Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 17

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 16  |  side 17  | side 18

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Pfizer truer læge efter kritik (25/02-2004)

Eksperter advarer mod slankepillen Regenon (16/02-2004)

Hovedpinepiller: hovedpine som bivirkning (14/02-2004)

Glaxo skjulte viden om lykkepiller (14/02-2004)

Lariam-sagen: Roche tabte! (09/02-2004)

FDA forbyder salg af kosttilskud med efedrin (09/02-2004)

Poppers forbydes 18. februar (09/02-2004)

Sundhedsstyrelsen indskærper: Forsigtighed ved lykkepiller til børn og unge (09/02-2004)

Tusinder afhængige af antirygemidler (09/02-2004)

Cytotec: Lægerne fortsætter med off-label brug til fødsler (02/02-2004)


Pfizer truer læge efter kritik

(25/02-2004)

Verdens største medicinalfirma, Pfizer, truer læge Preben Holme Jørgensen med et sagsanlæg for æreskrænkelse, og bebuder et erstatningskrav for mistet indtjening. Det skriver Politiken 25/02-2004.

Preben Holme Jørgensen har kaldt det 'uetisk' og 'uredeligt' at Pfizer kun offentliggjorde en del af forsøgsresultaterne for gigtmedicinen Celebra. Resultaterne for de første 6 måneder af et forsøg viste at Celebra gav færre mavesår, og dette blev offentliggjort, men at fordelen forsvandt efter 12 måneder blev ikke offentliggjort samtidigt.

Næstformand i Lægeforeningen, Ole Eckhardt Poulsen, citeres:

Der er ingen tvivl om, at det er meget ubehageligt for lægen. Og det giver anledning til eftertanke, at det er den risiko, man som læge udsætter sig for, når man stiller sig til rådighed for et offentligt nævn, og når man udtaler sig.

Pfizers kommunikationsdirektør, Kim Røjgaard, siger til Politiken:

Vi kan ikke leve med, at vi og vores produkter bringes i miskredit.

Pfizer har også klaget til Politiken over den artikel fra 04/01-2004 hvor avisen skrev om Preben Holme Jørgensens kritik. Pfizer forklarer den manglende offentliggørelse med et for stort frafald af patienter i de sidste seks måneder af forsøget.

Men Preben Holme Jørgensen har ikke skiftet mening:

Jeg fastholder mine udtalelser. Det er uetisk og uredeligt, hvis et firma tilbageholder data, der har betydning for en læges ordination.

Politiken: Medicinalfirma truer læge efter kritik

Politiken 04/01-2004: Medicinsalg på falsk grundlag


Eksperter advarer mod slankepillen Regenon

(16/02-2004)

Regenon er vanedannende og kan give abstinenser som amfetamin. Salget er stigende, men Lægemiddelstyrelsen har ingen muligheder for at forbyde pillerne. Det skriver Jyllands-Posten 16/02-2004.

Mulige bivirkninger ved Regenon er blandt andet depression, psykose, svimmelhed og afhængighed.

Salget af Regenon er steget kraftigt siden september sidste år, og professor fra Aarhus Universitet og formand for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, finder det foruroligende, da Regenon har mange af de samme bivirkninger som Letigen. Bjørn Richelsen konkluderer:

Det bør ikke være på markedet, og lægerne bør ikke skrive det ud til patienterne.

Professor Arne Astrup siger til Jyllands-Posten, at det er uacceptabelt at Regenon er tilbage på det danske marked. Han fortæller at en yngre kvinde fra Belgien døde efter indtagelse af lægemidlet. Arne Astrup:

Lægereglen om, 'at behandlingen ikke må være værre end lidelsen' er yderst relevant her.

På grund af en EU-dom kan Lægemiddelstyrelsen ikke forbyde slankemidlet, men der advares i produktinformationen. Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe:

Der er blandt andet nogle kraftige advarsler om, at man kun skal bruge det, hvis man ikke har kunnet få tilfredsstillende resultat på anden vis. Vi kan ikke anbefale, om det er en god idé at tage slankemidlet, og medmindre der kommer nye informationer, kan vi ikke trække det tilbage.

Jyllands-Posten: Slankepiller som narkotika

TV-Avisen fulgte op på Regenon både klokken 12 og 18.30.

Bjørn Richelsen siger til TV-Avisen 18.30:

Regenon har bivirkninger a la Letigen, og det er sådan noget som forhøjet blodtryk, uro, søvnproblemstillinger. Det kan være psykiske problemstillinger og depression, men ud over det kan det altså også have problemer med at man kan blive tilvænnet, og altså blive afhængig af stoffet.

De positive effekter for det her stof, Regenon, de er jo slet ikke dokumenteret i forhold til behandling af fedmen, så det er jo næsten kun bivirkningerne man kan tilbyde de overvægtige i den her situation.

På den baggrund mener jeg slet ikke man skal benytte det, og jeg ser gerne det bliver forbudt.

Per Helboe oplyser at Lægemiddelstyrelsen ikke har lovgivningen bag sig, hvis den vil fraråde brug af Regenon:

Vi kan ikke gå ud og fraråde det, nej, det kan vi ikke. Det ligger ikke i lovgivningen at vi har de muligheder. Vi følger meget nøje, kommer der nogle bivirkningsindberetninger. Vi følger også nøje, hvordan er forbruget, og vil holde øje med om lægerne holder sig til den anbefaling at det højst må anvendes i tre måneder.

Læs også Lægemiddelstyrelsen: Information om Regenon

Bedre Medicin:

Advarslerne skal tages alvorligt, og enhver der er i tvivl bør læse produktresumeet for Regenon.

Lægemiddelstyrelsen kan på grund af lovgivningen ikke advare mod Regenon. Men den kan informere, og det er meget positivt at Lægemiddelstyrelsen allerede i dag har lagt informationsmateriale frem på nettet.

Men lovgivningen forhindrer at lægemidlet kan forbydes i Danmark, trods eksperternes advarsler. Der skal ofres nogle liv på sagen, enten i form af alvorlige bivirkninger, eller i form af dødsfald. Og de skal opdages og indberettes, før der er mulighed for at gribe ind.

Det er ikke Lægemiddelstyrelsens skyld. Det er politikerne der har ansvaret for en lovgivning, hvor det ikke er patienternes sikkerhed der vejer tungest.


Hovedpinepiller: hovedpine som bivirkning

(14/02-2004)

Ny forskning viser at hvis man tager hovedpinepiller mere end 15 gange om måneden, så kan det gøre ondt værre. Det oplyser TV-Avisen 14/02-2004.

TV-Avisen fortalte om en mand der gennem 30 år har lidt af svær hovedpine. Han har nu nedbragt sine hovedpinedage fra 15-16 stykker om måneden til 4-5 stykker ved at holde op med at tage hovedpinepiller.

Trine Lausen, marketingschef hos GlaxoSmithKline, der producerer Panodil, forklarer:

Hvis du i forvejen har en kronisk tilstand af hovedpine, altså typisk det der hedder spændingshovedpine, eller også migræne, så kan du ved at tage almindelige smertestillende få det man kalder analgetisk induceret hovedpine.

100.000 danskere har i dag kronisk hovedpine i mere end 15 dage om måneden. Hvorfor står det ikke på æsken eller på indlægssedlen at hovedpinemedicin kan give hovedpine? Trine Lausen:

Det kunne godt være vi burde overveje det, men i dag har vi ikke valgt at gøre det. Men foreligger der nye studier om at der er en øget risiko, så må vi naturligvis se på de studier.

TV-Avisen oplyser at advarslerne om smertestillende piller kun gælder i forbindelse med hovedpine, og altså ikke gigt, muskelsmerter, tandsmerter eller lignende.

---

Læs mere på Bedre Medicin om problemet, der enten er 'ny forskning' eller 'velkendt' - bare ikke på indlægssedlerne: Bedre Medicin: Hovedpinepiller giver hovedpine


Glaxo skjulte viden om lykkepiller

(14/02-2004)

Allerede i 1998 vidste GlaxoSmithKline at lykkepillen Seroxat ikke virker på depression hos børn, men firmaet holdt denne viden hemmelig. Det skriver Berlingske Tidende 12/02-2004.

Et fortroligt notat, som nu er blevet lækket til BBC, siger at det vil være 'kommercielt uacceptabelt' og 'underminere profilen' for Seroxat, hvis resultater fra to forskningsresultater blev indsendt til myndighederne og kendt. Nogle resultater af de to studier på børn blev publiceret i 2001, men kun den del der fik pillen til at fremstå positivt. Først i 2003 blev begge studier lagt frem.

På Copenhagen Trial Unit (CTU), Rigshospitalet, gennemgår man kritisk medicinalbranchens forskning. CTU's leder, overlæge Christian Gluud, ønsker at al forskning fra medicinalfirmaer på solgt medicin bliver offentliggjort. Det sker ikke i dag, hvor selv myndighederne kun kender en brøkdel. Christian Gluud:

Det er trist, at firmaerne selv bestemmer, hvilken dokumentation de fremlægger. På den måde kan de sikre, at lægemidlet står i bedst muligt lys.

Folk bør kende alle gavnlige og skadelige virkninger af medicin. Når et stort firma som GlaxoSmithKline åbenbart ikke holder deres sti ren, frygter jeg, at det også gælder en række andre lægemiddelproducenter.

Berlingske Tidende: Lykkepille virker ikke på børn


Lariam-sagen: Roche tabte!

(09/02-2004)

For første gang er et medicinalfirma blevet dømt til at betale erstatning til en medicinforbruger. Medicinalvirksomheden Roche informerede ikke om bivirkningerne ved at tage malariamidlet Lariam, der blandt meget andet kan give depressioner og hallucinationer. Det fortæller TV-avisen 09/02-2004.

Retten i Hvidovre har bestemt at Flemming Jay skal have erstatning for de psykiske problemer han fik efter at have spist to Lariam-piller i 1999. På det tidspunkt var der ingen indlægssedler i Lariam-pakkerne.

Sagen har været fem år undervejs, og dommen i byretten i Hvidovre blev kraftigt omtalt i både TV-avisen og TV2/Nyhederne. I TV-avisen 18.30 sagde sagsøgerens advokat, Christiane Schaumburg, om dommen:

Den er historisk, fordi det er første gang et medicinalfirma bliver stillet til ansvar for at give manglende information til patienter. Det er ikke sket før.

Dommen kan få stor betydning for lignende sager over hele verden, fortæller TV-Avisen 21.00. Christiane Schaumburg:

Roche har ikke før fået en dom over sig vedrørende det her spørgsmål, og det vil sige, at der verserer lige i øjeblikket, efter hvad Roche i retten oplyste, sager i Schweiz og i Irland, som ikke er afgjort endnu, og så verserer der en hel del spørgsmål i USA.

Advokat Sue Rose, som er juridisk rådgiver for den amerikanske forbrugerorganisation Lariam Action, havde følgende kommentarer i TV-avisen 21.00:

Det er første gang en Lariam-sagsøger får medhold i retten. Så det er væsentligt. Det vil sætte Roche i defensiven og det vil forhåbentlig gøre dem mere tilbøjelige til at indgå forlig i de andre sager der rejses imod dem.

Hvis de fortalte sandheden, nemlig at der er 30-42% chance for at få psykiske bivirkninger, hvis man tager medicinen, ville ingen tage deres medicin, og deres salg ville falde.

TV2/Nyhederne fortalte i 22-udsendelsen, at Roche nu har indlægssedler i Lariam-pakkerne, men at det ikke altid er den samme information der står på dem. Selv om det er den samme medicin i Canada som i Danmark, advares der i Canada mod at tage Lariam sammen med alkohol. Det står der ikke noget om på den danske indlægsseddel.

TV2/Nyhederne bragte i 22-udsendelsen et interview med kontorchef Per Helboe, Lægemiddelstyrelsen. Helboe fortalte at Roche oprindeligt undlod at efterkomme et påbud om at lægge indlægssedler i pakningen. Per Helboe fortsatte:

Her er det vigtigt at erindre, også, at den måske allervigtigste information om lægemidlers virkning og bivirkninger, når vi taler om recept-medicin som her, det er i en samtale med lægen, når man får medicinen ordineret.

Roche har anket byrettens dom til landsretten. DR's nyheder oplyser at Roche beklager den manglende indlægsseddel, men ikke mener at det berettiger til et juridisk krav.

Retten i Hvidovre har udsendt en pressemeddelelse om sagen. Herfra citeres:

Sagsøgerne fik således ingen information om eller advarsel mod bivirkninger. Produktet led derfor af en defekt, jf. § 5, stk. 1, i lov om produktansvar, idet sagsøgte som producent ikke gav forbrugeren oplysning om en af sagsøgte kendt risiko, hvorfor produktet ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes af en bruger af et forebyggende medicinpræparatet. Det ændrer ikke herved, at Lariam var et godkendt lægemiddel, at sagsøgte havde givet dækkende oplysninger om alle Lariams bivirkninger til de relevante myndigheder, at bivirkningerne længe havde været almindelig kendt i lægekredse, og at Lariam kun kan fås på baggrund af en lægelig ordination.

Læs mere her:

DR Nyheder: Erstatning for at have taget Malaria-medicin

Retten i Hvidovre: Uddrag af dom afsagt den 9. februar 2004 ...

Lariam-ofre i Danmark

Lariam Action USA

Bedre Medicin:

Det er en historisk dom, der viser at det er muligt at få en medicinalproducent dømt for ikke at give information om bivirkninger. Af dommen fremgår det at producenten 'ikke gav forbrugeren oplysning om en af sagsøgte kendt risiko.'

Der er flere vigtige principielle ting i denne sag:

Information om medicin varierer fra producent til producent for medicin med samme aktive indholdsstof.

Og information om den samme medicin varierer fra land til land for den samme producent.

Bedre Medicin har gang på gang påvist, at informationer om medicin kan være mangelfulde. Der er altså masser af tilfælde hvor producenten ikke giver forbrugeren oplysning om en risiko, som er kendt af producenten. Dommen i dag viser at det er muligt at placere et ansvar hos producenten for at undlade at informere om kendte bivirkninger.

Lægemiddelstyrelsens forsøg på at nedtone betydningen af skriftlig og fyldestgørende information til patienterne er ynkelig. Nu skulle det så være lægerne, der har den vigtigste informationsopgave. Men hvor får lægerne deres information fra? Og er det lægernes ansvar at opsnuse og koordinere den mængde af forskellig information der gives om et lægemiddel?

Producenterne kender den faktiske information, og det burde være Lægemiddelstyrelsens fornemste opgave at sørge for at den faktiske information kommer ud til både læger og patienter. Alligevel ser vi igen og igen at informationerne fra Lægemiddelstyrelsen er forskellige for ens produkter, og at informationerne fra den danske lægemiddelstyrelse er forskellige fra andre landes lægemiddelstyrelser.

Lægemiddelstyrelsen har ikke en reel chance for at kontrollere om alle bivirkninger ved et produkt bliver bragt videre til forbrugerne. Lad os bare se det i øjnene. Der er adskillige tusinde lægemidler bare i Danmark, og kun få læger i Lægemiddelstyrelsen til at holde øje med den information der bliver givet fra producenterne. Det er og bliver en umulig opgave, som vi også tidligere har påpeget.

Lovgivningen skal ændres, så producenterne bliver tvunget til at give fuld information om medicinen, hvis de vil beholde markedsføringstilladelsen.

Indtil videre ser det ud til, at denne kamp skal føres i retssalene af de få medicinofre, der som Flemming Jay har haft overskud og energi til at kræve sin ret til at være informeret om sin egen behandling.


FDA forbyder salg af kosttilskud med efedrin

(09/02-2004)

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har 06/02-2004 forbudt salg af kosttilskud der indeholder ephedra. Ephedra (efedra) indeholder efedrin, og bruges sammen med koffein i kosttilskud til blandt andet vægtkontrol. Det var de samme stoffer, efedrin og koffein, der fandtes i den danske slankepille Letigen.

Det har været vanskeligt for FDA at forbyde kosttilskuddene, fordi de falder uden for den amerianske lægemiddellovgivning, og derfor ikke på forhånd kræver godkendelse af FDA for at blive solgt. FDA har advaret mod disse kosttilskud i årevis, men først nu er der samlet beviser nok til at man har turdet skride ind med et direkte forbud. Forbuddet træder i kraft 60 dage efter offentliggørelsen.

Læs pressemeddelelsen fra FDA 06/02-2004 her

Læs mere om Letigen-sagen på www.slankogsyg.dk


Poppers forbydes 18. februar

(09/02-2004)

Danmark følger nu efter Sverige, Norge og Holland og forbyder amylnitrit, der sælges som sex-medicin under navnet poppers. Sundhedsstyrelsen oplyser, at indtagelse af poppers er forbundet med bivirkninger såsom blodtryksfald og besvimelse. Hertil kommer en risiko for en alvorlig forgiftning, der potentielt kan være dødelig.

Læs pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 06/02-2004 her


Sundhedsstyrelsen indskærper: Forsigtighed ved lykkepiller til børn og unge

(09/02-2004)

Behandling af børn og unge med SSRI-præparater, også kendt som lykkepiller, bør alene ske efter en specillægediagnose, og herefter skal behandlingen følges omhyggeligt. Inden for kort tid ventes en undersøgelse fra EU's lægemiddelkomite om fordele og ulemper ved anvendelse af lykkepiller til børn og unge.

Læs Sundhedsstyrelsens meddelelse fra 06/02-2004 her


Tusinder afhængige af antirygemidler

(09/02-2004)

10.000 danskere, som er holdt op med at ryge, er blevet afhængig af antirygemidlerne. En kræftoverlæge vil nu have undersøgt om nikotinen i antirygemidlerne kan medføre skader på langt sigt. Det skriver Politiken 04/02-2004.

Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse, citeres:

Selvfølgelig er det bedre at være afhængig af antirygemidler end af tobak - selv om vi ved, at nikotin er stærkt vanedannende og har en vis påvirkning af hjerte-kar-systemet. Men der er ikke forsket ret meget i, om det på længere sigt også kan medføre andre helbredsproblemer, muligvis endda kræft. Det burde undersøges - for forbrugernes skyld.

Selv om de fleste midler til rygeafvænning kun skal benyttes i de første seks måneder, fortsætter mange med dem i årevis. Der er 60.000 danskere der benytter sig af antirygemidler, heraf 30.000 dagligt, og i den seneste undersøgelse, foretaget af Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, angiver hver sjette at være afhængig af midlerne.

Forbruget af antirygemidler stiger år for år. I 2002 blev der købt for 180 millioner kroner herhjemme, og i 2003 forventes salget at runde 195 millioner kroner, oplyser Politiken.

Politiken: Tusinder afhængige af antirygemidler

Lægerne mener det er bedre at være afhængig af rygeafvænningspræparater end at ryge, skriver Politiken 05/02-2004, og overlæge i lungemedicinske sygdomme på Frederikssund Sygehus, Martin Døssing, mener der burde gives tilskud til nikotinpræparaterne. Tanken bakkes op af SF og Dansk Folkeparti. Konkurrencestyrelsen vil nu se på om der er tilstrækkelig konkurrence på markedet.

Politiken: Læger foretrækker afhængige gumlere


Cytotec: Lægerne fortsætter med off-label brug til fødsler

(02/02-2004)

Fødselslæger vil fortsat bruge mavesårsmedicinen Cytotec til at sætte fødsler i gang, også selv om medicinen ikke er godkendt til formålet. Det skriver Politiken 02/02-2004.

Brugen af Cytotec har været under skarp kritik for at kunne give alvorlige bivirkninger som vestorm, grønt fostervand og i sjældne tilfælde bristet livmoder, men fortalerne anser medicinen for at være effektiv, så kvinderne undgår udmattende fødsler. Og så er det et billigt produkt.

I weekenden besluttede Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) at fortsætte med at anbefale midlet. Ledende overlæge på Roskilde Amtssygehus og formand for DSOG, Charlotte Wilken-Jensen:

Mere end 200 videnskabelige undersøgelser af midlet til igangsættelse af fødsler hos 16.000 kvinder har vist, at det er både godt, sikkert og effektivt. Cytotec er ikke på nogen måde farligt. Så var vi aldrig gået i gang med at bruge det.

DSOG anbefaler en dosis på 25 mikrogram, og formand Lillian Bondo fra Jordemoderforeningen mener også at Cytotec giver fordele, så længe der ikke bruges doser på over 25 mikrogram. Men der er bivirkninger både ved Cytotec og de andre præparater, og Lillian Bondo mener derfor at man altid må være uhyre varsom med igangsættelser, uanset præparat.

Den dansk-amerikanske læge Marsden Wagner, som i 15 år har ledet WHO's afdeling for kvinders sundhed, mener at fødselslægerne fordrejer data fra undersøgelserne og undersøgelsernes resultater. Ifølge Marsden Wagner er der reelt få undersøgelser om igangsættelse med Cytotec, og de har for få kvinder til at kunne udlede noget fornuftigt af dem, skriver Politiken.

Cytotec, der også bruges til medicinsk abort, er ikke godkendt til igangsættelse af fødsler. Dette skulle ifølge fødselslægerne kunne forklares med frygt for antiabortbevægelsen i USA, og med at Pfizer, som producerer Cytotec, kan tjene flere penge på at sælge et andet lægemiddel til igangsættelse af fødsler. Dette middel er cirka 200 gange dyrere end Cytotec, men ikke bedre, ifølge Charlotte Wilken-Jensen.

Begge forklaringer afvises af underdirektør i Pfizer, Lene Juncker-Jensen.

Politiken: Læger vil fortsat bruge omdiskuteret fødselsmedicin

Mere om Cytotec på Bedre Medicin med links til yderligere information:

Fødsler med farlig medicin (18/01-2004)

Fødende forsøgskaniner (19/01-2004)

Cytotec og patienters retsstilling (21/01-2004)





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 16 |  side 17  |  side 18