Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 19

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 18  |  side 19  | side 20

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Ibuprofen: Risiko for fosterskader og barnløshed (04/04-2004)

Lundbeck oplyser ikke om selvmordsrisiko (03/04-2004)

Blink, blink (29/03-2004)

Pfizer indklaget for reklamenævn (29/03-2004)

Læger boykotter Pfizer (25/03-2004)

Nye advarsler om lykkepiller (23/03-2004)

Lykkepiller under lup (22/03-2004)

Læger undrer sig over brev fra Pfizer (22/03-2004)

Pfizer på kollisionskurs med læger (22/03-2004)

Lægerne og medicinalindustrien (16/03-2004)


Ibuprofen: Risiko for fosterskader og barnløshed

(04/04-2004)

Svensk professor i gynækologi advarer mod at tage smertestillende medicin, der indeholder det aktive stof ibuprofen, hvis man er gravid eller prøver på at blive det. Det skriver den svenske avis Aftonbladet 03/04-2004.

Flere studier har vist at kvinder ikke har kunnet blive gravide mens de indtog ibuprofen, men at det lykkedes når de holdt op. Forskere advarer også om risiko for hjertefejl hos børn hvis mødre har indtaget ibuprofen tidligt i graviditeten, og om blødninger sent i graviditeten som kan indebære alvorlige komplikationer.

I Sverige skal apotekspersonalet nu informeres om risikoen, og medicinpakningerne skal forsynes med advarselstekster.

Aftonbladet: Ipren kan ge fosterskador

Herhjemme er Lægemiddelstyrelsen opmærksomme på problemet, skriver Politiken, der også oplyser at kvinderne anbefales at bruge præparater der indeholder paracetamol i stedet for ibuprofen.

Politiken: Ibuprofen kan give fosterskader

---

Smertestillende midler med ibuprofen i Danmark omfatter:

(Kilde: Lægemiddelkataloget Online)

---

Bedre Medicin:

Det er altid en god ide at holde sig orienteret hos forskellige landes lægemiddelstyrelser. Også selv om det 'kun' gælder medicin der bruges mod menstruationssmerter. Det viser en simpel søgning på 'ibuprofen' hos den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket.

I Sverige blev der allerede i november sidste år fortalt at den svenske lægemiddelstyrelse deltager i en europæisk udredning om anvendelse af visse smertestillende lægemidler under graviditet. Ibuprofen var et af disse lægemidler. Undersøgelsen skal klarlægge påvirkninger på livmoderens funktion og på fosteret, og er kommet i stand på baggrund af to studier i British Medical Journal og et studie baseret på det svenske medicinske fødselsregister.

De svenske lægemiddelforbrugere får at vide at der er en mistanke til smertestillende midler der hører til til NSAID-gruppen, inklusiv acetylsalicylsyre, og at risikoen sandsynligvis er lille. Den svenske lægemiddelstyrelse anbefaler alligevel på baggrund af mistanken, at de hidtidige advarsler om ikke at bruge den slags medicin i slutningen af graviditeten udvides, så den heller ikke bør anvendes i starten af graviditeten, med mindre det sker under lægelig overvågning.

Läkemedelsverket: Utredning om fosterpåverkan av smärtstillande läkemedel

Herhjemme er Lægemiddelstyrelsen angiveligt opmærksomme på problemet. En søgning på Lægemiddelstyrelsens hjemmesider på 'ibuprofen' leder dog ikke frem til advarsler til pigerne, eller oplysninger om at der er en undersøgelse i gang. Opmærksomheden i Lægemiddelstyrelsen kommer altså ikke ud til forbrugerne.

Det ville være til stor gavn for forbrugerne, hvis oplysninger om igangværende undersøgelser på lægemidlers sikkerhed og effekt var centralt tilgængelige - ideen er hermed givet videre.


Lundbeck oplyser ikke om selvmordsrisiko

(03/04-2004)

I 15 år har Lundbeck undladt at informere om at behandling med Cipramil er forbundet med øget selvmordsrisiko. Det skriver Politiken 03/03-2004.

Lundbecks udviklingsdirektør, Anders Gersel Pedersen, oplyser at der ikke har været krav fra de danske myndigheder om den information. Både formanden for patientforeningen Sind, Frede Budolfsen, og formanden for DepressionsForeningen, Helle Wils, mener at Lundbeck burde have oplyst om selvmordsrisikoen. Frede Budolfsen:

De skulle tage at skrive det. Jeg synes, Lundbeck har omgået sandheden lidt lempeligt. Mennesker er mennesker, uanset hvor de bor. Hvis det er farligt for nogen i USA eller England, så er det også her. Det er da logisk.

Cipramil blev godkendt i Danmark 30. januar 1989, og 17 dage efter blev Lundbecks Cipralex godkendt. Og for Cipralex advares om at det er almen klinisk erfaring ved behandling med SSRI'er at risikoen kan øges i de første uger af behandlingen.

Men på indlægssedlen for Cipralex står der imidlertid ikke noget om øget selvmordsrisiko. Anders Gersel Pedersen:

Hvor går grænsen for at fortælle, hvad der har med produktet at gøre, og hvor skal du fortælle om sygdommen? Mange ting har at gøre med sygdommen, som man ikke skriver på indlægssedlerne. Og dem, der er meget deprimerede og har risiko for selvmord - jeg kan ikke forestille mig, at det vil have betydning for, om de vil begå selvmord, hvorvidt de har læst om det på en indlægsseddel eller ej. Så jeg tror heller ikke, det kunne få en præventiv effekt.

Frede Budolfsen:

De her piller er fremstillet med salg for øje og ikke for at helbrede os eller forbedre livet for os.

Men dette afvises af Anders Gersel Pedersen:

Det her har ikke noget med salg at gøre. Det drejer sig om at sikre bedst mulig information.

Lægemiddelstyrelsen vil nu følge de amerikanske myndigheders strategi om skærpede advarsler, og Lundbeck vil følge de nye danske krav. Anders Gersel Pedersen:

Vi er naturligvis indstillet på at lave en ordlyd, som Lægemiddelstyrelsen mener, er acceptabel og god.

Politiken: Lundbeck kendte selvmordsrisiko

Politiken fortæller i en anden artikel 03/03-2004 at Lægemiddelstyrelsen i øjeblikket er i gang med at gennemgå produktresumeer og indlægssedler for SSRI-pillerne, og vil følge op på de amerikanske krav om advarsler. Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe:

Vi vil melde ud til firmaerne, at advarsel om forøget selvmordsrisiko skal fremgå af produktresumeet. Og jeg vil tro, at det også bliver et krav til indlægssedlerne.

Lægemiddelstyrelsen har i øjeblikket i alt otte indberetninger om selvmord og selvmordstanker i forbindelse med depressionspiller, skriver Politiken.

Politiken: Krav om advarsel mod selvmordsrisiko på depressionspiller

Bedre Medicin:

Verden er under hastig forandring. I en artikel i Børsen, 23/03-2004, blev de nye amerikanske krav om at lykkepiller skal tilføjes en advarsel om selvmordsrisiko kommenteret af Anders Gersel Pedersen. Fra Børsens artikel citeres:

Ifølge Anders Gersel Pedersen har Lundbeck i mange år inkluderet en advarsel om, at patienter skal overvåges for selvmordsrisiko i produktbeskrivelse for antidepressiver solgt i Danmark og en række andre lande.

Men Lundbeck har altså kun informeret om selvmordsrisikoen i Danmark i knap 2 år, og kun for Cipralex. Informationerne er udeladt for Lundbecks Cipramil, til trods for at de er kendte.

For de fleste andre SSRI'er på det danske marked er der advarsler af forskellig art om forøget selvmordsrisiko. Det gælder også for en lang række lykkepiller, der som Cipramil indeholder det aktive stof citalopram. Men et enkelt af pillerne, der markedsføres i Danmark, skiller sig ud. Det er Akarin, der markedsføres af Nycomed.

Det gældende produktresume for Akarin blev sidst revideret 30. april 2002, og indeholder heller ingen advarsler om forøget risiko for selvmord. Akarin sælges af Nycomed, der har indgået et salgssamarbejde med Lundbeck, og ifølge en artikel i Børsen 04/11-2003 betyder konstruktionen, at Lundbeck i realiteten har over 90 pct. af salget af Cipramil i Danmark, da Akarin er identisk med originalpræparatet.

Salg af lægemidler er også et salg af informationer. Jo mere positive informationer, desto større salg. I Danmark er producenterne ikke tvunget til at give fuld information om lægemidlerne, og dette er et af de fundamentale problemer i lægemiddellovgivningen. Det har vi påvist gang på gang her på Bedre Medicin, men budskabet er endnu ikke trængt igennem til lovgiverne.

Gældende produktresume for Cipramil, 06/05-2002

Gældende produktresume for Cipralex, 30/01-2004

Gældende produktresume for Akarin, 30/04-2002

Børsens artikel 'Lundbeck beholder Cipramil-monopol via Nycomed', refereret hos Dansk Farmaceutforening

Bedre Medicin: Nye advarsler om lykkepiller


Blink, blink

(29/03-2004)

Når man sidder længe foran en computerskærm blinker man mindre end ellers, og med denne begrundelse er Novartis i gang med at markedsføre øjendråber i håndkøb til pc-brugerne. Det skriver Computerworld Online 25/03-2004.

Øjenlæge Søren Aabroe, København, har ikke rigtig fidus til argumenterne:

Man får ikke tørre øjne af pc-skærmen, det er aldrig bevist. Man sagde det samme om fjernsynet i sin tid.

Lene Bundgaard, Novartis, forklarer at det er blinkefrekvensen den er gal med, fordi man koncentrerer sig meget og længe foran en skærm. Arbejdstilsynet oplyser at det godt kan være tilfældet at man blinker mindre foran skærmen, men tilstanden er ikke farlig for øjet. Et godt råd fra arbejdstilsynet:

Man kunne jo også bare prøve at blinke igennem.

Novartis påpeger at der også kan være andre årsager til tørre øjne end computerarbejde og blinkefrekvensen. Dårligt indklima og en lang række medikamenter - herunder konserveringsmidler i øjendråber - kan give problemer, skriver Computerworld Online.

Computerworld Online: Medicinalfirma bejler til tør-øjede pc-brugere

En af Computerworlds læsere, der sidder ved en computer 8-10 timer om dagen, har selv haft problemer med tørre øjne. Han giver i et debatindlæg en række råd:

Sæt skærmfrekvensen op til til 85 Hz, eller skift skærmen ud med en TFT-skærm af god kvalitet, og få checket øjnene hos en optiker eller en øjenlæge. Desuden er der 20-20-20 rådet: 'Every 20 minutes look 20 feet away for 20 seconds' - dette skulle give øjet motion og dermed procucere mere væske til øjnene.


Pfizer indklaget for reklamenævn

(29/03-2004)

Politiken følger 26/03-2004 på sagen om indberetningen af Pfizer til Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale. En praktiserende læge, Peter Kjærgaard, har klaget over et brev, hvori Pfizer har skrevet at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har besluttet at der fortsat skal være generelt tilskud til Celebra og andre cox2-hæmmere.

Men ministeriet har fortsat sagen under behandling, og derfor er informationen misvisende, mener Peter Kjærgaard:

Vi har klaget over, at de sender information, der skal være vejledende oplysninger, men som reelt er vildledende. De får det til at se ud, som om der er sket noget nyt i sagen, og det er der ikke.

Lægemiddelstyrelsen har udsendt en orientering på sin hjemmeside, og chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen forklarer til Dagens Medicin:

Vi har reageret, fordi vi mener, at Pfizers brev hverken er særlig præcist eller særligt fyldestgørende for, hvad status i sagen reelt er.

Pfizer har senere præciseret oplysningerne på sin hjemmeside, og ønsker ikke længere at kommentere sagen, skriver Politiken.

Politiken: Pfizer indklaget for reklamenævn

Bedre Medicin: Læger undrer sig over brev fra Pfizer


Læger boykotter Pfizer

(25/03-2004)

Verdens største medicinalfirma, Pfizer, har trukket sin trussel om injurie- og erstatningssag mod praktiserende læge tilbage. Men praktiserende læger boykotter nu firmaet. Det fortæller Politiken 25/03-2004.

Praktiserende læge Gregers Hansen-Nord, formand for praksisudvalget i Vestsjællands Amt:

Jeg har frabedt mig besøg fra Pfizers lægemiddelkonsulenter, og jeg har hørt om flere læger, der har gjort det samme.

Birgitte Alling Møller, formand for et tilsvarende udvalg i Nordsjælland, har sammen med fire kolleger frabedt sig enhver kontakt med Pfizer:

Jeg har ikke lyst til at samarbejde med en medicinalvirksomhed, som truer læger med retssager, fordi de udtaler sig til en avis. Vi har bedt om ikke at blive kontaktet overhovedet - indtil videre på ubestemt tid.

Kommunikationschef Kim Røjgaard fra Pfizer har ikke flere kommentarer til sagen, ud over at Pfizer nu har indklaget Politiken til Pressenævnet. I en pressemeddelelse og til læger har Pfizer forklaret at læge Preben Holme Jørgensen er blevet fejlciteret i Politiken.

Preben Holme Jørgensen:

Kim Røjgaard er af den opfattelse, at jeg er blevet fejlciteret. Jeg står ved det, jeg har sagt.

Politiken: Læger boykotter medicinal-gigant


TV2/Nyhederne fulgte 25/03-2004 op på sagen. Nogle udtalelser:

Privatpraktiserende læge Birgitte Alling Møller fra Lægehuset i Vejby, der sammen med 4 kolleger boycotter Pfizer:

Vi synes det har været utroligt ubehageligt at opleve at en af vores meget respekterede kolleger er blevet truet med en privat retssag af et stort medicinalfirma.

Privatpraktiserende læge Preben Holme Jørgensen om sagsanlægget:

Det har jeg fundet særdeles ubehageligt. Det er meget vigtigt for mig og for alle læger, at de kan lade sig udpege til tillidsposter, som rådgivere for myndigheder, uden at risikere at blive personligt forfulgt.

Læge og medicinsk direktør i Pfizer, Kjartan Bjerre Christensen:

Det giver da altid anledning til eftertanke, når der er nogle læger der reagerer. Jeg synes nu det er vigtigt at slå fast at det er faktisk mindre end 30 læger der har reageret over for os, ihvertfald, og jeg har da så stor tiltro til de danske læger at de vælger det præparat der er bedst for patienten, uanset om de er sure på et lægemiddelfirma eller ej.


I Ugeskrift for Læger, nr. 13, 22/03-2004, udtaler flere læger sig om sagen:

Birgitte Alling Møller:

Jeg har ikke lyst til at samarbejde med en medicinalvirksomhed, som truer læger med retssager, fordi de udtaler sig til en avis. Jeg håber, at vores protest bliver en lærestreg for Pfizer. For sådan opfører man sig bare ikke.

Sagen har fået mig til at overveje om ikke vi som læger igen skal til at drøfte vores forhold til medicinalindustrien, ikke mindst lægemiddelsponsoreret efteruddannelse, så vi selv får større indflydelse på, hvad efteruddannelse skal indeholde.

Henrik Suppli, alment praktiserende læge på Frederiksberg:

Jeg fravælger klart deres præparater nu.

Forleden var jeg til møde i tolvmandsforeningen, og alle skreg op om sagen. Der var generel forargelse og enighed om, at Pfizer ikke skal slippe så let ud af denne sag. Det er ikke nok bare at droppe retssagen mod Preben Holme Jørgensen, som jeg både fagligt og personligt har stor respekt for. Det her burde få konsekvenser i Pfizers ledelse.

Det er en utrolig fremgangsmåde, at et så stort firma skal true en lille mand med retssag på grund af nogle udtalelser til en avis. Jeg ser det som en hidtil uset optrapning af medicinalindustriens markedsføring.

Ole Eckhardt Poulsen, Lægeforeningens næstformand:

Det er i anledning af, at Preben Holme Jørgensen som lægelig tillidsmand blev anbefalet til posten som formand for Tilskudsnævnet, at Pfizer gik hårdt til ham. Det forstærker problemstillingen, hvis Lægeforeningens tillidsfolk og andre politisk udpegede repræsentanter, der bruger deres tid, kræfter og helbred på politiske og faglige opgaver i nævn og udvalg, skal kommunikere med dem, de eventuelt kritiserer, via et advokatfirma. Det kan for det første komme til at betyde problemer med at rekruttere tillidsmænd, og for det andet vil lægerne opleve det som et ubehageligt forsøg på mundkurv. Ytrings-friheden kan være truet.

Ugeskrift for Læger: Forargelse over Pfizer-etik


Nye advarsler om lykkepiller

(23/03-2004)

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, råder til yderligere forsigtighed ved brug af lykkepiller (SSRI og SNRI) hos både børn, unge og voksne.

Læger, patienter og pårørende skal omhyggeligt overvåge både voksne og børn med depression, især i begyndelsen af behandlingen, eller hvis doseringen ændres. Man skal være opmærksom på at depressionen kan forværres, og at tanker om selvmord kan forøges, hvilket der kan være risiko for i starten af behandlingen.

FDA råder yderligere til at disse patienter bliver observeret for angst, ophidselse/uro, panikanfald, søvnløshed, irritabilitet, fjendtlighed, impulsivitet, kraftig rastløshed, mani (også i lettere form), og at lægerne skal være specielt opmærksomme på patienter med bipolar sygdom (bipolar disorder). Patienter med disse symptomer kan muligvis være i risikogruppen for forværret depression eller tanker om selvmord.

FDA har bedt producenterne af 10 forskellige lykkepiller om at forsyne medicinen med stærkere forsigtighedsregler og advarsler. Det drejer sig om medicin med følgende indholdsstoffer (danske salgsnavne i parentes):

  • bupropion (Zyban)
  • citalopram (Akarin, Cipramil, Citadur, Citaham, Citalopram)
  • fluoxetin (Afeksin, Fluoxetin, Flutin, Folizol, Fondur, Fontex, Fonzac)
  • fluvoxamin (Fevarin)
  • mirtazapin (Arintapin, Combar, Mirtazapin, Mirtazon, Remeron)
  • nefazodon (ikke fundet i Danmark)
  • paroxetin (Paroxetin, Serodur, Seroxat)
  • sertralin (Aremis, Besitran, Sertralin, Tresleen, Zoloft)
  • escitalopram (Cipralex)
  • venlafaxin (Efexor, Vandral)

FDA har ikke konkluderet at lykkepillerne forværrer depression eller selvmordstanker, men henleder opmærksomeheden på at en forværring ikke blot kan skyldes sygdommen, men også medicinen.

FDA Issues Public Health Advisory on Cautions for Use of Antidepressants in Adults and Children

FDA Public Health Advisory: WORSENING DEPRESSION AND SUICIDALITY IN PATIENTS BEING TREATED WITH ANTIDEPRESSANT MEDICATIONS


Lykkepiller under lup

(22/03-2004)

En tredjedel af de patienter der får antidepressiv medicin, stopper behandlingen efter kun at have indløst en enkelt recept. Frafaldet er næsten dobbelt så stort hos patienter der får de gamle typer antidepressiv medicin, som hos dem der får lykkepiller. Det påviser en ny Ph.D.-afhandling af Dorte Gilså Hansen, Syddansk Universitets Forskningsenhed for Almen Medicin.

Forbruget af antidepressiv medicin er steget voldsomt siden lykkepillernes introduktion. I 1992 var mellem 2 og 3 procent af alle voksne danskere i medicinsk behandling, og tallet er i år 2002 steget til 7,6 procent. Det svarer til at 300.000 voksne danskere, eller hver 13. voksne dansker, blev behandlet med antidepressiv medicin.

Ny Viden: Lykkepiller under lup

Politiken: Hver trettende voksen får antidepressiv medicin


Læger undrer sig over brev fra Pfizer

(22/03-2004)

Både læger og Lægemiddelstyrelsen har reageret på et brev fra Pfizer om tilskud til Celebra. Pfizer fortæller i brevet at der fortsat skal være generelt tilskud til Celebra. Lægemiddelstyrelsen oplyser at det fortsat er uafklaret hvilken form for tilskud der skal være, og at sagen er stillet i bero og afventer en ny vurdering i Medicintilskudsnævnet. Det skriver Dagens Medicin 19/03-2004.

Pfizers brev er indklaget til Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI) af praktiserende læge Peter Kjærgaard. Peter Kjærgaard:

Det er en utroværdig måde, Pfizer informerer os på. Når man læser det, får man indtryk af, at sagen er faldet på plads. Og det er den jo ikke, men alene stillet midlertidigt i bero, indtil der foreligger en ny afgørelse i sagen. Jeg er træt af den lidt for smarte måde, industrien informerer praktiserende læger på. Nu må vi reagere og gøre det klart for både myndigheder, patienter og industri, at vi er økonomisk bevidste og opmærksomme på ikke at udskrive unødvendigt dyre lægemidler.

Peter Kjærsgaard mener at Pfizers brev på kan skade forholdet til de praktiserende læger. Peter Kjærgaard:

De skal være redelige i deres information til læger og patienter. Det har de ikke været i denne sag. Brevets oplysninger er vildledende for patienter og læger.

Kommunikationsdirektør hos Pfizer Danmark, Kim Røjgaard, afviser at Pfizer har udsendt misvisende oplysninger:

Vi har modtaget et brev fra ministeriet, hvori de skriver, at sagen om Celebras tilskudsstatus er stillet i bero, indtil der foreligger en ny indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Indtil da er der fortsat generelt tilskud til Celebra.

Dagens Medicin: Læger undrer sig over brev om tilskud

Lægemiddelstyrelsen: Tilskudsstatus for COX-2 hæmmere


Pfizer på kollisionskurs med læger

(22/03-2004)

Medicinalfirmaet Pfizer er efter trusler om en retssag mod den tidligere formand for Medicintilskudsnævnet på kollisionskurs med de praktiserende læger. Det skriver Dagens Medicin 19/03-2004.

I januar bragte Poltiken en artikel om gigtmedicinen Celebra, og i den forbindelse udtalte Preben Holme Jørgensen, at han fandt det uredeligt og uetisk, hvis medicinalfirmaer tilbageholder videnskabelige data, som kan have betydning for den måde, lægen behandler sine patienter på. Pfizer forlangte at Preben Holme Jørgensen trak sine udtalelser tilbage eller dokumenterede dem, inden for en uge. Ellers ville Preben Holme Jørgensen risikere en injuriesag eller et erstatningsansvar.

Kommunikationsdirektør hos Pfizer Danmark, Kim Røjgaard, citeres:

Vi valgte en skarp reaktion, fordi vi ikke kan acceptere at blive kaldt uetiske og uredelige på forsiden af Politiken, og fordi udtalelserne var tillagt en betydelig faglig tyngde, da de kom fra en tidligere formand for Medicintilskudsnævnet. Preben Holme Jørgensen har over for os gjort klart, at han ikke udtalte sig specifikt om Pfizer eller Celebra, men i generelle vendinger. Derfor har vi naturligvis meddelt ham, at vi ikke vil foretage os yderligere i sagen.

Preben Holme Larsen mener ikke selv at hans udtalelser er blevet brugt forkert af Politiken. Han har præciseret at udtalelsen var generel, og at det ikke var ham der sagde at der var tilbageholdt videnskabelige data for Celebra.

Preben Holme Larsen frygter at sagen vil få konsekvenser for de praktiserende lægers forhold til Pfizer:

Det er helt uacceptabelt, at et medicinalfirma forfølger enkeltpersoner på den måde. Vi skal som læger kunne udpeges til poster i nævn eller styrelser uden at risikere retsforfølgelse.

I Lægeforeningen blev Pfizers reaktion tolket som et angreb på Preben Holme Larsens ytringsfrihed. Næstformand i Lægeforeningen, Ole Eckardt Poulsen:

Lægeforeningens holdning er krystalklar. Vi vil bruge al vores indflydelse på, at vores medlemmer betingelsesløst kan bevare deres ytringsfrihed. Skulle der komme en tilsvarende sag, vil der igen komme en håndfast reaktion fra os.

Sagen kan kun falde ud til ugunst for Pfizer. Jeg tror, firmaet har lært af sagen, og at kommunikationen mellem Pfizer og lægerne fremover vil foregå på en mere smidig måde.

Formanden for de praktiserende læger (PLO), Michael Dupont:

Jeg er overrasket over Pfizers fremfærd, som efter min mening er gået langt over stregen. Sagen er ude af proportioner og matcher ikke den danske måde at løse problemerne på. Der skal være plads til, at læger og industri kan være uenige.

Det er svært at se, hvis interesse Pfizers reaktion skal tjene - det er i hvert fald næppe firmaets. Sagen har klart påvirket forholdet mellem praktiserende læger og Pfizer i en negativ retning og lavet skår i det ellers fredsommelige samarbejde.

Kim Røjgaard, Pfizer, håber ikke at sagen vil påvirke forholdet til de praktiserende læger:

Vi har en fælles interesse i at sikre patienterne den bedst mulige behandling og vi må vælge at tro på, at lægernes valg af medicin og efteruddannelse sker på den baggrund - og ikke på baggrund af en fordrejet artikel.

Vi hylder og værner om ytringsfriheden, men man skal kunne dokumentere sine påstande. Derfor vil vi også i fremtiden reagere, hvis læger eller andre ubegrundet udtaler sig på en måde, som er et direkte angreb på Pfizer.

Dagens Medicin: Pfizer på kollisionskurs med de praktiserende læger

Lederen i Dagens Medicin skriver blandt andet:

I dette tilfælde kommer kritikken fra en kompetent fagperson, der ikke har noget som helst personligt at vinde med sine udtalelser. Tværtimod. Det er en person, der interesserer sig for principper. Hans pointe er, at industrien bør fremlægge alle fakta omkring et forskningsprojekt og ikke kun en selvvalgt del. Og hans kritik bakkes i øvrigt op af en række andre fagpersoner.

Det kan kun være i industriens interesse, at eventuelle fejl og mangler ved procedurer omkring medicinske forsøg bliver afdækket, så man kan forhindre gentagelser. Det er kvalitetssikring. Derfor er det udansk og uklogt at lukke munden på ekspertisen ved at spille med musklerne i utide. Patienterne har krav på, at der er en fornuftig relation mellem læger, industri og presse, så diverse nyopdagelser og problemstillinger kan blive frit debatteret.

Dagens Medicin: Leder: Ufin reaktion

Supplerende information:

Politiken 04/01-2004: Medicinsalg på falsk grundlag

Politiken 25/02-2004: Medicinalfirma truer læge efter kritik

Pfizer har udsendt en pressemeddelelse om sagen. Her forklares at Politiken har bragt citater i en sammenhæng, som de citerede ikke kan stå inde for, og at Pfizer finder det dybt beklageligt at medierne på denne måde skaber konflikter mellem læger og medicinalindustri.

Pfizer mener: Kritikken af medicinalindustrien

MediNyt Ekstra, som udgives af Lægemiddelinformationen i Sønderjyllands Amt, bringer en lægefaglig gennemgang af sagen ved lægemiddelkonsulent Mats Lindberg.

Mats Lindberg gør opmærksom på at sagen er relevant for alle, der læser videnskabelige artikler. Den kan markere grænserne for hvad man må sige om videnskabelige artikler. Den viser at det som nogle mener er relevante studiedata, kan mangle i artikler. Den viser hvordan konklusionen af et studie kan afhænge af perspektiv og fokus.

MediNyt Ekstra 2004;3.marts: Hvad må man sige om en artikel?


Lægerne og medicinalindustrien

(16/03-2004)

Kronikken i Ugeskrift for Læger nr. 12, 15/03-2004, skrevet af praktiserende læge Niels Bentsen, er et opgør med alliancen mellem lægerne og medicinalindustrien.

Alliancen fungerer ved at industrien er afhængig af at lægerne ordinerer medicin, og lægerne er til gengæld afhængige af industriens penge til forskning og uddannelse. Problemet er at det er industrien der sætter dagsordenen for forskningen, og det er ikke nødvendigvis det bedste for patienterne.

Niels Bentsen skriver at der skabes behov for medicinsk behandling ved hjælp af markedsføring og alliancer med lægelige eksperter for at sikre faglig troværdighed. Dernæst oprettes institutter, tidsskrifter, patientforeninger og efteruddannelse for lægerne, alt betalt af industrien.

Lægerne har en vigtig rolle i markedsføringen, og det er ikke svært at finde læger som i alliance med industrien udarbejder guidelines som man ønsker lægerne skal følge.

Den effektive markedsføring af nye lægemidler illustreres med et eksempel fra USA, hvor man i 1997 frigav et nyt middel til behandling af sukkersyge. Stoffet blev godkendt, selv om kliniske undersøgelser havde vist tegn på leverskade. I år 2000 blev lægemidlet trukket tilbage, efter at have forårsaget 90 tilfælde af leversvigt. Stoffet havde da været blandt de 25 bedst sælgende lægemidler i USA, og indtjeningen havde været på 2 milliarder dollars.

Lægerne vidste at præparatet ikke var bedre end de allerede kendte, at det var dyrere, og at man kun havde begrænsede erfaringer om bivirkninger. Der var ingen videnskabelig eller økonomisk grund til at vælge det nye præparat, kun markedsføring og fascination af det nye lægemiddel.

Niels Bentsen mener at lægernes dybe økonomiske afhængighed af industrien er et problem for lægernes troværdighed. Han foreslår derfor en kodeks for danske læger, en kodeks der skal være med til at sikre at lægerne igen kan tænke og handle frit. Kodeksen omfatter blandt andet:

Lægerne skal sige nej til sponsoreret undervisning, til undervisning af fra læger der har økonomiske bånd til industrien, og lægerne skal være meget kritiske over for resultaterne af forskning der er finansieret af industrien. Lægerne skal være skeptiske over for guidelines der er udarbejdet af læger med økonomiske bånd til industrien, de skal ikke modtage lægemiddelrepræsentanter, og ikke læse reklamefinansierede tidsskrifter.

Ugeskrift for Læger: Kronik: Lægerne og medicinalindustrien

Bedre Medicin:

Markedsføringen af lægemidler er en kompliceret proces, som den almindelige lægemiddelforbruger ikke har en chance for at gennemskue. Niels Bentsens kronik peger på helt centrale problemstillinger som skal løses, men det gøres ikke uden penge. Og de kommer næppe fra industrien.

Der er kun en vej ud af problemet: Fuld information om lægemidlers virkninger og bivirkninger, og fuld information om interessekonflikter mellem industri og sundhedspersoner. Så kan forbrugerne få et reelt valg mellem lægemidler, læger og behandlingsmetoder. Lovgivningen i Danmark er undergravende for tilliden til både industrien og til lægerne. Et skridt på vejen til ordnede forhold vil være at sikre lægerne og forskningen økonomisk uafhængighed af industrien.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 18 |  side 19  |  side 20