Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 18

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 17  |  side 18  | side 19

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Crestor: Skarp kritik af kolesterolmedicin (16/03-2004)

Første sag om Cytotec til fødende (14/03-2004)

Læger: Nej tak til sponsorering (12/03-2004)

Nervemedicin på plejehjem: Øget risiko for blodpropper og hjerneblødning (09/03-2004)

Medicinalfirmaer skjuler viden om bivirkninger (09/03-2004)

Nervemedicin på plejehjem: Lægerne afviser kritik (07/03-2004)

Nervemedicin på plejehjem: Landsdækkende problem (06/03-2004)

Nervemedicin på plejehjem: Sundhedsstyrelsen indskærper tilbageholdenhed (06/03-2004)

Brug af medicin på plejehjem (06/03-2004)

Tre ud af fire ældre er på nervemedicin (06/03-2004)


Crestor: Skarp kritik af kolesterolmedicin

(16/03-2004)

Den amerikanske forbrugerorganistation Public Citizen kræver at nu at kolesterolmedicinen Crestor tages af markedet i USA. Det skriver Politiken 16/03-2004.

Public Citizen advarede allerede mod Crestor, der fremstilles af AstraZeneca, inden medicinen kom på markedet, og den nye kritik overrasker ikke Stig Waldorff, som er medicinsk direktør i AstraZeneca i Danmark. Stig Waldorff:

De var også vældig kritiske, før vi kom på banen, så det er ikke overraskende, at de stadig er det. Vi kender ikke til de cases, som de omtaler, så jeg kan ikke udtale mig om dem. Alle statiner (medicin mod forhøjet kolesterol, red.) har jo potentielt den bivirkningsrisiko, og Crestor adskiller sig ikke i bivirkningsprofilen fra konkurrenterne - men vi har ikke set det i vores studier.

Mats Lindberg, som er lægemiddelkonsulent i Sønderjllands Amt, mener at der er grund til at lytte til advarslerne fra Public Citizen. Mats Lindberg mener ikke at beviserne for alvorlige bivirkninger er så veldokumenterede at Crestor bør fjernes fra markedet, men han anbefaler alligevel lægerne at udskrive et andet præparat til ni ud af ti patienter, fordi det er bedre dokumenteret hvad angår risiko for blodprop i hjertet, skriver Politiken.

Også det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet har kritiseret Crestor, for et halvt år siden:

Siden der ikke er pålidelige data om virkningen og sikkerheden - og AstraZeneca står over for usædvanlig akut kommercielt pres til at tvinge rosuvastatin (Crestor, red.) ind på markedet - burde læger stoppe op, før de udskriver medicinen. AstraZeneca har presset sin marketingsmaskine for hårdt og for hurtigt.

Stig Waldorff oplyser at AstraZeneca har leveret den dokumentation som myndighederne kræver:

Og betydeligt mere, end hvad vores konkurrenter havde, da de gik på markedet. I øvrigt tager The Lancet et sprogbrug fra et investormøde og tolker det medicinsk, og det er ikke voldsomt meningsfyldt.

Politiken: Skarp kritik af kolesterolmedicin

---

Public Citizen beder FDA om at fjerne Crestor fra det amerikanske marked med henvisning til alvorlige bivirkninger der er konstateret efter markedsføringen. Blandt disse er der syv tilfælde af livstruende rhabdomyolyse (ødelæggelse af muskler) og ni tilfælde af nyresvigt eller nyreskader.

Public Citizen: Petition to the FDA to remove the cholesterol-lowering drug rosuvastatin (CRESTOR) from the market

AstraZeneca Danmark har p.t. ingen kommentar til sagen på deres hjemmeside, men det har AstraZeneca i USA. Her gøres opmærksom på at AstraZeneca har fuld tiltro til effektivitet og sikkerhed for Crestor, og at sikkerheden er blevet vurderet på over 10.000 patienter, hvilket er mere end for noget andet statin. Og at over 40.000 patienter til dato har taget Crestor i kliniske forsøg.

AstraZeneca: An Important Message about CRESTOR


Første sag om Cytotec til fødende

(14/03-2004)

Mavesårsmedicinen Cytotec bruges til igangsættelse af fødsler, selv om den ikke er godkendt til formålet. Gynækologerne henviser blandt andet til at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt Cytotec til igangsættelser, men det har FDA aldrig gjort. Det skriver Politiken 14/03-2004.

Indlægssedlen er derimod ændret for at advare mod de alvorlige bivirkninger der er rapporteret. En dansk kvinde, hvis livmoder bristede i forbindelse med brug af Cytotec, går nu til Patientklagenævnet. Kvinden frygter at hendes barn blev hjerneskadet under fødslen, og at hun risikerer ikke at kunne føde igen.

De danske gynækologer forsvarer brugen af Cytotec i en pressemeddelelse:

FDA har netop af egen drift udvidet anvendelsesområdet af Cytotec til også at omfatte igangsættelse af fødsler.

Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Charlotte Wilken-Jensen, forklarer til Politiken:

Det skal forstås sådan, at FDA havde godkendt produktet til igangsættelser, fordi FDA havde ændret teksten på den seddel, der kommer med pillerne, hvilket i Danmark ville svare til en godkendelse.

Men i virkeligheden forholdt det sig lige modsat. En talsmand for FDA oplyser:

Vi ændrede på indlægssedlen efter bekymringer om sikkerheden ved produktet, når det bliver brugt til igangsættelse af fødsler. Det er sket på baggrund af en analyse af 37 sager om fødsler med bristet livmoder, inklusive syv fostre eller nyfødte, der døde.

Charlotte Wilken-Jensen:

Det har vi så misforstået. Det ændrer ikke på, at vi har gennemgået litteraturen nøje og ved, at det er et godt stof. Det er mere effektivt end noget andet, vi har prøvet. Tal med en kvinde, der har været gennem fem dags igangsættelse uden at føde. Endelig har vi et stof, som er effektivt til igangsættelse.

Jordemoder Jette Clausen er kritisk over for brugen af Cytotec til fødsler:

Det er glædeligt at FDA har lyttet til erfaringerne fra praksis om bristede livmødre og undersøgt det. Det er nemlig meget dårligt undersøgt i de videnskabelige undersøgelser.

I Storbritannien må gynækologerne kun bruge Cytotec som del af et overvåget, klinisk forsøg. De sjældne, men alvorlige bivirkninger er ikke undersøgt til bunds, og på grund af sikkerheden har man valgt at være på den forsigtige side. Professor Andrew Calder fra University of Edinburgh mener dog at Cytotec er et udmærket middel, der med tiden vil blive anerkendt til igangsættelse af fødsler.

I Danmark er Sundhedsstyrelsen i gang med at undersøge gynækologernes brug af Cytotec, oplyser Politiken.

Den danske kvinde, hvis livmoder bristede efter brug af Cytotec kombineret med vestimulerende drop, blev ikke informeret om risikoen:

Ingen fortalte mig om Cytotec. Ingen har spurgt mig, hvad jeg ville have. Ingen har fortalt om de risici, der er ved at blive sat i gang. Og jeg synes det er så forkert. I hvert fald skal man have de risici at vide, så man selv kan tage stilling. Det er min krop, det drejer sig om. Etisk hænger det bare ikke sammen.

Kvinden går nu til Patientklagenævnet:

Jeg vil have, at andre kvinder får en mulighed for at sige nej. At de kender til bivirkningerne.

Den bristede livmoder er ikke blevet indberettet til myndighederne. Overlæge Niels Uldbjerg, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling Y på Skejby Sygehus, var ikke selv med til fødslen, men har efter tilladelse læst journalen. Niels Uldbjerg:

Det er nok en fejl, at hændelsen ikke blev indberettet. Den ansvarlige læge vurderede imidlertid, at det ikke var Cytotec, men derimod det vestimulerende stof, der var skyld i, at livmoderen bristede. Vi er slemme til at glemme at indberette bivirkninger, vi kender til i forvejen. Vi ved jo godt, at en bivirkning ved at sætte en fødsel i gang med medicin er, at livmoderen kan briste. Men selvfølgelig skal den indberettes.

Den eneste grund til at fødende på Skejby Sygehus får Cytotec, er prisen. Cytotec er billigere, og lægerne tror at det er lige så godt, eller lige så farligt, som medicin der er godkendt til formålet.

---

Politikens to artikler ligger desværre ikke online - vi ville ellers gerne have linket til dem. Men her er andre links:

Pressemeddelelse fra DSOG: Danske gravide gidsler i strid om omdiskuteret lægemiddel

Pressemeddelelse fra Pfizer: Cytotec kan ikke anbefales til igangsættelse af fødsler

Mere om Cytotec på Bedre Medicin med links til yderligere information:

Fødsler med farlig medicin (18/01-2004)

Fødende forsøgskaniner (19/01-2004)

Cytotec og patienters retsstilling (21/01-2004)

Cytotec: Lægerne fortsætter med off-label brug til fødsler (02/02-2004)


Læger: Nej tak til sponsorering

(12/03-2004)

Dansk Medicinsk Selskab (DMS) ønsker at lægernes videnskabelige selskaber skal være økonomisk fri af medicinalindustrien - en nødvendighed, hvis selskaberne vil betragtes som uafhængige rådgivere. Det skriver Dagens Medicin 12/03-2004.

Dansk Medicinsk Selskab er en paraplyorganisation for 102 videnskabelige selskaber. Overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, der formand for DMS, citeres:

Det vil formentlig efterlade et stort hul i pengekassen, men vi er nødt til at se i øjnene, at hvis vi vil opfattes som uafhængige rådgivere, så går det ikke, at vi kan mistænkes for at være i lommen på medicinindustrien.

Det kan godt være, at det enkelte selskab mener, at det kan håndtere tilskuddet fra industrien, men sådan ser andre det ikke nødvendigvis. Desuden må vi erkende, at begrebet ’en gratis frokost’ ikke findes. Det er klart, at en virksomhed forventer at få noget ud af sin økonomiske støtte. Industrien køber sig til velvilje, og den kan komme i vejen for de pågældende selskabers objektivitet i analyse og rådgivning.

Medicinalindustrien støtter i dag de videnskabelige selskaber med f.eks. bidrag til efteruddannelse, konferencer og særligt forhøjet kontingent for medlemsskaber. Ib Abildgaard Jacobsen:

Selv om det enkelte arrangement kan være udmærket, så er det f.eks. et problem, at en stor del af lægers efteruddannelse består af informationsmøder, hvor emnet er valgt af virksomheder som støtte for deres markedsføring.

DMS mener at det må være en opgave for sygehusejerne at finansiere lægernes efteruddannelse. Ib Abildgaard Jacobsen:

For os er det helt åbenbart, at det er en opgave for sygehusejerne, at de som arbejdsgivere finansierer lægers efteruddannelse. Gerne med hjælp fra industrien, men i så fald skal det ske på en måde, hvor det er selskaberne, der fordeler midlerne - f.eks. gennem en fond.

Hvem kan forestille sig et moderne sygehusvæsen, som ikke omfatter efteruddannelse af sine medarbejdere? Siger de nej, er konsekvensen jo, at lægerne går i stå. Og hvis sygehusejerne og de centrale sundhedsmyndigheder ønsker rådgivning fra uafhængige selskaber, der er fagligt a jour, så må de være med til at betale.

Medicinalindustrien er positiv over for intiativet, skriver Dagens Medicin, og Jørgen Jacobsen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), citeres:

De videnskabelige selskaber bliver i stigende grad spurgt til råds, så det vil være en god idé at finansiere efteruddannelse og andre arrangementer i deres regi med offentlige midler. Ikke fordi jeg tror, at aktiviteterne vil blive så meget anderledes. Kvaliteten er høj i dag, men hvis det kan befri selskaberne fra mistanke om, at de styres af industrien, så støtter vi det.

Jørgen Jacobsen mener dog ikke at industrien skal bidrage til en fond til efteruddannelse:

Det forslag har været oppe før, og det er ikke relevant set med vores øjne.

Dagens Medicin: Speciallæger vil stoppe sponsorering

Læs også meddelelsen fra DMS: Dansk Medicinsk Selskab: Troværdigheden er på spil

Ingen gratis frokost: www.nofreelunch.org

Bedre Medicin:

Det må vist være månedens bedste nyhed!

At industrien afviser at bidrage til en fond til efteruddannelse, kan næppe tolkes som andet end at formålet med sponsorering er at sikre sig indflydelse. Og ingen indflydelse - ingen penge. Det er fair nok, for industriens opgave er at tjene penge.

Lægernes opgave er at varetage patienternes interesser, og ikke industriens. Det er gang på gang påvist at sponsorering virker. Det fremgår også af meddelelsen fra DMS:

Industrien tilkøber sig velvilje hos de læger, som modtager støtte. En sådan velvilje kan meget vel komme i vejen for de pågældendes objektivitet i analyse og rådgivning. Den faglige suverænitet er således truet og dermed den generelle troværdighed.

Det kræver både mod, indsigt og nytænkning at sige nej tak til penge. Men det økonomiske vakuum som lægerne nu risikerer, bliver mere end opvejet af respekt og troværdighed.


Nervemedicin på plejehjem: Øget risiko for blodpropper og hjerneblødning

(09/03-2004)

Lægemiddelstyrelsen oplyser at der er en forøget risiko for apopleksi og dødsfald for demente patienter over 65 år, hvis de behandles med de antipsykotiske lægemidler Zyprexa eller Risperdal. Det kan ikke udelukkes at samme risiko kan forekomme ved brug af andre antipsykotika hos demente.

Zyprexa (olanzapin) og Risperdal (risperidon) er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede psykoser og simple adfærdsforstyrrelser hos ældre. Men begge lægemidler anvendes i praksis til dette formål.

Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen:

Risiko for bivirkninger ved behandling af ældre demente med antipsykotika

Spørgsmål og svar om Zyprexa

Risiko for bivirkninger ved behandling af ældre demente med Risperdal

Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at udvise stor forsigtighed ved behandling med atypiske antipsykotika til ældre patienter med demens

Af oplysninger hos den englske lægemiddelstyrelse fremgår det at risperidon næsten tredobler risikoen for slagtilfælde hos ældre med demens, og at olanzipin viser en tilsvarende risiko for den samme patientgruppe og en fordobling af dødelighed.

I England advares yderligere om at risikoen også skal overvejes omhyggeligt for andre patientgrupper: alle patienter der tidligere har haft cerebrovaskulær sygdom (blodprop i hjernen, hjerneblødning), og risikoen skal også overvejes for patienter med forhøjet blodtryk, diabetes, patienter der ryger, og patienter med atrieflimren.

Læs mere om de engelske advarsler her: Atypical antipsychotic drugs and stroke

Bedre Medicin:

Der er tale om såkaldt off-label brug, når læger udskriver medicin til andet formål end det er beregnet til. Lægerne har fri ordinationsret, og det kan der være gode grunde til. Lige nu er der også gode grunde til at få undersøgt hvor meget af den antipsykotiske medicin på plejehjemmene der er givet i overensstemmelse med produktresumeer og vejledningen fra Sundhedsstyrelsen.

Der er tidligere rejst alvorlig mistanke om at de ældre får antipsykotisk medicin på forkert grundlag. Og nu bliver det dokumenteret at den samme medicin kan være årsag til dødsfald blandt de ældre. Dødsfald som man nok aldrig vil forbinde med brug af lægemidler.

Er medicinforbruget et resultat af fejl i systemet? Det er det allervigtigste at få undersøgt.


Medicinalfirmaer skjuler viden om bivirkninger

(09/03-2004)

Resultaterne af medicinsk forskning er ikke altid tilgængelige. Positive resultater kommer frem, mens negative skjules. Det skriver Politiken 09/03-2004

Sundhedsfarlige bivirkninger risikerer at blive kendt for sent, fordi industrien hemmeligholder viden. Et eksempel, som omtales i British Medical Journal (BMJ), er brug af hormoner til kvinder i overgangsalderen.

To forskere undersøgte studier af hormoner der alle tyder på en overrisko for hjerte-kar-sygdomme. Den største overrisko blev fundet i mindre studier, som aldrig var blevet offentliggjort, og en del af materialet fik forskerne først adgang til efter en højesteretsdom i Finland.

Overlæge Peter Gøtzsche, som er direktør i Det Nordiske Cochrane Center, fortæller til Politiken at det er et kendt problem, at en del resultater fra forskning i virkninger og bivirkninger ved medicin aldrig bliver offentliggjort - og ofte heller ikke er tilgængelige for andre forskere.

Peter Gøtzsche:

At medicinalindustrien ikke vil udlevere upubliceret materiale, er en stor hæmsko for os i vores arbejde.

De upublicerede data er ofte mindre positive over for det pågældende lægemiddel end de publicerede, så vi risikerer at få en falsk forestilling om, hvad lægemidler kan og er værd - og hvilke bivirkninger de har.

Cochrane-samarbejdet har forsøgt at få en aftale med de internationale brancheorganisationer om at få adgang til alt materiale om medicinske forsøg, men det er ikke lykkedes. Peter Gøtzsche ønsker internationale regler om at alle forsøg skal afrapporteres uanset resultaterne, og at rapporterne gøres tilgængelige både, for andre forskere, patienter og patientforeninger.

I Danmark er der krav om at forsøg der involverer mennesker skal godkendes af en videnskabsetisk komite, og en af betingelserne for at få en godkendelse er at resultaterne bliver offentliggjort. Men det meste af den forskning der går forud for godkendelse af lægemidler, foregår i udlandet, og her er der ikke den samme pligt til at offentliggøre resultater.

Karsten Jørgensen, chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen:

Men alle alvorlige bivirkninger, som konstateres i forsøg med et lægemiddel, der markedsføres her i landet, skal indberettes til os. Det er en skærpet pligt, som blev indført i slipstrømmen på sagen om slankemidlet Letigen.

Et nyt EU-direktiv skal senest 1. maj sikre at samtlige kliniske forsøg indberettes til en fælles europæisk database. Dette er et fremskridt for åbenheden omkring medicinsk forskning, mener Stig Waldorff, der er medicinsk direktør i AstraZeneca og næstformand i Lægemiddelindustriforeningens udvalg for klinisk forskning.

Stig Waldorff mener ikke at problemet med utilgængelige forsknings- og forsøgsresultater er så stort, som Peter Gøtzsche gør opmærksom på.

Stig Waldorff:

Det er ikke i industriens interesse at gemme ugunstige resultater. Vores synspunkt er, at der skal være åbenhed om alt, hvad vi foretager os. Resultaterne af forsøg tilhører patienterne - ikke industrien.

Politiken: Medicinalfirmaer skjuler viden om bivirkninger

Læs mere i British Medical Journal: BMJ: Synthesising licensing data to assess drug safety

Bedre Medicin:

'Det er ikke i industriens interesse at gemme ugunstige resultater.'

Nu venter vi så spændt på hvor og hvornår de bliver offentliggjort. Der er masser af plads på internettet til at lægge alle forskningsresultater frem, til at offentliggøre de interne databaser om bivirkninger, og til at give en samlet oversigt over medicinens bivirkninger, sådan som den fremstår i forskellige lande.

Bedre Medicin ønsker at der bliver givet fuld information om lægemidlers virkninger og bivirkninger. Vi har påvist gang på gang at det ikke sker. Men måske er verden ved at ændre sig...


Nervemedicin på plejehjem: Lægerne afviser kritik

(07/03-2004)

Lægeforeningen vil ikke påtage sig ansvaret for det store forbrug af nervemedicin på plejehjemmene. Det fortæller TV2 ØST 06/03-2004, og TV2/Nyhederne 07/03-2004.

Embedslæge i Vestsjællands Amt, Søren Gustavsen, mener at det store forbrug af nervemedicin er en nødløsning over for besværlige ældre, og siger til TV2 ØST:

I stedet for at tilbyde den gamle en kop te om natten, så vil man måske ringe til lægen og foreslå at man går i gang med en eller anden behandling med nervemedicin. Og vi kan jo se at lægen tit vil efterkomme ønsket.

Men Gregers Nord-Hansen, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Vestsjællands Amt, afviser at der bliver udskrevet for meget medicin:

Det er helt sikkert et udtryk for at der er et stort behov for medicin, i den gruppe som embedslægen har undersøgt.

Gregers Nord-Hansen mener desuden at medicinen kun bliver udskrevet til de patienter der virkelig har brug for den, fortæller TV2 ØST. Gregers Nord-Hansen:

Det er jo ikke sådan at man lægger patienter i en kemisk spændetrøje, som man er nødt til på psykiatriske afdelinger, for eksempel.

Søren Gustavsen rejser spørgsmålet om medicinen er givet på det rigtige grundlag:

Jeg tror ikke altid at den gamle bliver tilset i forbindelse med medicinen, og der ligger et problem, og det kunne være noget af det vi kigger på fremover: Hvad er grundlaget for de her ordinationer?

Gregers Nord-Hansen afviser over for TV2 ØST at lægerne skulle udskrive nervemedicin til de ældre uden at tilse dem. Gregers Nord-Hansen:

I denne her sammenhæng, der gør man det ikke. Man sætter ikke folk i nervemedicin-behandling sådan blindt.

Lægeforeningens næstformand, Ole Eckhardt Poulsen, afviser i TV2/Nyhederne skarpt at lægerne overordinerer:

Det er populistisk at gå ud og beskylde lægerne for at overdosere vores plejehjemsbeboere på et statistisk grundlag. Hvis embedslægen ville have viden om der var patienter der blev overmedicineret, så ville det jo kræve en psykiatrisk vurdering af hver enkelt patient, og det er en embedslæge ikke i stand til.

Ole Eckhardt Poulsen peger på andre årsager:

Ventetiden på at komme på plejehjem er lang, og alt for lang, og det er også rigtigt at helbredstilstanden hos de beboere vi i dag ser på plejehjemmene er væsentlig dårligere end den var for 10-12 år siden. Det er rigtigt. Der er et behov for at stramme op på hele den kommunale plejeordning.

---

Bedre Medicin:

Sundhedsstyrelsen har har 1. december 2000 udsendt vejledning om behandling med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler. Sundhedsstyrelsens vejledning findes her.

Vejledningens kapitel 4 handler om behandling med antidepressiva. Herfra citeres:

Diagnosen og behandlingsplanen skal journalføres.

...

For alle depressive patienter gælder, at en eventuel medikamentel behandling altid bør følges op af støttende samtaleterapi.

...

Hyppigheden af bivirkninger ved behandling med antidepressiva kan være vanskelig at registrere, idet en række af de farmakologisk inducerede bivirkninger samtidig optræder som symptomer ved den depressive tilstand. Her tænkes på symptomer som mundtørhed, obstipation, svimmelhed, træthed, søvnforstyrrelser, angst, uro, tremor, hjertebanken og øget svedtendens.

Vejledningens kapitel 4, afsnit 6, handler om de specielle forhold der gælder for ældre. Herfra citeres:

Depression er en hyppig lidelse hos ældre. Prævalensen (forekomsten, red.) antages at være den samme som hos yngre.

...

Depressionsdiagnosen hos ældre kompliceres ofte af samtidigt forekommende somatiske og organiske lidelser samt andre psykiatriske lidelser. Disse forhold er formentlig en væsentlig årsag til, at depressionssyndromet overses (!, red.) i denne patientgruppe.

...

Brugen af såvel TCA (tricykliske antidepressiva, red.) som nyere antidepressiva til ældre depressive patienter er generelt dårligt videnskabeligt belyst. Der er kun få klinisk kontrollerede undersøgelser, der omfatter aldersgruppen over 70 år.

Vejledningens kapitel 5 handler om behandling med antipsykotika. Herfra citeres:

Indikation for behandling med antipsykotika i mere end 2-3 uger er en psykiatrisk speciallægeopgave, og speciallæger i psykiatri skal varetage den fortsatte behandling eller vejlede heri.

Vejledningens kapitel 5, afsnit 6, handler om de specielle forhold der gælder for ældre. Herfra citeres:

Indikationerne for behandling af ældre patienter med antipsykotika er de samme som for yngre patienter. Der henvises til kap. 2, 3 og 7. Der er vigtigt at være opmærksom på, at ældre er specielt følsomme over for såvel antipsykotikas virkninger som bivirkninger. Dette skyldes formentlig en kombination af aldersbetinget nedsættelse af aktiviteten af forskellige transmittersystemer i hjernen og en nedsat udskillelse af farmaka. Behandlingen bør varetages af eller foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri.

...

Antipsykotika bør kun i velindicerede særtilfælde anvendes i demensbehandlingen. Behandling ud over en uge bør enten forestås af eller foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri. Antipsykotisk medikamentel behandling medfører stor risiko for forværring af de kognitive forstyrrelser samt hæmning af patientens funktionsformåen. Der er ingen effekt af antipsykotika på simple adfærdsforstyrrelser som rastløshed, råben, krænkelse af medpatienters territorium eller natteuro. Præparaterne har en vis effekt på fysisk aggressivitet på baggrund af nedsat impulskontrol samt demensbetingede hallucinationer og vrangforestillinger.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at vrangforestillinger og hallucinationer kan være et led i et delir, der kræver somatisk intervention.

Sundhedsstyrelsens vejledning peger på en lang række spørgsmål, som endnu ikke er behandlet i diskussionen:

  • Ifølge vejledningen skal der bruges samtaleterapi ved behandling af depression - også hos ældre. Finder det sted på plejehjemmene?
  • Hvordan sikrer man sig, at forstoppelse, svimmelhed, træthed, søvnforstyrrelser, angst, uro, rysten og hjertebanken ikke er bivirkninger ved antidepressiv medicin?
  • Forekomsten af depression hos ældre antages at være den samme som hos yngre. Hvilken forklaring er der så på at næsten 40% af beboerne på plejehjemmene er på antidepressiv medicin?
  • Kan den store brug af antidepressiv medicin skyldes en forudindtagethed om at depressioner er lettere at overse hos ældre, og at man derfor er for hurtig til at diagnosticere depression?
  • Hvorfor skal de ældre nøjes med depressionsmedicin, der generelt er dårligt videnskabeligt belyst for deres aldersgruppe? Når så mange er på antidepressiv medicin, som den aktuelle undersøgelse peger på, er det så ikke snart på tide at få udført kliniske undersøgelser på virkningen af antidepressiv medicin på ældre?
  • Bliver behandlingen af ældre med antipsykotisk medicin iværksat af en psykiatrisk speciallæge, og bliver den fortsatte behandling varetaget af en psykiater?
  • Bliver der givet antipsykotisk medicin mod rastløshed, råben, krænkelse af medpatienters territorium eller natteuro?

Nervemedicin på plejehjem: Landsdækkende problem

(06/03-2004)

72 procent af beboerne på plejehjemmene i Vestsjællands Amt får stærk nervemedicin som svækker deres helbred. Eksperter mener at tendensen gælder hele landet. Det skriver Kristeligt Dagblad 06/03-2004.

Embedslæge Søren Gustavsen, Vestsjællands amt:

Tallet må være nogenlunde det samme i resten af landet, da vores praktiserende læger ikke adskiller sig fra andre.

Allerede i 1992 advarede en landsdækkende undersøgelse mod overforbrug - dengang fik 56 procent af beboerne på plejehjemmene nervemedicin. Om den nuværende situation siger Søren Gustavsen til Kristeligt Dagblad:

Det er bekymrende, for meget af nervemedicinen virker ikke ret godt på de fleste tilstande hos ældre. Særligt forbruget af antipsykotisk medicin er problematisk. De gamle bliver mere forvirrede, glemsomme og falder hyppigere. De er kommet på plejehjem, fordi de ikke klarer sig så godt, men på plejehjemmet sættes de yderligere tilbage. Andre undersøgelser viser, at før folk kommer på plejehjem, er det kun tre procent, der får psykosemedicin, men efter at de flytter på institution, stiger tallet til 25 procent. Det er en ond cirkel, og i den forbindelse er det værd at bemærke, at hoftebrud er den lidelse, der beslaglægger flest sygehussenge herhjemme.

Undersøgelsen fra 1992 blev gennemført af Nils Gulmann, som er ledende overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus. Niels Gulman mener at undersøgelsen i Vestsjælland er repræsentativ for resten af landet, og citeres:

Det her handler om, at man forsøger at passe mange gamle ind på et plejehjem, og når nogle af de gamle generer hinanden, får de nervemedicin. Der er en del gamle, der ikke kan passes på et almindeligt plejecenter, men det bliver de alligevel, da der ikke er andre steder at have dem. Det, der er brug for, er flere hænder og ikke flotte bygninger.

Alice Wulff, som er formand for Pårørendegruppen for Svage Ældre, har følgende kommentar til det høje forbrug af nervemedicin:

Det er et chokerende højt tal, og det er forkasteligt, at man bruger medicin som pædagogisk redskab, når en ældre beboer for eksempel er forvirret. Meget af medicinen er ordineret af læger, der ikke engang har tilset patienten. Nervemedicin gør de gamle sløve og inaktive, og så bliver de hurtigere demente. Det er synd.

Kristeligt Dagblad: Ældre på plejehjem får for meget nervemedicin


Nervemedicin på plejehjem: Sundhedsstyrelsen indskærper tilbageholdenhed

(06/03-2004)

Sundhedsstyrelsen vil nu indskærpe over for lægerne, at de skal være tilbageholdende med at ordinere stærk nervemedicin til plejehjemsbeboere. Det fortæller TV2/Nyhederne 06/03-2004. Baggrunden er det enorme forbrug af medicin på de danske plejehjem, der blev dokumenteret i en undersøgelse i Vestsjælllands Amt. Tre ud af fire beboere får stærk nervemedicin.

Embedslæge Søren Gustavsen, Vestsjællands amt, fortæller:

Når vi kigger på hvad det er for typer af nervemedicin, så får mange af dem, hver fjerde, nervemedicin som man normalt bruger til sindssygdom, og som i mange tilfælde vil give alvorlige bivirkninger hos de ældre på plejehjemmene.

Gyda Kongsted, Pårørendegruppen for Svage Ældre, tager kraftigt afstand fra det store forbrug:

Det hører ingen steder hjemme. Det er ganske almindelige, normale mennesker der er blevet ældet, og så kommer de på plejehjem, fordi de ikke kan klare sig selv. Det er faktisk den problematik vi står over for, og ikke spor andet. Man skal da ikke gøre dem mere syge end de er!

Søren Gustavsen:

Det ender nemt med at der bliver skrevet noget medicin ud, og tit er det altså medicin hvor man må sige at virkningen er der ikke, som man håbede skulle hjælpe. Til gengæld får den ældre alle bivirkningerne af den skarpe medicin.

Formanden for de praktiserende læger i Vestsjællands Amt, Gregers Hansen-Nord:

Det er jo ikke sådan at man lægger patienter i en kemisk spændetrøje, som man er nødt til på psykiatriske afdelinger, for eksempel.

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøtrik:

Vi indskærper nu over for lægerne at de skal være tilbageholdende med at ordinere den stærke nervemedicin.

Gyda Kongsted, Pårørendegruppen for Svage Ældre:

Det de har behov for, det er nogle kærlige mennesker, noget fysisk tilstedeværelse af nogle mennesker, og ikke at blive dopet, så de bare kan ligge for sig selv.

TV2 fortæller at man har det samme problem i England, og også her har sundhedsmyndighederne indskærpet over for lægerne at de skal være tilbageholdende med at skrive nervemedicin ud.


Brug af medicin på plejehjem

(06/03-2004)

Brugen af nervemedicin på plejehjem er vokset kraftigt på 10 år. Det viser en undersøgelse som embedslægerne i Vestsjællands amt har foretaget ved at se på stikprøver af medicinlister i amtet.

Undersøgelsen afslører blandt andet:

I 1992 blev der foretaget en landsdækkende undersøgelse af forbruget af psykofarmaka på kommunale plejehjem. Den aktuelle undersøgelse tager ikke højde for de helbredsmæssige forhold der ligger til grund for ordinationerne, og derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne de to undersøgelser. Men meget tyder på at der er sket betydelige forskydninger i forbruget:

Sammenligner man søjlerne for de to undersøgelser - og det skal altså ske med ovennævnte forbehold - så er brugen af sovemedicin faldet med 35%. Brug af antipsykotisk medicin er steget med mellem 40 og 50%, og brugen af angstdæmpende medicin er steget med omkring 70%. Brugen af antidepressiv medicin er steget med mellem 250 og 300%.

Embedslægerne peger på at ændringen i forbruget kan skyldes at plejehjemsklientellet er ændret i løbet af de 10 år, eller at lægerne kan have ændret ordinationsvaner. Stigningen i forbruget af antidepressiv medicin må antages at være påvirket af fremkomsten af lykkepiller, men det er uvist om dette berettiger til at tilsyneladende næsten 40% af beboerne behandles med antidepressiv medicin, skriver embedslægerne.

Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands amt: Brug af medicin på plejehjem


Tre ud af fire ældre er på nervemedicin

(06/03-2004)

Tre ud af fire beboere på plejehjemmene i Vestsjælland er på nervemedicin. Det skriver Kalundborg Folkeblad 06/03-2004.

Embedslægerne i Vestsjællands Amt har undersøgt forbruget, og embedslæge Søren Gustavsen er bekymret, da forbruget er steget i forhold til en lignende undersøgelse fra 1992. Søren Gustavsen:

Man kan undre sig over, at så mange har brug for nervemedicin, og bivirkningerne betyder, at de ældre har større risiko for at falde og dermed for at få brud. På den måde bliver de igen dårligere fungerende og får måske brug for mere medicin, og så er vi havnet i en ond cirkel.

Søren Gustavsen vil have fundet årsagen til stigningen i forbruget:

Det er klart, at det skal undersøges nærmere. Det er vigtigt, at det kun er de ældre, der har brug for nervemedicinen, der får den. Det er et problem, hvis nogen får et præparat, som de ikke har særligt meget gavn af, men som giver nogle alvorlige bivirkninger.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Vestsjælland, Gregers Hansen-Nord:

Det lyder som et stort tal, som kan undre en lidt. Generelt får folk dog den medicin, de har brug for, men det er klart, at man skal søge en forklaring på, hvorfor forbruget af nervemedicin på plejehjemmene stiger.

Kalundborg Folkeblad: Tre ud af fire ældre på nervepiller





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 17 |  side 18  |  side 19