Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 24

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 23  |  side 24  | side 25

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Terapi er bedre end medicin (18/08-2004)

Nikotintyggegummi: Langtidsvirkninger skal nu undersøges (18/08-2004)

Mangelfuld information på hostesaft (03/08-2004)

Virkningsløs hostemedicin: Et symptom på dårlig lovgivning (26/07-2004)

Læger vildledes når negative forsøgsresultater er udeladt (24/07-2004)

Statiner: Kolesterolmedicin diskuteres i USA (24/07-2004)

DAMP / ADHD -forskning destrueret for at undgå aktindsigt (15/07-2004)

Kviksølv i vacciner frikendt af EMEA (14/07-2004)

Over 10.000 lægemiddeldødsfald om året i England (14/07-2004)

Risiko for omfattende tab, hvis bivirkninger offentliggøres (14/07-2004)


Terapi er bedre end medicin

(18/08-2004)

En stor undersøgelse konkluderer at samtaleterapi mod depressioner virker bedre end medicin. Og terapien er endda langt billigere. Det skriver Urban 18/08-2004.

Det er privatpraktiserende psykolog Rita Fjeldsted der står bag undersøgelsen, som er hendes masterafhandling fra Aarhus Universitet. Rita Fjeldsted:

Forklaringen kan være, at patienten lærer at forebygge depressive tendenser i terapien og derfor har færre tilbagefald. Set over en to-årig periode er det derfor billigere for sundhedsvæsenet at give samtaleterapi.

Urban: Terapi er bedre end medicin

Bedre Medicin:

Forskellene i effekt målt over to år er betydelige. Ifølge afhandlingens abstract, som kan læses her, er sandsynligheden for effekt over en to-års periode 13% for de gamle antidepressive midler (tricyckliske antidepressiver, TCA), 25% for lykkepiller (SSRI), og 37% for kognitiv terapi (CBT).

Det kommer sikkert som en overraskelse for mange, at succesraten ikke er højere for medicinsk behandling, og det er da heller ikke oplysninger der tilgængelige for den almindelige forbruger. Der er nemlig ingen lovkrav om at producenter af medicin skal oplyse om hvor godt medicinen virker. Så det er op til forbrugerne selv at finde disse oplysninger. God jagt.


Nikotintyggegummi: Langtidsvirkninger skal nu undersøges

(18/08-2004)

Omsætningen på nikotintyggegummi er fordoblet på kun 5 år. Men der er risiko for langtidsbivirkninger og afhængighed. Det skriver MetroXpress 18/08-2004.

Overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Inge Haunstrup Clemmensen citeres:

Vi ved intet om langtidsvirkningerne, og vi har samtidig en fornemmelse af, at rigtig, rigtig mange bliver afhængige.

Derfor har producenterne en etisk forpligtelse til at finansiere en uafhængig undersøgelse af problematikken.

Direktør Jesper Laier fra medicinalfirmaet Novartis, der producerer nikotintyggegummiet Nicotinell, vil gerne støtte en videnskabelig undersøgelse af risikoen. Jesper Laier citeres:

Men jeg må understrege, at cigaretter indeholder 3.000 skadelige stoffer, mens vores præparater indeholder nikotin, som nok er vanedannende, men ikke farligt i sig selv.

Sundhedsstyrelsen har opgjort, at over en tredjedel af de personer der bruger nikotinprodukter, stadig bruger produkterne efter et år. 76,2% ønsker at stoppe forbruget, oplyser metroXpress.

Berlingske Tidende: Nikotin-tyggegummi skal undersøges

Bedre Medicin:

Det har ikke været muligt at finde indlægssedlen for Nicotinell's nikotinprodukter via Novartis, men firmaet offentliggør en produktinformation, rettet mod forbrugerne, her. Af produktinformationen fremgår det at forbruget skal nedsættes efter 3 måneder, og at brug over 6 måneder ikke anbefales. Det er op til forbrugerne selv at regne ud hvorfor brug over 6 måneder ikke anbefales, for det nævnes ikke at langtidsvirkningerne ikke er kendt. Det bliver heller ikke nævnt, at der er en risiko for afhængighed.

Via Lægemiddelkataloget on-line kan man finde en indlægsseddel for Nicotinell tyggegummi, senest revideret 2001. På denne indlægsseddel står der at anvendelse længere end 1 år ikke anbefales. Det nævnes ikke at langtidsvirkningerne ikke er kendt, og der advares ikke om risiko for afhængighed.

Via sundhed.dk er der adgang til at læse oplysningerne om Nicotinell i Medicinhåndbogen. Heller ikke her nævnes det at langtidsvirkningerne ikke er kendt, og der advares heller ikke om risikoen for afhængighed.

Men den omhyggelige forbruger stopper selvfølgelig ikke her. Lægemiddelkataloget on-line skriver bl.a. om bivirkninger ved Nicotinell: '5-6% af de personer, der anvender nicotinholdigt tyggegummi, har vanskeligt ved at ophøre hermed'. Og i det generelle afsnit 'Rygeophør, nicotinsubstitutionsmidler', nævnes at langtidsanvendelse (mere end et år) ses hos op til 1-2% af brugere af nicotintyggegummi.

Langtidsanvendelse er, ifølge Sundhedsstyrelsens tal, 15-30 gange større end beskrevet i Lægemiddelkataloget.

Eksemplet viser hvor vanskeligt det er for forbrugerne at skaffe sig reel information om medicin. Selv om det er erkendt, at der ikke er viden om langtidsvirkninger, og at der er mange der ikke kan holde op med tyggegummiet igen, er oplysningerne ikke tilgængelige for forbrugerne. Med mindre de læste metroXpress den 18. august 2004, eller en af de aviser der omtale artiklen.

Dette problem er ikke kun begrænset til nikotintyggegummi, men er en direkte konsekvens af at den danske lovgivning om lægemidler ikke kræver at forbrugerne får fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger.


Mangelfuld information på hostesaft

(03/08-2004)

Der står ikke noget på indlægssedlerne om at effekten af hostesaft er på højde med kamillete. Det skriver Politiken 02/08-2004.

Danskerne køber for 150 millioner kroner hostesaft om året, men informationen om hostesaftens beskedne virkning bliver ikke givet videre til forbrugerne. Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, citeres:

Som forbruger er man ilde stillet i denne affære. Man kan kun tro, at man får noget, som virker, fordi det står på indlægssedlen, og fordi man beder om det. Man får det jo langet over disken uden de store falbelader.

Lægemiddelstyrelsen foreslår nu at teksterne på indlægssedlerne kan nuanceres. Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, citeres:

Du var meget bedre hjulpet, hvis der stod, at det havde en svag hostestillende effekt. Det er jo ikke gradbøjet.

Steffen Thirstrup mener dog ikke at det er decideret vildledende, når der i dag står på medicinen at den virker hostestillende.

Steffen Thirstrup sidder i en arbejdsgruppe der tager stikprøver blandt de mange lægemidler der er godkendt for mange år siden. Lægemidlerne er blevet godkendt på et tidspunkt hvor kravene til dokumentation var langt mindre end i dag. Arbejdsgruppen vurderer kvalitet og virking af de gamle lægemidler, skriver Politiken.

Jens Peter Kampmann, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, citeres om de gamle lægemidler:

Noget af det ville ikke være blevet godkendt i dag. Men man kan ikke afregistrere det, hvis det ikke er farligt. Og firmaerne kæmper med næb og kløer for at beholde det på hylderne.

Politiken: Mangelfuld information på hostesaft

Bedre Medicin:

Mangelfuld information på hostesaft er et problem. Mangelfuld information på mange flere lægemidler er et meget større problem. Det er dokumenteret til overflod på Bedre Medicin, men vi fortsætter gerne, for det er åbenbart vanskeligt at forklare på en måde så politikerne får stoppet vanviddet.

Mens vi venter på en ændring af lægemiddelloven, er det vigtigt at være opmærksom på følgende generelle problemstillinger, hvis du bruger medicin:

  • Du har ingen garanti for at din medicin virker - og du får heller ikke at vide om du køber en effektivt virkende medicin, eller medicin der er godkendt på et forældet grundlag.
  • Du får i mange tilfælde ikke fuld information om de bivirkninger du kan risikere.
  • Du har derfor ikke en chance for at vurdere hvordan forholdet er mellem risiko og fordele, med mindre du selv gør et stort stykke undersøgende arbejde.
  • Problemerne med gammel og dårligt dokumenteret medicin er ikke kun begrænset til hostemedicin.
  • Omkring en tredjedel af de lægemidler der sælges i Danmark er godkendt første gang for 15 år eller længere siden. Omkring hvert femte lægemiddel er godkendt første gang for 20 år eller længere siden. Det betyder ikke at al den gamle medicin er virkningsløs eller farlig, men effekt og sikkerhed er altså ikke dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til nutidens krav.
  • Hvis du vil vide på hvilket grundlag din medicin er godkendt, hvor effektiv den er, og hvilke bivirkninger du kan risikere, så er der kun en vej at gå: undersøg det selv.
  • Stol ikke blindt på de officielle oplysninger, eller på de oplysninger du finder på nettet. Der er store kommercielle interesser i at du skal bruge medicin, og oplysningerne giver generelt et alt for positivt billede af medicinen: Virkningen overvurderes, og bivirkningerne nedtones. Det har vi dokumenteret masser af gange på Bedre Medicin.
  • Får du bivirkninger af din medicin, så indberet det. Din indberetning kan være med til at få fjernet gammel og dårligt dokumenteret medicin.

Virkningsløs hostemedicin: Et symptom på dårlig lovgivning

(26/07-2004)

Selv om dokumentationen for at hostemidler virker er mangelfuld, bliver medicinen på markedet. Der er ingen undersøgelser der håndfast dokumenterer, at midlerne ikke virker. Det skriver Politiken 26/06-2004.

Problemet er ikke begrænset til hostemedicin. Overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, citeres:

Vi slæber rundt på en pæn portion lægemidler, hvor effekterne stort set ikke er der. De er godkendt for 15-20 år siden, da myndighederne ikke stillede samme krav til, at firmaerne skulle dokumentere effekten, som vi gør i dag.

Steffen Thirstrup har gennemgået fordele og ulemper ved samtlige hostemidler mod akut hoste, og effekten er så lille, at han ikke selv ville bruge penge på midlerne.

Apotekerne solgte sidste år for 124,7 millioner kroner af de hostemidler Lægemiddelstyrelsen har undersøgt. Formanden for Danmarks Apotekerforening, Paul Bundgaard, fortæller til Politiken at apotekerne skal markedsføre produkterne, men at de samtidig informerer om den beskedne effekt. Paul Bundgaard:

Vi oplyser kunderne om, at produkterne har en effekt, som ikke er særlig overbevisende.

Den manglende dokumentation for effekten er ikke nok til at inddrage markedsføringstilladelsen. Steffen Thirstrup forklarer:

Ligesom domstole ikke dømmer med tilbagevirkende kraft, så kan vi heller ikke sige med tilbagevirkende kraft, at effekten af de her produkter ikke er dokumenteret. Det var de, da de kom på markedet, men det er måske ikke godt nok set med nutidens øjne.

Det svarer til at folk i 1970'erne fik kommunens tilladelse til en tilbygning til deres parcelhus. Hvis kommunen så 20 år senere i en lokalplan har lyst til at ændre noget i området, så kan den jo ikke gå ud og sige, at nu må I rive jeres tilbygning ned.

Kun nye undersøgelser, der kan vise at produkterne stensikkert ikke virker, kan få myndighederne til at inddrage firmaernes markedsføringstilladelser.

Bent Kjærsgaard er administrerende direktør for Nycomed, der blandt andet sælger Granon, Bromhexin, Dexofan, Pectyl og Kodein Dak. Bent Kjærsgaard har ingen problemer med at sælge disse produkter:

Vi ved, at vi sælger noget, hvor både vi og brugeren har en klar overbevisning om, at det virker og er meget sikkert at bruge. Det er klart, at ud fra et principielt ønske ville det være rart med dokumentation for effekten svarende til nutidens krav. Men det ville være meget dyrt at foretage sådanne forsøg, hvilket ville øge prisen på produkterne signifikant. Så ville de være så dyre for forbrugerne, at de ville være uinteressant og dermed forsvinde fra markedet.

Bent Kjærsgaard betvivler ikke myndighedernes konklusion, at effekten er 'generelt beskeden', og direkte adspurgt om tro kan flytte bjerge, svarer Bent Kjærsgaard:

Selvfølgelig kan tro flytte bjerge.

Formanden for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, synes at lægerne skal fortælle deres patienter at hostemedicin er penge ud ad vinduet. Jesper Poulsen giver en forklaring på at lægerne udskriver medicin, hvor der reelt ikke er dokumentation for virkningen:

Der er tradition og vaner i faget, som hænger ved. Og vi kender alle sammen patienter som har fået piller for en sygdom for 20 år siden, som synes, de hjælper og så siger lægen 'fred være med det', hvis det ikke er farligt.

Jesper Poulsen mener at forbrugerne må vente på at præparaterne dør ud.

Politiken: Forbrugere bruger millioner af kroner på virkningsløs medicin

Bedre Medicin:

Og hvad kan vi så lære af det?

Det er ikke kun hostemedicin der har tvivlsom effekt. Der er en lang række lægemidler med lige så tvivlsom effekt.

Forbrugerne smider altså langt mere end 125 millioner kroner ud om året på medicin med tvivlsom effekt.

Gamle lægemidler er godkendt under forhold, der i dag ville være utilstrækkelige. Den viden vi har i dag om hvad der skal til for at kunne betegne et lægemiddel som effektivt og sikkert, er langt større end tidligere. Men den viden kan ikke bruges på gamle lægemidler.

Hvis den nye viden blev brugt på de gamle lægemidler, ville det gavne forbrugernes sikkerhed. Al medicin har bivirkninger, og det er meningsløst at forbrugerne skal betale for at få en sikker risiko for bivirkninger og en tvivlsom effekt af medicinen.

Den nye viden bliver ikke brugt til at stille yderligere krav om dokumentation for de gamle lægemidler. Hvis den samme logik blev fulgt inden for luftfarten, ville det i dag være tilladt med passagerflyvninger over Atlanten i veteranfly, fordi flyet tidligere havde været godkendt til at fragte passagerer. Og ældre skibe skulle hverken være forsynet med radar eller vhf-radio. Saneringsmodne bygninger kunne ikke rives ned, fordi de tidligere havde været gode nok til menneskelig beboelse.

Der er ikke tale om at dømme med tilbagevirkende kraft, men om at ny viden selvfølgelig skal bruges. I dag ved vi, at de gamle dokumentationskrav til lægemidler er utilstrækkelige, og så må man revurdere lægemidlerne. Tidligere troede man det var nok med få og små undersøgelser, men erfaringer har vist at det var utilstrækkeligt. Det er erfaringer som patienterne har betalt den store pris for, med alvorlige bivirkninger og dødsfald. Den viden kan tilsyneladende ikke komme de nuværende patienter til gode.

Det kan ikke lade sig gøre, angiveligt på grund af lovgivningen.

Det burde bekymre politikerne, især efter Letigen-sagen. Letigen var heller ikke godt nok dokumenteret, de mulige bivirkninger var alvorlige set i forhold til effekten, men problemet er ikke begrænset til Letigen. Problemet er gammel medicin, godkendt på et grundlag der i dag er utilstrækkeligt, og den slags lægemidler har vi altså en 'pæn portion' af.

Det burde bekymre industrien, at den sælger lægemidler med tvivlsom effekt, og at den oven i købet er klar over at dokumentationen ikke lever op til dagens krav. Her skal vi huske på, at selv de langt skrappere krav der findes i dag, heller ikke har vist sig tilstrækkelige til at forhindre uforudsete, alvorlige bivirkninger.

Tro kan flytte bjerge, og det kan jo være at forbrugernes tro på virkningen af lægemidler kan gøre en forskel. Det kan være at de holder op med at bruge lægemidlerne, fordi de mister tiltroen til industrien.

Det burde bekymre lægerne at tradition og en forestilling om at lægemidler ikke kan være farlige, kan være grund til at udskrive medicin. Og at forbrugerne blot må vente og se om præparater der sælger for 125 millioner om året dør ud af sig selv. Hvad er sandsynligheden for at det skulle ske? Lægerne er alt for tavse i medicindebatten, og de burde være de første til at stille krav om at deres patienters sikkerhed kommer før alt andet.


Læger vildledes når negative forsøgsresultater er udeladt

(24/07-2004)

Børnelæger kan støde på artikler der anbefaler Diflucan til behandling af ringorm hos børn. Men den information der følger med medicinen i USA oplyser ikke om at de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har konkluderet at Diflucan ikke var særlig effektiv mod ringorm, og at barnet kan risikere leverskader hvis det får høje doser af medicinen. Det skriver The New York Times 21/07-2004.

Når et medicinalfirma søger om godkendelse af medicin til et bestemt formål, og denne godkendelse ikke bliver givet, kommer det ikke nødvendigvis til at stå på oplysningerne til medicinen. På meget medicin står der blot at sikkerhed og effektivitet ikke er blevet fastslået for børn - selv om medicinen er blevet testet på børn, men med tvivlsomme eller negative konklusioner.

Problemet med de manglende informationer om negative eller uklare forsøg er ikke kun begrænset til børnemedicin. Når FDA modtager en ansøgning om at få et eksisterende lægemiddel godkendt til et nyt sygdomsområde eller en ny patientgruppe, så må testdata med få undtagelser ikke offentliggøres, hvis FDA ikke imødekommer ansøgningen.

Firmaerne kan vælge selv at offentliggøre negative test, men hvis de ikke gøre det, vil lægerne ikke få information om at medicinen er blevet nægtet godkendelse til et bestemt formål eller en bestemt patientgruppe.

Der er dog undtagelser. Hvis et forsøg viser ny eller forøget sikkerhedsrisiko i forhold til hvad der i forvejen står på indlægssedlen. Eller hvis det er forsøg på børn der er udført under en lov der blev vedtaget i 2002. Loven, Best Pharmaceuticals for Children Act (BPCA), blev vedtaget for at fremme undersøgelser af medicinens virkning på børn. Normalt er det praksis at industrien søger om godkendelse af medicin til voksne, og så overlader det børnelægerne at udskrive medicinen til børn. Der vil så være tale om off-label brug, altså at medicinen udskrives til en anden gruppe end den er godkendt til, men det er helt lovligt. Men industrien må dog ikke reklamere for off-label brug.

Børn og unge kan reagere anderledes på medicin end voksne, og derfor fik industrien med loven fra 2002 en rigtig god grund til at undersøge medicin på børn og unge. Hvis den slags undersøgelser blev gennemført, ville det give medicinen yderligere et halvt års patentbeskyttelse, også selv om forsøgene skulle vise at medicinen var af tvivlsom værdi. Belært af erfaringer fra en tidligere lov fra 1997 blev det samtidig stillet som krav at FDA offentliggør sammendrag af disse medicinforsøg.

Der er i øjeblikket rapporter om cirka 30 lægemidler der er testet til børn efter 2002-loven. De er tilgængelige på www.fda.gov/cder/pediatric, og her kan man blandt andet finde rapport-sammendraget om Pfizer's test af Diflucan til børn.

98 lægemidler er blevet testet efter 1997 og 2002-lovene. Indlægssedler på 76 af disse lægemidler er blevet ændret.

Det var FDA der bad Pfizer om at gennemføre test af Diflucan mod ringorm hos børn. Myndighederne var bekymrede over at børnelægerne var begyndt at bruge Diflucan til børn, fordi lægerne var utilfredse med effekten af ældre medicin, og fordi undersøgelser viste at Diflucan var bedre at bruge. Nogle af disse undersøgelser var betalt af Pfizer.

Efter at have gennemgået undersøgelserne konkluderede FDA at Diflucan, der indeholder fluconazol, ikke var bedre end det ældre produkt, der indeholder griseofluvin. Der står ikke noget om ringorm-testene på Diflucans indlægsseddel, netop fordi det ikke blev godkendt til behandling af ringorm.

FDA afslog sidste år at godkende øjensalven Ocuflux til spædbørn, fordi forsøgsdata tydede på at medicinen ikke var særlig effektiv. Alligevel står der stadig på indlægssedlen, at medicinens sikkerhed og effektivitet for spædbørn under et år ikke er fastslået.

The New York Times: Results of Drug Trials Can Mystify Doctors Through Omission

BPCA-sammendrag om Diflucan mod ringorm

---

I Danmark oplyser produktresumeet for Diflucan (9. december 2003), at 'Sikkerhed og effekt hos børn er ikke tilstrækkeligt undersøgt'.


Statiner: Kolesterolmedicin diskuteres i USA

(24/07-2004)

I USA er der kommet nye retningslinjer for brugen af kolesterolsænkende medicin. Retningslinjerne er skrevet af ni førende eksperter i kolesterol, og anbefaler en yderligere sænkning af kolesteroltallet for de patienter der har størst risiko for hjerteanfald. Hvis man er i den højeste risikogruppe, bør tallet for LDL-kolesterol sættes ned til under 70 (nuværende anbefaling under 100), og for patienter i høj eller moderat risiko for hjerteanfald anbefales nu under 100, mod tidligere under 130.

Men der er rejst kritik af de nye retningslinjer, der er baseret på kliniske forsøg på over 50.000 personer. Mindst seks af de ni eksperter i det panel der stået for retningslinjerne, har fået penge fra medicinalfirmaer der producerer statiner. Alle forfatterne, pånær en, har en eller anden forbindelse med industrien.

Der er mange penge på spil for industrien. Producenterne tjente sidste år 26 milliarder dollars verden over på kolesterolsænkende medicin. Der er 36 millioner amerikanere der bør sænke deres kolesteroltal, og de nye retningslinjer vil forøge tallet med omkring 7 millioner.

Kritikerne er vrede over at interessekonflikterne ikke fremgår af retningslinjerne. Merrill Goozner, Center for Science in the Public Interest, siger at retningslinjerne ikke behøver at være forkerte, men at både læger og offentligheden har krav på at vide, at de eksperter der kommer med rådene har fået deres forskning finansieret af industrien, der selv har en interesse i resultatet af forskningen.

Dr. Sidney Wolfe, Public Citizen's Health Reasearch Group, siger at det ikke engang er nok at interessekonflikter offentliggøres. Han mener at forskere med interessekonflikter slet ikke bør være hovedforfattere på publikationer som får offentlig godkendelse. Wolfe gør opmærksom på at bivirkninger som mulige skader på lever og muskler kan gøre statinerne mere skadelige end gavnlige for personer der kun har moderat risiko for hjerteanfald.

De nye retningslinjer er blevet gennemset og godkendt af omkring 80 eksperter, foruden forfatterne.

Hjertelægerne er meget glade for statiner. De reducerer kolesterol, og de sænker dødelighen for de personer der har risiko for hjerteanfald. Nogle undersøgelser tyder på at de også kan have gavnlig virkning på en lang række andre sygdomme, som Alzheimers, sclerose, knoglebrud, nogle former for cancer, og grøn stær.

Omring 11 millioner amerikanere tager statiner, men de nye retningslinjer vil skabe flere brugere, og mange af de nuværende brugere skal have deres dosis forøget.

Der er generel enighed om at statiner har vist sig at være bemærkelsesværdige sikre. Et flertal af eksperter er også enige om at statinerne viser sig stadig mere nyttige, og at de har reddet mange liv, især blandt midaldrende mænd med risiko for hjertesygdomme - den gruppe, der er mest omfattende undersøgt. Men der er også forskere der peger på at bivirkninger er mere hyppige end både læger og patienter regner med, og de peger på at ingen ved om statiner er farlige at bruge i 20-30 år.

Der er i øjeblikket seks statiner på markedet i USA: Lipitor (Pfizer), Zocor (Merck), Crestor (AstraZeneca), Pravachol (Bristol-Myers Squibb), Lescol (Reliant Pharmaceuticals) og Mevacor (Merck).

Dr. Beatrice A. Golomb, University of California, er for brugen af statiner. Hun gør samtidig opmærksom på, at industrien tjener milliarder af dollars på statinerne, og at den sørger for at vi kommer til at høre om alle fordelene. Der er ikke en tilsvarende interessegruppe der kan sørge for at vi hører om ulemperne.

Et statin, Baycol, som blev produceret af Bayer, blev fjernet fra markedet i 2001, efter at 31 Baycol-brugere var døde af rhabdomyolyse, en sygdom der nedbryder muskelvæv, og kan lede til nyresvigt. Et andet statin, Crestor, er under voldsomt angreb fra forbrugergruppen Public Citizen. AstraZeneca, som fremstiller Crestor, afviser angrebene med at der er mere end 2 millioner patienter i behandling med Crestor, og at intet tyder på at sikkerhedsprofilen for Crestor er anderledes end for de andre statiner der sælges.

Dr. Golomb har detaljerede data for omkring 500 personer der har rapporteret om muskelsmerter, hukommelsesproblemer, irritabilitet, neuropati (forandringer i nerver), og andre symptomer mens de har taget statiner. I mange tilfælde forsvandt problemerne når patienterne ophørte med medicinen, og kom tilbage hvis de begyndte at tage medicinen igen, eller tog et andet statin.

Industrien afviser generelt bekymringerne ved statiner. Store kliniske undersøgelser, og millioner af mennerskers brug af statiner i årevis, har givet overvældende bevis for at statiner er sikre at bruge, med meget sjældne undtagelser.

---

Kilder:

The New York Times: Groups Blast New Cholesterol Guidelines

The New York Tiems: Seeking a Fuller Picture of Statins


DAMP / ADHD -forskning destrueret for at undgå aktindsigt

(15/07-2004)

Hele grundlaget for den internationalt anerkendte DAMP-forsker, professor Christopher Gillberg's forskning er destrueret. Det er ikke sket ved et uheld, men for at undgå at data blev gjort tilgængelige for et kritisk eftersyn. Det skriver den svenske avis Sydsvenskan 12/05-2004.

Tre medarbejdere på Göteborgs Universitet arbejdede fra fredag eftermiddag til søndag aften med at ødelægge 22 hyldemeter forskning om DAMP. Christopher Gillberg selv var ikke til stede, og destruktionen skete angiveligt uden hans vidende, selv om den ene af de tre medarbejdere var Christopher Gillbergs kone, og den anden var hans nærmeste medarbejder.

Efter den systematiske ødelæggelse af forskningsmaterialet fik såvel Christopher Gillberg som rektor for universitetet besked om hvad der var foregået.

For fire år siden stillede en anden svensk forsker, Eva Kärfve, en række kritiske spørgsmål til Gillbergs forskning, og Eva Kärfve og lægen Leif Elinder søgte om aktindsigt i Gillbergs materiale. Det ville Gillberg ikke gå med til, trods flere domstolsafgørelser der pålagde ham at åbne arkiverne.

Gillberg har opnået stor international anerkendelse for den såkaldte Göteborg-undersøgelse, hvor 141 børn er blevet undersøgt mod løfte om at informationerne ikke skulle udleveres til andre. Domstolen gav alligevel Eva Kärfve og Leif Elinder aktindsigt, med den begrundelse at de vidste hvordan fortroligt materiale skulle håndteres, og at de kunne straffes hvis de afslørede identiteten på personer i undersøgelsen.

De tre medarbejderes sabotage af forskningen bliver politianmeldt af Göteborgs universitet, skriver Sydsvenskan.

Sydsvenskan: Åratals forskning förstörd på Göteborgs universitet

Sydsvenskan: Forskningssabotage polisanmält

British Medical Journal (BMJ) følger op på sagen 10/07-2004: BMJ: Destruction of data prompts calls for Swedish agency to investigate research misconduct


Kviksølv i vacciner frikendt af EMEA

(14/07-2004)

Det europæiske lægemiddelagentur EMEAs lægemiddelkomite har vurderet at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at anvende vacciner der indeholder kviksølvsforbindelsen thiomersal.

Komiteen anbefaler dog at vacciner der indeholder thiomersal (også kendt som thimerosal) mærkes med en advarsel om de mulige bivirkninger, og at der fortsat skal fremstilles vacciner uden eller med de mindst mulige værdier af kviksølvsforbindelsen.

Lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev Indikation: Thiomersal frikendt af EMEA

Bedre Medicin: Vacciner og organisk kviksølv


Over 10.000 lægemiddeldødsfald om året i England

(14/07-2004)

En ny undersøgelse, offentliggjort i British Medical Journal (BMJ) skønner at behandling med lægemidler hvert år koster over 10.000 briter livet, og at hver 16. hospitalsindlæggelse skyldes lægemidler.

Lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev Indikation: Fokus på lægemiddelbehandling

BMJ: Adverse drug reactions as cause of admission to hospital: prospective analysis of 18 820 patients


Risiko for omfattende tab, hvis bivirkninger offentliggøres

(14/07-2004)

Dagbladet Information beretter 30/06-2004 om baggrunden for Roches modstand mod at offentliggøre bivirkningsrapporter (PSUR) på bumsemidlet Roaccutan. Hensynet til indtjening og forsvar for markedsandele ligger bag modstanden, skriver Information.

Dette underbygges af et brev som Roches advokat har skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herfra citeres:

En konkurrent kan benytte rapporterne som grundlag for vejledning af patienter og vejledning af læger. Konkurrenter kan ved hjælp af PSUR-rapporterne få et grundlag for at varetage vejledningsfunktioner, som kan svække Roches position på markedet og dermed medføre væsentligt negativ økonomisk virkning for Roche på verdensplan.

Ifølge advokaten løber Roche 'en risiko for at blive sagsøgt i USA af patienter, der påberåber sig et løfte fra Roche om, at disse oplysninger ikke vil tilgå offentligheden', og dansk offentliggørelse vil true det internationale system for indberetning af bivirkninger.

Information: 'En betydelig tabsrisiko'

Informations leder samme dag opsummerer problemstillingerne omkring offentliggørelse af PSUR-rapporter, og rejser desuden spørgsmålet: Hvem tilhører en indberettet bivirkning? Er det producenten, der ejer den, og dermed har ret til at beskytte den, eller er det patienten, der har krav på at bivirkningen kommer til offentlighedens kendskab?

Information peger på at det ikke er nok at Lægemiddelstyrelsen har adgang til bivirkningsrapporterne:

Som systemet fungerer i dag, er det Lægemiddelstyrelsen, der skal vurdere, om indberetningerne vedrørende et givent lægemiddel har nået et omfang, som giver anledning til f.eks. at indskærpe eller begrænse reglerne for brug af midlet. Flere sager, der har været oppe i offentligheden, peger på, at Lægemiddelstyrelsen ikke nødvendigvis reagerer så hurtigt, som berørte patientgrupper ønsker.

I den sammenhæng har det været nævnt, at den dobbeltrolle, som Lægemiddelstyrelsen har, dels med at være kontrollant for de markedsførte lægemidler, dels med at skulle skabe optimale betingelser for Danmark som et vækstområde for meditech, måske heller ikke er nem at administrere.

Et citat fra Roches advokat, i et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, oktober 2003:

Efter Roches opfattelse vil udbredelsen af disse rapporter til hele verden skabe betydelig risiko for omfattende tab for Roche...

Information: Lige ud af posen





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 23 |  side 24  |  side 25