Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 30

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 29  |  side 30  | side 31

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Ældre bør vaccineres mod influenza (22/10-2004)

Nyhedsmagasinet på DR1 om influenzavaccine (21/10-2004)

Tilskud til cox-2 gigtmedicin fjernes (20/10-2004)

Læger vil ikke vaccineres mod influenza (20/10-2004)

Ringe effekt af influenzavaccine (20/10-2004)

Læger indberetter for få bivirkninger (18/10-2004)

FDA skærper advarsler på antidepressiv medicin (18/10-2004)

Cox-2: Pfizer advarer om risiko ved Bextra (18/10-2004)

Cox-2: Arcoxia i USA (18/10-2004)

Flere bivirkninger ved hostemedicin (18/10-2004)


Ældre bør vaccineres mod influenza

(22/10-2004)

Der er stor gevinst for ældre og kronisk syge ved at blive vaccineret mod influenza; vaccination er derimod ikke nødvendig for sunde og raske. Det skriver Politiken 22/10-2004 i et interview med overlæge og leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith.

Else Smith understreger at de ældre bør tage imod tilbuddet om vaccination, og forklarer hvorfor:

Det gør vi, fordi det er veldokumenteret, at netop folk over 65 år rammes hårdt af en influenza og ofte får flere komplikationer af sygdommen. Ældre mennesker er ofte svagelige, og deres immunapparat er ikke nær så stærkt som de yngres. Det ser vi ganske tydeligt demonstreret ved den kendsgerning, at der i en regulær influenzaepidemi ses en overdødelighed på 2.000-3.000 mennesker, og det er næsten alle sammen ældre. Så selv med 75 procents beskyttelse er en vaccination absolut nok til at reducere dødeligheden væsentligt.

Om vaccination af sunde og raske mennesker under 65 år siger Else Smith

Vi ved godt, at der har været en stigende aktivitet omkring disse vaccinationer i Danmark i de senere år. Man bliver jo også syg af influenza, så selvfølgelig er der en vis gevinst ved at lade sig vaccinere. Men det er ikke noget, vi i Sundhedsstyrelsen finder grund til at anbefale. På den anden side vil vi heller ikke fraråde det. Der er imidlertid ingen sundhedsmæssig begrundelse for, at yngre og raske lader sig vaccinere, for selv om man bliver syg, bliver man jo også rask igen.

Alle kronisk syge, f.eks. hjerte- og lungepatienter, anbefaler styrelsen også at vaccinere, uanset alder.

Om risikoen for bivirkninger siger Else Smith:

Det er ikke bolsjer, dette her, og man vaccinerer ikke for sjov. Der er en risiko for bivirkninger - det er der i øvrigt ved enhver vaccination - og det er vigtigt, at folk ved det. Men de rigtigt alvorlige komplikationer er trods alt meget sjældne.

Else Smith oplyser at hun ikke selv tilhører gruppen over 65 år, og ikke selv er vaccineret.

Politiken: Ældre bør vaccineres mod influenza

Sundhedsstyrelsen: Influenza-vaccine virker mod influenza - men helgarderer ikke mod sygdom


Nyhedsmagasinet på DR1 om influenzavaccine

(21/10-2004)

DR1's Nyhedsmagasinet bragte onsdag 20/10-2004 et langt og grundigt indslag om influenzavaccine. Se det, mens det endnu er online! I de næste par dage kan indslaget findes via DR Nyhedsmagasinet - se udsendelsen inden du eventuelt bliver vaccineret.


Tilskud til cox-2 gigtmedicin fjernes

(20/10-2004)

Lægemiddelstyrelsen fjerner på mandag det generelle tilskud til lægemidlerne Celebra og Arcoxia. Det skriver Politiken 20/10-2004.

Lægemiddelstyrelsen mener at disse nye gigtmidler er meget dyrere end de gamle, men ikke tilsvarende bedre.

Markedsføringen af Celebra har i høj grad bygget på, at præparatet ikke udløser så mange mavesår som de 'gamle' præparater, for eksempel Ibuprofen. En stor undersøgelse af Celebra viste imidlertid, at efter et år var den forskellen i mavesårsrisiko væk. Det undlod medicinalfirmaets forskere imidlertid at fortælle om, skriver Politiken.

Politiken: Tilskud til gigtpiller fjernes

Lægemiddelstyrelsen: Tilskud til COX-2 hæmmere fjernes

IRF: Tilskud til selektive COX-2-hæmmere tilbagekaldes


Læger vil ikke vaccineres mod influenza

(20/10-2004)

Overlæge Peter Arlien-Søborg, Neurologisk afdeling på Rigshospitalet, regner med at afdelingens læger igen i år siger nej til hospitalets tilbud om gratis influenzavaccination. Det skriver Politeken 20/10-2004.

Peter Arlien-Søborg understreger at svagelige ældre og kronisk syge bør følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere:

Men der kan være tale om så ubehagelige bivirkninger, at sunde og raske mennesker, der sjældent bliver alvorligt syge af en influenzavirus, ikke bør løbe den risiko, der er ved vaccinationen.

Til Politikens spørgsmål, om lægerne ikke er lidt hysteriske, fordi de netop ser de få tilfælde med alvorlige bivirkninger, svarer Peter Arlien-Søborg:

Jo, det kan du godt sige, men på den anden side, vil vi meget nødigt risikere de bivirkninger, for vi ved, hvor alvorlige de er. De kan simpelthen ikke sammenlignes med det, man risikerer ved influenza. De har en helt anden sværhedsgrad.

En ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser at der totalt er indberettet 367 tilfælde af bivirkninger efter vaccination med influenza. De to præparater der bruges i år tegner sig for 270 indberetninger, heraf 3 dødsfald.

Else Smith, overlæge og leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, mener at alvorlige bivirkninger forekommer så 'ekstremt sjældent' at det er unødvendigt at fraråde vaccinen til sunde og raske mennesker:

Det er bivirkninger, vi normalt ikke oplyser om, for hvis vi skulle ud i de sjældenheder, så ville vi som mennesker ikke kunne foretage os noget.

Listen over bivirkninger omfatter dødsfald, kvalme, brystsmerter, influenzaagtig sygdom, bronkitis, podagra, ledsmerter, svimmelhed, talebesvær, synsforstyrrelse, hukommelsestab og nervebetændelse.

Politiken: Læger tør ikke tage influenzavaccine


Ringe effekt af influenzavaccine

(20/10-2004)

Tre af fire der bliver vaccineret mod influenza bliver alligevel syge. Det skriver Politiken 19/10-2004.

En undersøgelse af effekten af influenzavaccine på 59.566 mennesker viser at vaccinen kun virker på en ud af fire. Læge og seniorforsker på Det Nordiske Cochrane Center, Asbjørn Hróbjartsson, citeres:

Det er meget tvivlsomt, om så lille en effekt er værd at gå efter.

Sundhedsstyrelsen finder ikke at der er dokumentation for at anbefale vaccinen til unge og raske mennekser. Alligevel tilbyder det privat firma Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) til raske, og i firmaets pjece henvises blandt andet til den spanske syge, der i 1918 kostede 50 millioner mennesker livet.

Forbrugerrådet kaldet det 'etisk' uforsvarligt at udnytte folks angst for at blive syge. Rådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, citeres:

Der er ikke belæg for at vaccinere raske mennesker. Og indholdet i informationsmaterialet fra Danske Lægers Vaccinations Service er meget langt fra Cochrane-rapporten, som er et ultimativt forskningsresultat, fordi den omfatter alle de undersøgelser, der er lavet på verdensplan.

Direktør Karsten Østergaard fra Danske Lægers Vaccinations Service forstår ikke kritikken, og citeres:

Alt vores materiale er sober information, der er blevet set igennem af flere læger. Og der er i den grad belæg for at vaccinere raske mod influenza. Det passer ikke, at den kun har en virkning på 25 procent. Det viser en masse andre anerkendte undersøgelser.

Fra Statens Serum Institut, som sidste år omsatte for 28 millioner kroner influenzavaccine, citeres overlæge Steffen Glismann:

Jeg synes, konklusionerne i rapporten er overvurderet

Politiken: Ringe effekt af influenzavaccine

Politiken bringer samme dag flere uddybende artikler der desværre ikke ligger online.

En af forfatterne bag Cochrane-undersøgelsen, læge Vittorio Demicheli fra den regionale epidemiologienhed i Alessandria, Piedmont i Italien:

Der er ingen grund til at tilbyde influenzavacciner til alle. I dag rammer influenza ikke ret mange, og effekten af vaccinerne er meget lille. Vaccinerne påvirker ikke antallet af sygehusindlæggelser, eller hvor mange der dør af influenza. Og generelt giver vaccinen en meget lille effekt af, hvor mange som undgår influenza. Der er heller ingen grund til, at virksomhederne tilbyder det til deres medarbejdere. I hvert fald ikke økonomisk, fordi effekten er så ringe.

Overlæge og leder af Center for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith:

Vi er opmærksomme på at private firmaer også markedsfører vaccinen til raske mennesker, men vi har ikke belæg for at fraråde det.

Statens Serum Institut henviser til at influenzavaccinen virker på mellem 70 og 90 procent af vaccinerede raske mennesker. Vaccinen retter sig mod tre specifikke influenzaer, men der findes langt, langt flere forskellige slags influenzaer. Og folk kan få influenzalignende symptomer uden at have influenza.

Undersøgelsen fra Cochrane-samarbejdet viser at tre ud af fire under alle omstændigheder bliver syge af en eller anden influenzatype eller får influenzalignende symptomer, og dette er den vigtigste information for forbrugerne, når de skal vurdere om det kan betale sig at blive vaccineret.

Asbjørn Hróbjartsson, citeres:

En ting er, hvad man kan måle i et laboratorium, noget andet er, hvad patienterne oplever, altså hvad man kan se på de kliniske undersøgelser. Det er dem der er interessante for forbrugerne, når de skal vurdere, om de vil have vaccinen, og her er tallet altså helt nede på 25 procent.

Hvis man læser rapportens konklusioner, så er det oplagt, at der ikke er basis for at massesvaccinere sunde og raske mennesker.

Virksomhedernes gevinst ved at tilbyde vaccinationer til medarbejderne er kun på halvanden times mindre sygefravær per medarbejder per influenzasæson. Det viser undersøgelsen fra Cochrane. Vittorio Demicheli mener ikke virksomhederne får nogen økonomisk gevinst ud af det:

Dengang, 20 procent af en befolkning blev ramt af en influenzaepidemi, var der grund til det, for det kunne have ødelæggende effekt på produktionen, men sådan er det jo slet ikke længere.

To store virksomheder og en kommune som Politiken har talt med, vil dog fortsætte med de gratis vacciner.

---

Politikens artikler og Cochrane-undersøgelsen fik kraftig omtale i de andre medier, og til TV2's middagsnyheder 19/10-2004 sagde direktør Karsten Østergaard:

For os er det jo fuldstændig ulogisk at man konkluderer på den måde. Det svarer jo til at man siger, at det kan ikke betale sig at motionere, det kan ikke ikke betale sig at spise sundt, man kan lige så godt ryge og drikke alt det man kan komme i nærheden af, fordi der er jo alligevel en risiko for at man får en meget meget sjælden kræftsygdom eller man bliver kørt over af en bus.


Læger indberetter for få bivirkninger

(18/10-2004)

Lægerne er ikke gode nok til at indberette bivirkninger ved medicin, og de er heller ikke gode til på forhånd at oplyse patienterne om eventuelle bivirkninger. Det skriver Politiken 17/10-2004.

Lægernes pligt til at indberette bivirkninger blev skærpet 1. juli 2003, men frem til 1. juli 2004 havde Lægemiddelstyrelsen kun modtaget ialt 1849 indberetninger fra sundhedsfagligt personale. Tidligere lå tallet på 1200-1300 om året. Overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen, er ikke i tvivl om at der burde være langt flere indberetninger.

Tidligere skulle lægerne kun indberette alvorlige bivirkninger ved medicin de to første år medicinen var på markedet. Tidsbegrænsningen blev ophævet, fordi Lægemiddelstyrelsen ønsker et bedre overblik over arten og hyppigheden af den medicin der sælges.

Ved samme lejlighed fik patienter og pårørende mulighed for at indberette bivirkninger, men det har kun 149 benyttet sig af i det første år. To tredjedele af patienternes indberetninger drejer sig om kendte bivirkninger, men den sidste tredjedel handler om bivirkninger som ikke tidligere er beskrevet.

Doris Stenver:

Når materialet fra patienterne bliver større, vil vi lave en egentlig undersøgelse af, hvordan disse indberetninger adskiller sig fra dem, vi får fra lægerne. Det vil vi også samarbejde med de andre EU-lande om. Holland har i foråret åbnet mulighed for, at patienterne selv kan indberette, og andre EU-lande kører pilotprojekter med henblik på at gøre det samme.

Bivirkningsrådet i Lægemiddelstyrelsen diskuterer i øjeblikket hvordan man kan få lægerne til at overholde deres indberetningspligt.

Mange læger er også tilbageholdende med at informere deres patienter om risikoen for bivirkninger ved medicin. Det skyldes at de er bange for at forvirre patienterne og skabe bekymring med den slags oplysninger, skriver Politiken med henvisning til en spørgeskemaundersøgelse, der for nylig var omtalt i Dagens Medicin.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Elisabeth Hersby, siger at det er svært at sige noget helt præcist om lægers pligt til at informere:

Udgangspunktet er, at patienter ifølge loven om patienters retsstilling skal give et såkaldt informeret samtykke til en behandling. Det vil sige, at patienten i princippet har ret til at vide, om der er risiko for komplikationer eller alvorlige bivirkninger ved behandlingen.

Men det beror altid på en konkret vurdering i situationen, hvor meget lægen skal fortælle. Det handler også om en afvejning af risikoen for bivirkninger i forhold til, hvad man kan forvente at opnå ved behandlingen.

Politiken: Læger indberetter for få bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen: Et år med bivirkningsindberetninger fra patienter

Lægemiddelstyrelsen: Indberetning af bivirkninger hos mennesker

Bedre Medicin:

Fra Lægemiddelstyrelsens 'Indberetning af bivirkninger hos mennesker' citeres:

Læger har pligt til at indberette alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger fra lægemidler.

Læger har herudover pligt til at indberette kendte eller ikke alvorlige bivirkninger i de to første år et lægemiddel er på markedet.

I 2003 var der 3.595 praktiserende læger i Danmark (kilde). En del af bivirkningerne er indrapporteret fra andet sundhedsfagligt personale, og en del kommer fra sygehusene.

I gennemsnit indrapporterede en praktiserende læge i 2003 under en halv bivirkning om året!

I 2003 var der ialt 3.828.434 personer i behandling med receptordinerede lægemidler i den primære sundhedssektor (kilde).

I gennemsnit blev der indrapporteret under 1 bivirkning for hver 2.000 patienter der fik receptmedicin.

Konsekvenserne af ikke at indberette bivirkninger er alvorlige:

Lægemiddelstyrelsen bliver måske ikke opmærksom på bivirkninger der ikke står på produktresumeet, der derved ikke kan forbedres med mere information.

De indberettede bivirkninger er med til at danne grundlag for et skøn over bivirkningernes hyppighed. Færre bivirkningsindberetninger vil alt andet lige resultere i en lavere beskrevet risiko.

Patienterne betaler prisen for bivirkninger i form af yderligere sygdom eller handicaps. Det eneste ansvarlige er at indberette, så erfaringerne kan komme andre patienter til gode.


FDA skærper advarsler på antidepressiv medicin

(18/10-2004)

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har nu pålagt producenterne af antidepressiv medicin at tilføje stærke advarsler der oplyser om at medicinen kan forårsage selmordstanker og selvmordshandlinger hos visse børn og teenagere. Det skriver The New York Times 16/10-2004.

Der er tale om en såkaldt black-box advarsel, med fed skrift og sort ramme, og det er den stærkeste form for advarsel der kan gives. Black-box advarsler følger med hundredevis af lægemidler, men for den antidepressive medicin kræves der nu også udleveret en vejledning ved hver eneste receptindløsning, så patienterne kan blive informeret om risikoen. Der er under 30 lægemidler, hvor en sådan vejledning kræves.

Den amerikanske sammenslutning af psykiatere, APA, udtrykker dyb bekymring over at en black-box advarsel på antidepressiver kan kan have en begrænsende effekt på udskrivning af medicinen til de rette patienter. Dette vil udsætte alvorligt syge patienter for en stor risiko, siger APA.

Advarslen oplyser at antidepressiv medicin forøger risikoen for selvmordstanker og selvmordsadfærd hos børn og unge. Den anbefaler at patienter der får medicinen observeres nøje, og den nævner også at få antidepressiver har vist sig effektive mod depression hos børn og unge.

The New York Times: F.D.A. Toughens Warning on Antidepressant Drugs


Cox-2: Pfizer advarer om risiko ved Bextra

(18/10-2004)

Pfizer advarer nu om at cox-2 medicinen Bextra kan forøge risikoen for hjerteanfald og blodpropper hos patienter der har fået bypass-operationer. Det skriver The New York Times 16/10-2004.

Advarslen vil forstærke debatten om den generelle sikkerhed af cox-2 hæmmerne for alle patienter.

Foruden Bextra, som ikke sælges i Danmark, fremstiller Pfizer cox-2 hæmmeren Celebrex, der i Danmark sælges under navnet Celebra. Pfizer siger at der ikke er noget bevis på at de to produkter har den samme type problemer som Vioxx, fordi de er kemisk forskellige.

I EU ventes en afgørelse om cox-2 hæmmerne allerede i næste uge, og i USA vil et ekspertpanel gennemgå sikkerheden ved Celebrex og Bextra.

Dr. Sandra Kweder, fungerende direktør for FDA's afdeling for nye lægemidler, siger at FDA indtil nu ikke har set studier på de to lægemidler der kan give anledning til bekymring. Men FDA er ikke sikker på at have al den information der er brug for. Usikkerhed omkring sikkerheden ved medicin er ikke ualmindelig.

Dr. Kweder siger at hverken Celebrex eller Bextra har vist sig at være bedre end ældre medicin som ibuprofen, når det gælder maveblødning, og at ingen af dem har vist sig at være bedre til at stille smerter end de ældre lægemidler.

The New York Times: Pfizer Warns of Risks From Its Painkiller


Cox-2: Arcoxia i USA

(18/10-2004)

Merck, der for nylig trak cox-2 hæmmeren Vioxx ud af markedet, søger om godkendelse af cox-2 hæmmeren Arcoxia i USA, og vil præsentere sikkerhedsdata på medicinen på en konference i næste uge. Det skriver The New York Times 14/10-2004.

Sikkerhedsdata på Arcoxia dækker dog ikke personer der tager medicinen i 18 måneder, den tid der gik før risikoen ved Vioxx viste sig. Raymaond V. Gilmartin, direktør for Merck, citeres:

De data vi har om Arcoxia viser grundlæggende at der ikke er sikkerhedsproblemer. Det har været grundlagt for godkendelsen i Europa og i de andre lande.

Analytikere påpeger at FDA sandsynligvis vil kræve flere data om sikkerheden ved Arcoxia før medicinen vil blive godkendt i USA.

The New York Times: After the Recall, Merck Talks About a Successor to Vioxx

---

Arcoxia er godkendt herhjemme, og solgte sidste år for godt 5 millioner kroner, ud af et samlet salg af cox-2 hæmmere på godt 194 millioner kroner.


Flere bivirkninger ved hostemedicin

(18/10-2004)

Politiken skriver 15/10-2004 om Bedre Medicins undersøgelse af hostemedicin.

Johnny Boesen, Bedre Medicin, citeres:

Man har længe vurderet, at hostemedicin kan benyttes uden nævneværdige bivirkninger, men nu viser der sig lige pludselig en række bivirkninger ved de her produkter - hvoraf nogle er blevet solgt i 40-50 år uden, at der er blevet gjort opmærksom på det.

Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, citeres:

Det er rigtigt, at der oplyses om betydeligt flere bivirkninger end tidligere, men jeg vil snarere sige, at der var for få oplysninger før.

Det fortæller os jo, at der - i hvert fald på nogle områder - er lægemidler som lever lidt i fred og ro, og som engang imellem har behov for at blive set efter i sømmene. Industriens egen opdatering kører nok lidt langsommere, end man kunne ønske sig. Det lader til, at der åbenbart er brug for, at vi beder om at få opdateret produktresumeerne fra tid til anden

Steffen Thirstrup understreger at der ikke er tale om alvorlige bivirkninger, og at alle produkterne fortsat kan sælges på det danske marked.

Johnny Boesen:

Det kan godt være, at produkterne ikke er livstruende. Men hvis hostemedicin alligevel ikke er bedre end en kop varm kamillete, så er det jo vigtigt, at forbrugerne bliver oplyst om bivirkningerne - så de selv kan tage stilling til, om de vil risikere mulige følger.

Politiken: Medicin mod hoste har flere bivirkninger

Bedre Medicin: Hostemedicin

Bedre Medicin:

Der er tale om bivirkninger der kan være alvorlige, hvilket også klart fremgår af Lægemiddelstyrelsens egen dokumentation, der har dannet grundlaget for Bedre Medicins undersøgelse. Selv om risikoen for at få en alvorlig bivirkning af hostemedicin er lille, så er den til stede.

Hostemedicin kan tilsyneladende ikke fjernes fra det danske marked, selv om det er alment anerkendet at den ikke virker særlig godt, og selv om bivirkningerne kan være alvorlige.

Som forbruger er det vigtigt at være opmærksom på denne problemstilling. Mange tror, at når medicinen kan købes på apoteket, så er det fordi den er effektiv, og fordi fordelene ved medicinen er større end risikoen ved at bruge den. Men det er ikke altid tilfældet.

Vurdering af forholdet mellem mellem medicinens virkninger og bivirkninger er forskellig fra land til land, og den ændrer sig over tid. Mydighederne kigger på tal: nogle få alvorlige bivirkninger er ikke nok til at fjerne medicin. Forbrugeren må derfor altid selv vurdere om risikoen er værd at løbe, set i forhold til hvor godt medicinen virker, og hvor nødvendig den er at bruge.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 29 |  side 30  |  side 31