Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 21

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 20  |  side 21  | side 22

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Viden på nettet - en mangelvare (12/06-2004)

Crestor: Kolesterolmedicin i vanskeligheder (11/06-2004)

Styrer lægemiddelindustrien forskningen? (07/06-2004)

Nej tak til indflydelse fra lægemiddelindustrien (07/06-2004)

Forhøjet blodtryk: Ekstraordinært intiativ eller bondefangeri? (06/06-2004)

Hver 4. time dør en dansker på grund af lægemidler (02/06-2004)

Medicinsk forskning skal tvinges frem (31/05-2004)

Kemisk spændetrøje til ældre (22/05-2004)

Hormontilskud og brystkræft (20/05-2004)

Så er rapporten her: Medicin til raske - en syg ide? (05/05-2004)


Viden på nettet - en mangelvare

(12/06-2004)

Det er kun et mindretal af landets læger der har gratis adgang til de videnskabelige tidsskrifter og opslagsværker, og det er et stort problem når lægerne skal holde deres viden opdateret. Mængden af viden inden for det medicinske område fordobles hvert femte år, og derfor kan det være nødvendigt at følge med i et halvt hundrede publikationer. Det skriver formanden for Lægeforeningens Medieudvalg, Jens Winther Jensen, i en leder i Ugeskrift for Læger.

Jens Winther Jensen foreslår at der bliver generel adgang til alle videnskabelige tidsskrifter og opslagsværker på den lægefaglige del af sundhedsportalen sundhed.dk - lige som der nu er adgang for alle til Cochrane-biblioteket.

Ugeskrift for Læger: Viden på nettet

Bedre Medicin:

I teorien har alle allerede gratis adgang til de elektroniske tidsskrifter. Det er kun et spørgsmål om at tage ind til Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, som ligger i København. Det er nemlig ikke nok at være oprettet som låner på biblioteket for at få adgang til de elektroniske tidsskrifter; man skal være fysisk til stede.

Det er en dybt forældet tankegang, og det betyder at den enorme mængde viden, der findes i de elektroniske tidsskrifter og databaser, i praksis bliver brugt alt for lidt. Det kan ikke koste alverden at gøre elektronisk adgang mulig for alle, og gratis adgang til uafhængig information er et godt modtræk til den industribetalte efteruddannelse, der er under så stærk kritik.


Crestor: Kolesterolmedicin i vanskeligheder

(11/06-2004)

Der er nu på kort tid registreret så mange muskellidelser (rhabdomyolyse) ved Crestor i Europa, at produktinformationen er blevet ændret. Det skriver Politiken 10/06-2004.

Producenten af Crestor, AstraZeneca, har skrevet til alle danske læger at produktet skal bruges som foreskrevet. Stig Waldorff, medicinsk direktør i AstraZeneca, citeres:

Vi har ingen eksempler på, at danske læger ikke handler ud fra anbefalingerne. Men fra myndighedernes side har man fundet anledning til at indskærpe forskrifterne, og derfor er også danske læger blevet informeret.

Politiken oplyser at ca. 5000 har været i behandling med Crestor herhjemme, og at Lægemiddelstyrelsen har modtaget ni tilfælde af muskelrelaterede bivirkninger på produktet, hvilket er omkring en tredjedel af de indrapporterede bivirkninger.

Ændringerne i produktinformationen gælder ikke kun Danmark, men hele EU.

Politiken: Medicinsk guldæg i vanskeligheder

Lægemiddelstyrelsens meddelelse om Crestor gør opmærksom på at rhabdomyolyse, der kan være livstruende, er en kendt bivirkning ved statiner, den gruppe af lægemidler, som Crestor hører til.

Ændringer i produktinformationen omfatter blandt andet, at alle patienter skal begynde med en startdosis på 10 mg dagligt, og at en øget dosis til 40 mg kun skal overvejes til patienter med stærkt forhøjet kolesteroltal, og som ikke har øget risiko for muskellidelse. Endvidere bør patienterne overvåges nøje under forøgelse af dosis.

Lægemiddelstyrelsen: Ændringer i produktinformationen for Crestor (rosuvastatin)

Mens Lægemiddelstyrelsen således taler om ændringer, har AstraZeneca udsendt en pressemeddelelse, der gør opmærksom på at korrekt brug af medicin er vigtig. Af pressemeddelelsen fremgår det at brevet fra AstraZeneca opfordrer lægerne til at bruge Crestor som foreskrevet i produktresumeet, og at den øgede forekomst af muskelskader angiveligt efter myndighedernes skøn skyldes ukorrekt brug af Crestor. Der er således ikke tale om en ændring, men bare en skærpelse af de anbefalinger der allerede gælder.

Pressemeddelelse fra AstraZeneca: Korrekt brug af medicin vigtig

Af indlægssedlen for Crestor, fundet på Lægemiddelkataloget Online via AstraZenecas hjemmeside, fremgår det at behandlingen med Crestor som regel startes med 10 mg én gang om dagen, men at enkelte patienter kan have brug for at starte med 20 mg én gang om dagen. Der er ingen advarsler på indlægssedlen om dosis på 40 mg, bortset fra at det er den højeste dosis der må anvendes.

Indlægsseddel for Crestor, sidst revideret 27/03-2003

Vi ville gerne have sammenlignet oplysninger med produktresumeet, men adgangen til produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen har længe ikke været mulig på grund af tekniske problemer. Så vi må nøjes med at konstatere, at der tilsyneladende er en forskel herhjemme i opfattelsen af hvilke problemstillinger der er forbundet med brugen af Crestor.

Forskellene herhjemme er dog for intet at regne mod den diskussion der i øjeblikket foregår i USA.

Her har den amerikanske forbrugerorganisation Public Citizen endnu en gang rettet henvendelse til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, for at få trukket Crestor tilbage fra det amerikanske marked.

Public Citizen advarer kraftigt mod brugen af Crestor, og har klassificeret Crestor som et DO NOT USE produkt. Public Citizen bad FDA om at fjerne Crestor den 04/03-2004 (læs mere her: Bedre Medicin: Crestor: Skarp kritik af kolesterolmedicin).

Anmodningen blev gentaget allerede den 18/05-2004, efter at Public Citizen havde fået kendskab til yderligere tilfælde af alvorlige bivirkninger. I det korte tidsrum mellem de to henvendelser er der blevet rapporteret yderligere 11 tilfælde af rhabdomyolyse til FDA og yderligere 3 tilfælde af nyresvigt eller nedsat nyrefunktion. Syv ud af 10 tilfælde af rhabdomyolyse i USA ramte patienter der kun tog 10 mg doser, og i de sidste tre tilfælde havde patienterne taget 20 mg dagligt. Ni af de 10 patienter med rhabdomyolyse måtte indlægges.

Public Citizen's brev til FDA om Crestor, 18/05-2004


Styrer lægemiddelindustrien forskningen?

(07/06-2004)

I et debatindlæg i Ugeskrift for Læger, 7. juni 2004, nr. 24, sættes der fokus på industriens indflydelse på den forskning der foretages i medicin herhjemme. Overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, Odense Universitetshospital, konkluderer at der er brug for langt større offentlig, uafhængig finansiering af forskningen, så forskerne kan arbjede med fokus på patienternes behov. Forskningen kan godt ske i et samarbejde med lægemiddelindustrien, men ikke på industriens betingelser.

Ib Abildgaard Jacobsen gør opmærksom på en række kendsgerninger der understøtter behovet for offentlig og uafhængig finansiering:

  • Ca. 2/3 af forskningen i lægemidler bestemmes af industrien.
  • Industrien vælger derfor en stor del af forskningsemnerne, og der fokuseres oftest på behandling med medicin, hyppigst med egne produkter.
  • Der registreres stadig færre nye lægemidler, og en betydelig del af industriens forskning bruges derfor på at dokumentere små forskelle mellem medicin der virker nogenlunde ens.
  • Der laves megen forskning for at vise en bedre effekt af produkter der virker nogenlunde som allerede kendt medicin, og for at dokumentere nye anvendelsesområder for allerede kendt medicin. Der er talrige eksempler på at sammenligninger er tilrettelagt sådan at resultatet bliver forudsigeligt.
  • Sammenligningerne sker ofte ikke med den bedst kendte behandling i den optimale dosering.
  • Værdien af nye behandlinger angives ofte som et relativt mål - det betyder at små forskelle i effekt bliver præsenteret med meget større tal.
  • Konklusionen af industrisponsoreret forskning er oftest til fordel for det nye lægemiddel.
  • Industrien bruger mange ressourcer på producere veltilrettelagt information over for læger og patienter, og en stadig større del af den kliniske forskning anvendes først og fremmest til markedsføring.
  • Industrien bruger cirka 4 milliarder kroner om året til forskning, men det sikres ikke at forskningen er relevant og almennyttig.
  • Den store del af forskningen, der styres af industrien, lægger beslag på vigtige og knappe ressourcer som forskningsaktive læger og forsøgspersoner.

Ugeskrift for Læger: Ib Ablidgaard Jensen: Styrer lægemiddelindustrien den kliniske forskning i Danmark?

Bedre Medicin:

Det er endnu ikke lykkedes at få politikerne til at gribe ind over for de problemstillinger der rejses i debatindlægget. Det er derfor meget nødvendigt at langt flere blander sig i debatten. Bedre Medicin vil gerne opfordre resten af landets læger til at følge op på Ib Abildgaard Jacobsens indlæg, og meget gerne i de medier der læses af deres patienter. Der skal skabes et politisk pres, før der sker en ændring.

Vi vil gerne gøre opmærksom på paragraf 14 i Lægeforeningens etiske regler:

§ 14. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat

En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved deltagelse i den offentlige debat.

Det forpligter. Hvis politikerne ikke bliver råbt op, tror de at alt er i skønneste orden. Så én gang til:

§ 14. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat

En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved deltagelse i den offentlige debat.


Nej tak til indflydelse fra lægemiddelindustrien

(07/06-2004)

Dansk Medicinsk Selskab (DMS), som repræsenterer over 21.000 medlemmer i 99 lægevidenskabelige selskaber, arbejder med lægernes efteruddannelse som et af sine centrale områder. Men DMS er ikke blevet inviteret med til et møde, der netop handler om lægernes efteruddannelse.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har derimod inviteret Lægeforeningen, Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet til mødet 9. juni, hvor der vil blive genfremsat et forslag om at kvalitetssikre industriens efteruddannelse af læger. Kvalitetssikringen skal ske ved en uafhængig godkendelse af mødernes faglige indhold.

DMS har tidligere gjort opmærksom på at lægernes troværdighed er på spil, hvis lægerne ikke er økonomisk fri af medicinalindustrien, og på DMS' hjemmeside uddybes synspunktet:

Industriens mødeaktiviteter omhandler typisk de lægefaglige områder, hvor der aktuelt er medicin der skal promoveres, man vil søge at finde undervisere, som også er meningsdannere på området, og som har opfattelser, som passer ind i markedsføringen. Der er betydelig risiko for, at sådanne møder selekterer den evidens, som gavner markedsføringen. Lægers efteruddannelse kan derfor ikke i noget omfang overlades til industrien.

...

Vi ønsker altså ikke en produktorienteret efteruddannelse initieret af industrien. Vi mener, at alle parter vil stå sig bedst ved, at uddannelse helt tydeligt adskilles fra markedsføring. Hverken de lægevidenskabelige selskaber, lægerne eller lægemiddelindustrien har råd at risikere sin troværdighed i befolkningen ved at blande tingene sammen.

Dansk Medicinsk Selskab: Efteruddannelse versus markedsføring

Mere baggrundsstof med links på Bedre Medicin


Forhøjet blodtryk: Ekstraordinært intiativ eller bondefangeri?

(06/06-2004)

Medicinalfirmaet Novartis har besluttet at tage et såkaldt ekstraordinært initiativ, fordi forhøjet blodtryk er en alvorlig sygdom. Initiativet går i korte træk ud på at patienterne kan få pengene tilbage, hvis blodtryksmedicinen Diovan ikke virker. Eller på nydansk: no cure, no pay.

Hvis patienten efter 3 måneders behandling med Diovan ikke kommer ned på mindst et af blodtryksmålene 140/90, som er det anbefalede blodtryk, så får både patienten og sygesikringen pengene tilbage.

Initiativet har fået en del omtale i medierne i den forløbne uge. Berlingske Tidende skriver 03/06-2004 at 'Denne nye trend er det ultimative udtryk for en industri under hårdt pres fra politisk side for billigere medicin, og hvor milliardindtægter derfor er på spil konkurrenterne imellem.'

Berlingske Tidende oplyser endvidere at Novartis ikke påregner et økonomisk tab på garantien, men tværtimod at vinde markedsandele og nye kunder. Direktør Alexander Hardy, Novertis Healthcare i Danmark, citeres:

Patienten skal have det lægemiddel, der giver høj effekt og så få bivirkninger som muligt. Samtidig er vi helt bevidste om, at de offentlige og private udgifter til medicin i lighed med andre udgifter inden for sundhedssektoren til hver en tid skal optimeres, så der bliver mest sundhed for pengene.

Danmarks Radio citerer 01/06-2004 Alexander Hardy:

Det kan være en måde at sikre den danske befolkning adgang til de nyeste lægemidler. Prisen på ny medicin er en del af den politiske dagsorden i Danmark, og det her kunne være vores forsøg på at imødekomme noget af den udbredte tilbageholdenhed mod at tage innovativ medicin i brug.

Novartis forventer, at Diovan har effekt på tre ud af fire brugere af medicinen, oplyser DR.

Lægemiddelstyrelsen udsendte 03/06-2004 en meddelelse om det ekstraordinære initiativ, for at gøre opmærksom på at Lægemiddelstyrelsen ikke har godkendt konceptet. Lægemiddelstyrelsen skal ikke godkende lægemiddelvirksomhedernes markedsføringsinitiativer. Lægemiddelstyrelsen har vurderet at konceptet ikke strider mod reglerne om reklame, men det er flere steder blevet vurderet som en godkendelse af konceptet.

Lægemiddelstyrelsen har i et brev til Novartis gjort opmærksom på at ordningen kan udgøre et væsentligt praktisk problem i relation til apotekernes og Lægemiddelstyrelsens administration af tilskud fra den offentlige sygesikring. En eventuel tilbagetrækning af tilskud fra det centrale tilskudsregister er en vanskelig og tidskrævende procedure, og patienter kan i visse tilfælde risikere at skulle tilbagebetale et beløb.

Novartis har lanceret et helt nyt internetsite om det ekstraordinære initiativ, www.140-90.dk, og heraf fremgår det at det er firmaet MedicoMonitor ApS, der står bag konceptet.

MedicoMonitor, der blandt andet ejes af Claus Møldrup, lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, skriver om konceptet:

Dette er en hidtil uset dimension af rationel farmakoterapi, hvor det er hensigten at optimere effekten af produkterne gennem compliance systemer og samtidig gøre behandlingen økonomisk ansvarlig, såfremt patienten ikke når behandlingsmålet.

Nok er dette det første, men ganske afgjort ikke det sidste eksempel. På en lang række terapiområder findes der produkter hvor en "no cure no pay" filosofi kan appliceres, med øget markedsandel og mere rationel farmakoterapi til følge.

Ifølge Dagens Medicin, 01/06-2004, ser overlæge Tage Lysbo Svendsen, der er formand for Dansk Hypertensionsselskab, Novartis’ projekt som et prisværdigt initiativ og en original reklame, som formodentlig vil blive bemærket både blandt læger og i befolkningen. Tage Lysbo Svendsen citeres i Dagens Medicin:

Alle initiativer der øger opmærksomheden på, at de fleste hypertensionspatienter ikke er velbehandlede, er velkomne. Men behandling med Diovan alene er ikke nok. For ca. 60 pct. af blodtrykspatienterne gælder, at de skal behandles med to til fire forskellige præparater for at få blodtrykket helt ned.

I Novartis' pressemeddelelse om det ekstraordinære initiativ, citeres Torsten Toftegaard, professor, dr. med. og formand for Hjerteforeningen:

Vi synes, at det er et spændende initiativ, som sætter fokus på et af vores kernesynspunkter, nemlig den rigtige medicin til den rigtige patient.

Diovan hører til lægemiddelgruppen angiotensin II antagonister, forkortet AIIA. Institut for Rationel Farmakoterapi har 3/10-2003 vurderet denne type lægemidler, og mener at det er sjældent der er brug for dem. Fra konklusionen om AIIA-midlerne citeres:

...

Alle markedsførte midler reducerer i lige stort omfang blodtrykket, men der er endnu ikke belæg for en egentlig gavnlig virkning på selve hypertensionssygdommens følgetilstande, specielt apoplexi og død.

...

Brugen ved hypertension begrænses pga. en høj pris til situationer, hvor patienten enten har bivirkninger fra næsten alle andre midler eller ikke responderer på denne behandling. Angiotensin II antagonisterne er almindeligvis ikke førstevalgspræparater.

Mats Lindberg, Lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt, kalder i et indlæg i Dagens Medicin 04/06-2004 Novartis' tilbud for bondefangeri. Fra Mats Lindbergs indlæg citeres:

NOVARTIS’ PRÆPARAT ER dyrt og forholdsvis dårligt dokumenteret til behandling af forhøjet blodtryk. Der findes f.eks. ingen publicerede undersøgelser, der viser, hvorvidt Novartis’ præparat mindsker eller øger risikoen for blodpropper i hjerte eller hjerne hos patienter med forhøjet blodtryk.

De blodtrykssænkende lægemidler, der i dag oftest bliver anbefalet, er mindst lige så veldokumenterede som Novartis’ præparat, og de koster mindre end en krone pr. dag. Novartis præparat er 10-15 gange dyrere på trods af, at det ikke sænker blodtrykket bedre end de billige præparater.

Ifølge Mats Lindbergs beregninger kan det ekstraordinære initiativ medføre en unødvendig ekstraudgift for samfundet i millardklassen. Mats Lindberg:

VIL NOGEN GØRE brug af Novartis’ ’tilbud’? Det svarer i så fald til at betale ti gange mere for en bil for at få en tilbagebetalingsgaranti. Det virker ulogisk. Novartis håber måske, at nogen vælger at deltage, fordi det er en andens (sygesikringens) penge, man betaler med.

Berlingske Tidende: Medicinal-industri presset til ny garanti

DR Nyheder: Medicin med 100 procents garanti

Lægemiddelstyrelsen: Lægemiddelstyrelsen har ikke godkendt "pengene tilbage"-konceptet

Lægemiddelstyrelsens brev til Novartis: Vejledende udtalelse - "Get to Goal" program

Novartis: 140-90 initiativet

MedicoMonitor: 140-90

Dagens Medicin: Blodtrykket ned eller pengene tilbage

Novartis pressemeddelelse: Få patienternes blodtryk ned eller medicinudgifterne tilbage

IRF: Angiotensin II antagonister: Sjældent indiceret

Mats Lindberg i Dagens Medicin: Tilbud fra Novartis er bondefangeri


Hver 4. time dør en dansker på grund af lægemidler

(02/06-2004)

Mellem 34.000 og 56.000 danskere bliver hvert år indlagt på grund af bivirkninger til medicin. Og mellem 1.400 og 3.200 dør af hændelser der er relateret til lægemidler.

Tallene fremgår af en rapport som Apotekerforeningen har udarbejdet, og som har fået en del omtale i medierne i dag. Det anslås at mellem 68.000 og 158.000 danskere årligt bliver indlagt på grund af lægemiddelrelaterede hændelser, og det svarer til at omkring hver 10. indlæggelse skyldes problemer i forbindelse med medicin.

Patienterne overholder ikke den foreskrevne behandling, har ikke fået ordineret den rigtige medicin, og medicinen har bivirkninger. Det sidste problem er der dog ikke blevet sat voldsomt fokus på i medierne endnu, tværtimod. Til Politiken 02/06-2004 siger vicedirektør i Danmarks Apotekerforening, Helle Pinholdt Nielsen:

Det er som oftest ikke selve medicinen, der er noget galt med, men forhold omkring medicineringen. En årsag kan også være forveksling af præparaterne.

Af Apotekerforeningens undersøgelse fremgår det at ca. 60% af indlæggelserne kunne have været forbebygget, dog afhængigt af sygdomsgruppe. Men det fremgår også at bivirkninger er årsag til mellem 23 og 52% af indlæggelserne. At patienterne ikke bruger medicinen som foreskrevet, er årsag til mellem 2 og 11% af indlæggelserne, og direkte terapi-svigt er årsag til mellem 2,5 og 4,5% af indlæggelserne. Bivirkninger er, ifølge Apotekerforeningens egen undersøgelse, langt den største årsag til indlæggelser.

Det har været nævnt flere gange at de lægemiddelrelaterede problemer koster samfundet omkring 8 milliarder kroner om året. Dette tal er sandsynligvis alt for lavt. I Apotekerforeningens Årsberetning 2003-2004, side 6, gøres der opmærksom på der til dette tal skal lægges pleje, sygedagpenge, produktionstab, og yderligere udgifter som samfundet kommer til at betale i forbindelse med lægemiddelskader. Og hertil kommer tabet af livskvalitet for de ramte, der slet ikke kan gøres op i penge.

---

Apotekerforeningens 'Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer' - hovedresultater i tal på side 17

Apotekerforeningens Årsberetning 2003-2004 - undersøgelsen er kommenteret på side 6 og 7

Politiken: Forkert brug af medicin sender titusinder på sygehus

---

Bedre Medicin:

Der er flere årsager til lægemiddelrelaterede problemer, og det er fint at der sættes fokus på en del af årsagerne. En årsag er imidlertid glemt, og det er at patienterne ikke modtager fuld information om den medicin, de indtager.

Apotekerne sælger hver dag medicin med ufuldstændige oplysninger om medicinens virkninger og bivirkninger. Det er et kendt problem, og det er dokumenteret igen og igen på Bedre Medicin. Det har været fremme på i internationale, videnskabelige tidsskrifter, det er et hyppigt tilbagevendende emne på konferencer, og det er under alle omstændigheder kendt viden, både for producenterne, apotekerne, og for Lægemiddelstyrelsen.

Alligevel bliver dette centrale problem gang på gang ignoreret.

Et lille eksempel fra den virkelige verden: Hovedpinemedicin der indeholder acetylsalicylsyre. Lægemidler der blandt andet sælges under navne som Aspirin, Idotyl, Kodimagnyl, Magnyl og Treo. Hvis man lider af tinnitus og vil kontrollere om dette kan være en bivirkning til hovedpinemedicinen, så er det naturligt at se på indlægssedlen. Men ingen af indlægssedlerne nævner tinnitus som bivirkning (Indlægsseddlen for Treo er fra Pfizer's hjemmeside, øvrige indlægssedler er fra lk-online.dk).

Tinnitus er imidlertid en kendt bivirkning i forbindelse med acetylsalicylsyre. Fra Lægemiddelkataloget Online citeres: 'Selv terapeutiske doser gennem kortere tid (få uger), f.eks. 0,5-1 g 3 gange dgl., kan medføre reversibel nedsat hørelse, tinnitus og svimmelhed.'

Producenterne ved det godt. De har i forvejen Lægemiddelkataloget, og kan læse at deres produkter kan give tinnitus som bivirkning. Men de fortæller ikke noget om det på indlægssedlerne.

Apotekerne ved det også godt. De har alle sammen Lægemiddelkataloget, og kan slå bivirkningerne op. Men hvor mange forbrugere er mon blevet informeret om risikoen for tinnitus, når de har købt en pakke Aspirin?

Lægemiddelstyrelsen ved det også godt. Men det er jo ikke Lægemiddelstyrelsen der bestemmer hvad der skal stå på indlægssedlerne, og Lægemiddelstyrelsen skal heller ikke godkende indlægssedlerne.

Patienten, ham havde vi nær glemt, ved det bare ikke. Men det er jo ham det går ud over, mens producenterne og apotekerne tjener pengene på at sælge medicin der ikke giver fuld information om de skader patienten kan risikere at få.

Lægemiddelstyrelsen har i en netop offentliggjort Rapport om indlægssedler (side 12) fastslået at indlægssedler kan forbedres. Men også, og understreget, at 'Forbedringer handler [...] ikke om det formelle indhold, men om formidlingen af indholdet.'

Der er brug for en ændring af lovgivningen om lægemidler, så producenterne bliver tvunget til at give fuld information både om medicinens virkning, og om dens bivirkninger. Indtil dette sker, handler både lægerne, apotekerne og patienterne delvist i blinde. Det er ikke bare dyrt for samfundet, det er også urimelige vilkår for patienterne.


Medicinsk forskning skal tvinges frem

(31/05-2004)

Medicinalvirksomheder skal tvinges til at offentliggøre alle forskningsresultater inden for en kort periode, og dette forslag kommer nu op i Folketinget. Det skriver Politiken 29/05-2004.

I gennemsnit er medicinalvirksomhederne tre år længere om at offentliggøre forsøg med negative resultater end forsøg med positive resultater - hvis forsøgene overhovedet bliver offentliggjort. Overlæge Peter Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, kritiserer den nuværende praksis for offentliggørelse:

Behandlingen af patienter bygger jo på disse resultater, og publiceringen af dem skal ikke bero på nogens velvilje. De må stilles til rådighed for samfundet, og det bør være et ufravigeligt krav. Derfor må der lovgivning til. Efter en given tidsramme bør forsøgsresultater lægges offentligt frem, så man undgår, at skadelige effekter ikke kommer frem.

Der er en vis politisk velvilje for forslaget, som støttes af Forbrugerrådet, men Lægemiddelindustriforeningen (Lif) mener ikke at lovgivning er relevant. Formand for Lif og administrerende direktør for Pfizer i Danmark, Karin Verland:

Vi ser ikke behovet for en særskilt dansk lovgivning på området. Kliniske forsøg gennemføres som delforsøg over hele verden. Der er vel ingen, der mener, at det her er et dansk problem.

Politiken: Medicinviden skal tvinges frem


Kemisk spændetrøje til ældre

(22/05-2004)

Diskussionen om antipsykotisk medicin til ældre fortsætter. Jyllands-Posten skriver 21/05-2004, at Ældre Sagen er bekymret over brugen af medicinen og appellerer om at holde igen. Ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, citeres:

Vi kan se en lille stigning i brugen af medicinen hos ældre over 80 år i Danmark. I mange år har man udsendt advarsler mod denne medicin, men advarslerne har tilsyneladende ikke virket. Medicinen har så kraftige skadevirkninger, at tiden er inde til kraftigt at advare mod den på plejehjemmene.

Beboerne bliver mere konfuse, sløve, ganghæmmede og svimle. Når man bruger magt over for demente, er der skrappe retsgarantier. Men det gælder ikke medicin. Det er en kemisk spændetrøje.

Sundhedsstyrelsen har i år 2000 udsendt en vejledning om at antipsykotisk medicin kun undtagelsesvist og kortvarigt må bruges til demente. Alligevel har en undersøgelse i Vestsjællands Amt påvist at 28% af beboerne på amtets plejehjem i 2002 fik antipsykotisk medicin. I 1992 var tallet 19,5%. Embedslæge Søren Gustavsen, Vestsjællands Amt, citeres:

Dengang sagde psykiaterne, at der slet ikke var grundlag for at give så meget. De var så bekymrede, fordi medicinen ikke virkede på det, man gav den for: Adfærdsforstyrrelser hos plejehjemsbeboerne. Selv om medicinen ikke virkede, fik beboerne alle bivirkningerne. Nu er vores tal 50 pct. højere. Nogle vil måske sige, at beboerne er blevet dårligere i de 10 år, men udviklingen er så påfaldende, at den bør undersøges nærmere.

De praktiserende lægers formand, Michael Dupont, afviser at lægerne er for ukritiske når de udskriver antipsykotisk medicin til urolige demente:

Ingen læger giver antipsykotisk medicin for sjov. Vi bliver presset hårdt af bl.a. plejehjemspersonalet. Det har det daglige tilsyn med patienterne, og det er mere reglen end undtagelsen, at de ansatte plæderer for at bruge medicin. Vi giver den, hvis der er indikation for det.

Jyllands-Posten: Ældre i kemisk spændetrøje

Dagens Medicin skriver 21/05-2004 at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen nu skal vurdere om forbruget af antipsykotika på plejehjem skal undersøges på landsplan. Sundhedsministeren skal også stilling til, hvad han vil gøre for at begrænse forbruget.

Dagens Medicin: Løkke skal tage stilling til medicinering af ældre


Hormontilskud og brystkræft

(20/05-2004)

Kvinder bør kun tage hormontilskud, hvis de har alvorlige gener i overgangsalderen, og kun i så kort tid som muligt. Det skriver Berlingske Tidende 18/05-2004, på basis af en undersøgelse der er foretaget af Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen har fulgt over 20.000 kvinder i alderen 50-64 år i gennemsnitligt 5 år. Hos kvinder der ikke tog hormontilskud var der 13 tilfælde af brystkræft pr. 5.000 kvinder pr. år. Med hormontilskud som sekvenspiller (3 uger med hormoner, efterfulgt af en uge uden) var der 28 tilfælde, og med hormontilskud uden pause var der 38 årlige tilfælde af brystkræft pr. 5.000 kvinder.

Seniorforsker Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse, citeres:

Vi kan se, at risikoen for brystkræft stiger ret hurtigt, efter at kvinderne er begyndt at tage hormontilskud. Jo flere hormoner kvinderne har taget, jo større er risikoen for brystkræft.

Man har tidligere ment, at den type brystkræft, der blev fremkaldt af hormontilskud, var mere godartet end andre former for brystkræft. Men den formodning kan vores undersøgelse ikke bekræfte.

Der er i vores undersøgelse ingen afgørende forskel på kræftknudernes størrelse eller sygdommens spredning blandt hormonbrugere og ikke-hormonbrugere.

At hormontilskud øger risikoen for brystkræft, er allerede påvist i amerikanske undersøgelser. I USA er fremstillingsprocessen anderledes, og det har været brugt til at forsvare hormontilskud til danske kvinder. Anne Tjønneland:

Man har tidligere forsøgt at forsvare hormontilskud til kvinder med det argument, at de amerikanske hormonpiller var udvundet af hesteurin. Derfor skulle de amerikanske resultater angiveligt ikke kunne overføres til danske forhold. Vores undersøgelse viser imidlertid, at hormontilskud øger risikoen for brystkræft, uanset om de er fremstillet på basis af hesteurin eller er syntetisk fremstillet, som dem vi bruger i Danmark.

På den baggrund må vi sige, at hormontilskud skal tages i så kort tid som muligt.

Kræftens Bekæmpelse oplyser på sin hjemmeside, at selv om man har taget hormontilskud i mange år, kan man mindske sin risiko for sygdommen ved at stoppe med hormonbehandlingen, og at den øgede risiko for brystkræft forsvinder efter nogle års ophør.

Berlingske Tidende: Hormontilskud øger risikoen for brystkræft

Kræftens Bekæmpelse: Hormoner og brystkræft

Bedre Medicin: Hormonpiller

Bedre Medicin: Hormon-sagen: Endnu et eksempel på utilstrækkelig lovgivning


Så er rapporten her: Medicin til raske - en syg ide?

(05/05-2004)

Har vi brug for medicin mod rygning, depression, fedme og impotens? Skal medicin bruges til at forandre livskvalitet, udseende, egenskaber og adfærd? Er 'livsstilsmedicin' en diskriminerende betegnelse? Bliver raske mennesker sygeliggjort for at medicinalindustrien kan tjene penge, eller bliver vi hjulpet til et bedre liv?

En ekspertgruppe under Teknologirådet har diskuteret de væsentligste problemstillinger omkring medicin til raske. Der har været afholdt en konference på Christiansborg, og nu er den afsluttende rapport udkommet. Foruden resume fra konferencen indeholder rapporten en række konferenceoplæg, der er helt væsentlige for alle der interesserer sig for medicin.

Teknologirådets rapport kan hentes gratis her: Medicin til raske - en syg ide?

Læs også baggrundsmaterialet i konferenceoplægget

Bedre Medicin:

Et af medlemmerne af ekspertgruppen, Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, foreslår følgende definition af begrebet livsstilsmedicin:

Livsstilsmedicin er lægemidler, der udover at lindre, helbrede og forebygge også kan anvendes til at forbedre tilstande, som vi betragter som ikke-syge. Og sådan et lægemiddel bliver først et livsstilspræparat, når det individ, som indtager det, ikke betragter sig selv som syg, men blot anvender lægemidlet som led i en livsstil.

Definitionen er problematisk, fordi den fastslår at livsstilsmedicin kan 'forbedre', og ikke blot 'forandre' tilstande, som vi betragter som ikke-sygelige.

Om der er tale om en forbedring, en forandring, eller måske endda en forværring, afhænger helt af det perspektiv medicinen bliver betragtet under. Hvis en eksamensnervøs studerende får betablokkere for at overvinde sin præstationsangst, er det så en forbedring af situationen? Er det en løsning? En nødløsning? En ændring af symptomer i stedet for årsager?

Der er tale om en forandring. Betablokkerne nedsætter umiddelbart nervøsiteten, men om denne forandring på lidt længere sigt er positiv eller negativ er et åbent spørgsmål. Den foreslåede definition er derfor ikke neutral, men positiv over for at anvende medicin til raske.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 20 |  side 21  |  side 22