

Sygeplejersker beder virksomheder om penge til fester og kongresser i udlandet. Men nu siger virksomhederne fra, og det gør Dansk Sygeplejeråd også. Det skriver Politiken 23/10-2004.

Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, citeres:

Det kan godt være, den enkelte sygeplejerske ikke synes, det er et problem, men det er det i den store sammenhæng. Man skal ikke kompromittere sig, og man skal ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved sygeplejerskernes faglighed.

Politiken: Stop for sygeplejerskers frås


Patienter har ret til at få besked

(24/10-2004)

Det er udtryk for en gammeldags lægeopfattelse og paternalistisk holdning at lægen bør vurdere og tolke hvilke oplysninger der er brugbare for patienten. Det skriver sundhedspolitisk medarbejder Margrethe Nielsen, Forbrugerrådet, i et debatindlæg i Dagens Medicin 22/10-2004.

Margrethe Nielsen gør opmærksom på at denne holdning står i skærende kontrast til lov om patienters retsstilling, som understreger at behandling ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Kravet om samtykke understreger patientens selvbestemmelsesret, og samtykket skal være baseret på fyldestgørende information.

Indlægget tager udgangspunkt i en tidligere omtalt undersøgelse der viste at lægerne kun i et af tre tilfælde vil oplyse om alvorlige bivirkninger. Fra indlægget citeres:

Undersøgelsen bør medvirke til, at alle, politikere, beslutningstagere, ledelser i sundhedsvæsenet, de sundhedsprofessionelle og de faglige organisationer, sætter fokus på uoverensstemmelsen mellem lov og praksis.

Undersøgelsen bør også medvirke til, at patient- og forbrugerorganisationer og patienter stiller krav om fyldestgørende information. Der er behov for, at læger accepterer en mangfoldighed af patientroller, som omfatter både de sårbare og de ressourcestærke patienter, med forskellige informationsbehov og ønsker. Det er den virkelighed, som også de praktiserende læger er nødt til at forholde sig til.

Margrethe Nielsen gør opmærmærksom på at problemerne med patienter der ikke følger deres medicinske behandling kan skyldes dårlig kommunikation:

Der har længe været fokuseret på patienters compliance. Mange patienter tager ikke deres medicin, som de er i behandling med, eller de tager den på en uhensigtsmæssig måde. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan kommunikationen omkring lægemidler kan udvikles, så patienten får en bedre forståelse for, hvorfor medicinen er vigtig, hvordan den skal tages, hvilke bivirkninger der er knyttet til, og hvordan der skal reageres, hvis bivirkninger opstår.

Compliance-begrebet er da også ved at blive erstattet af et andet begreb, concordance, som udtrykker, at et behandlingsforløb tilrettelægges i et samarbejde mellem patient og læge og som en fælles beslutningsproces. Det kan vel kun finde sted, hvis patienten har den relevante information til rådighed.

Dagens Medicin: Patienter har ret til at få besked


Vioxx-sagen: hvad kan vi lære?

(24/10-2004)

En leder i BMJ 16/10-2004 beskæftiger sig med de mere principielle sider af Vioxx-sagen, og konkluderer at der skal ændret lovgivning til for at garantere sikkerheden ved medicin, før den markedsføres.

Selv om disse tiltag ikke vil være populære hos industrien, vil de begrænse antallet af patienter der bliver udsat for ukendte risici, og give robuste og ufarvede (unbiased) beviser om bivirkninger før et produkt en endelig godkendelse.

Leder i BMJ: Lessons from the withdrawal of rofecoxib





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 30 |  side 31  |  side 32