Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 12

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 11  |  side 12  | side 13

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


SSRI til børn og unge i Sverige, Holland, Norge og Irland (11/12-2003)

Kopimedicin og biotilgængelighed (11/12-2003)

Månedens bedste nyhed: Cochrane er på nettet! (10/12-2003)

Livsfarlig sex-medicin (10/12-2003)

Lykkepiller til børn og unge (10/12-2003)

Uvidenskabelige artikler: Ghostwriters (09/12-2003)

Tvivlsom effekt af medicin (09/12-2003)

Sverige: Øget brug af antidepressiv medicin - hvorfor? (08/12-2003)

Den tamme vagthund: Kritiske kommentarer (08/12-2003)

Umuligt at finde en uvildig psykiater (06/12-2003)


SSRI til børn og unge i Sverige, Holland, Norge og Irland

(11/12-2003)

Efter at England i går kontra-indicerede (advarede direkte imod) de fleste SSRI-præparater til behandling af depression hos børn og unge, har en række andre lande reageret:

I Sverige er ingen SSRI-præparater godkendt til behandling af depression hos børn og unge. Kun sertralin och fluvoxamin er godkendt til behandling af børn, og da på indikationen tvangssyndrom hos børn over 6, hhv. 8 år. Sverige afventer vuderingen fra EU's lægemiddelnævn, CPMP, som forventes afsluttet om kort tid. Imens fremhæver de svenske myndigheder, at lægemiddelbehandling af børn med depression ligesom tidligere bør ske af en specialist, og med nøje opfølgning af effekt og sikkerhed.

I Holland maner man til forsigtighed, og afventer ligeledes CPMPs beslutning.

I Norge skriver myndighederne blandt andet: 'Selv om depresjon hos unge erkjennes som et alvorlig helseproblem, så er det fortsatt begrenset kunnskap om sikker og effektiv behandling. Ulike former for psykoterapi er fortsatt det prioriterte behandlingsalternativ foran medikamentell terapi med antidepressive legemidler. Imidlertid vil medikamentell behandling pluss støttende samtaler være førstevalg ved dype depresjoner med suicidale tanker / handlinger. Antidepressive legemidler som anses relativt sikre og effektive hos voksne, har imidlertid vist seg ikke å være effektive og antakelig beheftet med alvorligere bivirkninger hos barn og ungdom under 18 år (trisykliske antidepressiva, monoaminoksidase inhibitorer og enkelte SSRI preparater inkludert SSRI / SNRI preparatet venlafaksin)'.

Den norske Konklusjon:

'Depresjon hos barn og unge er en lidelse forbundet med fortvilelse, gledeløshet, redusert psykososial funksjon og noen ganger agitasjon, selvskadende og suicidal atferd. Suicid kan opptre under sykdommen eller når depresjonen heves. Spørsmålet om suicid knyttet til medikamentell antidepressiv terapi er ikke avklart. Avgjørelsen vedrørende medikamentell terapi hos barn og unge med depresjon må skje på grunnlag av anamnese, klinisk diagnostikk og resultat av alternative behandlingsstrategier. Oppmerksomhet må være spesielt rettet mot symptomer som emosjonell labilitet og suicidale tanker og atferd.

Hvis ikke-medikamentell behandling ikke har tilstrekkelig effekt på depresjonen, eller depresjonen er dyp og invalidiserende, bør SSRI legemidlene fluoksetin eller sertralin velges. SSRI-legemidlet paroksetin og SSRI /SNRI-midlet venlafaksin bør ikke brukes. Hvis et av disse midlene likevel anvendes i spesielle tilfeller, bør pasienten følges opp av spesialisthelsetjenesten, og medikamentene må brukes med særlig forsiktighet på grunn av fare for økning av suicidale tanker og handlinger. Seponering av SSRI legemidler må skje gradvis'.

Og i Irland bekræfter man at SSRI ikke er, og aldrig har været, godkendt til børn under 18 år til behandling af depression (MDD). Man understreger at SSRI-præparater ikke anbefales til MDD til børn i Irland, da risikoen vurderes til at være større end fordelene. Man vil fortsætte med at overvåge kvalieteten, sikkerheden og effektiviteten af SSRI-præparaterne, og tage nødvendige forholdsregler.

Vi venter med spænding på CPMPs anbefaling, der kan få vidtrækkende konsekvenser for behandlingen af børn og unge med depression, ikke bare i Danmark, men i hele EU.

Læs mere her


Kopimedicin og biotilgængelighed

(11/12-2003)

Det kan få konsekvenser at skifte fra et originalpræparat til et kopipræparat, ikke fordi kopipræparaterne er dårligere, men fordi biotilgængeligheden er anderledes, skriver Dagens Medicin 11/12-2003.

Eksemplerne i Dagens Medicin handler om epilepsimedicin, og problemet er at forskellige præparater optages på forskellig måde af patienterne. Når en epilepsipatient skifter præparat, kan det føre til at medicinen ikke optages på samme måde som tidligere, med overdosering eller kramper til følge. Det gælder blandt andet for kopier af epilepsimedicin med indholdstofferne carbamazepin og valproat.

Det er Peter Wolff, professor på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, der fortæller om problemet, og Hanne Meinild, centerleder på Videnscenter om Epilepsi i Dianalund, anbefaler at både patient og læge er opmærksomme, når der skiftes til et kopipræparat. Hun vurderer dog at de fleste epilepsipatienter i dag begynder på kopipræparater, hvis det er muligt.

Anne Sabers er formand for Dansk Epilepsi Selskab og overlæge på Amtssygehuset i Glostrup. Hun mener at relativt få af de ca. 50.000 danske epileptikere får problemer ved skift til et kopipræparat, da der er stor opmærksomhed på den forskellige biotilgængelighed.

Helene Meinild ønsker, at der bliver stillet samme krav om kliniske studier til dokumentation af effekt af kopipræparater, som der stilles til originalpræparater, men det giver lovgivningen ikke mulighed for. For kopipræparater skal der kun afleveres en forkortet ansøgning. Den skal dokumentere at der er samme biotilgængelighed af kopipræparatet, men det er ikke muligt at kræve egentlige kliniske studier.

Om halvandet år udløber patentet på epilepsimedicinen Lamictal, og producenten (GSK) forventer konkurrence fra kopiproducenter. Helene Meinild frygter at der kan opstå de samme problemer når patienter skifter fra Lamictal til en kopi, skriver Dagens Medicin.

Risikoen for nye krampeanfald opstår kun ved skift fra original-præparat til kopi-præparat, og ikke omvendt, fortæller Dagens Medicin.

Dagens Medicin: Kopimedicin kan være farlig for epilepsipatienter - linket er ikke permanent

Bedre Medicin:

Hvis kopimedicinen har lavere biotilgængelighed, så er der risiko for kramper ved skift. Men så har originalmedicinen højere biotilgængelighed, og så må der være risiko for overdosering ved skift den modsatte vej.

Det er altså ikke kopimedicinen der er farlig for epilepsipatienterne, derimod kan der være problemer ved at skifte enten fra original-præparat til kopi-præparat eller omvendt.


Månedens bedste nyhed: Cochrane er på nettet!

(10/12-2003) - opdateret 18/12-2003

Med lanceringen af den nye sundhed.dk er der samtidig givet offentlig og gratis adgang til Cochrane-biblioteket. Fra sundhed.dk's indgangsside citeres:

Cochrane-biblioteket er på engelsk og indeholder over 1.800 lægevidenskabelige oversigtsartikler. Her kan man søge oplysninger om gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og om forebyggelse i sundhedsvæsenet. Ved hjælp af detaljerede søgninger kan man finde oplysninger på kryds og tværs af artiklerne.

Cochrane-samarbejdet er et uafhængigt netværk af læger, forskere, patienter og andre interesserede. Formålet med samarbejdet er at indsamle, kritisk vurdere, sammenfatte og formidle pålidelig information om virkninger af behandling og forebyggelse.

Indgang til Cochrane-biblioteket via www.cochrane.dk


Livsfarlig sex-medicin

(10/12-2003)

Unge eksperimenterer med amylnitrit, der tidligere var receptpligtig hjertemedicin. Det oplyser TV2/Nyhederne 10/12-2003, og avisen Urban.

Midlet sælges under navnet poppers, og trods advarsler fra flere eksperter om risiko for alvorlige bivirkninger, og advarsler om stort forbrug, vil Sundhedsstyrelsen ikke fjerne det.

I Sverige, Norge og Holland er poppers allerede forbudt, men Sundhedsstyrelsen mangler dokumentation for skadelige virkninger af stoffet, og vurderer ikke at poppers har et stort misbrugspotentiale.

Læs TV2/Nyhedernes omfattende orientering her


Lykkepiller til børn og unge

(10/12-2003)

Den engelske lægemiddelstyrelse har nu advaret mod brug af lykkepiller til behandling af depression hos børn og unge. Herefter er der i England kun et eneste af SSRI-præparaterne der kan bruges mod depression i denne aldersgruppe, nemlig fluoxetin.

I Danmark er der ikke som i England tale om generel kontraindicering (direkte advarsel mod brug), men ingen af SSRI-præparaterne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til brug mod depression hos børn og unge.

Læs Lægemiddelstyrelsens meddelelse om SSRI til børn og unge her

Læs Bedre Medicins oversigt her

Læs mere hos den engelske lægemiddelstyrelse:


Uvidenskabelige artikler: Ghostwriters

(09/12-2003)

Man kan ikke altid stole på videnskabelige artikler om medicinalprodukter. Hundredevis af artikler i medicinske tidsskrifter, der ser ud til at være skrevet af forskere eller læger, er i virkeligheden skrevet af såkaldte ghostwriters, der er betalt af medicinalindustrien. Det skriver den engelske avis, The Observer, 07/12-2003.

Medicinalfirmaerne bruger agenturer, der tjener masser af penge på at plante produkterne, og det forbliver skjult hvem der i virkeligheden har skrevet artiklerne (ghostwriters), og også hvem der står bag, skriver The Observer.

Artiklerne præsenteres som uafhængig forskning, og læger bliver betalt for at lægge navn til artiklerne, der kan have stor indflydelse på hvilken medicin patienterne får udskrevet.

Der er vurderinger der peger på at næsten halvdelen af alle artikler der bliver publiceret i de medicinske tidsskrifter er skrevet af ghostwriters, fortæller The Observer, der nævner flere konkrete eksempler.

The New England Journal of Medicine blev i februar tvunget til at tilbagekalde en artikel der var blevet offentliggjort sidste år. Adskillige af de angivne forfattere havde intet eller kun lidt at gøre med undersøgelsen, men svindelen blev først afsløret da en af de otte forfattere der var nævnt, ringde til tidsskriftet. Han havde aldrig set artiklen!

Der er kun få i industrien der har mod til at fortælle om fænomenet. Men Susanna Rees, som indtil 2002 arbejdede på redaktionen hos et agentur der skriver medicinske artikler, blev så bekymret over hvad hun var vidne til, at hun sendte et brev til The British Medical Journal's webside. Hun fortalte at en del af hendes job var at sikre at ingen artikler der blev udsendt elektronisk efterlod noget spor om oprindelsen. Derfor blev oplysninger om dokumentets egenskaber ændret, så det passede til den person der senere skulle stå som hovedforfatter. En hovedforfatter, der ikke havde haft indflydelse på artiklens indhold.

Susanna Rees vil ikke uddybe sit brev til BMJ. Hun har underskrevet en fortrolighedsaftale, og kan ikke komme med flere kommentarer.

En anden medicinsk skribent, som har arbejdet for flere agenturer, ønsker ikke at få sit navn frem af frygt for ikke at kunne få arbejde igen. Han fortæller at skribenterne bruger al offentliggjort informaton for at skrive en artikel der forklarer fordelen ved en bestemt behandling. Dernæst finder man en anerkendt læge der vil sætte sit navn på artiklen, og derefter sendes den til et tidsskrift, uden at nogen ved at det er en ghostwriter eller et medicinalfirma der står bag.

Dr. David Healy, University of Wales, fik et godt tilbud. Han var i gang med at forske i de mulige risici ved antidepressiver, da han fik en mail fra en repræsentant fra et medicinalfirma. Det var et tilbud om hjælp, for at reducere arbejdsbyrden, og mailen indeholdt en vedhæftet fil med et udkast til resultatet af forskningen, baseret på hvad Healy havde publicereret.

Healys navn stod som det eneste på forfatterlisten, selv om han ikke havde set et eneste ord af artiklen. Men Healy var ikke tilfreds - det pågældende produkt var omtalt alt for positivt. Det hele endte med at ghostwriterens artikel alligevel blev offentliggjort, både ved en konference og i et psykiatrisk tidsskrift. I sin originale form, men under en anden læges navn.

Healy siger at den slags svindel bliver hyppigere og hyppigere, og han tror at en væsentlig del af artiklerne i tidsskrifter som the New England Journal of Medicine, the British Medical Journal og the Lancet kan være skrevet med hjælp fra ghostwriters. De er blot reklame forklædt som information (infomercials) som er betalt af medicinalfirmaer.

Dr. Richard Smith, som er redaktør på the British Journal of Medicine, indrømmer at ghostwriting er et 'meget stort problem', og citeres i The Observer:

Vi bliver ført bag lyset af medicinalfirmaerne. Artiklerne kommer ind med læger som forfattere, og vi finder ofte ud af at nogle af dem kun har lidt eller ingen ide om hvad de har skrevet. Når vi finder ud af det, afviser vi artiklen, men det er meget vanskeligt. På en måde har vi selv sørget for problemet ved at insistere på at ethver involvering med et medicinalfirma skal gøres tydelig. De har bare fundet måder at at undgå dette på og arbejde i det skjulte.

The Observer: Revealed: how drug firms 'hoodwink' medical journals

Susanna Rees' brev til BMJ

TV-avisen 09/12-2003, kl. 21, omtalte kort The Observers artikel.


Tvivlsom effekt af medicin

(09/12-2003)

Størstedelen af den receptpligtige medicin virker ikke på de fleste patienter der tager medicinen, siger Allen Roses, der er vicepræsident i et af verdens største medicinalfirmaer, GlaxoSmithKline (GSK).

Nyheden bringes af den engelske avis The Independent 08/12-2003, og har fundet vej til blandt andet Politiken og TV2/Nyhederne.

Det er en offentlig hemmelighed i medicinalindustrien at de fleste produkter er ineffektive for de fleste patienter, men det er første gang at højtstående medicinalchef har fortalt det offentligt, skriver The Independent.

Medicin mod Alzheimer's sygdom virker på færre end hver tredje, mens medicin mod cancer kun er effektiv for hver fjerde patient. De fleste lægemidler virker på under halvdelen af patienterne, og hovedårsagen er at patienternes gener indvirker på medicinen.

Dr. Allen Roses, GSK:

Størstedelen af lægemidlerne - mere end 90% - virker kun på mellem 30 og 50% af patienterne.

Jeg vil ikke sige at det meste medicin ikke virker. Jeg vil sige at de fleste lægemidler virker på mellem 30 og 50% af patienterne. Medicin virker, men ikke på alle.

Dr. Allen Roses har et formidabelt ry inden for farmakogenetik, som er den videnskab der handler om genetiske faktorers indflydelse på lægemidlers virkinnger og bivirkninger i organismen. Hans kommentarer kan ses som et forsøg på at få industrien til at indse, at fremtiden hviler på muligheden for at målrette medicin til patienter, ud fra sammensætningen af deres gener.

The Independent bringer følgende oversigt, der viser hvor mange procent af patienterne en medicingruppe virker på:

The Independent: Glaxo chief: Our drugs do not work on most patients

The Independent: Demolished: the myth that allows drugs giants to sell more

Politiken: Medicin virker ikke på de fleste patienter

TV2/Nyhederne bragte indslag 09/12-2003 kl. 22. Direktør for det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, bekræftede problemet:

Det er velkendt, både blandt læger og i medicinalindustrien, at en stor del af den medicin som findes på markedet, og som patienterne spiser, det vil der være en hel del af patienterne det slet ikke hjælper på.

Præcis hvordan det enkelte menneske vil reagere, kan hverken medicinalindustri eller læger vide med sikkerhed. Derfor bør chancen for en effekt være at læse på pakken, mener Peter Gøtzsche:

Det skal være muligt for patienterne at vide hvad behandlingerne er værd. Og det ved de ikke i dag, og de kan ikke få oplysninger om det.

TV2 spurgte koncerndirektør for Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, hvorfor der ikke oplyses om dette. Mads Krogsgaard Thomsen:

Fordi man gør jo det som myndighederne vil have at man skal gøre, og det har aldrig været på tale. Men hvis myndighederne ønsker at vi beskriver vores insulin og vores NovoSevens effekt, så er vi helt med på den.

Bedre Medicin:

Vi har sagt det før. Vi siger det gerne igen. På et eller andet tidspunkt må der jo være nogen der tager det alvorligt. Men, endnu en gang: Lovgivningen skal ændres, så producenterne bliver tvunget til at give den fulde sandhed om den medicin de sælger til patienterne og endda får tilskud til af staten.

Det er kun rimeligt, at patienterne har mulighed for at vide hvad de køber. Der skal gives fuld information om hvordan medicinen virker, og altså også om hvor godt den virker. Og der skal gives fuld information om bivirkningerne, også om de sjælde og alvorlige.

Der er intet der forhindrer medicinalindustrien i selv at komme med disse oplysninger. Måske bortset fra den store ansvarlighed man føler over for aktionærerne. Og en lovgivning der tillader at patienterne ikke får den information de har krav på.


Sverige: Øget brug af antidepressiv medicin - hvorfor?

(08/12-2003)

Den svenske forbrugerorganisation for medicin og helse, KILEN, afholdt 08/05-2003 en høring med problemstillingen: Hvad er det der styrer den øgede udskrivning af lægemidler i almindelighed og antidepressiva i særdeleshed?

Rapporten om høringen er netop kommet, og kan købes hos KILEN. Her kan man også - gratis - læse en sammenfatning af høringen. Vi har plukket fra sammenfatningen:

Siden introduktionen af de nye antidepressive midler i begyndelsen af 90'erne er der i Sverige sket en eksplosiv stigning i brugen. Lægemidlerne er gode for mange, og samtidig den rene katastrofe for andre, skriver KILEN, og spørgsmålet er om den hurtige stigning er rimelig ud fra den viden vi har i dag. Eksperter, myndigheder og organisationer blev spurgt.

Charles Medawar, medicinsk politisk analytiker fra Social Audit i Storbritannien, koblede fremgangen i salget sammen med markedsføringen af lægemidler og at forekomsten af depression ikke er øget i samme takt som salget af antidepressiv medicin.

Professor Ralph Edwards, chef for Uppsala Monitoring Centre, der bidrager til WHOs program for international lægemiddelkontrol, mente at der er sket en medicinalisering af sociale problemer, og at grænserne for de antidepressive lægemidlers anvendelsesområde er blevet udvidet mere og mere siden de blev lanceret.

Både Charles Medawar og Ralph Edwards mente at antidepressive lægemidler bidrager til afhængighed.

Inger Atterstam, medicinjournalist, gav tydeligt udtryk for at presset på journalisterne er øget væsentligt efter krisen i industrien. Hun mente at industrien via medierne vil sælge nye og dyre varemærker. Vejen til patienterne går gennem medierne, så længe man ikke må annoncere.

Håkan Manndahl, som repræsenterede Lif, den svenske lægemiddelindustriforening, talte om at industrien har en lovmæssig begrundet forpligtigelse til at tale med lægerne om lægemidler. Han var ikke enig i at industrien er med til at skabe et overforbrug af antidepressiv medicin. Industrien vil derimod medvirke til at lægemidler anvendes på rette måde. Han påpegede også at psykoterapi er dyrere end lægemidler.

Apotekernes lægemiddelanalytiker, Karolina Antonov, påpegede at man kun har viden om salget af antidepressiv medicin, og ikke har nogen viden om hvordan den antidepressive medicin anvendes, det er kun vurderinger.

Johan Cullberg, professor i psykiatri, stillede spørgsmålet: 'Hvad er en depression? Det er ikke en forstyrrelse i hjernen som skal behandles med SSRI. Er man for hurtig med receptblokken, så bremser man menneskers chance for at verbalisere deres livsproblemer'. 'I dag får så godt som alle SSRI og det synes jeg er en skændighed'.

Läkemedelsverket (den svenske lægemiddelstyrelse) blev repræsenteret af professor Björn Beerman. Han mente at udskrivningen af antidepressiv medicin til voksne ligger på et passende niveau i dag, men at der er en underbehandling af de unge.

Docent Johan Fastbom, Socialstyrelsen, mente at udskrivningen i dag modsvarer et virkeligt behov, udtagen for de ældre patienter, som får udskrevet for meget antidepressiv medicin.

Arne Melander, professor og chef for NEPI (netværket for lægemiddelepidemiologi) talte om det haltende forhold mellem anvendelse af lægemidler og forekomsten af sygelighed. Der udskrives for meget, normale problemer behandles med medicin, og ofte er der intet belæg for at patienterne har nytte af det. Arne Melander tog afstand fra påstanden om at der skulle være en sammenhæng mellem SSRI-anvendelse og den dalende selvmordsfrekvens, og mente at SSRI fører til afhængighedsproblemer.

Gunnar Ågren, professor og generaldirektør for Statens Folkesundhedsinstitut, mente at der skal lægges et samfundsperspektiv på lægemiddelspørgsmål. Et medicinsk synspunkt på depressioner overskygger alternative synspunkter og dermed behandlinger. Han mente, som flere andre talere, at naturlige livskriser fører til behandling med antidepressiv medicin. Politikerne bør omfordele ressourcer til andre behandlingsmetoder end lægemidler. Han anså det for at være nonsens, at SSRI-præparaterne leder til faldende selvmordsfrekvens. Det gælder om at få bedre data og anden viden på området.

KILEN konkluderer: Materiale, udspørgen af nationale og internationale eksperter og myndigheder, viste at der ikke findes nogen entydig vidensbase at gå ud fra. Udskrivingen styres i høj grad af forskellige ideologier og synspunkter - og en markedstilpasset sygepleje. Mens ideologierne strides og markedet bestemmer, så rammes flere og flere af bivirkninger og skader.

Læs hele sammendraget af høringen her

Den svenske forbrugerorganisation for medicin og helse KILEN


Den tamme vagthund: Kritiske kommentarer

(08/12-2003)

Lægemiddelstyrelsen offentliggjorde 08/12-2003 en kommentar til de udtalelser der kom om lægemidler i DR-dokumentaren 'Den tamme vagthund'. Kommentaren handler om de af lægemidlerne der stadig er på markedet herhjemme.

Lægemiddelstyrelsens kommentarer til udsagn i DR-Dokumentar den 3. december 2003

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen var 03/12-2003 i DR Profilen for at kommentere dokumentaren. Se Lars Løkke Rasmussen i Profilen 03/12-2003

DR: Den tamme vagthund genudsendes DR1 09/12 kl. 10:30 og DR2 12/01-2004 kl. 23:50


Umuligt at finde en uvildig psykiater

(06/12-2003)

Det er umuligt at finde en ledende psykiater i Danmark, der ikke har økonomiske forbindelser til medicinalindustrien, mener Lægemiddelstyrelsen. Det skriver Politiken 06/12-2003.

Derfor er en overlæge som er erklæret inhabil af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, alligevel blevet genudnævnt til Registreringsnævnet, som er det nævn der rådgiver Lægemiddelstyrelsen om hvilke lægemidler der skal sælges i Danmark. Ministeriet valgte at dispensere fra kravet om at medlemmer af rådet ikke må have økonomiske interesser i medicinalindustrien, på grund af overlægens særlige betydning for nævnets arbejde, og at hun ikke har personlig økonomisk vinding af midlerne, der er ydet som forskningsmidler.

Overlægen, Birthe Yding Glenthøj, fra Bispebjerg Hospital, har selv oplyst at hun sidste år modtog mellem 8 og 9 millioner kroner til forskning, og hun har et tæt samarbejde med en lang række af de store medicinalfirmaer, blandt andre Novo Nordisk, Lundbeck, Pfizer, AstraZeneca, Janssen-Cilag og Eli Lilly, oplyser Politiken.

Selv om der er registreret 823 medlemmer af Danske Psykiateres og Børne-ungdomspsykiateres Organisation, har Lægemiddelstyrelsen vurderet at det har været umuligt at finde en anden kvalificeret kandidat, som ikke også havde et tæt samarbejde med medicinalindustrien.

DR-dokumentaren 'Den tamme vagthund' har tidligere gjort opmærksom på at 10 ud af Registreringsnævnets 12 medlemmer i deres habilitetserklæringer har oplyst, at de inden for de sidste fem år har haft økonomiske relationer til et eller flere medicinalfirmaer.

Politiken: Psykiater får millioner

Lægemiddelstyrelsen: Habilitetserklæringer fra medlemmerne af Registreringsnævnet

Den tamme vagthund - genudsendes DR1 09/12 kl. 10:30





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 11 |  side 12  |  side 13