Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 22

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 21  |  side 22  | side 23

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Offentliggør forsøg (22/06-2004)

Forskere i medicin udelader vigtige data (20/06-2004)

Embedsmænd løber med attraktive apoteker (20/06-2004)

Held og lykke med pillerne (20/06-2004)

Hostemedicin: 80 millioner kroner spildes hvert år (18/06-2004)

Diovan - 140-90 - vildledende reklame? (14/06-2004)

Læger vil af med industriens kurser (13/06-2004)

Lepigen-piller ulovlige, sådan da (13/06-2004)

Serevent: Forsøgsresultater endnu ikke offentliggjort (12/06-2004)

Letigen, Lepigen og receptpligtig medicin på nettet - en livsfarlig farce (12/06-2004)


Offentliggør forsøg

(22/06-2004)

Medicinalfirmaer udsættes nu for større pres for at offentliggøre alle deres forsøg. I USA har den største sammenslutning af læger, American Medical Association (AMA) vedtaget en resolution der opfordrer regeringen til registrere alle kliniske forsøg i en database, ved forsøgenes start. AMA er bekymret over at både industrien og de medicinske tidsskrifter har en tendens til at lægge mere vægt på forsøg der giver positive resultater. Det skriver The New York Times i to artikler 15-16/06-2004.

Også de førende medicinske tidsskrifter er opmærksomme på at positive resultater lettere bliver offentliggjort (publication bias). De overvejer nu at stille det som krav for at offentliggøre forsøg, at forsøget er registreret i en offentlig database, når det påbegyndes. Blandt tidsskrifterne er The Journal of the American Medical Association, The New England Journal of Medicine, The Lancet og The Annals of Internal Medicine.

GlaxoSmithKline (GSK) har nu offentliggjort sine forsøg med lykkepiller til børn og unge. Det er sket på GSKs amerikanske hjemmeside, under en retssag hvor firmaet anklages for at bevidst at have givet forkert information om lykkepillen Seroxat.

GSK har yderligere annonceret at firmaet vil give on-line adgang til oplysninger om kliniske forsøg. Databasen vil blandt andet give sammendrag af forsøgsprotokoller og resultater for forsøg med GSKs medicin, og der vil være offentlig adgang til data. Databasen har været under overvejelse og udvikling i adskillige måneder.

The New York Times: A.M.A. Urges Disclosure on Drug Trials

The New York Times: Group Weighs Plan for Full Drug-Trial Disclosure

GSK: GlaxoSmithKline announces major advance in on-line access to clinical-trial information

Politiken: Pres på medicinalfirmaer

Politiken: Glaxo anklaget for løgn om depressionspille

Bedre Medicin:

Der har længe været pres på industrien for at offentliggøre alle forsøgsresultater. Og der har længe været den kendte undskyldning, at det kan være vanskeligt at få offentliggjort forsøgsresultater der falder negativt ud. Det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning, nu hvor internettet er opfundet, og hvor det bestemt ikke skorter på muligheder for at bringe mere eller mindre skjult reklame for lægemidlerne.

Der er brug for en central database med fuld adgang til alle forsøg og alle forsøgsresultater. Mens vi venter på at lovgiverne får øjnene op for det, kan vi glæde os over at GlaxoSmithKline nu går i gang med at offentliggøre oplysninger om kliniske forsøg.

Der er ingen undskyldninger for at skjule viden om medicins virkninger og bivirkninger.


Forskere i medicin udelader vigtige data

(20/06-2004)

Ny forskning afslører at forskerne manipulerer med tallene før resultaterne offentliggøres, og det kan have livsfarlige konsekvenser for behandlingen af patienter. Det skriver Politiken 20/06-2004.

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of the American Medical Association (JAMA), og den viser også at forskerne håndplukker de mest spændende resultater, før forsøgene offentliggøres. Knap ni ud af ti forskere afviste at de havde ændret i resultaterne, selv om de rent faktisk havde gjort det.

Overlæge Peter Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, er medforfatter på undersøgelsen. Peter Gøtzsche citeres:

Den værst tænkelige situation for patienterne er selvfølgelig, når denne manipulation med data fører til, at man indfører værdiløse eller skadelige behandlinger. Men det er selvfølgelig også et problem, når man indfører dyre behandlinger, som man tror, er bedre end billige alternativer, men som i virkeligheden ikke er bedre.

Undersøgelsen viste at forskerne enten nedtonede eller udelod afgørende oplysninger om f.eks. smerteintensitet, overlevelsesgrad og hjerneblødninger. Forskerne forklarede de ændrede resultater i forhold til forsøgsprotokollen med at resultaterne ikke var statistisk betydningsfulde, at de videnskabelige tidsskrifter ikke ville trykke dem, og at de ikke mente resultaterne var vigtige.

JAMA-artiklen tages op på et møde i Den Centrale Videnskabsetiske Komite i august, skriver Politiken.

Politiken: Forskere i medicin udelader vigtige data

Både JAMA og The Lancet forlanger at have adgang til forskeres rådata, før de vil offentliggøre en artikel fra dem, fortæller Peter Gøtzsche til Radioavisen 20/06-2004, kl. 12.

Peter Gøtzsche:

Det har de erfaring for, at det medfører nogle gange at forskerne trækker manuskriptet tilbage, og det er jo meget bekymrende at man kan indsende et manuskript til et meget prestigefyldt tidsskrift, og når man så opdager, at man kan blive kigget i kortene, så trækker man manuskriptet tilbage.

Andre undersøgelser har tidligere vist at det både er kommercielle interesser og forskernes egne ambitioner om rigdom og berømmelse, der driver dem til at lyve om resultaterne, fortæller Peter Gøtzsche til Radioavisen.

Peter Gøtzsche mener at der skal indføres en lang række internationale regler for forskning. Blandt andet bør alle lodtrækningsforsøg registreres, forsøgsprotokollerne skal være offentligt tilgængelige, og det samme bør gælde for forskernes rådata, så de kan analyseres af udenforstående eksperter.

Peter Gøtzsche:

Jeg mener der må lovgivning til hvis vi vil sikre os at alle forsøg bliver offentliggjort. Det er simpelthen nødvendigt. Ellers vil der være forsøg der ikke kommer til offentlighedens kundskab.


Embedsmænd løber med attraktive apoteker

(20/06-2004)

Størstedelen af de embedsmænd i Lægemiddelstyrelsen, som skal føre tilsyn og kontrol med apotekerne, får selv tildelt økonomisk attraktive apoteker, når de fratræder deres stilling. Det skriver Politiken 18/06-2004.

Apoteker Allan Kelbæk, Hesselager Apotek, citeres:

Systemet er pilråddent og gennemsyret af vennetjenester og kammerateri. Lægemiddelstyrelsens ansatte udser sig et attraktivt apotek, og så overtager de det, når apotekeren dør. Fra det øjeblik, de træder ind ad døren i Lægemiddelstyrelsen, ved de stort set, hvor de havner, når de bliver 40.

Ekstern lektor i forvaltning og tidligere økonom i sundhedsvæsenet Anders Hede, citeres:

Jeg er ikke overrasket over, at det forholder sig sådan. Det viser, at de ansattes egeninteresser og myndighedsudøvelse er filtret fuldstændig sammen, og det er mildest talt ikke særligt heldigt.

Man kan jo ikke bevise, at det har indflydelse på Lægemiddelstyrelsens beslutninger, men når mange af de ansatte tilsyneladende plukker de bedste apoteker til sig selv, vil de jo ikke have interesse i at liberalisere, de vil ikke gå hårdt til apotekernes indtjening, og de vil sørge for, at kun de store apoteker overlever, så de selv i fremtiden kommer til at tjene endnu flere penge.

Kontorchef i Lægemiddelstyrelsens inspektionsafdeling, Anne-Marie Vangsted, citeres:

Vi har jo ingen eksklusivaftaler, som fratager vores medarbejdere retten til at arbejde bestemte steder, når de fratræder deres stilling, så jeg kan ikke se, at det her skulle være et problem. De medarbejdere fra Lægemiddelstyrelsen, som i dag ejer økonomisk attraktive apoteker, har vel bare været dygtige.

Det er sundhedsministeren, der beslutter hvem der skal have bevillingen til et ledigt apotek, baseret på en prioriteret liste med tre kandidater. Lægemiddelstyrelsen udarbejder listen, og i langt de fleste tilfælde vælger ministeren den kandidat der står øverst på listen, skriver Politiken.

Politiken: Embedsmænd løber med attraktive apoteker

Politikens leder: Kammerateri - nepotisme eller dygtighed


Held og lykke med pillerne

(20/06-2004)

Flere bliver behandlet længere med medicin mod depression. Det fremgår af en ny oversigt fra Lægemiddelstyrelsen. Stigningen i brugen af antidepressiv medicin fortsætter nu på 10. år.

Det er oftest de ældre der er i langvarig behandling, og knap hver femte dansker over 85 år var i behandling med antidepressiv medicin i 2003.

Af de nye brugere indløser ca. 20 procent kun én recept på medicinen, og mellem 50 og 60% af alle brugerne er i behandling med medicinen i mere end 6 måneder. Det til trods for, at den anbefalede varighed er mindst et halvt til et helt år efter ophør af symptomer.

Der ses også et stigende antalt af nye brugere i de yngre aldersgrupper. Det kan muligvis skyldes at mange af de nye lægemidler mod derpression også er godkendt til behandling af andre sygdomme, og nogle af disse sygdomme er sandsynligvis mest udbredt blandt unge, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Lykkepillerne, SSRI/SNRI-præparaterne, depressionspillerne, eller hvad vi nu skal kalde dem, bruges af langt de fleste der får antidepressiv medicin.

Lægemiddelstyrelsen: Indikation 11. juni 2004: Flere bliver behandlet længere med medicin mod depression

Lægemiddelstyrelsen: Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003

Det stigende antal børn der får lykkepiller er emnet for en artikel i Belingske Tidende 17/06-2004. Her forklarer overlæge Karl Johan Rump, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gentofte Sygehus, at det stigende forbrug kan hænge sammen med at flere børn end tidligere har brug for hjælp. Der henvises flere og flere børn til afdelingen. Ikke på grund af depressioner, men på grund af tvangsadfærd, også kaldet OCD.

Berlingske Tidende: Flere børn får lykkepiller

Også forbruget af midler af demens er i kraftig stigning. Det fremgår af en ny oversigt fra Lægemiddelstyrelsen. Antallet af danskere der får medicin mod demens er steget med ikke mindre end 35,2% på et år. En af forklaringerne på det stigende antal brugere kan være, demensmidler siden februar 2003 også kan ordineres af alment praktiserende læger. Tidligere var det kun speciallæger der kunne udskrive pillerne, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen: Udvikling i lægemiddelforbruget - 1. kvartal 2004

Bedre Medicin:

'Muligvis' og 'måske' er gennemgående ord i de forklaringer der bliver brugt, når tallene fra statistikkerne skal fortolkes. Et af de store problemer ved fortolkningen er at man faktisk ikke ved, hvad medicinen bliver brugt til. Derfor er det også helt korrekt, når Lægemiddelstyrelsen vælger formuleringen, at flere og flere bliver behandlet med medicin mod depression, og ikke at flere og flere behandles for depression. Det kan man nemlig ikke vide ud fra tallene.

Lykkepiller gives mod meget andet end depression, og de gives ikke nødvendigvis til symptomer eller sygdomme de er blevet godkendt til. Det samme gælder anden medicin. Lægerne har fri ordinationsret, og det betyder at de kan udskrive den medicin de finder bedst egnet til patienten, også selv om medicinen ikke er godkendt til formålet - det kaldes også for off-label brug.

Når over halvdelen af de patienter der får ordineret lykkepiller, ikke gennemgår behandlingen som foreskrevet mod depression, er det så fordi lykkepillerne ikke virker på disse patienter, eller fordi pillerne bliver givet for noget helt andet? Det registreres ikke.

Når vi ikke ved om børn får lykkepiller mod depression - en behandling der direkte frarådes - så skyldes det at lægemiddelstatistikken ikke registrerer hvad medicinen bliver givet mod, men kun hvilken medicin der bliver givet.

Når der tilsyneladende pludselig er 35% flere demente, kan det skyldes at de praktiserende læger er for vakse ved recpetblokken, men det kan også skyldes at det er blevet populært at give medicinen til andre formål. Vi ved det ikke.

Bedre Medicin opfordrer hermed Lægemiddelstyrelsen til at udvide lægemiddelstatistikken, så der fremover også bliver opsamlet viden om hvad medicinen ordineres til. Lægen skal jo alligevel skrive det på recepten, så det er kun et spørgsmål om at registrere en smule mere, end man allerede gør i dag. Undersøgelser tyder på at off-label brug af medicin er omfattende, og viden om off-label brug kunne vi få registreret gratis, og dermed få en langt mere informativ lægemiddelstatistik.


Hostemedicin: 80 millioner kroner spildes hvert år

(18/06-2004)

Bedre Medicin: Danskerne bruger mindst 80 millioner kroner årligt på hostemedicin der i bedste fald stort set er virkningsløs. Dertil kommer at medicin mod hoste selvfølgelig ikke er bivrikningsfri.

Lægemiddelstyrelsen har gennemgået hostemedicinen kritisk, og konkluderer at der ikke er fremkommet nye oplysninger der grundlæggende ændrer ved forholdet mellem effektivitet og sikkerhed. Derfor kan producenterne fortsætte med at sælge medicinen, også selv om virkningen er tvivlsom.

Det må undre den almindelige forbruger, at det er tilladt at sælge medicin, som stort set ikke virker. Men det er altså helt lovligt. Medicinen er blevet godkendt på et grundlag, der i dag ville have været helt utilstrækkeligt, men så længe der ikke kommer nye data af solid kvalitet der kan bevise at medicinen ikke virker, kan den ikke fjernes fra markedet.

Det er værd at lægge mærke til dette princip som forbruger af medicin, for der findes meget andet medicin på det danske marked, der ligeledes er godkendt første gang for mange år siden, også på et grundlag der i dag ville være utilstrækkeligt. Det betyder, at hvis der ikke solid dokumentation for at medicinen virker, kan den sælges så længe der ikke er solid dokumentation for at den ikke virker.

Når først medicinen er på markedet er kravet altså, at nogen skal foretage en solid undersøgelse for at vise at den ikke virker. Men hvem skulle have interesse i at foretage sådan en undersøgelse? Ikke producenten, for medicinen må jo gerne sælges uden tidssvarende dokumentation. De undersøgelser, der er foretaget af Lægemiddelstyrelsen og af Institut for Rationel Farmakoterapi, kan heller ikke bruges til at få fjernet medicinen. Der skal større og dyrere undersøgelser til.

Forbugerne står med den nuværende lægemiddellov i den utålelige situation at der ikke er krav om at der skal stå på lægemidlerne, hvor godt de virker. Og hvis man som forbruger tror, at et lægemiddel skal være effektivt, for at det må sælges på apoteket, så tager man godt og grundigt fejl. Derfor spilder de danske forbrugere 80 millioner kroner på hostemedicin hvert år, til gavn for producenterne og apotekerne.

Hvor mange penge der tilsvarende bliver smidt ud på anden virkningsløs medicin, er der ingen der ved. Det skyldes at der ikke er krav om solid dokumentation for effektivitet for den gamle medicin, og at der ikke er krav om at forbrugerne får vide, hvor godt medicinen virker.

Hvad kan jeg gøre som forbruger?

Det bedste råd er at studere de internetsider, der forholder sig kritisk til medicin. Lægemiddelstyrelsen har to sites til formålet; den ene rettet mod professionelle, Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), og den anden rettet direkte mod forbrugerne, medicin med fornuft. Begge steder kan du abonnere på nyhedsbreve, og det er gratis.

Det er selvfølgelig en elendig løsning, i forhold til bare at give forbrugerne fuld information om den medicin de køber. Men det er den bedste mulighed i øjeblikket, indtil politikerne ændrer lovgivningen.

Læs mere på:

Medicin med fornuft: Fortsat hostemedicin på apotekshylderne

IRF: Hostemidler ved akutte øvre luftvejsinfektioner - hvad er evidensen?

IRF: Hostemidler - uændret markedsføringsstatus

Lægemiddelstyrelsen: Hostemidlers effekt og bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen: Hostemidler - revurdering af Risk/Benefit

Mere baggrundsstof med yderligere links på Bedre Medicin:

Bedre Medicin: Hostemedicin uden dokumenteret effekt


Diovan - 140-90 - vildledende reklame?

(14/06-2004)

Diskussionen om Novartis' ekstraordinære initiativ med blodtryksmedicinen Diovan fortsætter. Novatis lover kort sagt pengene tilbage, hvis medicinen ikke virker som lovet (no cure, no pay), men initiativet '140-90, få blodtrykket i mål' kritiseres. Lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt, Mats Lindberg, har tidligere kaldt initiativet for bondefangeri, der vil betyde at de billige præparater bliver skiftet ud med et dyrere.

Dagens Medicin bringer 11/06-2004 et kritisk debatindlæg fra overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, Odense Universitetshospital.

Ib Abildgaard Jacobsen taler om vildledende reklame:

VILDLEDENDE REKLAME ER stærke ord, men ikke desto mindre er de en nærliggende association, når man læser Novartis’ seneste beskrivelse af en markedsføringskampagne for Diovan i en stort opsat annonce i forrige nummer af Dagens Medicin.

Novartis betaler pengene tilbage, hvis ingen af de to blodtrykmål 140 og 90 opnås, men det er ikke tilstrækkeligt at kun den ene værdi er som den skal være. Begge værdierne skal være i orden, før man kan tale om at blodtrykket er 'i mål', forklarer Ib Abildgaard Jacobsen, og fortsætter:

Det bedrøvelige er, at det ved Novartis selvfølgelig udmærket. Når firmaet alligevel promoverer Diovan på denne måde, har det karakter af bevidst vildledning af de læger, som man opfordrer til at foreslå patienter at benytte sig af ’tilbudet’, og hvad måske er værre, af de patienter, som uden tvivl finder frem til det materiale, som Novartis behændigt har lagt let tilgængeligt på nettet.

DET ER MEGET betænkeligt, at markedsføring af medicin bliver stadig mere aggressiv ikke alene over for ordinerende læger, men nu, som i det aktuelle eksempel, også over for patienterne. Råd om behandling skal gives på basis af patienternes behov og videnskabelig evidens og ikke på basis af smarte tilbud, som i dette tilfælde ikke kan stå for en nærmere vurdering.

I samme nummer af Dagens Medcin fastslår Claus Møldrup, lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet og arkitekten bag Novartis’ kampagne, at no cure, no pay-initiativet viser medicinalindustriens økonomiske ansvarlighed. Claus Møldrup:

DEN ØKONOMISKE ANSVARLIGHED kommer til udtryk gennem filosofien no cure, no pay. Hvis lægemidlet ikke helbreder, lindrer eller forebygger patientens lidelse, baseret på konkrete kliniske måleparametre, så får sundhedssystemet og patienten deres penge tilbage. Det er en hidtil uset dimension af rationel farmakoterapi.

Alexander Hardy, administrerende direktør for Novartis Danmark, tilbageviser kritikken i et indlæg i Dagens Medicin. Formålet med initiativet er ikke at få skiftet de billige præparater ud med Diovan, som Mats Lindberg (ML) mener. Alexander Hardy citeres:

Initiativet er kun rettet mod de blodtrykspatienter, der trods tidligere eller nuværende medicinsk behandling ikke har nået blodtryksmålet på 140/90, og hvor lægen derfor vil igangsætte behandling med et AIIA-præparat. Der er således slet ikke tale om et skift væk fra f.eks. ACE-hæmmerne, sådan som ML er bange for. Diovan vil udelukkende ’konkurrere’ med andre AIIA´er, hvis priser ligger omtrentligt på samme niveau. Vi regner derfor slet ikke med, at medicinudgifterne øges, idet Diovan vil blive brugt i stedet for andre lægemidler, som koster det samme eller mere end Diovan.

Om kritikken fra Ib Abildgaard Jacobsen (IAJ) skriver Alexander Hardy blandt andet, at Novartis er enige i begge blodtryksmål (140 og 90) skal opnås, når patienter behandles for forhøjet blodtryk. Alexander Hardy forklarer:

Vi vil gerne slå fast, at vi er helt enige i, at dette er målet for hypertensionsbehandling, hvilket vi også har fremhævet i både annonce og patientmateriale.
Når vi refunderer udgifterne, hvis blodtrykket ikke reduceres til 140 mmHg systolisk eller 90 mmHg diastolisk, er det udelukkende et mål for den finansielle garanti.

Det har været vigtigt for os at gøre dette initiativ så enkelt som muligt, og vi har derfor heller ikke differentieret mellem de forskellige patientgrupper, selvom vi er helt klar over, at f.eks. diabetikere har et andet blodtryksmål.

Vi er kede af, at IAJ har opfattet kampagnen som værende rettet mod patienter; dette er absolut ikke tilfældet. Derimod er initiativet udelukkende rettet mod læger.

Tre debatindlæg i Dagens Medicin 11/06-2004:

Ib Abildgaard Jacobsen: Vildledende reklame

Claus Møldrup: En ny dimension i rationel farmakoterapi

Alexander Hardy: Få blodtrykket i mål eller pengene tilbage

Tidligere, på Bedre Medicin:

Forhøjet blodtryk: Ekstraordinært intiativ eller bondefangeri?

Bedre Medicin:

Er kritikken skudt ved siden af?

Novartis præsenterer kampagnen på pt. 3 internetsider, 'Forsiden', 'Patient-information' og 'Læge-information'. Vi har kun adgang til de to første, da 'Læge-information' ifølge Novartis 'indeholder markedsføringsmateriale m.v., som ifølge lovgivningen kun må formidles til sundhedsfaglige personer.' De følgende betragtninger der derfor skrevet på baggrund af de to første af siderne og debatindlæggene i Dagens Medicin.

På forsiden skriver Novartis at behandlingsmålet er 140/90. Samtidig gøres opmærksom på at udgifterne tilbagebetales, hvis ikke mindst et af målene nås.

Tilbagebetalingsgarantien gælder altså ikke, selv om målet for blodtryksbehandlingen ikke nås. Hvis bare et af målene nås, bortfalder garantien, selv om patienten altså stadig ikke har nået målet for blodtryksbehandlingen. Derfor er det nok ikke helt korrekt at kalde initiativet for 'no cure, no pay'. En bedre betegnelse ville have været 'no cure, you pay'.

Den anden af de to internetsider vi har adgang til, er 'Patient-information'. Novartis præsenterer en flot side til patienterne, hvilket må undre når Novartis' direktør i Dagens Medicin understreger at initiativet udelukkende er rettet mod læger.

En centralt kritikpunkt i debatten er, om patienterne bliver opfordret til at skifte de billigere præparater ud med det dyrere Diovan. Novartis' direktør tilbageviser i Dagens Medicin at dette skulle være tilfældet: 'Initiativet er kun rettet mod de blodtrykspatienter, der trods tidligere eller nuværende medicinsk behandling ikke har nået blodtryksmålet på 140/90, og hvor lægen derfor vil igangsætte behandling med et AIIA-præparat.'

Men får patienterne at vide, at de først skal have prøvet andre medicinske behandlinger, inden de skal behandles med et AIIA-præparat som Diovan?

Fra Novartis' patient-information om forhøjet blodtryk citeres:

Den anbefalede startbehandling

Forhøjet blodtryk kan skyldes andre sygdomme - f.eks. i nyrerne - som skal behandles på en særlig måde. I langt de fleste tilfælde - faktisk 95 % - kender man dog ikke grunden til, at blodtrykket stiger.

Men man ved, at det har en meget positiv virkning på blodtrykket at holde op med at ryge, at dyrke motion og at tabe sig. Så når du har fået konstateret forhøjet blodtryk, er første skridt i behandlingen altid at prøve forskellige livsstilsændringer, og hvis du selv mener, du kan gøre mere ved disse ting, kan du f.eks. se mere på www.hjerteforeningen.dk Som regel er der dog også brug for medicin for at få blodtrykket tilstrækkeligt ned.

8 ud af 10 kan få brug for ekstra behandling

Måske har du oplevet, at den grundlæggende behandling ikke er nok til at få dit blodtryk ned på det anbefalede 140/90. Det er der ikke noget unormalt i - for det samme oplever langt over halvdelen. I disse tilfælde kan såkaldte angiotensin II antagonister (i daglig tale AIIA'ere) være en mulighed.

AIIA'ere virker ved at begrænse virkningen af et hormon, der får blodårerne til at trække sig sammen. På den måde pumpes blodet rundt med mindre modstand og blodtrykket falder.

Hvis din læge mener, at et af de produkter, der er omfattet af dette initiativ kan være den behandling, du har brug for, skal du tage medicinen sammen med den medicin, du tager i øjeblikket, i 3 måneder efter lægens anvisning.

Her er den anbefalede startbehandling at holde op med at ryge, at dyrke motion og at tabe sig. Men som regel er livsstilsændringer ikke nok. Der skal medicin til. Og hvis den grundlæggende behandling ikke er nok til at få blodtrykket ned, kan AIIA'ere være en mulighed.

Ordvalget er gennemtænkt. Der er en startbehandling, nemlig livsstilsændringer. Og så er der en grundlæggende behandling, som ikke defineres nærmere. Det er nok de færreste patienter der studser over forskellen på de to begreber. Er forskellen måske at startbehandlingen omfatter livsstilsændringer, mens den grundlæggende behandling finder sted med den almindeligt brugte blodtrykssænkende medicin?

Patienterne gøres ikke opmærksomme på, at Diovan kun er beregnet til dem, der ikke har haft succes med tidligere eller nuværende medicinsk behandling. Der gås direkte fra livsstilsændringer, til at der som regel er brug for medicin, til brugen af AIIA'ere.

Det nærmeste patienterne får at vide om at behandling med anden medicin skal være forsøgt først, er det sidste afsnit, hvor der står at Diovan skal tages sammen med den medicin man tager i øjeblikket. Blodtryksmedicin, måske, men det står der ikke. Sætningen kan lige så godt forstås som at patienterne kan bruge Diovan sammen med anden, ikke blodtryksbehandlende medicin.

Patienterne får ikke fuld information. Kampagnen er ifølge Novartis kun rettet mod lægerne, uanset at der finde en dedikeret side til patienterne. Her bliver det ikke oplyst at Diovan først skal bruges når anden behandling har vist sig ikke at virke; patienterne ledes derimod direkte fra livsstilsændringer, til at der som regel er brug for medicin, til AIIA-behandling.


Læger vil af med industriens kurser

(13/06-2004)

Medicinalindustrien betaler stadig mere af lægernes efteruddannelse, men både Dansk Medicinsk Selskab (DMS) og Lægeforeningen (DADL) ønsker en uafhængig efteruddannelse. Det skriver Politiken 12/06-2004.

Industriens sponsorering hæmmer lægernes troværdighed, og medicin er ikke nødvendigvis altid det bedste for patienterne. Formanden for DMS, overlæge Ib Abildgaard Jacobsen:

Når industrien investerer så mange penge i læger, er det reelt markedsføring, selv om de kalder det for efteruddannelse.

Industrien påvirker efteruddannelsen fordi den vælger at undervise i præparater der skal sælges. Ib Abildgaard Jacobsen forklarer problemstillingen:

Det er udelukkende emner, der støtter deres aktuelle markedsføring. Det er et stort problem, fordi de møder udgør en stor del af efteruddannelsen. Vores efteruddannelse burde handle om alle behandlinger, også dem, der ikke indeholder medicin. Forebyggelse og samtaleterapi, for eksempel.

Det behøver ikke at være en ekstraudgift at gøre uddannelsen uafhængig af industrien. Ib Abildgaard Jacobsen:

En tredjedel af det beløb, som industrien bruger på efteruddannelse, er fradragsberettiget. De siger, de bruger 600-800 millioner kroner om året. En tredjedel af det er mindst 200 millioner, og det, tror jeg, er meget mere, end vi har brug for.

Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen, og formanden for Folketingets Sundhedsudval, Birthe Skaarup, er begge positive over for lægernes ønske.

Politiken: Læger vil af med industriens kurser


Lepigen-piller ulovlige, sådan da

(13/06-2004)

Lepigen, den Letigen-lignende slankepille, der sælges på internettet, er ikke lovlig at indføre i Danmark. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en meddelelse 11/06-2004.

Lægemiddelstyrelsen har spurgt de svenske lægemiddelmyndigheder om Lepigen er lovligt i Sverige, og det er det ikke. De svenske myndigheder mener at Lepigen er et lægemiddel, og at forhandling af produktet er ulovligt. Derfor er det heller ikke lovligt for danskerne at købe Lepigen via internettet og få det tilsendt fra Sverige.

Lægemiddelstyrelsen: Lepigen må ikke indføres fra Sverige

Politiken bringer en artikel om sagen 12/06-2004, og her oplyses det yderligere at der er flere sager i gang i Sverige for at få stoppet Lepigen. I Danmark kan man ikke gøre meget andet end at understrege, at lægemidler der ikke er lovlige i et andet EU-land, også er ulovlige at indføre til Danmark, siger chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen til Politiken. Men problemet er at toldvæsenet ikke stopper den slags pakker fra andre EU-lande.

Politiken: Slankepille på nettet er ulovlig

Bedre Medicin:

Om Lepigen er ulovligt, er et godt spørgsmål. Meget tyder på at det afhænger af omstændighederne. Lægemiddelstyrelsen skriver at Lepigen ikke må indføres fra Sverige, og begrundelsen er at Lepigen er ulovligt at sælge i Sverige.

Men ifølge Lægemiddelstyrelsens eget nyhedsbrev fra marts 2003 er det lovligt at importere slankemidler der indeholder efedrin og koffein, hvis de bestilles i et EU- eller EØS-land. Man må kun købe til eget brug, og kun med henblik på forebyggelse af sygdomme, og lægemidlet skal være lovligt i det land hvor det købes. Det er til gengæld uden betydning om lægemidlet er lovligt i Danmark eller ej: Lægemiddelstyrelsen: Ulovlig medicin er lovlig på nettet

Så det er kun et spørgsmål om at finde et af de pågældende lande, hvor det er lovligt at købe Lepigen, eller tilsvarende produkter. Det tager under et minut, med den rigtige søgning i Google, at finde en hollandsk side der indeholder adskillige produkter der virker som Lepigen.

Det er iøvrigt heller ikke vanskeligt at finde en dansk butik, der sælger slankepiller med efedrin og koffein over nettet. Firmaet oplyser ikke at deres slankepiller indeholder efedrin og koffein, men disse oplysninger er lette at finde andre steder på nettet.

Hvad angår beskyttelse af forbrugerne, er det i denne sammenhæng nærmest totalt ligegyldigt om det er lovligt at indføre Lepigen fra Sverige eller ej. Det er ingen kunst at finde pillerne andre steder, i lande hvor de er lovlige, og derfor pludselig også lovlige at indføre i Danmark. Det er et underligt og utilstrækkeligt system, hvor det er andre landes sundhedsmyndigheder der i praksis kommer til at bestemme forbrugerbeskyttelsen i Danmark.

I USA er kosttilskud med med efedrin blevet forbudt efter mange års kamp. Læs mere her: Bedre Medicin: FDA forbyder salg af kosttilskud med efedrin og læs mere om Letigen-sagen og kosttilskud der indeholder efedrin og koffein på www.slankogsyg.dk


Serevent: Forsøgsresultater endnu ikke offentliggjort

(12/06-2004)

GlaxoSmithKline (GSK) har endnu ikke offentliggjort et stort forsøg, der viser overdødelighed hos visse patienter der bruger astmamedicinen Serevent. I april lovede firmaet efter kritisk omtale at offentliggøre forsøget i løbet af få uger, men det er endnu ikke sket, og der er ingen bud på hvornår resultaterne bliver tilgængelige for lægerne. Det skriver Politiken 11/06-2004.

Forsøget, der viste at Serevent kan medføre en lille forøget risiko for at dø af astma eller få livsfarlige astmaanfald, blev stoppet af GSK for mere end halvandet år siden på grund af problemer med sikkerheden. Myndighederne er orienteret om forsøgsresultaterne, men hverken patienter, læger eller forskere har adgang til oplysningerne, og kan derfor ikke bruge resultaterne i behandlingen.

Kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen, GSK, forklarer til Politiken:

Manuskriptet er færdigt, men vi har ikke sendt det af sted endnu. Vi er blevet kontaktet af FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), som har bedt om nogle delanalyser. Derfor har vi måttet udsætte publiceringen. Jeg vil ikke give noget bud på, hvornår vi så sender det ind.

Det anbefales at astmapatienter altid bruger Serevent sammen med anden inhalationsmedicin, der indeholder binyrebarkhormon, slutter Politiken.

---

Artiklen fra Politiken ligger desværre ikke online, men her er mere baggrundsviden:

Bedre Medicin: Negative forsøgsresultater syltes og
Bedre Medicin: Serevent og forsinkede forsøgsresultater


Letigen, Lepigen og receptpligtig medicin på nettet - en livsfarlig farce

(12/06-2004)

Slankemedicinen Letigen blev fjernet fra det danske marked for snart to år siden, blandt andet på grund af risiko for blodpropper og andre alvorlige bivirkninger. Men kosttilskudet Lepigen, der virker på samme måde, kan købes på nettet via det svenske firma EU-Aåpteket. Det skriver Politiken 11/06-2004.

Overlæge Jens Ersbøll fra Lægemiddelstyrelsen fastslår risikoen i Politiken:

Bivirkningerne er nøjagtig de samme.

Johnny Boesen, Bedre Medicin, har følgende kommentar:

Det er fuldstændig vanvittigt, at du kan medicinere dig selv med et produkt, som er lige så farligt som Letigen.

Marketingschef Marcus Martinsson, EU-Apoteket, mener at folk selv kan håndtere deres medicinforbrug, og han oplyser til Politiken at ingen af firmaets kunder har klaget.

Lægemiddelstyrelsen oplyser at metoden er helt lovlig, så længe præparaterne er fra et EU-land, hvor medicinen er lovlig.

Politiken: Skadelig medicin på net-apotek

Det er også muligt at købe receptpligtig medicin på EU-Apoteket uden om det danske sundhedsvæsen og uden at besøge en læge, skriver Politiken i endnu en artikel 11/06-2004.

Recepten på medicinen udskrives af en græsk eller spansk læge, som aldrig har mødt patienten, og efter 14 dage kommer pillerne med posten, og metoden er lovlig, bare den receptpligtige medicin kommer fra et andet EU-land.

Næstformand i Lægeforeningen, Ole Eckhardt Poulsen:

Jeg mener, at det er dybt betænkelig og forkasteligt. Det kan aldrig være kvalitetsmæssigt i orden at ordinere medicin på den måde. Det er et tilfælde, hvor lovgivningen halter bagefter.

Formand for Apotekerforeningen, Paul Bundgaard:

Det er at spille hasard med helbredet og er i værste fald fatalt. Nogle fejlmedicineringer resulterer i dødsfald. Så hvis jeg var patient, ville jeg betænke mig meget, før jeg bestilte medicin fra udlandet.

Den svenske lægemiddelstyrelse har meldt EU-Apoteket til politiet, men i Danmark er myndighederne magtesløse, skriver Politiken. Chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen:

Vi holder os orienteret om sagen i Sverige og har lagt os i deres baghjul. Idet virksomheden er registreret i Sverige, er der ingen grund til at køre en dansk parallelsag.

Det er de græske og spanske myndigheder der skal afgøre om patientsikkerheden sættes til side, når der læger udskriver recepter til patienter de aldrig har set, men Grækenland har langt lempeligere regler i sundhedssektoren end Danmark.

Peter L. Vesterdorf er ekspert i EF-ret og kontorchef i Håndværksrådet, og han mener ikke at medicinsalget kan bremses. Peter L. Vesterdorf:

Der er en tendens til, at EF-domstolen fremmer fri bevægelighed og respekterer apotekerne i de forskellige EU-lande som garanti for sikkerheden. Det vil formentligt føre til, at domstolen ved en eventuel sag ville godkende indførsel af godkendte lægemidler fra apoteker i andre EU-lande. Alt efter hvordan domstolen vurderer nødvendigheden af, at lægen møder patienten.

Birthe Skaarup, formand for Sundhedsudvalget, har rejst sagen over for indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Birthe Skaarup citeres:

Man skal ikke bare kunne bestille antidepressive midler eller et produkt som Lepigen. Det er jo ikke for sjov, at nogle må tage dem. Man kan frygte, at patienterne ikke får den nødvendige information og vurdering af deres forbrug.

Politiken: Medicin på nettet uden lægekontrol

TV2/Nyhederne fulgte op på sagen 11/06-2004 klokken 19.

Johnny Boesen, Bedre Medicin, kommenterede muligheden for at købe receptpligtig medicin og Lepigen:

Det er fuldstændig uansvarligt at man kan få de her produkter. For det første er det fuldstændig uansvarligt at man kan købe lige præcis det her produkt, men i det hele taget at du kan få medicin der er beregnet til at være på recept, uden at du overhovedet ser en læge.

Paul Bundgaard, formand for Apotekerforeningen:

Det risler mig koldt ned ad ryggen, at den her mulighed eksisterer nu. Alt det som det danske sundhedsvæsen har arbejdet på igennem masser af år, det bliver lige pludselig totalt tilsidesat, så man kan roligt sige her, at det er med helbredet som indsats.

Lægemiddelstyrelsen ved ikke hvad man kan gøre ved problemet, og finder det dybt problematisk. Karsten Jørgensen, chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen:

Hvis lægerne i de andre lande er meget flinke til at udskrive recepter til patienter de aldrig har set og ikke kender, så er det et problem. Det er jo ikke nogen tilfældighed at receptpligtige lægemidler er receptpligtige.

På Christiansborg er der ingen der har en løsning, men Lone Møller, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, fortæller at hun kan opfordre sundhedsministeren til at tage sagen op i EU, så vi måske får nogle fælles regler. Det var ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren, oplyser TV2.

Bedre Medicin:

Sagen er et godt eksempel på at patienternes sikkerhed kommer i anden række. Det er muligheden for at tjene penge, der kommer først, når det handler om lovgivningen. Og det er pinligt, at politikerne enten ikke kan eller ikke vil løse det her problem.

Her er en sag, hvor stort set alle er enige om at lovgivningen er helt utilstrækkelig. Og det er bestemt ikke fordi de principielle problemer først kommer frem nu.

I forlængelse af Letigen-sagen skrev dagbladet Information allerede i 2002 om problemerne med internetkøb af medicin der ikke må sælges herhjemme:

Information: Ulovlige piller med forkert information og
Information: Ulovlig import af slankepiller

TV2/Nyhederne tog sagen op i februar 2003, og det skrev vi om på Bedre Medicin:

Bedre Medicin: Ulovlige piller kan købes på nettet

Lægemiddelstyrelsen bekræftede i sit nyhedsbrev Indikation i marts 2003, at ulovlig medicin er lovlig på nettet, hvis den er lovlig i et andet EU-land. Det er uden betydning om lægemidlerne er lovlige i Danmark eller ej:

Lægemiddelstyrelsen: Indikation 6. marts 2003, artikel på side 2: Ulovlig medicin er lovlig på nettet.

Dansk Farmaceutforening og Jyllands-Posten skrev om EU-Apoteket i marts i år:

Dansk Farmaceutforening: Receptpligtig medicin sælges på nettet

Dagbladet Arbejderen bragte to artikler om EU-Apoteket i marts i år:

Dagbladet Arbejderen: EU-apotek pusher piller udenom lægen og
Dagbladet Arbejderen: Medicinindkøb er på eget ansvar

Det er en livsfarlig farce, vi tager del i. Og det er og bliver politikernes ansvar, at lovgivningen tilsyneladende ikke kan stille noget op for patienternes sikkerhed, når det drejer sig om varernes frie bevægelighed.

Men perspektiverne er interessante:

Når EU-Apoteket får udvidet sit varesortiment, kan vi spare mange penge i sundhedssektoren. Patienterne bliver bedre og bedre 'informeret' af de mange 'oplysende' internetsider der er tilgængelige om medicin, og vil blive mere tilbøjelige til at medicinere sig selv. Eller som marketingschefen siger til Politiken: 'Patienten har et ansvar over for sin egen sundhed. Ingen har klaget hidtil'.

Vi kan ophæve receptpligten for medicin, for den giver ingen mening, når den kan omgås så let. Og vi kan få adgang til lægemidler der er forbudt herhjemme, fordi de ikke er forbudt i andre EU-lande. Derefter kan vi afskaffe Lægemiddelstyrelsen. Der er jo ingen grund til at have mere restriktive regler i Danmark, når de alligevel kan omgås, og det i praksis bliver lægemiddelmyndigheder i tilfældige EU-lande, der har det afgørende ord for hvad der må sælges i Danmark.

Det bliver den mindste fællesnævner der kommer til at gælde, når det drejer sig om patienternes sikkerhed. Men det giver på den anden side et langt større udbud af medicin, til gavn for forbrugernes frie valg. Og givetvis også en 'sund konkurrence' i udskrivningsvillighed over for internetpatienterne.

Besparelserne på sundhedsbudgettet herhjemme vil være betydelige, når receptpligten bliver afskaffet og Lægemiddelstyrelsen lukkes. Der vil selvfølgelig også være udgifter til behandling af lægemiddelskader, men det vil givetvis være meget vanskeligere at dokumentere dem, når lægemidlerne er udskrevet af en læge i udlandet, og patienten ikke sammen med sin læge kan dokumentere at den medicinske behandling er overholdt. Der vil derfor også blive sparet penge til erstatninger.

Der er således mange gode argumenter for at lade stå til, og vente på at internethandel med receptpligtig medicin uden om egen læge bliver en naturlig del af vores hverdag.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 21 |  side 22  |  side 23