Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 29

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 28  |  side 29  | side 30

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Smertepiller i stærk stigning (17/10-2004)

Målrettet medicin til børn (17/10-2004)

Sponsoreret rapport bag bevilling på 60 millioner kroner (17/10-2004)

Vitaminer og delte meninger (13/10-2004)

Patientforeninger, penge og PR (13/10-2004)

Markedsføring sluger flere penge end forskning (13/10-2004)

Mislykket PR og oversolgte budskaber (13/10-2004)

Læger fortier viden om bivirkninger (11/10-2004)

Læger og markedsføring (11/10-2004)

Beskedne 10 millioner fra industrien (11/10-2004)


Smertepiller i stærk stigning

(17/10-2004)

Danskernes forbrug af stræke smertestillende midler er steget med 25% på de sidste fire år, og Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge forbrugsmønstret. Det skriver Politiken 13/10-2004.

Et nyt Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug tager sig af undersøgelsen. Forummet skal holde øje med problematiske udviklinger i lægemiddelforbruget. Forummets formand, overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen:

Det kan være mistanke om misbrug af bestemte lægemidler eller om brug af lægemidler til andre formål, end de er beregnet til, der udløser en undersøgelse.

Steffen Thirstrup mener at misbrug er den mest nærliggende forklaring på stigningen:

Men vi ved det ikke. Det kan også være udtryk for, at der er sket et skift til disse typer medicin fra andre typer - for eksempel blandt gigtpatienter, hvis traditionelle medicin indebærer risiko for bivirkninger i form af maveblødninger. Det vil vi nu finde ud af.

Det nye forum er oprettet som en udløber af sagen om det høje forbrug af benzodiazepiner, som er nerve- og sovemedicin. Benzodiazepiner er stærkt vanedannende, og må kun udskrives for få uger, men mange danskere får dem i meget længere tid. De praktiserende læger fik to år til at ændre udskrivningsvaner og nedtrappe deres patienter, inden eventuelt skrappere restriktioner bliver sat ind.

Politiken: Forbrug af smertepiller undersøges

Steen Jarbøel, der udgiver www.benzoinfo.dk, skriver i sit nyhedsbrev 28/09-2004:

De nyeste statistikker for forbruget af benzodiazepiner mv. kan nu ses på benzoinfo - www.benzoinfo.dk/andet/lmstat.htm

Forbruget for 2003 udviser et fald på 0,44 % i forhold til 2002. Fortsætter denne udvikling tager det 155 år at nå ned på et forbrug på ca. det halve.

Der må nok gøres et eller andet, hvis sundhedsministerens ambition om at halvere forbruget i 2005 skal opfyldes.


Målrettet medicin til børn

(17/10-2004)

EU vil gøre det attraktivt for medicinalfirmaer at udvikle og teste medicin til børn. Det skriver Politiken 13/10-2004.

Baggrunden er at 60 procent af den medicin der anvendes til børn, aldrig har været testet på børn. Børn får derfor voksenmedicin, bare i mindre doser. For at få industrien til at udvikle og teste medicin til børn, lover EU forlængelse af patenterne på ny medicin, og 10 års databeskyttelse, hvis et firma fornyer ikke-patentbeskyttet medicin, der er godkendt til børnebrug.

Formanden for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Ole Eckhardt Poulsen, citeres:

Når vi i dag doserer medicin til børn, har vi altid et problem: Hvad er den rette dosis? Der findes nemlig stort set ingen undersøgelser af, hvad der bør gives til børn. Derfor gør lægerne i reglen det, at de går ud fra, hvad de voksne får, og så giver børnene lidt mindre. Men på den måde er det langtfra sikkert, at barnet bliver rigtigt medicineret. Derfor er det et godt initiativ at få en nærmere undersøgelse af, hvordan børn bør doseres, og hvad de kan tåle - og lide - af medicin.

Direktør i Pfizer og formand for Lægemiddelindustriforeningen (LiF), Karin Verland:

Jeg opfatter først og fremmest direktivet som en opfordring til industrien om i højere grad at lade medicin teste på netop børn, hvilket for 60 procent af medicinens vedkommende ikke sker i dag. Det gælder dog især den gamle medicin. Man skal bare være klar over, at dette her også har en stor etisk indfaldsvinkel. For hvilken risiko løber børnene eventuelt ved at teste medicin - og vil det ikke være svært for forældrene?

Det største problem er nok, at børns stofskifte er anderledes end voksnes, og at de derfor nogle gange reagerer anderledes på et præparat, end de voksne gør. Eksempelvis har det vist sig, at et præparat som stesolid, der virker stærkt beroligende på voksne, gør børn speedede. Men i langt de fleste tilfælde virker voksenmedicinen faktisk også på børn.

Direktivforslaget kan muligvis blive til lov i 2006.

Politiken: EU ønsker medicin målrettet til børn

Bedre Medicin:

Det er et godt initiativ, der minder om et tilsvarende initiativ som de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, satte i gang i 1997. Det er blandt andet dette initiativ der har været medvirkende til at få vurderet virkningen af lykkepiller på børn.


Sponsoreret rapport bag bevilling på 60 millioner kroner

(17/10-2004)

Politiken skriver 13/10-2004 at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har øremærket 60 millioner kroner til behandling af rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL). Baggrunden er en rapport udsendt af Institut for Sundhedsvæsen (DSI) som viste at KOL koster samfundet 3 milliarder kroner.

Politiken: 60 milioner øremærket til behandling af rygerlunger

Rapporten 'Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)' fra DSI blev udsendt i juni 2004. Det fremgår af indledningen i rapporten at projektet af finansieret af Pfizer Danmark og Boehringer Ingelheim Danmark. Begge medicinalfirmaer har været med til at fastlægge analysens definitioner, afgrænsninger og metoder.

DSI: Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)


Vitaminer og delte meninger

(13/10-2004)

To synspunkter står stejlt over for hinanden i spørgsmålet om, hvorvidt for mange vitaminer fremmer sundheden eller tværtimod øger dødeligheden. Det skriver Information 09/10-2004.

Diskussionen går på den artikel som The Lancet offentliggjorde i starten af oktober, med konklusionen at for stort indtag af vitaminer kan føre til øget dødelighed.

Vitalrådet mener at artiklen indeholder et skrækindjagende fejlagtigt budskab, hvor forfatterne har foretaget så mange krumspring at resultatet er manipuleret. Vitalrådet finansieres af producenter og leverandører af vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler.

Formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke, gør opmærksom på at The Lancet i sin officielle kommentar tager afstand den anvendte statistiske metode i undersøgelsen. Claus Hancke citeres:

Vi er især utilfredse med, at Lancet-artiklen skærer alle anti-oxidante vitaminer over én kam.

Stoffet selen tillægges således ingen betydning, trods Lancet-artiklen selv erkender, at selen halverer kræftdødeligheden. Det er unfair og manipulerende.

Claus Hancke henviser til at Lancet-artiklen kun når frem til en øget dødelighed ved at inddrage en undersøgelse hvor asbestarbejdere blev behandlet med så store doser betacaroten, at de blev helt gule i huden. Claus Hancke:

Uden den undersøgelse ville der ikke være nogen øget dødelighed, tværtimod. Vitaminer er overordentlig sundhedsfremmende. Og det er synd at forholde befolkningen mulighed for at forbedre deres helbred og forebygge livsfarlige sygdomme på baggrund af nogle statistiske krumspring i en artikel.

Danskerne ligger i bunden i Europa når det drejer sig om middellevetid, men i toppen når det gælder kræft, siger Claus Hancke, der citeres:

Jeg forstår ikke den kompakte modstand mod at finde nye metoder og gå nye veje for at forebygge disse sygdomme. Og der spiller de anti-oxidante vitaminer, og specielt selen, som danskerne får for lidt af, en meget vigtig rolle.

Professor og biokemiker Lars Dragsted, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF), siger til Information at Lancet-artiklen endnu en gang understreger at vores datagrundlag om risikoen ved at få for mange vitaminer simpelthen er for spinkelt. Forskerne kan for eksempel ikke blive enige om at fastsætte en øvre sikkerhedsgrænse for det daglige indtag af betacaroten. Fagkundskaben er delt i to lejre, hvor den ene lejr opfordrer til forsigtighed og varsomhed fordi konskvenserne forekommer usikre og måske skadelige, mens den anden lejr mener at netop vitaminer kan være kræftforebyggende, skriver Information. Lars Dragsted:

Min vurdering er, at tendensen internationalt er ved at svinge væk fra, at det er problemløst med massive vitamindoser.

Information: Vitaminer: Sunde eller farlige?

Mere baggrund på Bedre Medicin:

Vitaminer giver øget dødelighed (08/10-2004)

Pas på antioxidanter (04/10-2004)


Patientforeninger, penge og PR

(13/10-2004)

Mange patientforeninger får penge fra den industri, som lever af at sælge medicin til foreningernes medlemmer. Det skriver Politiken 10/10-2004.

Den nyeste succes er Restless Legs-patientforeningen, en forening for personer med uro i benene, der er grundlagt af Stig Eric Weibel. Pengene kommer fra Boehringer Ingelheim der har betalt 50.000 kroner, og GlaxoSmithKline, som arbejder på at få myndighederne til at godkende deres parkinsonmedicin til urolige ben, har indtil videre lovet foreningen 50.000 kroner.

De første 50.000 kroner blev blandt andet brugt til en hjemmeside, en internetforbindelse, fire annoncer i Ugeskrift for Læger, og på brevet til apotekerne. Og så en pressemeddelelse der blev offentliggjort i sidste uge. Her stod der blandt andet:

350.000 danskere lider af Restless Legs. 100.000 kræver medicinsk behandling. Alle praktiserende læger bør derfor mindste tre gange om ugen se en RLS-patient med behov for behandling.

Pressemeddelelsen førte til omtale i blandt andet Politiken og Dagens Medicin. Stig Eric Weibel:

Den har virkelig givet effekt. Efter den har været omtalt, har patientforeningen fået rigtig mange henvendelser. Det er blevet en succes uden lige.

Formand for Parktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, stiller spørgsmålstegn ved både pressemeddelelsen og sponsoreringen:

At sige, at de alle skal i medicinsk behandling, det synes jeg er overkill. Så det behandlingsbehov vil jeg gerne se mere dokumentation for end bare en pressemeddelelse.

Hvis foreningen lagde vægt på andre behandlingsmuligheder end den medicinske, så kunne det måske gå. Men man kan komme i tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er et markedsføringsfremstød. Det, synes jeg, er betænkeligt.

Michael Dupont fremhæver at der kan være ret alvorlige bivirkninger ved den parkinson-medicin, som man kan bruge.

Behovet for behandling, som pressemeddelelsen omtaler, stammer blandt andet fra en offentliggjort undersøgelse om hyppigheden af Restless Legs, som GlaxoSmithKline har sponsoreret. Det fremgår dog ikke af pressemeddelelsen, oplyser overlæge Merete Karlsborg fra Bispebjerg Hospital til Politiken. Hun er en af eksperterne på området og er også citeret i pressemeddelelsen. Merete Karlsborg:

Men andre studier viser det samme. Vores formål var at beskrive sygdommen og fortælle om en patientforening, som har en hjemmeside, hvor man kan søge informationer.


Der er godt to hundrede patientforeninger i Danmark, og mange af dem modtager støtte fra industrien. Det viser regnskaber fra de 15 største foreninger, og det bekræftes af Flemming Hansen, formand for Patient Foreningernes Samvirke. Industrien er dog ikke lige interesseret i alle foreninger. Flemming Hansen:

Patientforeninger, som har diffuse og ikke-livstruende sygdomme har virkelig svært ved at få penge fra virksomhederne. Det synes jeg er forkert. De har lige så meget brug for pengene som dem med de andre sygdomme.

Psoriasisforeningen får knap 25 procent i støtte fra industrien i form af sponsorater eller fra annoncesalg i medlemsbladet. Administrationschef Karl Vilhelm Nielsen, Psoriasisforeningen:

Vi drøfter jævnligt, om der er problemer i, at vi modtager støtte fra industrien, men hver gang vurderer vi, at det er der ikke. For eksempel blev vi for nylig inviteret til et internationalt møde i London, hvor et medicinalfirma betalte rejsen. Efter vi havde set programmet, så sagde vi ja tak, for det var fagligt i orden.

Vi synes ikke, at vi har været i nærheden af at være bekymret. Men vi er mennesker, så selvfølgelig noterer vi os, at der er firmaer, som bakker op om vores arbejde. Man kan ikke undgå at have en venlig holdning til de mennesker, som arbejder i de firmaer, men det betyder ikke, at vi går ind og anpriser deres produkter.

Lægemiddelindustrien har udgivet et sæt etiske retningslinjer som blandt andet garanterer, at virksomheder der yder økonomiske bidrag til patientforeninger, ikke får indflydelse på foreningens politik og meninger. Nogle firmaer har derfor valgt at begrænse sponsoreringen til 10 procent af indtægterne.

I Diabetesforeningen, hvor Novo Nordisk er storsponsor, må højst fem procent af indtægterne komme fra et enkelt firma. Det synes overlæge Christian Gluud fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er en god ide:

Det lyder da mægtig fornuftigt. Så er det enkelte firmas påvirkning nok begrænset. Men bare det, at man får penge et sted fra er nok til, at andre kan rejse mistanke om, hvorvidt informationen er hel uvildig. Og bare det, at der overhovedet kan rejses mistanke, kan komme til at sætte advarsler og anprisninger i et tvivlsomt lys. Så hvis det overhovedet er muligt, så bør man undgå det. Så vil jeg også som patient mere trygt kunne henvende mig til min forening.

Landsforeningen Sind, der arbejder for at forbedre forholdene indenfor psykiatrien, har fuldstændig fravalgt støtte fra industrien, også selv om foreningen mangler penge. Formanden for Sind, Frede Budolfsen:

Vi kan alt for nemt blive slået i hartkorn med at gå medicinalindustriens ærinde. Og vi vil jo nok få skyld for ikke at være upartiske. Medicinalindustrien vil altid stå i baggrunden og sige: Hvis I ikke gør sådan og sådan, så får I ingen støtte. Så indirekte vil de styre os, lige gyldig hvilke aftaler vi har med dem.

Virksomhederne vælger at støtte foreninger hvor patienterne har en sygdom der matcher firmaets behandling. Direktør Lone Aagaard, Astra Zeneca:

Vi sponsorerer konkrete aktiviteter på de områder, hvor vi har medicin inden for. Vi støtter for eksempel projekter, som kan være med til at give patienterne den rette viden og uddannelse om deres sygdom. Uddannelse er vigtig for at kunne behandle rigtigt, når man skal vælge medicinen, og så håber vi selvfølgelig, at de vælger en medicin fra os.

Kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen, GlaxoSmithKline:

Man kan også se på det på den måde, at hvis industrien lukkede for støtten, ville mange entusiastiske ildsjæle og pårørende blive afskåret fra at yde et vigtigt og gavnligt stykke arbejde.

Politiken oplyser, at pressemeddelelsen fra Restless Legs-patientforeningen kommer fra det verdensomspændende PR-firma Edelman, som er blevet betalt med penge fra GlaxoSmithKline. Men det fremgår ikke af pressemeddelelsen. Stig Eric Weibel:

Hvorfor forvirre folk? Det ville give signalforvirring. Folk vil bare tænke: Er de ude på at sælge noget? Er det en Glaxo reklame? Den gider folk jo ikke læse, og så var den aldrig kommet i avisen.

---

Her ville vi gerne have bragt et link, men Politikens artikel ligger desværre ikke online.

Bedre Medicin:

Et godt råd til forbrugerne af sygdomme og medicin er at se godt efter på de hjemmesider der kommer med information om sygdomme og behandling. Hvor får de pengene fra? Det kan tit være vanskeligt at få øje på, men hvis man leder længe nok, kan det af og til lykkes at finde et lille logo hist og her, og se hvem der egentlig har betalt for siderne.

Man kan vælge at tro at det er af idealistiske grunde. Eller at det skyldes en beregning der viser at pengene kommer rigeligt hjem igen. Man kan også vælge at tro at foreningerne yder uafhængig rådgivning. Og det kan man jo få en ide om ved at se hvad der anbefales af behandling. Er det for eksempel udelukkende medicinsk behandling der virker?

Foreninger som Sind, der ikke modtager støtte fra industrien, er afhængig af penge andre steder fra. Det bør man for sin egen skyld huske som patient, og overveje at støtte den slags foreninger. Ellers kan de risikere at dø ud, og blive erstattet af industri-støttede foreninger.

Læg iøvrigt mærke til, at næsten al information om sygdomme og behandling, der formidles på nettet, har et fællestræk: Den er uafhængig! Det er lige meget hvor mange penge der bliver betalt i sponsorstøtte og annoncekroner. Informationen kaldes altid uafhængig.

Det er interessant. Vi er endnu ikke stødt på en eneste side, der giver afhængig information. Er der nogen der har fundet sådan en side, der officielt og åbent indrømmer at informationen om lægemidler og behandling er afhængig af, eller påvirket af sponsorer, så skriv til Bedre Medicin. Vi vil så gerne se sådan en side.


Markedsføring sluger flere penge end forskning

(13/10-2004)

Det er dyrt at udvikle ny medicin, forklarer medicinalindustrien, som er en af verdens mest indbringende brancher. Men industrien bruger dobbelt så mange penge på markedsføring og reklame. Og mens det kniber med ideerne i forskningsafdelingerne, florerer opfindsomheden i marketingafdelingerne.

Det skriver cand.scient.pol og journalist Nina Vinther Andersen i en analyse i Politiken 29/09-2004, med udgangspunkt i Marcia Angell's nye bog: The Truth About the Drug Companies.

For de ti største medicinalvirksomheder i USA var udgifterne til forskning og udvikling i år 2000 på 14 procent af omsætningen. Samme år gik 36 procent af omsætningen til marketing og administration.

Læs hele analysen på Kommunikationsforum: The Evil Truth About The Drug Companies

Marcia Angell, som er tidligere chefredaktør på New England Journal of Medicine (NEJM), har skrevet et essay om sin bog: The New York Review of Books: The Truth About the Drug Companies


Mislykket PR og oversolgte budskaber

(13/10-2004)

Kun én ud af tyve henvendelser fra medicinalvirksomheder eller deres PR-bureau ender med at få redaktionel omtale i et landsdækkende medie. Det skriver Kommunikationsforum 22/09-2004 på basis af en interviewrunde blandt syv journalister.

Journalisterne er trætte af oversolgte historier, uklare vinkler og inhabile forskere. Nogle citater fra de udspurgte journalister:

Den rå reklame er til at forholde sig til. Men den oversolgte historie, den bliver man skuffet over - så skal der i hvert fald slet ikke skrives noget.

De er jo ikke fulde af løgn, men de glemmer bare at fortælle det hele.

Meget af det de skriver er jo ikke forkert. Det negative er, at informationen er selekteret og oversolgt.

Det hænder, at jeg ringer til den såkaldt uvildige læge, som er citeret i pressemeddelelsen, og når jeg så finder ud af, at han har fingrene langt nede i undersøgelsen, så føler jeg mig altså undervurderet.

Kommunikationsforum: Medicinalbranchens mislykkede PR

Artiklen kommenteres i et debatindlæg i Dagens Medicin 8/10-2004, hvor praktiserende læge Mikkel Granlien skriver at lægemiddelkonsulenterne også oversælger budskaberne når de henvender sig til praktiserende læger. Fra debatindlægget citeres:

Jeg har som praktiserende læge altid fundet, at en kontakt med medicinalindustrien kunne være fagligt værdifuld for begge parter. Den direkte kontakt i form af konsulentbesøg i praksis havde tidligere karakter af et kontaktskabende møde med gensidig informationsudveksling.

Der er imidlertid sket en tydelig ændring, således at disse konsulentbesøg er blevet mere og mere uudholdelige i takt med, at salgsbudskabet er blevet mere og mere magtpåliggende for medicinalfirmaerne.

Dagens Medicin: Industriens konsulenter oversælger budskabet


Læger fortier viden om bivirkninger

(11/10-2004)

Kun i et ud af tre tilfælde oplyser praktiserende læger om alvorlige og hyppige bivirkninger. Det skriver Dagens Medicin 08/10-2004, med henvisning til en undersøgelse som er offentliggjort i tidsskriftet Social Science & Medicine.

Medforfatter på undersøgelsen Peter Rossel, som er lektor og leder af afdelingen for medicinsk videnskabsteori på Panuminstituttet, citeres:

Mange læger arbejder stadig ud fra en tradition om, at lægen skal tage beslutninger på patientens vegne. Men med loven om patienters retsstilling fra 1998 er kravene til information skærpede, for at patienterne selv kan afgøre, om de vil modtage en given behandling.

Men de fleste praktiserende læger vægter stadig lægeetiske hensyn højere end loven om patienters retsstilling. Cirka halvdelen af lægerne i undersøgelsen fortæller at de ikke vil ængste og forvirre patienterne unødigt med information om bivirkninger.

Formanden for PLO, Michael Dupont, mener at kommunikationen mellem patient og læge er en proces der bygger på et tillidsforhold over flere konsultationer, og dette gør lægen i stand til at vurdere hvad patienten skal have at vide:

Vi har den kompetence og viden, som gør os i stand til at sortere i informationer til patienten og tolke, hvilke bivirkninger der er væsentlige at fortælle patienterne om.

Dagens Medicin: Læger fortier viden om bivirkninger

Link til undersøgelsen: Social Science & Medicine: Research report: do general practitioners tell their patients about side effects to common treatments?

Bedre Medicin:

Gad vide hvad lægerne selv ville synes om at blive udsat for 'lægeetiske hensyn' der ville medføre at de ikke var fuldt informeret om risikoen ved en medicinsk behandling.


Læger og markedsføring

(11/10-2004)

I Dagens Medicin 08/10-2004 gør lægemiddelkonsulent Mats Lindberg i et debatindlæg opmærksom på, at læger der selv mener de kan forholde sig kritisk til markedsføring, er særligt letpåvirkelige.

Mats Lindberg fastslår en række kendsgerninger:

Dagens Medicin: Kritik har intet med hellighed at gøre


Beskedne 10 millioner fra industrien

(11/10-2004)

De lægevidenskabelige selskaber modtager omkring 10 millioner kroner årligt fra lægemiddelindustrien. Det skriver Dagens Medicin 08/10-2004.

Tallet er baseret på en vurdering på baggrund af svar fra omkring halvdelen af medlemsorganisationerne i Dansk Medicinsk Selskab (DMS), der er en paraplyorganisation for 104 lægevidenskabelige selskaber.

Ib Abildgaard Jacobsen, formand for DMS, citeres:

I langt de fleste tilfælde er der tale om videnskabelige møder eller udstillinger, som selskaberne selv har planlagt, og som de efterfølgende har søgt sponsorstøtte til. Dvs. at virksomhederne ikke har haft indflydelse på det faglige indhold. Vi mener, at 10 mio. kr. er så beskedent et beløb, at vi godt kan stå inde for det. Ikke mindst da deltagerne i arrangementerne oftest er speciallæger og derfor har den faglige baggrund til at vurdere den information, de får.

Nogle af medlemsselskaberne har ikke ønsket at slippe sponsoreringen af deres arrangementer, da der umiddelbart ikke kan findes andre der vil betale.

In Abildgaard Jacobsen har ellers tidligere udtalt at begrebet 'en gratis frokost' ikke findes, og forklarer hvorfor det nu alligevel er i orden, at nogle møder er sponsorerede:

Det er rigtigt. Derfor er det også kun den næstbedste løsning, indtil vi har fundet en alternativ finansiering, hvor ingen kan mistænkes for at være under påvirkning af økonomiske interesser.

Dagens Medicin: Industrien støtter selskaber med 10 mio. kr. om året

DMS: Sponsorering af selskabernes mødevirksomhed

Bedre Medicin:

Kun ganske lidt gravid!

De mange speciallæger har sikkert også faglig baggrund for at kunne kunne vurdere den information de får, selv om beløbet skulle vokse til 100 millioner kroner, så hvorfor nøjes med beskedne beløb?

De køligt vurderende speciallæger er angiveligt uden for indflydelse fra industrien, som altså i dette tilfælde giver 10 millioner kroner ud, uden at få noget som helst igen. Underligt at industrien synes det er en god ide.

Forklaringen kan måske findes i en tidligere udsendt meddelelse fra Dansk Medicinsk Selskab:Troværdigheden er på spil. Heri hed det blandt andet:

Industrien tilkøber sig velvilje hos de læger, som modtager støtte. En sådan velvilje kan meget vel komme i vejen for de pågældendes objektivitet i analyse og rådgivning. Den faglige suverænitet er således truet og dermed den generelle troværdighed.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 28 |  side 29  |  side 30