Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 16

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 15  |  side 16  | side 17

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Sønderjyllands Amt støttet af medicinalindustri (01/02-2004)

Hovedpinepiller giver hovedpine (29/01-2004)

Skarp kritik af medicinforsøg (28/01-2004)

Medicinforsøg (26/01-2004)

Intensiveret efteruddannelse: Flere middage og rejser (26/01-2004)

Hospitaler dropper Lariam (25/01-2004)

Læger under prisovervågning (25/01-2004)

Lariam-sagen: Domsforhandling udskudt (23/01-2004)

Medicin til raske - en syg ide? (21/01-2004)

Cytotec og patienters retsstilling (21/01-2004)


Sønderjyllands Amt støttet af medicinalindustri

(01/02-2004)

Sønderjyllands Amt har fået lykkepilleproducenter til at støtte kampagne mod depression. Det skriver Politiken 01/02-2004.

Det er Lundbeck og Pfizer der har sponsoreret møder i Sønderjyllands Amt mod at få omtale i forbindelse med møderne. Samarbejdet er godkendt af en styregruppe med amtsborgmesteren i spidsen, men det er stærkt betænkeligt, mener formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen:

Det går simpelthen ikke, at amtet på denne måde samarbejder med et medicinalfirma. Det er jo direkte hult og dobbeltmoralsk, hvis amterne ikke selv kan holde stien ren, når vi beder lægerne om ikke at modtage økonomiske sponsorater.

Kampagnen Landsindsatsen mod Depression, der er igangsat af Psykiatrifonden, skal få flere af de 150.000 danskere til at gå til lægen. Sønderjyllands Amt har fået omkring 80.000 kroner fra Lundbeck, Pfizer og AstraZeneca til oplysningsindsatsen.

Psykiater og overlæge Karin Garde, Sankt Hans Hospital, frygter at der bliver lagt mere vægt på medicinsk behandling end på andre behandlingsmuligheder, og kalder det 'meget betænkeligt' at amtspolitikerne søger om penge fra industrien:

Amtet sætter sig i taknemmelighedsgæld til de firmaer. Industrien køber velvilje og det er deres opgave. Men amtet har et andet ansvar over for borgerne.

Amtsborgmester Carl Holst ser ikke nogen problemer i aftalerne med firmaerne, og både Pfizer og Lundbeck mener at alle må bidrage til at bekæmpe fordomme om depression og sikre en god behandling.

Politiken: Amt støttet af medicinalindustri


Hovedpinepiller giver hovedpine

(29/01-2004)

Smertestillende medicin er en hyppig årsag til hovedpine og migræne, og det har nu fået hovedpineforskernes internationale selskab til at komme med en ny anbefaling: I løbet af en måned må patienter med hovedpine og migræne højst tage migrænemidler som f.eks. triptaner i 10 dage, eller almindelig smertestillende midler som f.eks. magnyl i 15. dage. Det skriver Dagens Medicin 29/01-2004.

Overlæge Rigmor Jensen, leder af Dansk Hovedpinecenter på amtssygehuset i Glostrup:

Selv om det efterhånden er ved at være velkendt, at hovedpine- og migrænepatienter skal være forsigtige med smertestillende midler, så er det godt med klare meldinger.

Cirka en tredjedel af centrets patienter kommer på grund af hovedpine der er fremkaldt af for meget medicin, oplyser Dagens Medicin.

Dagens Medicin: Piller giver hovedpine

Bedre Medicin:

Det er godt med klare meldinger, men er det nu så velkendt at hovedpine- og migrænepatienter skal passe på ikke at få hovedpine af medicinen?

Indlægssedlen på Magnyl DAK, fundet via www.lk-online.dk, er fra 1996, og advarer heller ikke om at længere tids brug kan give hovedpine.

Det er Nycomed, der producerer Magnyl, men på Nycomeds hjemmeside har det ikke været muligt at finde en indlægsseddel på Magnyl. Derimod findes indlægssedlen på Kodimagnyl, som også er opdateret i 1996. Her er der heller ingen advarsler om at længere tids brug kan medføre hovedpine.

Men hvad med triptanerne - dem er der en hel række af:

Almotriptan, der sælges under navnet Almogran: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel fra juni 2003)

Eletriptan, der sælges under navnet Relpax: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel fra januar 2002)

Naratriptan, der sælges under navnene Naramig og Naragran: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel for Naragran fra december 2001)

Rizatriptan, der sælges under navnet Maxalt: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel fra november 2001)

Sumatriptan, der sælges under navnet Imigran: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel fra september 2001)

Zolmitriptan, der sælges under navnet Zomig: ingen informationer om at længere tids brug kan medføre hovedpine (kilde www.lk-online.dk, indlægsseddel fra september 1997)

---

Hvis det efterhånden er ved at være velkendt, at hovedpinepiller og migrænemedicin kan give hovedpine ved længere tids brug, så må man jo undre sig over at det ikke er nævnt et eneste sted på indlægssedlerne. Det er vigtig information for patienterne, men den mangler, på grund af en utilstrækkelig lægemiddellovgivning.


Skarp kritik af medicinforsøg

(28/01-2004)

Offentligheden bliver ført bag lyset af medicinforsøg der er sponsoreret af medicinalindustrien. Det skriver Richard Smith, som er redaktør af British Medical Journal (BMJ), i en analyse i The Guardian 14/01-2004.

Det er sjældent at resultaterne af industriens kliniske forsøg taler imod brugen af den undersøgte medicin. I 1994 gennemgik canadiske forskere 69 kliniske undersøgelser af gigtmedicin, som var financieret af medicinalfirmaer og offentliggjort i fremtrædende medicinske tidsskrifter. Ikke en eneste af undersøgelserne faldt uheldigt ud for det firma der havde betalt undersøgelsen.

I 2003 blev der foretaget en gennemgang af 30 studier der sammenlignede resultater af forsøg der var betalt af industrien, med forsøg der var betalt af andre. De industri-betalte forsøg havde 4 gange så stor sandsynlighed for at falde ud til firmaernes fordel. Og det skyldtes ikke at der var noget galt med den tekniske kvalitet af industri-forsøgene.

To eksperter i design og analyse af kliniske forsøg påpeger i BMJ at det altid er muligt at opnå positive forsøgsresultater - det afhænger blot af de spørgsmål man stiller, og af designet af forsøget. Eksperterne, Sackett og Oxmann, beskriver 13 metoder der kan anvendes for at få det resultat man ønsker.

En af de mest almindelige metoder er at teste ny medicin mod placebo (virkningsløs medicin). Det er tit et krav fra myndighederne, men ikke så vigtigt for patienterne, der er mere interesserede i at vide om den nye medicin faktisk er bedre end den gamle. Men medicinalfirmaerne bryder sig ikke så meget om disse 'head-to-head' undersøgelser - der kan være en vinder, men mange tabere. En stor offentligt betalt undersøgelse af medicin mod for højt blodtryk, som for nylig blev offentliggjort, viste at ældre, patent-fri medicin var bedre end nyere og dyrere medicin.

Hvis et medicinalfirma kan vise at dets produkt er bedre end konkurrentens, er der mange penge at tjene. De to eksperter foreslår at man sammenligner det nye produkt med en utilstrækkelig dosis af konkurrentens produkt. Dette kan have været årsagen til at tidligere forsøg med medicin mod for højt blodtryk tydede på at den nye medicin var bedre, skriver Richard Smith.

En variant af denne teknik er at sammenligne det nye produkt med en for stor dosis af konkurrentens gamle produkt. Så kan man vise at det nye produkt har færre bivirkninger. Denne metode kan have været brugt for at vise at nye og dyre produkter for skizofreni har færre bivirkninger end ældre.

Den metode der måske er mest udbredt for at undgå uheldige resultater, er at sørge for at undersøgelsen ikke er stor nok til at vise hvilket produkt der er bedst.

70% af de kliniske forsøg der offentliggøres i de større medicinske tidsskrifter er betalt af industrien, og næsten al forskning i lægemidler er betalt af industrien, fordi myndighederne tror at offentlige midler hellere skal bruges på andre områder. Konsekvensen er at information om lægemidler er misvisende, og at offentligheden bliver ført bag lyset og udnyttet, skriver Richard Smith.

The Guardian: Foregone conclusions

Artiklen i BMJ om det opdigtede firma HARLOT (How to Achieve positive Results without actually Lying to Overcome the Truth) er både meget morsom og dødsens alvorlig: HARLOT plc: an amalgamation of the world's two oldest professions


Medicinforsøg

(26/01-2004)

Institut for Rationel Farmakoterapi afholdt 19/11-2003 et glimrende møde om medicinforsøg. Nu er referatet lagt på nettet.

Læs blandt andet om:

IRF: Medicinforsøg - en etisk og videnskabelig nødvendighed


Intensiveret efteruddannelse: Flere middage og rejser

(26/01-2004)

Medicinalindustrien har mere end fordoblet antallet af tilbud om arrangementer til lægerne på bare 5 år. Det skriver Politiken 26/01-2004, efter at have gransket de seneste 5 årsberetninger fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale.

Middage, rejser, efteruddannelse og andre arrangementer er steget med 113% fra 1997 til 2002, mens antallet af annoncer for lægemidler i samme periode faldt med 31%.

Lægemiddelindustriforeningen i Danmark vil ikke give nogen forklaring på udviklingen, men henviser til Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, hvor sekretariatschef Mogens Kjærgaard Møller forklarer at industrien har 'intensiveret efteruddannelsen af lægerne.'

Forsker Dana Katz, University of Pennsylvania, mener lægerne bør sige nej tak til alle tilbud fra industrien:

Det giver en interessekonflikt. Vi ved, at lægerne påvirkes af det på en måde, som de ikke altid selv er bevidste om og ofte benægter.

Ole Eckhardt Poulsen, formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, citeres:

Industrien bruger 600-800 millioner kroner på markedsføring om året. En stor del ligger i efteruddannelse. Vi var allerhelst fri for at tage imod tilbuddene fra industrien, men det offentlige har ikke 600-800 millioner at sætte i stedet.

Politiken: Flere middage og rejser til læger

Praktiserende læge Henrik Mærkedahl fortæller til Politiken at han ikke længere får så mange gammeldags reklamer for lægemidler, men:

Til gengæld er der næsten dagligt telefonisk kontakt fra lægemiddelindustrien, der ønsker at få en aftale om at lade en lægemiddelkonsulent fra firmaet komme på besøg.

Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation, afviser alle tilbud, men mener at læger godt kan få nyttig information af selskabernes konsulenter:

Men man skal vide, at man bliver påvirket. Deres dagsorden er at påvirke os til at bruge den medicin, de markedsfører. Det er der ikke noget odiøst i. Det skal vi bare være klar over. Og hvis vi skal have balance, så skal vi selv stille op med nogle tilbud, der modsvarer det. For eksempel et kursus i psykoterapi kontra selskabernes medicinske behandling.

Læs mere om ugens tilbud til en praktiserende læge her: Politiken: Masser af gratis tilbud til danske læger

Bedre Medicin:

Det er vigtigt at vide som patient, at din læge muligvis ikke giver neutrale råd, men kan være påvirket af det seneste vellykkede 'efteruddannelses'-arrangement. Som patient bør du derfor selv opsøge information, der er uafhængig af lægemiddelindustrien. Og den er ikke let at finde. Men det er altid en god ide at checke Medicin med Fornuft, som er skrevet på forståeligt dansk og rettet til brugere af lægemidler: www.medicinmedfornuft.dk


Hospitaler dropper Lariam

(25/01-2004)

Rigshospitalet og Odense Universitetshospital undgår Lariam til behandling af malaria, på grund af risikoen for bivirkninger. Samme tendens er på vej på Skjeby Sygehus, men Hvidovre Hospital foretrækker stadig Lariam. Det skriver Politiken 24/01-2004.

Lariam kan give alvorlige bivirkninger som hjertekramper, angstanfald og langvarig psykiske problemer, og siden 1989 har Lægemiddelstyrelsen registreret 227 bivirkinger på Lariam. Malariamidlet Malarone, der kom på markedet i 1998, bruges nu i stedet af mange læger, både til forebyggelse og behandling.

Anita Rønn, 1. reservelæge på Rigshospitalets Epidemiklinik, og formand for Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed:

Efter at Malarone er registreret, bruger vi stort set kun det. Vi ser, at der er færre bivirkninger ved det, og det virker lige så godt.

Overlæge Niels Obel, Odense Universitetshospitals infektionsmedicinske afdeling:

Vi vælger Malarone i første omgang, for vi tror ikke, der er så mange bivirkninger ved det. Lariam har et dårligt ry, og vi gider ikke tage chancer.

Ledende overlæge Lars Østergaard, infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus.

Indtil for få år siden gav vi kun Lariam. Nu går det den vej, at flere og flere får Malarone. Undersøgelser viser, at det virker fint, og bivirkningerne er ikke så omfattende. Men det har ikke været brugt af lige så mange patienter som Lariam. Der kan dukke noget op senere med Malarone.

På Hvidovre Hospital er Lariam standard, med mindre patienten har dårlige oplevelser med det fra tidligere. Jens Ole Nielsen, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling:

Vi har ikke erfaringer med stærke bivirkninger, når man bruger det som behandling.

Ifølge Roche, der producerer Lariam, får 38 ud af 1.000.000 brugere depression af pillerne, fortæller Politiken. Lægemiddelstyrelsen har registreret 27 tilfælde af depressioner alene i Danmark siden pillerne kom på markedet herhjemme.

Politiken: Hospitaler dropper malariamiddel

Bedre Medicin:

Det er en vigtig oplysning for kommende Lariam-brugere at der er så stor forskel på hvad lægerne anbefaler til behandling af malaria. Den type oplysninger burde være centralt tilgængelige.


Læger under prisovervågning

(25/01-2004)

Amterne er begyndt at overvåge lægerne og opsøge dem der skriver unødvendig dyr medicin ud. Formålet er at stoppe den voldsomme stigning i medicinudgifterne, og det ser ud til at virke. Det skriver Politiken 24/01-2004.

Alle amterne har lægemiddelkonsulenter der skal sikre at de praktiserende læger ikke udskriver dyrere medicin end nødvendigt. I Roskilde Amt der der indført nøje overvågning af lægernes udskrivning af medicin mod gigt, mavesår, depression og forhøjet blodtryk og kolesterol, og stigningen i amtets medicinudgifter er faldet fra 17% til godt 3% - en forskel på 28 millioner kroner.

Politiken fortæller at udgifterne til medicin steg med 50% på 5 år frem til år 2002, men at det ser ud til at amterne nu har fået begrænset stigningen til 4,5% i 2003.

Direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Jørgen Jørgensen, citeres:

Det er klart, at vore virksomheder har til opgave at sælge lægemidler, så det er ikke positivt, hvis det fører til et lavere forbrug og en dårligere behandling.

Lone Aagaard, administrerende direktør i AstraZeneca, er bekymret for at man glemmer patienterne:

Hvis man kun fokuserer på besparelser, risikerer man, at patienten ikke får den bedste behandling. Jo mere, der bliver presset på, jo større er risikoen.

Politiken: Læger under prisovervågning

Bedre Medicin:

Lægerne har fri ordinationsret, og det betyder at det er lægen der bestemmer hvad der kommer til at stå på recepten. Hvis lægerne vælger at give patienterne en dårligere behandling af økonomiske hensyn, så har vi et problem. Men hvis lægerne vælger at give patienterne en dyrere behandling, der ikke er bedre end den billigere, så har vi et andet problem.

Spørgsmålet er, hvilke faktorer der vejer tungest i lægens valg af medicin. Er det hensynet til økonomien, hensynet til patienten, eller påvirkningen fra industrien, der bruger over 100.000 kr. årligt pr. praktiserende læge på markedsføring.

Det kunne være interessant at få dokumenteret.


Lariam-sagen: Domsforhandling udskudt

(23/01-2004)

Retten i Hvidovre har udskudt domsafsigelsen i retssagen mod Roche. Det fortæller Jyllands-Posten 23/01-2004.

Roche ville ikke acceptere at TV ville optage domsafsigelsen, og dommerne gav Roche ret, men Danmarks Radio og TV2/Øst har kæret afgørelsen til landsretten. Kæremålet gav opsættende virkning.

Jyllands-Posten: Retssag mod medicingigant udsat


Medicin til raske - en syg ide?

(21/01-2004)

Teknologirådet afholdt 21/01-2004 konferencen 'Medicin til raske - en syg ide?' Baggrunden er en markant stigning i forbruget af livsstilsregulerende lægemidler, som f.eks. midler mod rygning, fedme, depression og manglende potens.

Konferencen viste at der er komplicerede problemstillinger i forbindelse med livsstilsmedicin, som nogen kalder det, og som andre finder er en nedværdigende betegnelse. Eksperterne er meget uenige om holdningen til medicin til raske, som bruger medicin til at forandre udseende, egenskaber og adfærd.

Hvorfor tager raske mennesker medicin? Er det samfundets skyld, er det kulturens, arbejdsmarkedets, industriens skyld? Skal man bare finde sig i skaldethed, impotens, eksamensangst, influenza, og overtræk på dankortet? Hvor går grænserne, og hvem sætter dem? Er vi ofre for smart markedsføring, eller giver medicin til raske større muligheder for et godt liv?

Teknologirådet udsender en rapport senere på året, og den bliver tilgængelig på nettet. Indtil da er der fremragende baggrundsmateriale at læse i konferenceoplægget.


Cytotec og patienters retsstilling

(21/01-2004)

Politiken bringer 21/01-2004 et interview med en kvinde der fik fødslen sat i gang med 50 mikrogram Cytotec:

I to en halv time havde jeg veer hvert 30. sekund, som var så kraftige, at min vejrtrækning ikke kunne følge med. Jeg kunne ikke andet end at skrige.

Moderen sprækkede fra skede til endetarm, som også blev delvis revet op, og nu, fem måneder senere, har hun svært ved at holde sig. Hun kan ikke cykle, og får ondt hvis hun løber efter bussen. Næste fødsel bliver sandsynligvis ved kejsersnit, fordi arret kan springe op.

Før fødslen havde kvinden tre gange kontaktet afdelingen for at få information om igangsættelse af fødsler:

De informerer om alt muligt andet, men fortalte aldrig om Cytotec. Jeg læser biologi, og jeg ville godt kunne forstå sådan en information. Jeg ville gerne have haft et valg. Hvis jeg havde vidst, at det kunne resultere i så voldsom en fødsel, så havde jeg enten valgt at vente og se, om ikke fødslen gik i gang af sig selv. Eller alternativt et kejsersnit.

Klinikchef Morten Hedegaard, Rigshospitalet, har tidligere sagt at Cytotec bruges fordi det sparer kvinderne for udmattende fødsler, der kan ende i kejsersnit, men han ønsker ikke at udtale sig om konkrete sager, fortæller Politiken.

Bedre Medicin:

Lov om patienters retsstilling fastslår blandt andet, at behandling ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, d.v.s. et samtykke der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Og at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Informationen skal skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Cytotec er ikke godkendt til igangsættelse af fødsler. Der er tale om off-label brug, som er lovligt fordi lægen har fri ordinationsret.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 15 |  side 16  |  side 17