Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 14

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 13  |  side 14  | side 15

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Diagnositis (09/01-2004)

Dyr medicin ikke bedre end billig (08/01-2004)

SSRI: Useriøs brug af lykkepiller (08/01-2004)

DAMP: Diskussion om diagnosen (08/01-2004)

Ulovlige medicinreklamer uddelt på borgermøder (07/01-2004)

P-piller til unge: Læger er bekymrede (07/01-2004)

P-piller mistænkes for at stoppe unge pigers vækst (07/01-2004)

P-piller til børn mod smerter (07/01-2004)

Vildledende medicinreklamer (06/01-2004)

Tvivlsomme diagnoser til børn (06/01-2004)


Diagnositis

(09/01-2004)

Dagbladet Information sammenfatter i sin leder 09/01-2004 diskussionen omkring diagnoser, lykkepiller (SSRI), DAMP og NLD.

Fra Informations leder citeres:

I et større samfundsperspektiv er det vigtigt, at vi til stadighed har en bred samfundsmæssig debat, også om de emner, det gør ondt på nogen at tale om. For eksempel, om en diagnose er det rette livsgrundlag for et barn, eller om en lykkepille er den rette kur mod ondt i livet? Måske var der andre måder, f.eks. at leve lidt enklere i en periode og tage hensyn til, at livet kan kræve ro, f.eks. når børnene er små?

Det handler jo også om, at samfundet i de senere år er blevet mere krævende, mindre tolerant. Alle arbejder hårdt - også børn. Det giver mindre plads til folk, der er vredladne, småsære, indadvendte, pylrede eller konsekvent bliver syge, når noget vigtigt skal gøres - for nu at nævne ’særheder’, der i virkeligheden næppe er uløselige. Det bliver ikke lettere af, at vi allesammen i fjernsynet kan se, hvordan man skal være: Flot, omgængelig, god til at sætte ord på sine følelser, og tilpas, men ikke for selvpromoverende.

Intet under, at mange af os kommer til kort indimellem. Men måske skulle vi begynde her - med at spørge, hvordan vi gerne vil ha’ det? I virkeligheden.

Information: Diagnositis

Læs også Informations tema: Lykken er en pille


Dyr medicin ikke bedre end billig

(08/01-2004)

Der kunne spares 300 millioner kroner om året, hvis lægerne altid udskrev den ældre medicin til patienter med for højt kolesteroltal, i stedet for nyere og langt dyrere lægemidler. Det skriver Politiken 08/01-2004.

Den gamle medicin er mindst lige så god til 95% af patienterne, siger overlæge Steen Stender fra Amtssygehuset i Gentofte og Lægemiddelstyrelsen.

Medicinen er tilskudsberettiget, og derfor betaler både patienter og skatteydere mere end nødvendigt. For højt kolesteroltal kan behandles med det ældre lægemiddel Simvastatin, der koster op til 1.50 kroner om dagen. Eller med Zarator, der koster op til 14 kroner om dagen, eller Pravachol til 16.50 kroner om dagen. Alle tilhører den gruppe lægemidler der kaldes statiner.

Overlæge Jens Peter Kampmann, leder af Institut for Rationel Farmakoterapi:

Alle statiner er lige gode. De lærde kan strides om nogle finurligheder, men det er noget pjat. Det er meget simpelt. Så lægen kan og skal tage det billigste, hvilket er Simvastatin.

Men lægerne vælger anderledes. I tredje kvartal 2003 omsatte apotekerne for knap 24 millioner kroner Simvastatin, mens omsætningen for det dyrere Atorvastatin og Pravastatin var 70 millioner.

Pravachol, der indeholder det aktive stof Pravastatin, produceres af Bristol-Myers Squibb AB. Informationschef Anne Wästgård siger at der ikke er forskel på Simvastatin og Pravastatin med hensyn til at forlænge livet og udskyde tiden til næste hjerteanfald. Anne Wästgård forklarer forskellen:

De nedbrydes ikke på samme måde i leveren. Pravastatin interagerer ikke med anden medicin. Det betyder for eksempel, at effekten af den anden medicin ikke forsvinder, hvis man tager Pravachol. Det kan den gøre med for eksempel Simvastatin

Jens Peter Kampmann forklarer hvorfor lægerne fortsat udskriver den dyre medicin:

Reklamefiduseri. Man tager en detalje og forstørrer den op. Den hopper lægerne på.

Ole Eckhardt Poulsen, der er praktiserende læge og formand for lægeforeningens lægemiddeludvalg, er ikke i tvivl om at lægerne lader sig påvirke af medicinalindustriens reklamer. Ole Eckhardt Poulsen:

Det handler om, at lægen føler sig tryg ved et præparat, fordi han har fået noget information eller reklame om det. Det får meget hurtigt lægerne op på et højt informationsniveau, og så er lægerne lidt træge til at skifte.

Politiken: Dyr medicin ikke bedre end billig


SSRI: Useriøs brug af lykkepiller

(08/01-2004)

Bivirkningerne ved lykkepiller (SSRI) er flere og større end man regnede med, da de kom på gaden. Det skriver Information 08/01-2004.

Mange brugere kan ikke holde op igen, selv efter nedtrapning, fordi problemerne vender tilbage med frisk styrke. Personlighedsændringer, uro og søvnløshed forekommer, og op til 60% får seksuelle vanskeligheder. Men de præcise tal mangler.

Overlæge i psykiatri ved Sct. Hans Hospital i Roskilde, Karin Garde:

Det, vi virkelig savner, er en solid og uafhængig undersøgelse af, hvem der får lykkepiller, og hvordan de har det.

Information skriver at lykkepillerne i 2003 ifølge et overslag blev indtaget af 265.000 danskere, en stigning på knap 90.000 brugere siden år 2000, hvor forbruget for alvor skød i vejret. Flere psykologer og psykiatere peger på at de praktiserende læger er for rundhåndede når de udskriver pillerne - 'hjælper det ikke, kan det da ikke skade' - og ifølge Karin Garde får hver fjerde lykkepillerne for en diagnose de ikke hjælper på. Karin Garde:

Jeg synes, det er useriøst at give en lægelig fernis til patienternes ønske om behandling, hvis det man gør reelt er at skyde med spredehagl. Hvis midlerne anses for harmløse og diagnoserne for ligegyldige, så kunne man lige så godt lade folk købe pillerne i Brugsen efter behov.

Karin Garde går absolut ikke ind for håndkøbsløsningen. Peter la Cour, Institut for Folkesundhedsvidenskab, mener at pillerne ændrer folks personlighed og erstatter visdom og livserfaring med medicin. Peter la Cour:

Sand lykke opstår ikke uden knofedt, eller uden at man tænker sig om. Lykkepiller er kunstige, ligesom plastic i brysterne, som man jo kan gå ind for eller ej. Problemet er, at det er næsten umuligt at få en offentlig debat om, fordi kritikere af SSRI-produkterne mistænkeliggøres som onde mennesker, der sparker til de ægte deprimerede, som allerede ligger ned.

Peter la Cour peger på at den moderne tid har gjort de stille, hæmmede, ængstelige og vrisne personlighedstræk utrendy:

Nu skal vi alle være assertive, dominere og gøre opmærksom på os selv.

Man giver folk medicin for at holde op med at klynke, og det er lettere at uddele lykkepiller end at løse problemer med f.eks. at være arbejdsløs. Og det lyder også sejere for en arbejdsløs at være i behandling for en depression.

Lykkepillerne kan da være en trædesten, til man er kommet lidt ovenpå. Men mange kan ikke undvære det ’ego-boost’, de giver, og derfor må de blive ved med at tage pillerne i årevis. Samtidig ændrer pillerne kemisk på hjernen og personligheden. Folk bliver mere ’glatte’ og mindre tilbøjelige til at lytte. Og jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor alle er på lykkepiller eller opfører sig, som om de var.

Karin Garde genkender også tendensen til mindre tolerance over for modgang:

Der er en tendens til professionalisering af livsområder, som folk før klarede selv ved at tale med f.eks. en veninde, men nu går til lægen med. Og det er da et kulturtab, at man mister tilliden til at kunne klare sig selv eller søge hjælp hos ligestillede.

Psykiater, overlæge Jens Gerlach, Sct. Hans Hospital, og formand for Psykiatrifonden, mener det er vanskeligt at forhindre medicin mod livsstilsproblemer. Lykkepillerne har hjulpet rigtig mange mennesker, og det er positivt at psykiske problemer ikke længere er skambehæftede, siger Jens Gerlach til Information.

Jens Gerlach peger dog på, at nu hvor bivirkningerne kendes bedre, bør lægen informere patienten, så man kan afveje hvad der er lettest at leve med - pillerne eller symptomet. Jens Gerlach:

Under alle omstændigheder bør lykkepiller være tredje fase, hvor den første fase består i, at man analyserer problemet, og den anden i psykoterapi til mildere tilfælde.

Jens Gerlach peger dog også på at vi kræver mere af livet end tidligere:

Vi vil ikke længere acceptere så mange hæmninger og svagheder. Det kan man også se af potensmidler og midler, der forbedrer hukommelsen. Og hvis der er en konflikt mellem, hvad der er godt for den enkelte, og hvad der i større perspektiv er godt for samfundet, så vinder den enkelte. Man kan ikke bestemme som en Big Brother-myndighed. Der kommer flere og flere muligheder, og vi har svært ved at sige nej til dem.

Information: 'Useriøs brug af lykkepiller'

Bedre Medicin:

Informations artikel tager fat på en række helt centrale problemer, der gælder for langt mere medicin end lykkepiller (SSRI-præparater).

Hvor godt virker medicinen i virkeligheden? Hjælper den patienterne, eller skader den mere end den gavner? Langtidsundersøgelser kan give helt anden viden om medicin end de kliniske forsøg der går forud for godkendelsen. Det har vi f.eks. set med hormonpiller til kvinder. Men langtidsundersøgelser magler tit.

Det store off-label brug af pillerne, altså at pillerne bruges til noget andet end de er godkendt til, har været oppe før i forbindelse med lykkepiller. Men hvordan forholder det sig med andre præparater? Undersøgelserne mangler, eller de er ihvertfald umulige at finde.

Troen på at medicin er en hurtig og let løsning på alle mulige problemer skaber en afhængighed for patienterne. Sygdomsbegrebet udvides, godt bakket op af industrien.

Medicin eller ej? Det er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper. Her er det helt centrale problem at der ikke bliver givet fuld information om nogen af delene. Jens Gerlach har helt ret i at man skal afveje hvad der er lettest at leve med - pillerne eller symtomet. Men hvordan skal man kunne gøre det, når der ikke bliver givet fuld information om hvordan pillerne virker?


DAMP: Diskussion om diagnosen

(08/01-2004)

Dagbladet Information satte 06/01-2004 gang i diskussionen om diagnoser som DAMP og NLD. Professor på Pædagogisk Universitet, Niels Egelund, mente at forældrene bruger diagnoserne til at fralægge sig ansvaret for deres børns vanskeligheder.

I Information 08/01-2004 afviser både DAMP-foreningen og NLD-gruppen at det forholder sig sådan. DAMP-diagnosen er ikke anerkendt af Sundhedsstyrelsen, men styrelsen anerkender at der findes børn med den kombination af vanskeligheder som DAMP beskrive, fortæller direktør Birgit Christiansen, DAMP-foreningen.

Overlæge Ole Sylvester Jørgensen, Bispebjerg Børnepsykiatriske Afdeling:

DAMP og NLD bruges i dag som betegnelser for en række udviklingsforstyrrelser, der forklarer, hvilke problemer børn har. Det kan godt være at begreberne er for brede, men de siger noget om de væsentligste problemer, barnet har. En diagnose skal jo ses som et hjælpemiddel, et redskab til at hjælpe barnet. En diagnose kan og skal ikke klassificere barnet. Diagnosen er en vigtig oplysning for dem, der arbejder med disse børn.

Professor Niels Egelund peger på at henvisningsprocenten er steget med 300% de sidste 20 år og det er for meget. Han understreger at overdiagnosticering bunder i krav fra lærere, forældre, psykologer og psykiatere:

Jeg er ikke ude efter de 0,8 procent, der får konstateret DAMP i svær grad. Men når DAMP-foreningen selv peger på, at det skulle være fem procent af alle børn, der har dette handicap, burde de nok grave i deres egen sjæl, når de kritiserer min holdning om overdiagnosticering.

Lige meget, hvad man kalder det, er en diagnose et stempel. Vi har ikke brug for stempler, men en funktionsbeskrivelse på de her børn. Diagnoserne er jo alligevel så brede, at de ikke siger noget om det enkelte barn.

Information: 'Forældrene stiller ikke diagnosen'


Ulovlige medicinreklamer uddelt på borgermøder

(07/01-2004)

En pjece med lovprisning af Celebra, et nyt dyrt lægemiddel mod gigt, blev uddelt på borgermøder, arrangeret af Gigtforeningen og apoteker. Dermed var der tale om ulovlig medicinreklame, siger Lægemiddelstyrelsen.

Det skriver Politiken 07/01-2004, i endnu en artikel om ulovlig markedsføring af lægemidler.

Uddelingen af særtrykket var financieret af Pharmacia, som producerede Celebra. Den rosende omtale af Celebra og en lang række andre lægemidler havde tidligere været en del af en husstandsomdelt avis, som i maj 2001 nåede ud til 93% af danskerne. Avisen var financieret via annoncebetaling fra industrien.

Pharmacia, nu overtaget af Pfizer, var sponsor for Gigtforeningen, og støttede ligesom Merck Sharp & Dohme udgivelse af Gigtforeningens faktahæfter og andre af foreningens aktiviteter.

Gigtforeningen blev gjort opmærksom på den ulovlige reklame af en lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt. Gigtforeningens direktør, Lene Witte, er ikke glad for de ulovlige reklamer, men mener ikke at det er Gigtforeningens ansvar.

Pfizer, som har overtaget Pharmacia, beklager også sagen. Kommunikationsdirektør i Pfizer Danmark, Kim Røjgaard:

Der er tale om en tre år gammel sag, som ligger, før vi overtog Pharmacia. Pharmacia fik en påtale, som vi beklager meget. Fortidens synder kan man ikke løbe fra. Vi arbejder intenst på at overholde alle regler. Vi sender alle medarbejdere, der udformer materiale, på kursus i reglerne om reklame, så vi undgår at overtræde dem.

Den ulovlige reklame fastslog blandt andet, at Celebra ikke som gamle gigtmidler giver risiko for mavesår. Oplysningerne byggede på et forsøg som Pharmacia havde fået offentliggjort i september 2000. Men året efter viste det sig at forskerne kun havde fortalt om resultatet efter seks måneder - efter 12 måneder havde Celebra udløst lige så mange mavesår som de traditionelle lægemidler.

Alligevel fortsatte markedsføringen af Celebra som risikofrit lægemiddel i 2003, skriver Politiken.

Politiken: Ulovlige medicinreklamer blev uddelt på borgermøder


P-piller til unge: Læger er bekymrede

(07/01-2004)

Dansk Selskab for Almen Medicins risikogruppe mener at gynækologer er for ukritiske over for unge pigers brug af p-piller mod menstruationssmerter. Det skriver Politiken 07/01-2004.

Formanden for risikogruppen, Inga Marie Lunde:

Jeg har aldrig oplevet gynækologer, der har betænkeligheder ved hormoner, hvorimod jeg oplever, at nogle praktiserende læger er betænkelige.

Inga Marie Lunde mener det er problematisk at iværksætte en langtidsbehandling for en gene som kun varer få dage, og som kan variere fra måned til måned:

Jeg har aldrig oplevet, at menstruationssmerter ikke kunne lindres, så de bliver til at leve med, hvis man kombinerer smertestillende medicin med motion.

Overlæge Arne Høst, Odense Universitetshospital, og formand for børnelægernes selskab, mener at p-piller er den bedste behandling til unge med menstuationssmerter, forudsat at der er tale om stærke smerter.

Politiken: Læger bekymret over unges p-pilleforbrug


P-piller mistænkes for at stoppe unge pigers vækst

(07/01-2004)

P-piller til unge piger kan muligvis hæmme væksten. Der er ikke forskning der beviser det, men der er begrundet mistanke, skriver Urban 07/01-2004.

Afdelingslæge Anders Juul, Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, siger til Urban:

Vi bruger østrogen til at hæmme væksten hos piger, der ville få en ekstrem sluthøjde, så når vi bruger østrogener til andre piger, der stadig vokser, er det sandsynligt, at vi også stopper deres vækst.

Jeg ville ikke give det til min egen datter. Jeg er bekymret, når vi laver om på naturen, specielt når det gælder børn. Selvom vi ikke har undersøgelser, bør vi være forsigtige.

Flere politikere vil nu tage sagen op i Sundhedsudvalget.

Urban: Unge dulmer smerter med p-piller


P-piller til børn mod smerter

(07/01-2004)

Godt 4.000 piger mellem 10 og 14 år får p-piller, fordi lægerne i stigende grad udskriver p-piller til unge som smertestillende behandling - næsten en fordobling fra 1998 til 2002. Det skriver Urban 06/01-2004.

Overlæge Charlotte Wilken-Jensen, faglig leder af Foreningen Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik:

P-piller er den bedste behandling mod stærke menstruationssmerter, også selvom pigerne er langt fra deres seksuelle debut.

Overlæge ved Gynækologisk Klinik, Herlev Amtssygehus, Øjvind Lidegaard, afliver myten om, at de ekstra hormoner i p-pillerne øger risikoen for brystkræft:

Kvindens egen hormonproduktion reduceres, når hun tager p-piller. Derfor bliver den samlede hormonbelastning ikke større - i modsætning til, når man tager hormoner efter overgangsalderen.

Børne- og ungelæge Vibeke Manniche deler ikke begejstringen over, at de helt unge piger er på hormoner for at undgå menstruationssmerter:

P-piller er registreret som svangerskabsforebyggelse, ikke som smertebehandling. Jeg vil ikke lovprise menstruationen, men vi må lære vores børn, at det er en naturlig del af kvindelivet.

Urban: Unge dulmer smerter med p-piller


Vildledende medicinreklamer

(06/01-2004)

Sundhedsministeren og lægeforeningen opfordrer medicinalindustrien til at informere de praktiserende læger, når de har været udsat for vildledende markedsføring af lægemidler. Det skriver Politiken 06/01-2004.

Baggrunden er Politikens afsløring af at Merck Sharp & Dohme (MSD) blev idømt en bøde på 6.000 kroner for en annonce for Vioxx, der ikke overholdt branchens interne regler. Bøden blev givet af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, der er nedsat af - lægemiddelindustrien.

Afgørelser fra Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale er hemmelige, så da en lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt på sin hjemmeside fortalte de lokale læger at reklamen for Vioxx var blevet påtalt, blev han bedt om at fjerne omtalen, efter en klage fra MSD.

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har baggrund af sagen skrevet til formanden for Lægemiddelindustriforeningen Lif. Fra brevet citeres:

Jeg finder det positivt, at branchen selv har reageret på den mangelfulde reklame. Samtidig er det dog utilfredsstillende, at de læger, der har læst den vildledende reklame, ikke har fået oplysning om nævnets afgørelse - og dermed viden om de mulige bivirkninger ved det pågældende lægemiddel.

...

Jeg vil derfor bede Lægemiddelindustriforeningen om at vurdere mulighederne for fremover at sikre bedre information om afgørelser truffet af Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale

Ole Eckhardt Poulsen, formand for lægemiddeludvalget i Den Almindelige Danske Lægeforening, citeres i Politiken:

Der har været en meget aktiv markedsføring, som har gjort, at de nye gigtmidler har fået en stor markedsandel. Grunden til det er, at lægerne har haft tiltro til, at der var væsentlig færre bivirkninger ved de lægemidler. Så der havde det været rimeligt, at det var blevet offentliggjort over for lægerne, at industriens eget nævn havde betegnet reklamen som vildledende.

Ole Eckhardt Poulsen mener at man bør overveje om det er rigtigt at industriens eget nævn holder øje med de vildledende reklamer:

Jeg har ikke gennemtænkt det dybt og inderligt, men lægeforeningens politik er åbenhed, åbenhed og åbenhed. Alt skal kunne tåle dagens lys. Al vores virke som læger er baseret på, at patienterne har tillid til os. Så åbenhed er afgørende.

---

Politiken leder tager også fat på problemet med de ikke-offentliggjorte bivirkninger. Fra lederen citeres:

FOR BRUGERE af lægemidler har det stor betydning, hvilke bivirkninger et givet præparat har. For al slags medicin gælder det, at de gode egenskaber skal vurderes i forhold til eventuelle skadelige. Hvilke bivirkninger et præparat har, har med andre ord afgørende betydning for dets succes.

...

Hvis et middel viser sig at have skadelige egenskaber, skal offentligheden, først og fremmest de ordinerende læger, have besked om det hurtigst muligt. Det er menneskers ve og vel, det handler om. Til logikken kommer moralen: Tavshed om bivirkninger er umoralsk.

...

Det er velkendt, at lægemiddelbranchen ikke holder sig tilbage, når det gælder om at åbne lægernes øjne for dens produkter. Gaver, rejser og anden smørelse er velkendte midler. Sagen om Vioxx, der langtfra er enestående, viser, at branchen også svigter i den anden ende af informationskæden. Læger bør have fuld information om bivirkninger. De afgørelser, som Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale træffer, bør offentliggøres. Alt andet er uanstændigt.

Politiken: Minister: Læger skal vide, når de er vildledt

Politikens leder: Hemmeligt - Medicinalbranchens sorte hul

Bedre Medicin:

Tavshed om bivirkninger er umoralsk. Det er godt og præcist sagt af Politiken, og nu mangler vi bare at denne tavshed heller ikke længere skal gælde over for patienterne, der er prisgivet det udvalg af information som medicinalindustrien offentliggør.

Lige nu er forargelsen stor, fordi lægerne er blevet vildledt. Bedre Medicin har igen og igen påvist, at information om medicin er er kendetegnet ved at de positive virkninger bliver fremhævet og at de negative virkninger bliver nedtonet eller helt udelades. Det går i første omgang ud over lægernes rådgivning, men det er patienterne der betaler prisen med alvorlige, og nogle gange dødelige bivirkninger.

Der er intet der forhindrer lægemiddelindustrien i at give fuld information om hvor godt medicinen virker, og samtidig give fuld information om de bivirkninger der er kendte. Men lovgivningen kræver det ikke.

Tavshed om bivirkninger er umoralsk, men - det er bare ikke ulovligt. Ikke endnu.


Tvivlsomme diagnoser til børn

(06/01-2004)

Danske børn bliver stemplet som psykisk syge, men flere af lidelserne er hverken videnskabeligt bevist eller godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det skriver Information 06/01-2004.

Lidelser som DAMP og NLD (Nonverbal Learning Disorder) er ikke optaget på listen over anerkendte diagnoser, men benyttes alligevel, fordi de er gode til at forklare omverdenen om børnenes vanskeligheder.

Tusidvis af danske børn har fået diagnoser som DAMP, autisme, Aspergers Syndrom, NLD, eller andre diagnoser der dækker over et væld af opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser. Diagnoserne fastsættes af både offentlige og private insatnser, og derfor mangler der en samlet statistik over hvor mange børn der er blevet diagnosticeret og hvordan det går med dem.

Professor i børnepsykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, Per Hove Thomsen, citeres:

Ingen registre samler informationer om disse børn. Men hvis man ser på vores nabolande, tyder undersøgelser i Sverige og Norge på, at helt op til fem procent af de danske børn har psykiatriske problemer af forskellig art.

Dette betyder, at over 35.000 danske børn mellem 6 og 16 år skulle have psykiatriske problemer, skriver Information.

Formanden for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, er kritisk over for diagnosticeringen, og mener at psykiatriske diagnoser er et udtryk for sygdomstænkning:

Det, der er problemet, er, at så mange bliver sendt til udredning i de børnepsykiatriske afdelinger af både læger og psykologer. Det er, som om man tror, at man har forstået barnets vanskeligheder, når de har fået en diagnose. Der er noget galt med barnet, som kan helbredes.

Diagnosetænkningen i forhold til de her børn gør, at hvis barnet opfylder et bestemt antal kriterier, udløser det automatisk en diagnose. Nogle psykiatere sidder ved et skrivebord og spørger forældrene om barnets opførsel uden at forholde sig til barnets fortid og omgivelser.

Administrerende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup, Hanne Børner, er ikke enig:

Det er skudt helt forbi. Undersøgelserne på børnepsykiatriske afdelinger er netop kendetegnet ved, at vi er meget grundige med at komme hele vejen rundt, både når det gælder biologiske, psykologiske og sociale årsager til børnenes problemer.

Professor Per Hove Thomsen mener at det stigende antal diagnoser ikke skyldes psykologer eller psykiatere, men måske at folkeskolen ikke er rummelig nok:

Børn med adfærdsvanskeligheder har altid eksisteret. De skiller sig bare mere ud fra mængden, end de gjorde før i tiden. Før var der mere overskud til at tage sig af de elever, der ikke lige kunne tilpasse sig. I dag bliver de presset ud af den normale undervisning, fordi de ikke er selvstændige og stærke nok til at tage ansvaret for deres egen indlæring.

Men diagnosticeringen er selvfølgelig påvirket af, hvor samfundet sætter grænserne for afvigende adfærd.

Mens adfærdsproblemer i 70'erne og 80'er blev forklaret ud fra sociale faktorer, så bliver der i dag fokuseret på fejlfunktioner i hjernen. Adfærdsproblemer skal altså findes i hjernen, snarere end i miljøet. Men mange af de grundlæggende årsager til psykiske lidelser er stadig uopklarede, og det er ofte ikke muligt at finde en årsag til adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser, selv ikke ved scanning af hjernen.

I de fleste tilfælde formodes det derfor at sygdommene er betinget af mange faktorer, som arvelighed, tidlige sygdomme, skadelige påvirkninger under graviditet, blyforurening og allergi over for madvarer og tilsætningsstoffer.

Diagnoser som DAMP og NLD kan derfor ikke bevises videnskabeligt, skriver Information, og de er hverken anerkendt i det europæiske diagnosesystem ICD-10 eller af Sundhedsstyrelsen.

I Sverige er sociologen Eva Kärfve en skarp kritiker af diagnosticeringen. Ingenting beviser nemlig at et barn med DAMP har neuroligiske forstyrrelser. Kriterierne er udelukkende baseret på observationer af børnenes adfærd, og er derfor ifølge Eva Kärfve alt for uvidenskabelige. Eva Kärfve:

I 1980 udnævnte Gillberg-parret på et tyndt grundlag 10 procent af alle børn til DAMP-børn. Tallet er uden videre siden sat ned til to procent. DAMP-diagnosen er helt enkelt ikke holdbar.

Jeg er også skeptisk i forhold til Aspergers-diagnosen, som, når den findes, kan anvendes til hvad som helst. I Sverige leder man intensivt efter Aspergers-piger, og i diagnosemanualen fra Gøteborg, finder man, blandt 36 symptomer, symptomer som: 'Viser alt for stor medfølelse, har medlidenhed med alle, der har det svært, handikappede, dyr i fangenskab, personer med farvet hud' og 'er ekstremt interesserede i pop/rockbands, katastrofer med mange mennesker indblandet' eller 'kender alle soap-operaer'.

Eva Kärfve mener at den slags symptomer beskriver problemer som ses i en normal børneårgang, med et tillæg af visse problemer som kan tilskrives dårlig pædagogik og dårlige forældre. Udgangspunktet må være at der ikke er noget galt med barnet, med mindre faktisk kan konstatere en neurologisk afvigelse. Eva Kärfve:

Men diagnosen DAMP er uspecifik og ideologisk i det, at den forudsætter - uden at kunne bevise det, at socialt uønsket adfærd, inklusiv kriminalitet, er medfødt.

Moderne forældre betragter det ikke som skamfuldt at have et barn med en psykiatrisk diagnose, skriver Information. Ofte er det forældrene der forlanger at børnene undersøges. I de sidste 15 år er antallet af børn med emotionelle, sociale og psykiske vanskeligheder steget eksplosivt, og udgør i dag 30% af eleverne i den vidtgående specialundervisning, mod kun 9% i 1985.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener at forældrene er de eneste der drager fordel af børnenes diagnoser:

Psykiatere og psykologer er alt for hurtige til at putte skolebørnene i kasser og diagnosticerer dem, hvis de ikke lige opfører sig som gennemsnittet, og så kan forældrene slappe af. Det er jo ikke deres skyld, at det er gået galt for deres barn. Det er noget, der er galt i hjernen.

De kan fralægge sig ansvaret og melde sig ind i en forening, der varetager deres barns interesser. De bliver en del af et fællesskab og et netværk. Men det er ikke det eneste, de får. De får også vejledning om, hvordan de kan få penge ud af kommunen til specialundervisning.

Direktør for DAMP-foreningen, Birgit Christiansen, er ikke enig:

Jeg kender ikke nogen forældre, der bliver glade for at deres barn bliver diagnosticeret med DAMP. Men de bliver glade for at få nogle redskaber og noget hjælp til, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn. Den forståelse, som ligger i en diagnose, kan føre til noget afgørende godt for barnet.

Det handler ikke om at få penge ud af kommunen. Det handler om, at børn med DAMP er et alvorligt samfundsproblem med høj risiko for kriminalitet og psykisk sygdom senere i livet, hvis ikke barnet får intensiv hjælp i skolen og i hjemmet.

Bjarne Nielsen, som er formand for Pædagogiske Psykologer, mener at sygdomstænkningen er udbredt både blandt psykiatere, psykologer og forældre:

Børnene får en diagnose på en sygdom, men man glemmer at kigge på barnets opvækst og dets forhold til forældrene.

Informations faktaboks Danske børn brændemærkes giver en oversigt over diagnoserne, og citeres her i sin helhed:

Tusindvis af danske børn er stemplet med DAMP, autisme, Aspergers Syndrom, NLD eller andre diagnoser, der dækker over et væld af opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser. Flere af lidelserne er hverken videnskabeligt bevist eller godkendt af Sundhedsstyrelsen. Alligevel benyttes diagnoserne af psykologer og psykiatere til at forklare, hvordan børnene afviger fra normalen

Fakta

ICD-10

Tidligere blev psykiatriske diagnoser stillet på baggrund af psykiaterens intuition, erfaring og lokale traditioner. Det betød dels, at den samme patient kunne diagnosticeres forskelligt af forskellige psykiatere, dels at den videnskabelige sammenligning både nationalt og internationalt blev besværliggjort. I dag bruger man et diagnosesystem, hvor diagnoserne alene er defineret ud fra symptomer og forløb. 1. januar 1994 indførtes ICD-10 diagnosesystemet i psykiatrien i Danmark. Systemet udgør en del af et samlet diagnosesystem for alle sygdomme, som er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er den 10. udgave af diagnosesystemet, som derfor kaldes ICD-10.

Autisme og Aspergers Syndrom

Autisme og Aspergers Syndrom er to sider af samme sag. Børn med autistiske forstyrrelser, har en basalt svækket evne til samvær med andre mennesker. Det svært for dem at leve sig ind i andres tanker og følelser. De isolerer sig gerne, savner ikke venner, og går op i private ritualer og særinteresser. Børn med Aspergers Syndrom har gode evner for faglig indlæring i skolen, selv om de som udgangspunkt er sarte, indadvendte børn, kan de reagere med uro og ødelæggelsestrang, hvis de mødes med krav - især sociale - som de ikke kan leve op til. Begge diagnoser er anerkendt og optaget i ICD-10.

DAMP

DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception) blev introduceret i 1990. Mennesker med DAMP har en normal begavelse, men har ofte indlæringsvanskeligheder og/eller sociale problemer. De har svært ved at beherske og koncentrere sig og handler typisk, før de tænker. De ved godt, hvad de bør gøre, men kan ikke gøre det rigtige i det sekund, hvor de f.eks. (fejl)tolker, at et andet barn vil drille eller slå. Drenge får diagnosen DAMP 10 gange så hyppigt som piger. DAMP anses som et kronisk handicap, men symptomerne ændrer sig med alderen. DAMP er ikke optaget i diagnosemanualerne (ICD-10) og er heller ikke anerkendt af den danske sundhedsstyrelse.

NLD

NLD (Nonverbal Learning Disorder) er et neurologisk syndrom, som er kendetegnet ved, at barnet kan lære at tale meget tidligt og ofte udvikler et meget omfattende ordforråd. Barnet kan være utroligt god til udenadslære, være meget detaljeorienteret og kan evt. lære at læse meget tidligt, og kan udvikle virkeligt gode stavekundskaber. Til gengæld kan de have vanskeligheder med koordinationsevne og balanceevne, rum-retningssans, visualiseringsevne og organisation. De kan have vanskeligheder med at begå sig socialt og aflæse andre menneskers signaler og have en stærk følsomhed overfor sansepåvirkninger som berøring, lyde, lys og lugte. NLD ligger diagnostisk midt mellem DAMP og Aspergers Syndrom, men anerkendes ikke i ICD-10.

Information: Børn stemples med tvivlsomme diagnoser

Information: Forældre vilde med adfærdsvanskelige børn

Information: Danske børn brændemærkes

Bedre Medicin:

Vi har valgt at bringe et udførligt referat af Informations tre arikler, selv om de ikke direkte handler om medicin. Men artiklerne sætter fokus på problemerne med at diagnosticere adfærd, og dermed også hvilke behandlingsmuligheder der er relevante.

I Danmark er Ritalin blevet officielt godkendt til behandling af DAMP, efter lang tids off-label brug. Produktresumeet indskærper dog en lang række krav der skal opfyldes inden og under behandling med Ritalin.

Det er vigtigt at være opmærksom på diagnoserne er under diskussion. Og at medicinsk behandling derfor også kan diskuteres.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 13 |  side 14  |  side 15