Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 13

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 12  |  side 13  | side 14

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Lariam: Retssag mod Roche i Danmark (06/01-2004)

Ulovlige medicinreklamer holdes hemmelige (05/01-2004)

Medicinsalg på falsk grundlag (04/01-2004)

Farligt slankemiddel fjernes i USA (02/01-2004)

Sove- og nervemedicin under skærpet opmærksomhed (01/01-2004)

Politikere efterlyser klarere regler for habilitet (01/01-2004)

Ny aftale om fælles lægemiddelinformation (18/12-2003)

Slankemedicin til børn og unge - en fed ide? (17/12-2003)

Influenza og TV2/Nyhederne (16/12-2003)

Alle raske mennesker er syge - de ved det bare ikke endnu (12/12-2003)


Lariam: Retssag mod Roche i Danmark

(06/01-2004)

Om få dage afgøres en retssag mod Hoffmann-La Roche, der producerer malariamidlet Lariam. Sagen er anlagt af to medlemmer af patientforeningen Lariam-ofre i Danmark.

Roche er anklaget for ikke at have lagt indlægssedler i Lariam-pakkerne, og dermed igennem mere end 3 årat have tilbageholdt information om alvorlige bivirkninger, i strid med de danske bestemmelser. Desuden er en praktiserende læge anklaget for at have givet Lariam forud for en turistrejse til Thailand.

Sagen har været fire et halvt år undervejs, og det er sandsynligvis første gang at en Lariam-sag afgøres i en retssal, idet tidligere retssager i USA er blevet forligt med store, hemmeligholdte erstatningssummer til de skadelidte.

I USA er Lariam blevet forbundet med både mord og selvmord, og siden i sommer er der en advarsel mod neuropsykiatriske bivirkninger og selvmord på pillernes indlægsseddel.

Domsforhandlingerne i den danske retssag finder sted i retten i Hvidovre 08 og 09/01-2004, og dommen afsiges 2-3 uger senere.

Læs mere om Lariam her:

Lariam-ofre i Danmark

Bedre Medicin: Bivirkninger - eksempel: Lariam

En dansk indlægsseddel på Lariam kan findes på www.lk-online.dk her

Institut for Rationel Farmakoterapi: Malariaforebyggelse


Ulovlige medicinreklamer holdes hemmelige

(05/01-2004)

En reklame for gigtmedicinen Vioxx var ulovlig, fordi den holdt risiko for blodpropper skjult. Men afgørelsen var hemmelig - også over for lægerne. Det skriver Politiken 05/01-2004.

I en annonce i Ugeskrift for Læger fortalte producenten af Vioxx, Merck Sharp & Dome (MSD) at risikoen for at få mavesår var mindre med Vioxx, men det blev ikke fortalt at der kunne være risiko for blodpropper ved brug af Vioxx.

Det er i strid med reglerne i Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), som er medicinalindustriens eget nævn. Det er i strid med reglerne 'udelukkende at fremhæve en undersøgelses positive fund vedrørende et præparat og udelade mindre gunstige fund.'

MSD blev pålagt at stoppe reklamen, og blev at nævnet idømt en bøde på 6.000 (seks tusinde) kroner. Lægerne, der havde læst den positive reklame, fik dog ikke noget at vide om afgørelsen. Nævnets afgørelser er som hovedregel hemmelige.

I 2001 fik MSD en påtale af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, for vildledende markedsføring af Vioxx, og påbud om at stoppe reklamen. FDA var utilfredse med at MSD kun fortalte om de positive virkninger, og ikke om den forøgede forekomst af blodpropper. Alligevel foretog MSD's danske afdeling en tilsvarende markedsføring i 2002, skriver Politiken.

Politiken: Ulovlige medicinreklamer holdes hemmelige

Bedre Medicin:

Kritikken af medicinalindustriens forsknings- og markedsføringsmetoder har været omtalt mange gange på Bedre Medicin. Vi ønsker at industrien skal give fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger, og at producenterne dermed ikke skal have lov til at udelade information der kan være livsvigtig for patienterne.

Imens vi venter på at lovgivningen bliver ændret, holder industrien heldigvis øje med sig selv. Og en bøde på hele seks tusinde kroner viser jo at man mener det alvorligt.

Ugeskrift for Læger udkommer i 23.000 eksemplarer, så der er tale om mere end 25 øre i bøde pr. trykt reklame. Til sammenligning: Den mindste pakke Vioxx-tabletter koster pt. over 100 kroner for 7 tabletter. Hvis MSD får bare halvdelen af pengene, så skal der faktisk sælges over 100 af de små pakninger før bøden er betalt!

NMI's afgørelser er som hovedregel hemmelige. Det er en skam. Vi ville ellers gerne fortælle mere om medicinalindustriens selvjustits.


Medicinsalg på falsk grundlag

(04/01-2004)

Gigtmedicinen Celebra er blevet markedsført på et fejlagtigt grundlag, fortæller Politiken 04/01-2004.

Forskerne fra Pharmacia offentliggjorde en undersøgelse der viste at medicinen gav færre mavesår end de traditionelle gigtmidler, men det var kun resultaterne fra det første halve års behandling der blev offentliggjort. Her fik patienterne ikke så mange mavesår, men det gjorde de til gengæld i de følgende seks måneder. Efter et år var fordelen ved Celebra forsvundet.

Forskerne, der var tilknyttet medicinalvirksomheden, vidste dette, men undlod at skrive det!

De nye gigtmidler, Vioxx og Celebra, koster ca. 4 gange så meget som de gamle, og på baggrund af oplysninger om bivirkninger lægger Lægemiddelstyrelsen op til at fjerne det generelle tilskud. Praktiserende læge Per Holme Jørgensen, der som formand for Medicintilskudsnævnet var med til at indstille midlerne til generelt tilskud, siger til Politiken:

Når det viser sig, at sikkerheden er på et meget lille niveau, så er de ikke prisforskellen værd.

I min egen praksis kan jeg ikke finde nogen patienter, jeg vil anvende de midler til.

Producenterne har klaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over at det generelle tilskud skal fjernes. Pharmacia har forklaret Lægemiddelstyrelsen, at man kun offentliggjorde de første seks måneder, fordi der var for stort frafald i de følgende seks måneder. Resultatet efter et år var derfor 'fordrejet'.

Kim Røjgaard, kommunikationsdirektør i Pfizer, som har overtaget Phamacia, citeres:

Hvis vi havde vidst, at der efterfølgende ville blive furore om sagen, så havde vi nok offentliggjort det hele. Men vi mente ikke, at de data var valide, og derfor offentliggjorde vi kun tallene for de første seks måneder.

Sidste år blev der solgt for 196 millioner kroner i Danmark af de to lægemidler, og forbruget er stærkt stigende, oplyser Politiken.

Politiken: Medicinsalg på falsk grundlag

Bedre Medicin:

Hvor mange sager mon der skal til, før politikerne vågner op? Her er et eksempel på en håbløs lovgivning, der giver producenterne ret til at vælge hvilke oplysninger der skal offentliggøres.

Det må sikres at alle data kommer frem, så også andre end producenten kan vurdere hvad konklusionen skal være. Hverken patienter, læger eller myndigheder kan foretage en korrekt vurdering på basis af udvalgte oplysninger fra producenten.

Eksperter har peget på dette problem igen og igen. Men af en eller anden grund trænger budskabet ikke igennem til de politikere der kunne gøre noget for at ændre lovgivningen.


Farligt slankemiddel fjernes i USA

(02/01-2004)

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vi nu forbyde salg af kosttilskud der indeholder ephedra. Ephedra-planten indeholder efedrin, og kosttilskud der indholder efedrin og koffein virker på samme måde som den kendte danske slankepille Letigen, der ikke længere kan købes i Danmark.

Baggrunden for det amerikanske forbud er blandt andet indberetninger om mindst 155 dødsfald, der forbindes med efedrin-holdige kosttilskud.

Politiken fortæller 02/01-2003 om den store interesse for at købe kosttilskud med efedrin i Danmark. Det er ulovligt at indføre præparater med efedrin fra USA, mindst 23 forskellige præparater af ephedra-gruppen er forsøgt smuglet ind i Danmark. Overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen, siger til Politiken:

Produkterne er at opfatte som lægemidler og ikke som kosttilskud, og de burde ikke stå på hylderne noget sted her i landet. Min vurdering er, at de forsøges hjemtaget via internethandel. Et gæt på den tilsyneladende store interesse for produkterne kunne være, at nogle vil forsøge sig med det i stedet for slankemidlet Letigen, som jo ikke kan fås længere. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, men det kunne forventes.

Politiken fortæller, med Reuters som kilde, at ephedra er ansvarlig for 64% af samtlige indberettede bivirkninger for urtemedicin i USA, skønt ephedra-salget udgør mindre en en procent af de solgte produkter.

Listen over ephedra-produkter er lang:

Politiken: Farligt slankemiddel forsøges indsmuglet i Danmark

Bedre Medicin:

Endelig ser det ud til at lykkes for FDA: Der er kommet lig nok og beviser nok til at man tør tage de retssager, der utvivlsomt vil komme fra producenterne, når forbuddet træder i kraft. Det er en milliard-forretning, i dollars, FDA er oppe imod, og slankeindustrien har stor politisk indflydelse i USA.

Derfor har forbuddet været mange år undervejs. I USA skal kosttilskud ikke godkendes på samme måde som medicin, hvor producenten skal bevise effektivitet og sikkerhed inden markedsføringen. Hvis FDA skal fjerne kosttilskud, skal det først bevises at de er farlige, og det er en proces der tager tid. I den periode kommer tvivlen altså producenterne til gode.

Desværre er situationen ikke så anderledes i Danmark. Her er Letigen taget af markedet, og kosttilskud med efedrin er ulovlige at sælge i Danmark. Men det er stadig helt lovligt at importere dem til eget brug fra de EU-lande, hvor de ikke er forbudt endnu. Det giver alvorlige sikkerhedsproblemer for de danske forbrugere, at det er varernes fri bevægelighed der går forud for forbrugernes sikkerhed.

Det amerikanske forbud må derfor følges op i EU, og det kan ikke ske hurtigt nok.

Læs mere her:

Danmarks største internetsite om Letigen og slankemidler med efedrin og koffein: www.slankogsyg.dk

FDA opfordrer forbrugerne til at stoppe brugen af ephedra øjeblikkeligt: FDA's forbud


Sove- og nervemedicin under skærpet opmærksomhed

(01/01-2004)

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil have danskerne ud af et overforbrug af vanedannende sove- og nervemedicin. Lægerne skal aftrappe patienterne, og det får de et til to år til. Hvis der ikke sker et dramatisk fald af midler som Stesolid, Valium, Mogadon og Stilnox, så truer ministeren med at indføre kopieringspligt. Det fortæller Politiken 31/12-2003.

Kopieringspligt giver mulighed for at kontrollere hvilke læger der skriver medicinen ud. Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke indføre kopieringspligt her og nu, og forklarer til Politiken:

Hvis jeg indførte kopieringspligt i morgen, er jeg bange for, at mange læger ville sende deres patienter ud på en kold tyrker af frygt for at komme i søgelyset. Nu får lægerne en periode, som de skal bruge til at trappe disse patienter ud af afhængigheden.

Professor i samfundsmedicin, Ebba Holme Hansen, skønner at mindst 100.000 danskere er afhængige af benzodiazepiner. Embedslæge i Ringkøbing Amt, Børge Sommer, der er kritisk over for lægernes udskrivning af vanedannende medicin, er tilfreds med Lars Løkke Rasmussens udspil:

Det vigtigste er, at der nu sendes et entydigt signal til lægerne.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Et helt centralt problem omkring benzodiazepinerne er afhængigheden. Lægerne ved godt, at benzondiazepiner kan give afhængighed efter kort tids brug. Sundhedsstyrelsen anbefaler at brugen begrænses til 2-4 uger. Det står bare ikke på indlægssedlerne.

Hvis lægen ikke oplyser om risikoen for afhængighed, er det altså op til patienterne selv at finde denne information.

Problemet har været oppe i Folketingets Sundhedsudvalg, hvor Lars Løkke Rasmussen forklarede hvorfor benzodiazepinerne ikke er forsynet med Sundhedsstyrelsens anbefaling om max. 2-4 ugers forbrug:

Hertil kan jeg oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at benzodiazepiner "bør så vidt muligt ordineres til korte behandlingsforløb. Når der er tale om anxiolytisk (angstdæmpende) behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger og allerede ved starten træffe aftale om varighed og aftrapning". Det fremgår dog også af vejledningen, at den "først og fremmest (har) til hensigt at danne grundlag for lægens overvejelser i forbindelse med, at der indledes en behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin". Der er således ikke tale om en absolut overgrænse for behandlingsvarigheden.

...

Lægemiddelpakninger skal derimod ikke mærkes med oplysninger, der alene findes i en behandlingsvejledning fra Sundhedsstyrelsen. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at behandlingsvejledningerne er rettet mod behandlerne, altså lægerne, ikke forbrugerne. Det er i sidste ende lægen der afgør, hvilke patienter der skal sættes i behandling, og hvor længe behandlingen skal vare.

Det er altså en oplysning til lægerne. Og det er lægerne der afgør hvem der skal have medicinen, og hvor længe behandlingen skal vare. Men hvor bliver patienten af? Har patienten ikke krav på at blive informeret om risikoen for afhængighed?

Fra Lov om patienters retsstilling: 'Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke' og 'Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger'.

Men informationerne mangler, og netop fuld information til patienterne kunne være medvirkende til at få mindsket det store forbrug af benzodiazepiner.

Det er altså ikke kun lægernes fejl at forbruget er så stort - det skyldes også en lovgivning der ikke sikrer at patienterne får fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger.

Læs brevet fra Steen Jarbøel til Sundhedsudvalget her, og Lars Løkke Rasmussens svar her

Læs mere om benzodiazepiner på www.benzoinfo.dk og om aftrapning på www.benzofri.dk


Politikere efterlyser klarere regler for habilitet

(01/01-2004)

Der skal være klare regler for hvad offentligt ansatte forskere må og ikke må, i forhold til de firmaer der finansierer forskning. Jyllands-Posten skriver 23/12-2003 at en række sundhedspolitiske ordførere er bekymrede for dobbeltinteresser.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Bedre Medicin håber at de klarere regler også kommer til at gælde for de mange eksperter der deltager i debatten om medicin herhjemme. Det burde være en selvfølge at forskere og læger fortæller om deres eventuelle interessekonflikter, når de udtaler sig til medierne. Det sker bare alt for sjældent.


Ny aftale om fælles lægemiddelinformation

(18/12-2003)

Der er 17/12-2003 indgået en aftale mellem offentlige og private parter på lægemiddelområdet om grundlaget for en fælles lægemiddelinformation. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet 17/12-2003.

Aftalen fastlægger følgende grundprincipper for god lægemiddelinformation:

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen:

Jeg lægger stor vægt på, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved sagligheden af den lægemiddelinformation, der stilles til rådighed for læger og andet sundhedspersonale i deres kliniske arbejde. En lægemiddelinformation baseret på de aftalte principper vil desuden understøtte de nødvendige bestræbelserne på at sikre rationel farmakoterapi til gavn for patienterne og samfundsøkonomien.

Aftalen er tiltrådt af af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Danmarks Apoteker-forening, Dansk Lægemiddelinformation, Lægemiddelindustri-foreningen, Industriforeningen af Generiske Lægemidler, Parallel-importørforeningen af Lægemidler, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Aftalen indeholder et bilag med forslag til redaktionelle retningslinier. Herfra citeres:

Redaktionen formidler vejledninger, der skal gøre brugeren i stand til at træffe det mest hensigtsmæssige præparatvalg i konkrete kliniske problemstillinger. Disse vejledninger skal indeholde anbefaling om valg af præparatgruppe eller enkeltpræparat, hvor dette er muligt og relevant. Der lægges herved vægt på at sikre evidensbaseret behandling. Vejledningerne skal indeholde terapioversigter og - hvor det er lægefagligt forsvarligt - rangordning af de terapeutiske valg, herunder anbefaling af valg af billigste præparat. Vejledningerne bør endvidere i relevant omfang indeholde angivelse af, hvornår behandling med lægemidler bør fravælges og anden form for behandling eventuelt anbefales. I relevant omfang medtages oplysninger om, at bestemte behandlinger er obsolete eller at forskellen i behandlingseffekt mellem flere lægemidler er begrænset.

...

Det tilstræbes, at behandlingsvejledninger baserer sig på anbefalinger fra eller udarbejdes i samarbejde med videnskabelige medicinske selskaber o.lign.

og:

Vejledninger og anbefalinger skal tage hensyn til alle faktorer ved en given behandling, herunder bl.a.
a. Effekt
b. Bivirkninger
c. Interaktioner
d. Patientvenlighed (komplians), administrationsform, antal daglige doseringer, tabletstørrelse m.v.
e. Overordnet økonomi for samfund og den enkelte patient. Prisforskel mellem analog- eller synonympræparater skal findes let tilgængeligt og opdateret i on-line database
f. Økologiske faktorer (f.eks. antibiotika)
g. Erfaring med præparatet
h. Andre faktorer

Lægemiddelinformationen skal tilbydes som fri, online service.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Ny aftale om fælles lægemiddelinformation

Aftale om grundlag for en fælles lægemiddelinformation

Bedre Medicin:

Der er mange gode ideer i aftalen, men der store muligheder for fortolkning af indholdet.

For eksempel er et af grundprincipperne, at informationen skal baseres på et aktuelt, fagligt grundlag, som er bredt accepteret. Dette princip uddybes således:

Det faglige grundlag for lægemiddelinformationen er især aktuel videnskabelig litteratur, specielt randomiserede undersøgelser og lægemidlernes produktresuméer kombineret med lægers erfaring og kliniske praksis samt løbende indberetninger om bivirkninger m.v. Heraf følger, at lægemiddelinformationen kan præsenteres indskrænkende eller udvidende i forhold til indikationer og andre oplysninger, der er anført i lægemidlets produktresumé.

Der skal både tages hensyn til randomiserede undersøgelser, produktresumeer, lægers erfaring, og indberetning om bivirkninger, og lægemiddelinformationen kan derfor både indskrænke og udvide oplysninger der er anført i produktresumeet.

Der er således ikke opstillet klare minimumskrav for den information der skal formidles, og hvad der kommer til at stå om det enkelte lægemiddel, afhænger af redaktørernes vægtning af oplysninger, der ofte vil være modstridende.

Det er bemærkelsesværdigt at lægemiddelinformationen kan udvide de indikationer der er anført i produktresumeet, og herved legitimere brug af medicin til andre formål, end den er godkendt til af Lægemiddelstyrelsen. Det er en klar svækkelse af forbrugernes sikkerhed, hvis off-label brug på denne måde kan snige sig ind og udvide indikationer på et grundlag der ikke er dokumenteret gennem randomiserede, kliniske forsøg.

Information om lægemidler skal have så høj evidens som muligt, og den skal være ærlig. Det betyder i praksis, at der som minimum skal gives fuld information om hvor godt lægemidlet virker, og fuld information om alle bivirkninger. Og hvor pålidelig denne information er. Dette forhindres ikke af den nye aftale, men det kræves heller ikke.


Slankemedicin til børn og unge - en fed ide?

(17/12-2003)

Slankemidlet Xenical er netop blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til behandling af overvægtige mellem 12 og 16 år. Og til sommer vil producenten, Hoffmann-La Roche, søge om en lignende godkendelse i EU. Det fortæller Berlingske Tidende 17/12-2003.

Baggrunden for godkendelsen er - ifølge Berlingske Tidende - at nye tal viser at 15% af de amerikanske børn er overvægtige. Xenical blokerer tarmens evne til at nedbryde fedt, og påvirker ikke centralnervesystemet. Sanne Eefsen, der er medicinsk informationschef hos Hoffman-La Roche i Danmark, fortæller at vægttabet ikke går ud over børnenes muskelmasse. Det er alene rent fedt, de taber.

Arne Astrup, fedmeforsker og professor dr. med, er ikke overrasket over godkendelsen. Arne Astrup:

Herhjemme oplever vi også en fedmeepidemi blandt børn og unge. Og med mindre det lykkes os at bremse denne udvikling, vil det også blive normalt at se danske læger skrive recepter på slankemedicin til børn.

I Danmark har vi i dag den holdning, at overvægt hos børn skal klares med kostomlægning og motion. Og der er stigende opmærksomhed på, at det er hele familien, der skal ændre vaner, hvis et barn er overvægtigt. Men mange forældre kæmper en desperat kamp, fordi deres overvægtige teenagebørn nægter at gøre noget ved deres overflødige kilo. De nægter at spise sundt og nægter at motionere.

Mange overvægtige unge taber sig tilsyneladende heller ikke trods sunde kostvaner og motion, og det ser ud til, at de har meget svært ved at tabe sig, når først de er blevet fede. Og hvad skal den praktiserende læge stille op i den situation? De unge risikerer jo svære ledsagesygdomme som følge af deres overvægt. Ikke blot i form af sukkersyge, men også i form af fejlstillinger i hofter og knæ, fordi deres knogler belastes forkert.

Amerikanerne har fået lavet sig et samfund, hvor det er meget svært at undgå at blive fed. Man har f.eks. stort set ingen fortove og cykelstier, og befolkningen har et enormt forbrug af fed mad og sodavand. Det er baggrunden for, at et voksende antal amerikanske teenagere nu får konstateret type 2 diabetes. Udviklingen i fedmens følgesygdomme er i USA så grel, at man må forvente, at et stigende antal forældre på den konto vil overleve deres børn.

Arne Astrup forudser at der om få år vil være to-tre slankemidler til børn på det danske marked, med mindre det lykkes os at vende udviklingen.

Blandt de 14-16 årige skønnes 10 procent af pigerne og syv procent af drengene ifølge Ernæringsrådet at være overvægtige. Fem-seks procent af alle danske børn og unge er i dag svært overvægtige, oplyser Berlingske Tidende.

Bivirkninger ved Xenical (orlistat) er i Berlingske Tidende anført som: 'Mave/tarmgener, diarré, hovedpine, træthed, nedsat modstandskraft overfor infektioner'.

Berlingske Tidende: Slanke-medicin til børn på vej

Berlingske Tidende: Overvægtige teenagere er svære at tackle

TV2/Nyhederne bragte historien 17/12-2003 klokken 10, med denne indledning:

Mange forældre kæmper en umulig kamp mod deres børns overvægt. Nu er der hjælp på vej: Slankemedicin til børn og unge. Fedme og overvægt er i dag så udbredt blandt børn og unge, at medicinalfirmaer nu forsøger at få godkendt receptpligtige slankepiller til børn.

Arne Astrup i telefoninterview med TV2:

A.A: Ja, umiddelbart lyder det måske ret mystisk og forkasteligt at man skal til at bruge den slags til børn, men det kan være et nødvendigt hjælpemiddel for nogle børn som er svært overvægtige og som har fået alvorlige helbredsproblemer, hvor de skal have en hjælp i en periode til at komme ned i vægt.

TV2: Men handler det ikke om at gribe fat om det der virkelig er problemet, altså dårlige kostvaner og for lidt motion?

A.A: Jo, det er helt rigtigt, men når de begynder at blive syge og går op til lægen, jamen så bliver man jo nødt til at behandle dem, så det er ligesom en følge af at vi ikke er gode nok til at forebygge at der bliver så mange overvægtige børn.

Bedre Medicin:

Håb forude for de mange overvægtige børn og unge, for de genstridige teenagere og kostomlægningsramte familier. For de forældre der kæmper en umulig kamp mod deres børns(!) overvægt, og for alle de børn der angiveligt ikke kan tabe sig, trods både kostomlægning og motion. Hvad skal de praktiserende læger stille op? Svaret ligger lige for - medicin.

Endnu et løfte om lette løsninger, men et løfte hvor væsentlige oplysninger ikke bliver nævnt. For hvor godt virker medicinen? Hvad er omkostningerne? Og er der et fornuftigt forhold mellem effekt, bivirkninger og pris? Er overvægt egnet til medicinsk behandling?

Vi har endnu ikke adgang til de data, der ligger til grund for FDA's godkendelse af Xenical til børn og unge, men hvis der ikke er tale om helt revolutionerende ændringer i forhold til de data der allerede findes for voksne, så er det en god ide at kigge på hvad Cochrane-samarbejdet har fundet ud af. Her har man undersøgt effektivitet og sikkerhed af godkendte slankemidler i kliniske forsøg der har varet i mindst et år.

Resultatet for orlistat, det aktive stof i Xenical, omfattede 11 studier, hvor lægemidlet blev sammenlignet med placebo, medicin uden virkning. Forskellen på de to grupper var 2.7 kg. Med mindst 1 års behandling bliver det til et ekstra vægttab pr. måned på omkring et kvart kg for Xenical-brugerne.

Det kvarte kg. om måneden (under 10 gram om dagen) skal så sammenholdes med risikoen for bivirkninger.

TV2 omtaler ingen bivirkninger, og Berlingske Tidende omtaler kun få. En mere omfattende oversigt findes på produktresumeet for Xenical. Interesserede kan selv læse nærmere - vi nævner kun nogle få: fækal inkontinens (man kan ikke holde på afføringen) hos 8% af patienterne, og hos over 2% af patienterne blandt andet tandsygdomme, sygdomme i tandkødet, infektion i øvre/nedre luftveje, influenza, hovedpine, uregelmæssig menstruation, angst, træthed, og urinvejsinfektion. Dertil kommer - ifølge Lægemiddelkataloget Online at orlistat kan nedsætte optagelsen af D og E vitaminer og betacaroten.

Produktresumeet foreskriver en 120 mg tablet - til voksne - til hvert hovedmåltid, altså 3 kapsler om dagen. Vi kender ikke doseringen til børn og unge, så den følgende beregning er foretaget på voksendosis:

Ifølge Lægemiddelkataloget Online koster 84 stk Xenical aktuelt 670,75 kr. Det giver, med 3 hovedmåltider om dagen, en årlig udgift på 8743 kroner for et vægttab på omkring 2.7 kg.

Er der et rimeligt forhold mellem dokumenteret effekt, risiko for bivirkninger, og pris? Det skal patienten og lægen afgøre sammen. Og det var måske også en god ide at overveje, hvorfor denne problemstilling hverken nævnes af et af landets største dagblade, en af landets største tv-stationer, eller en af landets mest fremtrædende fedmeforskere.

Mere baggrundsstof og flere links på Bedre Medicin her


Influenza og TV2/Nyhederne

(16/12-2003)

TV2/Nyhederne fortalte 16/12-2003 klokken 22 at influenza kan behandles. Faktisk findes der medicin mod influenza, men det bliver ikke ret ofte udskrevet - 'Skulle man blive ramt af sygdommen, kan antallet af sengedage skæres ned. Influenza kan nemlig behandles, men - mange læger ved ikke hvordan!', fortalte TV2, som også oplyste at 'antallet af registrerede tilfælde er steget markant de sidste uger'.

TV2/Nyhederne havde besøgt en familie, hvor faderen, som den sidste af en famile på 4, var blevet smittet. Vagtlægen rådede faderen til at tage den med ro og sørge for at få noget at drikke, og til at spise, hvis han kunne.

Det er det typiske råd til patienter som ikke i forvejen er svækkede, oplyste TV2, og fortsatte: 'Men der findes faktisk midler der kan bremse influenzavirus i kroppen.'

Peter Schnor, medicinsk chef for Lægernes Privatklinik, fortalte til TV2/Nyhederne:

Jeg råder dem faktisk til at tage et pulver eller en tablet, piller, som kan korte, mindske sygdommen. Korte antallet af dage, som fra 5-6 dage syg til måske en til halvanden dag syg.

Midlet hedder Tamiflu, og koster patienten 255 kroner for en behandling. Men skal det virke, skal det gives senest to dage efter de første symptomer. Desuden risikerer man bivirkninger som kvalme og opkastninger, fortalte TV2.

Vagtlægens kommentar:

Det kan da godt være det virker, men det skal gives meget tidligt i forløbet, og det kan man jo ikke sige var tilfældet her - det havde varet en tre dage - og det er forholdsvis bekosteligt.

Patienterne vil gerne skære ned på sygedagene, fortalte TV2, og dette blev bekræftet af den influenzaramte moder.

Bedre Medicin:

Tamiflu har tidligere været i mediernes søgelys - se f.eks omtalen på Bedre Medicin her

Markedsføringen i foråret 2003 blev kritiseret af både Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og Forbrugerrådet.

TV2's nyhedsudsendelse, med kraftige antydninger om en drastisk reduktion i antallet af sygedage, stemmer ikke overens med den officielle viden om Tamiflu.

I produktresumeet angives at Tamiflu nedsætter den mediane influenzavarighed med ca. en dag, fra 5.2 dage til 4.2 dage. Et 95% konfidensinterval afslører at det forventede antal dage med influenza ligger mellem 4.9 og 5.5 for patienter der ikke fik Tamiflu, mod mellem 4.0 og 4.4 dage for de patienter der fik Tamiflu.

Men man behøver ikke at læse produktresumeer for at få denne viden. Et opslag på IRF's medicinside til forbrugerne, medicinmedfornuft.dk, er nok. På siden om Tamiflu er det forklaret på let forståeligt dansk, at Tamiflu forkorter en influenza med ca. 1 døgn, hvis behandlingen startes inden for de første to døgn efter symptomerne opstår.

Det lykkedes heller ikke for TV2 at dokumentere at mange læger ikke ved hvordan man skal behandle influenza. En påstand, der måske skulle forklare hvorfor der ikke udskrives så mange recepter på Tamiflu, som nogen ønsker.

Vagtlægen handlede korrekt ved ikke at udskrive tabletterne. Patienten havde været syg i 3 dage, og lå dermed uden for indikationsområdet. Det var altså ikke manglende viden, men derimod indsigt, der fik lægen til ikke at udskrive tabletterne.

TV2's ekspertvidne er 'Medicinsk chef for Lægernes Privatklinik'. Vi ville gerne have henvist til deres hjemmeside, men vi kan ikke finde den. Det er faktisk hverken lykkedes os at finde 'Lægernes Privatklinik' på de gule sider eller i CVR-registeret. Men det kan jo være at firmaet er meget nyt, eller at der er fejl i TV2's oplysninger, så vi har søgt efter noget forkert. Så vi kan ikke afvise, at der faktisk har været tale om et ekspertvidne.

Oplysningerne fra den mediciske chef stemmer dog under alle omstændigheder dårligt med oplysningerne fra IRF og produktresumeet for Tamiflu.

Statens Serum Institut (SSI) udgiver Influenza-nyt. Her taler man aktuelt, i uge 49, ikke om en markant stigning, men om en fortsat stigning i antallet af influenzatilfælde. Influenzakonsultationerne udgør dog kun 2.5% af det samlede antal konsultationer, og selv om der er tale om en stigning, så er der endnu et stykke vej til den såkaldte obs-tærskel - der hvor man kan forvente en mulig, begyndende epidemi.

Men hvad er så den reelle baggrund for TV2/Nyhederne's indslag?


Alle raske mennesker er syge - de ved det bare ikke endnu

(12/12-2003)

I decembernummeret af Tænk+Test fortæller Lene Torp Carlsen om begrebet 'Disease Mongering': Almindelige menneskelige tilstande bliver markedsført som sygdomme, og medicinalfirmaerne hyrer pr-firmaer for at få plantet en lidelse i lægernes og befolkningens bevidsthed. Det er nemlig mange penge i at få raske mennesker til at tro at de er syge.

Medicinalfirmaer er i stigende grad begyndt at markedsføre sygdomme og diagnoser over for læger og forbrugere. Peter Gøtzsche, leder af det Nordiske Cochrane center:

Det handler om at skabe et behov, og det sker over hele verden - også i Danmark. Der er et stort marked i at behandle raske mennesker for noget, der ikke er et reelt problem, eller for noget, de måske engang i fremtiden kunne komme til at fejle.

Medicinalfirmaer hyrer pr-bureauer der skal skabe offentlig opmærksomhed om 'sygdommen'. Pr-bureauer kontakter eksperter og inviterer dem på konferencer hvor de fortæller om den 'udbredte lidelse'. Firmaerne støtter oprettelsen af patientforeninger og afsætter deres historie til medierne, som så fortæller om den alvorlige sygdom.

I det engelske tidsskrift Pharmaceutical Marketing, 2001, understreges at et af hovedmålene i den periode der går inden et nyt lægemiddel sendes på markedet, er at skabe et behov for det nye lægemiddel.

Psykolog ved Aarhus Universitet, Thomas Nielsen, citeres:

Medicinalindustrien har alt for stor indflydelse på, hvad vi opfatter som sygdom, og hvad vi opfatter som problemer, man selv kan gøre noget ved.

Mange mennesker ville formentlig have gavn af psykologisk hjælp, så de kunne ændre det, der gør dem utilfredse eller ulykkelige. Men når man siger, at de lider af en medicinsk diagnose, så risikerer man at stemple dem, så de mister modet til selv at løse deres problemer.

Artiklen fra Tænk+Test bringer mange eksempler på sygeliggørelse:

Professor i medicinsk historie, Edward Shorter, fra det medicinske fakultet på University of Toronto i Canada, mener at disease mongering (sygdoms-konstruktion) er et langt mere alvorligt problem end de tætte bånd mellem læger og medicinalindustrien:

Den involvering, som folk aldrig hører om, og som er ekstremt vigtig, er manipulationen med diagnoser. At man kan overbevise myndigheder, læger og befolkning om, at der er hele sygdomme og patientgrupper, som kan defineres, og som kan behandles. Det er dér, pengene er.

Edward Shorter fortæller at de store indtægter findes ved markedsføringen af diagnoser. Men udviklingen er gået for vidt:

Medicinalindustrien er ikke ond. Den bliver ved med at frembringe lægemidler, der er vigtige for folkesundheden. Men problemet er de enorme mængder af penge inden for industrien, der nu er så profitabel, at den kan sammenlignes med olieindustrien - disse enorme mængder af penge forfører akademiske forskere til at sige, hvad industrien ønsker, at de skal sige.

Ingen ved hvor stor indflydelse industrien har på vores sygdomsopfattelse, skriver Tænk+Test, men det anslås at lægemiddelindustrien hvert år bruger 700 million kroner på markedsføring i Danmark.

Lektor Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet mener at de såkaldte awareness-campaigns - opmærksomhedskampagner - er udbredte, især på internettet. Claus Møldrup er medejer af konsulentfirmaet MedicoMonitor, hvor han blandt andet rådgiver medicinalvirksomheder, der for eksempel planlægger at lave opmærksomhedskampagner. Derfor vil han ikke komme med konkrete eksempler på disease mongering - og han synes heller ikke, at han er stødt på grelle eksempler, skriver Tænk+Test.

I løbet af de seneste seks år har medicinalindustrien sponsoreret en række konferencer for at få Viagra og lignende præparater godkendt til kvinder. Der skal nemlig først skabes en klar medicinsk definition som kan anvendes i kliniske forsøg. Pfizers danske produktchef, Christian Malherbe, vil dog ikke kalde FSD for en sygdom:

Men det er et stort problem for mange kvinder. Nu er man blevet i stand til at hjælpe dem. Og det er interessant, at der er kommet mere fokus på problemet, i takt med at der er kommet en mulighed for, at det kan behandles.

Kritikere forudser at FSD-diagnosen vil føre til overmedicinering af raske kvinder og sygeliggørelse af normale reaktioner. Sexolog Per Holm Knudsen:

Nedsat sexlyst er ikke en sygdom. Sygdom kan give nedsat sexlyst, men det er noget helt andet. Stort set alle mennesker vil mærke en grad af nedsat sexlyst i løbet af et år.

Pfizer har tidligere indrykket annoncer i blandt andet Ældresagen og Diabetesbladet for at gøre opmærksom på problemet impotens, Erektil Dysfunktion. Christian Malherbe:

Det har selvfølgelig en kommerciel interesse, at folk er opmærksomme på, at lidelsen eksisterer. Det er lige som, hvis et bilfirma laver en ny bil med ABS-bremser. Så går de jo også ud og fortæller det.

Artiklen fra Tænk+Test er kun forbeholdt abonnenter, men et resume kan findes her: Tænk+Test: Sygdom til salg

British Medical Journal (BMJ): Selling sickness: the pharmaceutical industry and disease mongering

Teknologirådet afholder 21/01-2004 konferencen: Medicin til raske - en syg idé? Læs omtalen her





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 12 |  side 13  |  side 14