Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 23

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 22  |  side 23  | side 24

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Alzheimer-medicin under diskussion (28/06-2004)

Den rigtige kur til den rigtige pris (26/06-2004)

Bivirkningsrapporter bør offentliggøres (26/06-2004)

Medicinalindustri støtter hemmelige bivirkningsrapporter (26/06-2004)

Hemmelige rapporter om bivirkninger (26/06-2004)

Medicinalfirmaer bruger skrappere salgsmetoder (26/06-2004)

Ginkgo Biloba: Flere oplysninger (25/06-2004)

WHO advarer mod naturmedicin (24/06-2004)

Vacciner og organisk kviksølv (24/06-2004)

Lundbeck anklages for at tilbageholde negative testresultater (23/06-2004)


Alzheimer-medicin under diskussion

(28/06-2004)

En engelsk undersøgelse, offentliggjort i The Lancet, konkluderer at den mest brugte medicin mod Alzheimers i Danmark ikke er pengene værd. Det skriver Politiken 28/06-2004.

Professor Richard Gray, der er leder af University of Birminghams Clinical Trials Unit, har foretaget undersøgelsen af donepezil, der herhjemme sælges af Pfizer med navnet Aricept.

Pfizers medicinske direktør i Danmark, Kjartan Bjerre Christensen, citeres:

Vi mener ikke, det her studie har en kvalitet, som gør, at man kan drage nogen konklusion. Det var designet til mere end 2.000 patienter og endte med 565. Rent statistisk har studiet ikke styrke til at vise noget som helst. I øvrigt viser andre tal fra de engelske myndigheder, at Aricept rent faktisk udskyder tiden betydeligt, før den demente skal på plejehjem.

Den nye undersøgelse finder ikke at medicinen udsætter den tid der går før den demente skal på plejehjem, og heller ikke at medicinen udsætter sygdommen eller dødstidspunktet. Men undersøgelsen finder at hukommelsen påvirkes positivt på kort sigt af Aricept, skriver Politiken.

Professor Gunhild Waldemar, Rigshospitalets Hukommelsesklinik, citeres:

Undersøgelsen bekræfter det, vi godt vidste i forvejen: at midlet giver en målbar virkning på hukommelsen og almindelige aktiviteter i hverdagen. Og jeg synes ikke, det vigtigste er, hvornår patienterne ender på plejehjem. Det vigtigste er, om man har det bedre, og Donezepil giver et begrundet håb om, at patienterne får det bedre i længere tid. Så er man meget tilbøjelig til at sige, at så lille virkning ikke har nogen effekt. Men selv en mindre virkning på en alvorlig sygdom er værd at tage med.

---

Politikens artikel findes desværre ikke on-line. Mere baggrundsstof på:

BBC: Doubt cast over Alzheimer's drugs

The Lancet: Long-term donepezil treatment in 565 patients with Alzheimer's disease (AD2000): randomised double-blind trial


Den rigtige kur til den rigtige pris

(26/06-2004)

Der spildes millioner af kroner i sundhedsvæsenet på behandlingsmetoder og medicin, hvis effekt ikke kan dokumenteres. Det skriver Centerdirektør Tom Pedersen og overlæge Ann Møller i Berlingske Tidendes kronik 24/06-2004.

Fra kronikken citeres et eksempel på at ressourcer i det danske sundhedsvæsen kan bruges mere hensigtsmæssigt:

Hvert år anvendes der millioner af kroner i sundhedsvæsenet på forskellige behandlingsmetoder og medicin, hvis effekt ikke kan dokumenteres. Et aktuelt eksempel er brugen af lykkepiller til depressionsbehandling. I 2003 var 242.254 danskere ifølge nye tal fra Lægemiddelstyrelsen i behandling med lykkepiller. Det svarer til, at der i det pågældende år blev ydet et sygesikringstilskud til lykkepiller på omkring 250 millioner kr. Men netop offentliggjorte forskningsresultater fra England viser, at lykkepillerne ikke har nogen sikker dokumenteret effekt i tilfælde af moderate eller milde depressioner. Derfor anbefales der nu på internationalt plan, at det skal overvejes at tage andre midler i brug ved depressionsbehandling. Økonomisk vil der være meget at spare ved at stramme op på forbruget af lykkepiller og kun bruge sundhedsmidler på de områder, der er nødvendige, og som man ved virker. Det vil samtidig give patienten større sikkerhed og tryghed i behandlingsforløbet at vide, at behandlingen foretages på grundlag af videnskabelig dokumentation.

Kronikørerne anbefaler at der lægges langt mere vægt på dokumenteret behandling:

Patienter i Danmark har krav på den rigtige diagnose og den bedste behandling. Politikere og beslutningstagere er ofte i det dilemma, at det er meget svært at vide, om en behandlingsmetode bør vælges frem for en anden. Sværere endnu bliver det, når de står med valget mellem en patientgruppe frem for en anden. Derfor er der i større grad brug for systematiske oversigter over den videnskabelige evidens, der kan give beslutningstagerne det bedste grundlag for rationelt at vurdere, om ny behandling bør indføres, om der skal ske en omfordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet, og hvor eventuelle besparelser kan udmøntes.

Den aktuelle sag om lykkepiller viser med al tydelighed, at fordringen om »at give den rigtige medicin til den rette patient« nødvendiggør, at fremtidens sygdomsbehandling tager udgangspunkt i de veldokumenterede behandlingsmetoder.

Da intet tyder på, at sundhedsvæsenet i de kommende år får tilført flere ressourcer, er det samtidig en fornuftig måde at sikre en sygdomsbehandling af ensartet høj kvalitet til de danske patienter. Vi vil derfor endnu en gang opfordre til, at ledere og organisationer i sundhedsvæsenet samt politikere, beslutningstagere, patienter og borgere i langt højere grad stiller krav om, at der anvendes evidensbaseret sygdomsbehandling i fremtidens Danmark.

og gør opmærksom på Cochrane-gruppernes arbejde og betydning:

I England og Tyskland bruges og anerkendes Cochrane-gruppernes arbejde som en vejledende instans i politiske beslutninger og sundhedsøkonomiske forhandlinger. I Danmark står gruppernes resultater, konklusioner og anbefalinger til fri rådighed for offentligheden på www.sundhed.dk under Cochrane-biblioteket. Cochrane-biblioteket er på engelsk og indeholder ca. 2.000 lægevidenskabelige oversigtsartikler.

Kronik i Berlingske Tidende: Den rigtige kur til den rigtige pris

---

Den bedste adgang til Cochrane-biblioteket er via Det Nordiske Cochrane Center's hjemmeside The Nordic Cochrane Centre. Ved at bruge denne indgang til biblioteket får man adgang til en meget grundig og velskrevet dansk vejledning om brugen af Cochrane-biblioteket.

Biblioteket, som er skrevet på engelsk, indeholder tusindvis af artikler og oversigter. Der er blandt andet samlet over 400.000 kliniske forsøg og over 3.400 systematiske gennemgange af forsøg med lægemidler. Der er omfattende søgemuligheder, og biblioteket er ikke vanskeligt at finde rundt i, når man først har læst den danske vejledning.


Bivirkningsrapporter bør offentliggøres

(26/06-2004)

Overlæge Peter Gøtzsche, det Nordiske Cochrane Center, støtter at bivirkningsrapporter, PSUR, skal være offentligt tilgængelige. Det skriver Information 23/06-2004.

Peter Gøtzsche:

Debatten om åbne eller hemmelige bivirkningsrapporter handler dybest set om, hvor vidt andre skal bestemme over en.

Principielt mener jeg, at størst mulig åbenhed om såvel forsøg som indberettede bivirkninger er i patienternes interesse. Jo større viden, jo bedre er patienten simpelthen rustet. Derfor bør resultater af lægebehandling være offentligt tilgængeligt, for dybest set handler det om, hvor vidt andre skal bestemme over en, eller om man selv som patient skal have indflydelse.

Tove Videbæk fra Kristendemokraterne finder LiFs argument for hemmeligholdelse PSUR'er 'særdeles besynderligt og meget betænkeligt', og hun vil nu spørge sundhedsministeren om hvad han vil gøre for at sikre 'at alle data i forbindelse med medicinforskning bliver offentliggjort'.

Peter Gøtzche:

Hvis data om bivirkninger efter en medicinsk behandling alene indgår i et lukket kredsløb mellem producent og myndigheder, risikerer man, at vigtig viden ikke hurtigt nok kommer til patienternes kendskab.

Mens myndighedernes opgave i samarbejde med producenten er at indsamle de indberettede bivirkninger og vurdere, om de tilsammen udgør et så fast mønster, at man skal reagere på det, kan det for den enkelte patient være alt rigeligt, at der bare er en spinkel mistanke.

Peter Gøtzsche understreger at data selvfølgelig skal anonymiseres, så det er umuligt at identificere de patienter, der har indberettet bivirkningerne.

Information: 'Åbenhed er i patienternes interesse'


Medicinalindustri støtter hemmelige bivirkningsrapporter

(26/06-2004)

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har to gange inden for de sidste måneder skrevet til Indenrigs- og Sunhedsministeriet for at advare mod offenliggørelse af PSUR, de periodiske sikkereheds-opdaterings-rapporter. Det skriver Information 22/06-2004.

Lif mener at offentliggørelse vil stride mod de regler om fortrolighed, der gælder internationalt for medicinalindustrien. Jan Hylleberg, kommunikationschef i Lif, citeres:

Vigtigst for os er hensynet til patienterne, som har indberettet en bivirkning i tiltro til, at det sker fortroligt. Dernæst frygter vi, at hvis der opstår tvivl om tilliden til PSUR-systemet, vil der være bivirkninger, som ikke rapporteres.

Lif henviser til at en europæisk guideline fastslår at alle oplysninger i en PSUR tilhører det medicinalfirma, der har udarbejdet den.

Mats Lindberg, lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt, mener ikke at indrapporterede data om bivirkninger automatisk kan tilhøre producenten. Mats Lindberg:

Der har da været mange implicerede i det forløb: Producenten af lægemidlet, lægen der ordinerer midlet, patienten, der oplever en bivirkning af midlet, lægen der indrapporterer bivirkningen og endelig myndigheden, der modtager indberetningerne om bivirkningerne og dernæst informerer producenten derom.

Mats Lindberg ønsker mere åbenhed, og henviser til et andet eksempel fra den medicinske forskning:

Ved at benytte den amerikanske offentlighedslov, Freedom of Information Act, har en gruppe amerikanske forskere fundet frem til en række forskningsresultater, som ikke har været offentliggjort af firmaerne, nok fordi de viser, at effekten ikke er meget større end ved placebo, altså uskyldige kalktabletter.

Lif foreslår, i stedet for offentliggørelse af PSUR'er, tre andre måder at øge borgernes sikkerhed for oplysninger om bivirkninger.

Information: Medicinalindustri støtter hemmelige bivirkningsrapporter

I Ekstra Bladet fortæller et Ritzau-telegram 23/06-2004, at Forbrugerrådet støtter op om patientforeningen Mine Rettigheder, som vil have fuld åbenhed om bivirkninger, også PSUR'erne.

Margrethe Nielsen oplyser at det var på baggrund af den sidste PSUR fra Nycomed om Letigen, at det blev muligt at få Letigen forbudt. Med udgangspunkt i Letigen-sagen mener Forbrugerrådet at det er væsentligt at kunne få adgang til de oplysninger der ligger i en PSUR.

Ekspert i offentlig forvaltning, Oluf Jørgensen, har ikke kendskab til internationale regler der kræver hemmeligholdelse af bivirkninger, og at det vil overraske ham, om sådanne regler findes.

Ekstra Bladet: Forbrugerrådet vil se rapporter om bivirkninger

Pressemeddelelse fra Lægemiddelindustriforeningen, med links til de to breve til ministeriet: Lif: Information om bivirkninger kan forbedres


Hemmelige rapporter om bivirkninger

(26/06-2004)

Oplysninger om bivirkninger, som medicinalindustrien skal sende ind til Lægemiddelstyrelsen, er vanskelige at få adgang til, selv i anonymiseret form. Det skriver Information 18/06-2004.

Dagbladet Information har i halvandet år søgt om aktindsigt i de bivirkninger der er registreret på bumsemidlet Roaccutan, men forgæves. Roche, som markedsfører Roaccutan i Danmark, har via deres advokat klaget over at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ville udlevere oplysningerne, og nu er Datatilsynet blevet inddraget i sagen.

Information har søgt aktindsigt i de såkaldte PSUR-rapporter for Roaccutan. En PSUR er en Periodic Safety Update Report. Det er en rapport, der vurderer sikkerheden ved et lægemiddel på baggrund af de bivirkninger der er blevet indberettet. Rapporten indeholder personoplysninger, men det er ikke umiddelbart muligt at identificere de personer der har været udsat for mulige bivirkninger. I rapporten kan man læse om hvilke sager der er blevet indberettet, og hvilken vurdering medicinalfirmaet tillægger indberetningen.

PSUR, periodiske sikkerheds-opdaterings-rapporter, skal indsendes mindst hvert 5. år til Lægemiddelstyrelsen, hvor der så foretages en vurdering af om lægemidlet stadig er sikkert nok til at blive solgt til de danske forbrugere.

Men Information kan altså ikke få lov til at se hvad der står i rapporterne, og dermed kan oplysningerne ikke blive vurderet af uvildige eksperter. Indberetningerne er forsynet med en kode, som teoretisk set kan knækkes, og derfor vil Datatilsynet ikke have at oplysningerne bliver udleveret.

Sagen er nu til vurdering i Indenrigs- og Sunhedsministeriet, der skal tage stilling til hvordan man løser konflikten mellem persondataolven, lægemiddelloven, og offentlighedsloven.

Det kan vise sig at være uheldigt for folkesundheden, hvis der ikke bliver givet offentlig adgang til rapporterne, mener mener sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, med henvisning til Letigen-sagen. I forbindelse med Letigen-sagen blev PSUR'en udleveret uden problemer fra producenten af Letigen, Nycomed.

Information: Borgerne må ikke se rapporter om bivirkninger


Medicinalfirmaer bruger skrappere salgsmetoder

(26/06-2004)

Medicinalfirmaerne bruger nye, agressive metoder for at få solgt medicin. Eli Lilly har henvendt sig direkte til mulige kunder uden om lægerne, og firmaet betaler 100 euro til læger der finder patienter til forsøg. Det skriver Politiken 24/06-2004.

Eli Lilly afholdt sammen med firmaet Yamanouchi i slutningen af marts et orienteringsmøde på Scandic Hotel i København. Mellem 400 og 500 primært midaldrende mænd dukkede op for at høre om mænds sygdomme, efter at være blevet inviteret på baggrund af oplysninger om navn, adresse og alder. Oplysningerne havde Eli Lilly købt af IC Mannow, der havde købt dem af TDC.

Eli Lilly skrev i samme periode til de praktiserende læger og tilbød 100 euro for hver patient lægen kunne få med i et observationsstudie om patientens erfaringer med potensproduktet Cialis. Lægen skulle til gengæld deltage i et møde, interviewe patienten og følge op med spørgeskemaer.

Den form for markedsføring er at gå over stregen, mener praktiserende læge Pia Müller, som deltog i orienteringsmødet. Pia Müller:

Jeg synes ikke, det er acceptabelt. Lægen får penge for at udskrive en bestemt medicin, som bliver fulgt op med spørgeskemaer sendt ud af lægerne, og borgerne inviteres til oplysningsmøder om medicinen. Der var overhovedet ingen tvivl om, at det møde var sat op i salgsøjemed. Det er skjult markedsføring, og det er at gå langt over grænsen.

Michael Dupont, formand for de praktiserende lægers organisation, siger til Politiken:

Man skal i hvert fald ikke forvente at få uvildig information på de møder. Det er jo indirekte reklame, og det er jeg betænkelig ved. Det kan jo være, at det skaber et merforbrug, som der ikke er medicinsk belæg for.

Kommunikationschef Kåre Geil, Eli Lilly, mener ikke at der er tale om skjult markedsføring:

Vi har en viden om de her sygdomme, og vi ved, det er et meget tabuiseret område. Vi synes, det er naturligt, at vi stiller den viden til rådighed - også af hensyn til patienterne. Ligesom det er naturligt at spørge til patienternes erfaringer med behandlingen. Jo tidligere man går til sin læge, jo bedre virker behandlingen.

Overlæge Troels Mørk Hansen, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, mener ikke henvendelsen til lægerne er reklame. Der er tale om deltagelse i et møde, og derfor skal nævnet ikke tage stilling til arrangementet, og firmaet begår sandsynligvis ikke noget ulovligt. Troels Mørk Hansen:

Det virker, som om lægen skal udføre et reelt stykke arbejde for de 100 euro. Men hvis der er tale om skjult markedsføring, og det sker for at få lægerne til at udskrive et bestemt produkt, så er det ulovligt.

Politiken: Medicinalfirmaer bruger skrappere salgsmetoder

Læs også Pia Müllers beretning i Practicus, der er medlemsblad for Dansk selskab for almen medicin (DSAM): Pia Müller: Når mænd skal forføres


Ginkgo Biloba: Flere oplysninger

(25/06-2004)

Oplysningerne om Ginkgo Biloba er urimeligt skræmmende, skriver Vitalrådet, som er en interesseorganisation for naturlægemidler, i en pressemeddelelse 24/06-2004. Fra pressemeddelelsen citeres:

Blodfortyndende medicin medfører i sig selv en alvorlig risiko for indre blødning, og hvert år dør hundreder af mennesker på grund af indtagelse af blodfortyndende medicin.

Uden en videnskabelig undersøgelse er det derfor umuligt at vide, om det er Ginkgo biloba, den blodfortyndende medicin eller udelukkende en kombination af begge dele, der har skylden. Årligt dør der alene i Skandinavien flere hundrede mennesker af denne uundgåelige bivirkning ved den blodfortyndende medicin, men mange flere reddes af den.

At nogle af de, der får hjerneblødning, har brugt Ginkgo biloba samtidigt med den blodfortyndende medicin, beviser på ingen måde, at kombinationen er risikabel.

Mere end 30 almindeligt brugte medikamenter kan enten forstærke virkningen af blodfortyndende medicin eller svække den. Begge dele er livsfarligt.

Eksempler på medicin, der forstærker virkningen er sulfapræparater mod blærebetændelse, en lang række antibiotika samt almindelige smertestillende midler som Albyl.

En dansk undersøgelse, publiceret i Ugeskrift for Læger, fandt ikke nogen sammenhæng mellem brug af Ginkgo Biloba og blødningstendes. 24 patienter deltog i undersøgelsen, oplyser Vitalrådet.

Professor Ralph Edwards fra WHO Monitoring Centre i Uppsala føler sig i denne sag misbrugt af den danske presse, og citeres:

Vi har IKKE advaret mod Ginkgo biloba. Der er intet nyt i WHO's udtalelse, som blot er en pressemeddelelse om nye retningslinier for information vedrørende kosttilskud og naturlægemidler. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at Ginkgo biloba interagerer med blodfortyndende medicin, men det er almindelig sund fornuft, at man ikke tager et karudvidende tilskud samtidigt med antikoagulantia eller i forbindelse med en operation.

Vitalrådet: Brug trygt Ginkgo biloba

Den svenske avis Expressen bringer 24/06-2004 en artikel om Ginkgo Bilboa. Til Expressen siger Ralph Edwards:

Ginkgo Biloba är det naturmedel vi fått flest anmälningar om och med mest allvarliga biverkningar.

Expressen: Två döda av naturmedel

Apotekerne i Danmark skriver om Ginkgo Bilboa på en ikke dateret internetside om naturlægemidler og bivirkninger:

Ginkgo biloba bruges mod forskellige symptomer, hvor man gerne vil øge blodforsyning til hjernen, arme og ben. Det bruges af millioner af mennesker verden over. De yderst sjældne bivirkninger, man har set, er hovedpine, svimmelhed, let mave-tarmbesvær og allergiske hudreaktioner. Der findes enkelte tilfælde i verden, hvor der har været blødninger i hjernen. Denne alvorlige bivirkning må dog regnes som ekstrem sjælden, når man sammenligner med de mange mennesker, der hver dag bruger naturlægemidler indeholdende ginkgo biloba.

apoteket.dk: Naturlægemidler og bivirkninger

Læs også mere hos Lægemiddelstyrelsen om kosttilskud og naturlægemidler, og de krav til effektivitet og sikkerhed som myndighederne stiller: Medicin med Fornuft: Naturlægemidler


WHO advarer mod naturmedicin

(24/06-2004)

Ukontrolleret brug af naturmedicin kan være sundhedsskadeligt eller endda direkte livsfarligt, advarer verdenssundhedsorganisationen WHO. Det skriver Politiken 24/06-2004.

Forbruget af naturmedicin er stigende, og der indberettes flere og flere rapporter om bivirkninger til WHO. Derfor udsender WHO nye retningslinjer for brug af naturmedicin og kosttilskud.

Problemerne opstår fordi mange mennesker fejlagtigt tror at naturmedicin pr. definition må være sund, eller fordi medicinen bruges forkert. Forskellige præparater kan modarbejde hinanden, og der kan også være problemer med kontrol af både naturmedicin og kosttilskud. I år 2002 rapporteredes 9854 tilfælde af bivirkniger.

Et EU-direktiv vil i august harmonisere reglerne for vitamintilskud og fødevaresupplemeter i hele EU, skriver Politiken.

Politiken: WHO advarer imod naturmedicin

B.T. skriver 24/06-2004 at flere menes døde, og en række andre har fået hjerneblødninger efter at have brugt naturmidlet Ginkgo Biloba. Lægemiddelstyrelsen er i chok, for her har man tværtimod fjernet advarsler på visse midler der indeholder Gingko Biloba.

Ginkgo Biloba sælges i Danmark både som kosttilskud og som naturlægemiddel. I Lægemiddelstyrelsen undersøges alle produkter der skal sælges som naturpræparater, men ved at skifte etiket og fremstå som kosttilskud, kan produktet sælges uden kontrol. Så er det blot virksomhedens ansvar at produktet er sikkert at bruge.

Risikoen er størst hvis produkterne købes over internettet. Ralph Edwards, direktør for WHOs Center for Bivirkninger i Uppsala:

Her kan producenten unddrage sig al kontrol med, hvad der puttes i produkteterne. Midlet kan være stærkere, end hvad myndighederne foreskriver, ligesom der kan være andre - ikke oplyste - stoffer i. Naturlægemidlet eller kosttilskuddet kan pludselig blive til en livsfarlig cocktail.

Direktør Peer Christiansen, Naturdrogeriet, citeres i B.T.:

Hvis folk bruger tre forskellige mediciner og Ginkgo Biloba, og der opstår problemer, så får Ginkgo Biloba automatisk skylden. Omvendt kan heller ikke jeg sige, hvad der sker, hvis man mikser en række forskellige medikamenter sammen. Hvor der er effekt, er der jo også sideeffekt.

B.T.: Naturprodukt er livsfarligt

Lægemiddelstyrelsen udsendte senere på dagen en meddelelse om Ginkgo Biloba for at præcisere udmeldingerne om de mulige risici.

Af meddelelsen fremgår det at blødning under operation er nævnt i WHOs rapport, og at mulig blødning er velkendt i litteraturen. Lægemiddelstyrelsen overvejer om dette også skal fremgå af produktresumeerne!

Det fremgår også, at der i de fleste(!) produktresumeer for naturlægemidler, der indeholder Ginkgo Biloba, står at midlet muligvis kan forstærke effekten af antikoagulationsmidler. Det betyder at man ikke bør indtage Ginkgo Biloba, hvis man samtidig får blodfortyndende medicin. Alle produktresumeer vil nu blive opdateret med denne information.

Endelig skriver Lægemiddelstyrelsen at der kun er modtaget få indberetninger i Danmark for præparater der indeholder Ginkgo Biloba. WHO har siden 1971 modtaget 522 bivirkningsrapporter hvor Ginkgo Biloba har været nævnt, heraf 4 dødsfald.

Lægemiddelstyrelsen: Ginkgo Biloba

Bedre Medicin:

Det er interessant at det samme produkt er underlagt forskellige regler, afhængigt af om det klassificeres som kosttilskud eller som naturmedicin. Det problem skulle angivelig blive løst snart. Men at der ikke informeres om kendte bivirkninger og risici ved et naturlægemiddel, er endnu et eksempel på at lovgivningen herhjemme er alt for slap.

Der er selvfølgelig ingen grund til at stille naturlægemidlerne dårligere end de almindelige lægemidler, hvor der heller ikke gives fuld information om kendte bivirkninger og risici. Gad vide hvor længe forbrugerne vil finde sig i at blive udsat for denne helt unødvendige sikkerhedsrisiko.


Vacciner og organisk kviksølv

(24/06-2004)

Bedre Medicin: En lang række vacciner indeholder den organiske kviksølvsforbindelse thiomersal, også kendt som thimerosal. Kviksølvsforbindelsen er blevet brugt som i vacciner siden 1930'erne, men der er rejst kraftig kritik af at vacciner indeholder stoffet, som er en kraftig nervegift. Mange vacciner fås også uden thiomersal.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer sikkerheden ved vacciner med thiomersal med mellemrum, men mener ikke (maj, 2003) at der er beviser for kviksølvforgiftning hos børn og voksne forårsaget af thiomersal i vacciner. WHO vil derfor ikke ændre sine anbefalinger vedrørende thiomersal.

WHO oplyser at flere nationale lægemiddelmyndigheder alligevel arbejder på at få erstattet vacciner der indeholder thiomersal med thiomersal-fri vacciner, som en sikkerhedsforanstaltning. Produktionskapaciteten for vacciner uden thiomersal er begrænset, og ikke tilstrækkelig til at dække de globale behov.

The TEST Foundation, grundlagt af Dr. Boyd Haley og Dr. Dr. Curt Pendergrass, er en non-profit organisation der blandt andet beskæftiger sig med sikkerheden ved organiske kviksølvsforbindelser. Deres motto er:'Fravær på bevis er ikke bevis på fravær', og de arbejder for at alle unødvendige kviksølvsforbindelser skal undgås, herunder kviksølvsfyldninger i tænder og thimerosal i vacciner.

Især spædbørn, små børn, gravide, og kvinder i den fødedygtige alder er mere modtagelige for kviksølvs skadelige virkninger, skriver de to erfarne forskere, der på deres hjemmeside bringer omfattende, kritisk dokumentation, der peger på farerne ved kviksølvsforbindelser.

I Danmark skriver Statens Serum Institut (SSI) følgende om thiomersal:

Thiomersal anvendes som konserveringsmiddel eller findes som en rest fra fremstillingsprocessen i visse inaktiverede vacciner, herunder influenzavacciner. Thiomersal har ikke været brugt i børnevacciner i Danmark siden 1992.

WHO udsendte i august 2003 en udtalelse om thiomersal i vacciner. På baggrund af flere store undersøgelser af velernærede børn født til tiden konkluderer WHO, at kviksølvindholdet i vacciner ikke er forbundet med nogen sundhedsrisiko. Halveringstiden for ethyl-kviksølv, som er i thiomersal, er langt kortere (under 1 uge) end for methyl-kviksølv, som er i fisk mv. (1½ måned). Herudover bliver ethyl-kviksølv aktivt udskilt via tarmen, mens methyl-kviksølv akkumuleres i kroppen.

Helt små børn og gravide er sårbare grupper, som man traditionelt vil give en særlig beskyttelse. Man kan til disse grupper anvende vaccine uden thiomersal. SSI har hjemtaget to influenzavacciner, hvoraf den ene er uden thiomersal. Begge vacciner er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til vaccination af både børn og voksne.

Danskerne har altså en valgmulighed, hvis de vil vaccineres mod influenza. Hvis de er opmærksomme på den.

Læs mere på:

WHO: Thiomersal and vaccines: questions and answers

SSI EPI-NYT, uge 39, 2003

Toxic Exposure Study Trust (TEST) Foundation og TEST: Toxicity of Thimerosal - An Organic Mercurial Added To Vaccines

Mere om influenzavaccine på Bedre Medicin: Influenzavaccine


Lundbeck anklages for at tilbageholde negative testresultater

(23/06-2004)

Lundbeck og deres amerikanske partner Forest anklages i internationale nyhedsmedier for ikke at offentliggøre negative testresultater om lykkepillen Celexa, der sælges herhjemme under navnene Cipramil, Akarin, Citadur, Citaham og Citalopram. Det skriver Berlingske Tidende 23/06-2004.

Lundbeck og Forest fik i denne måned offentliggjort særdeles positive forskningsresultater om Celexa i tidsskriftet The American Journal of Psychiatry, der har et oplag på 37.000 eksemplarer. Forskningsresultaterne viser at Celexa kan være en hjælp for og unge med depression, men Forest har ikke oplyst, at der findes en anden undersøgelse, som Lundbeck står for, og som tyder på at pillerne ikke er markant bedre end placebo(virkningsløs medicin).

The Wall Street Journal og The New York Times ser sagen som et eksempel på at medicinalindustrien prøver at undgå at offentliggøre undersøgelser med negative konklusioner. Men udviklingsdirektør i Lundbeck, Anders Gersel Pedersen, afviser kritikken. Anders Gersel Pedersen citeres i Berlingske Tidende:

Vi er to forskellige virksomheder, som laver to forskellige undersøgelser. Undersøgelsen fra Forest har været betydeligt lettere at skrive sammen end vores egen undersøgelse har været. Derfor er den blevet færdig før vores. Vi har ikke nogen planer om ikke at offentliggøre vores eget studie. Det tager bare nogen tid at få det gjort.

Medicinanalytiker i Jyske Bank, Peter Bertram Andersen, understreger over for Berlingske Tidende at han ikke har fulgt sagen tæt, og har denne kommentar:

Troværdighed er altafgørende for et medicinalselskab. Man skal kunne stole på, at et selskab kommer hele vejen rundt, når de offentliggør undersøgelser om deres produkter. Lægerne er afhængige af, at deres leverandører af medicin tager alle relevante aspekter med, når de offentliggør undersøgelser. Det kan godt være, at medicinalselskaber på kort sigt kan få et hak i tuden ved at offentliggøre dårlige resultater. Til gengæld vil de på langt sigt få en høj troværdighed, fordi markedet ved, at de offentliggør alt.

Berlingske Tidende: Lundbeck anklages for urent trav

Også i England rettes der kritik af Lundbeck for ikke at ville udlevere en ikke offentliggjort undersøgelse om Cipramil. Dr. Tim Kendall offentliggjorde i april i The Lancet en undersøgelse om antidepressiv medicin. Men Tim Kendall kan ikke få lov til at se Lundbecks undersøgelse. Anders Gersel Pedersen forklarer:

Men det får ikke os til at udlevere ikke offentliggjort data til ham. Han repræsenterer en studiegruppe og ikke de britiske myndigheder, som til gengæld har fået de oplysninger, de har bedt om.

Berlingske Tidende: Briter kræver fakta fra Lundbeck

The New York Times skriver uddybende om sagen, og oplyser at medicinalproducenter ofte annoncerer forsøg med positive resultater uden at vente på at de bliver offentliggjort. For eksempel annoncerede Forest resultatet af den positive Celexa-undersøgelse for tre år siden. Det skete kort tid efter undersøgelsen var færdig, men inden undersøgelsen var sendt til vurdering hos The American Journal of Psychiatry. Tre af forfatterne på Celexa-undersøgelsen er ansat hos Forest.

The New York Times: A Medical Journal Quandary: How to Report on Drug Trials

Bedre Medicin:

Undersøgelser der ikke er offentliggjort har større betydning end man umiddelbart skulle tro.

For det første ville den negative undersøgelse, hvis den havde været offentliggjort, kunne have ændret på den positive vurdering af den nuværende undersøgelse. Men den er ikke offentliggjort, så den kommer ikke til at spille nogen rolle ved vurderingen af medicinen.

For det andet gælder den samme regel ikke for undersøgelser med positivt resultat, selv om de heller ikke er offentliggjorte. Her kan resultaterne pludselig godt bruges til at argumentere for medicinen. Det skete for eksempel 21/11-2003 i en artikel i Dagens Medicin, hvor det blev oplyst at 1027 børn og unge fik Cipramil. Der var på det tidspunkt ikke offentliggjort undersøgelser af Cipramils effekt på børn og unge, men den undersøgelse, der nu er offentliggjort, blev dengang brugt som argument for at Cipramil er effektivt mod depression hos børn og unge.

Bedre Medicin: Børn og unge og lykkepiller





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 22 |  side 23  |  side 24