Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 11

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 10  |  side 11  | side 12

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Den tamme vagthund (03/12-2003)

Hostemedicin uden dokumenteret effekt (02/12-2003)

Forskere: Helsedråber spildt på børn (02/12-2003)

Hormonpiller (30/11-2003)

Lykkepiller til børn og unge er steget markant (29/11-2003)

Hvor mange børn skal dø? (28/11-2003)

Danskere: Depression er ikke en sygdom (26/11-2003)

Omfattende misbrug af lykkepiller (26/11-2003)

Pludselige selvmordsforsøg med Panodil (26/11-2003)

Pfizer sagsøgt for forsøg på syge børn (26/11-2003)


Den tamme vagthund

(03/12-2003)

DR Dokumentar sendte 03/12-2003 programmet Den tamme vagthund, der satte fokus på nogle af de allervigtigste problemer i vores sundhedssystem.

Der er politiske krav til Lægemiddelstyrelsen om at være både vagthund og medspiller i forhold til lægemiddelindustrien. Og Lægemiddelstyrelsen er hovedsageligt gebyrfinancieret.

Det er en uholdbar konstruktion, set fra et forbrugersynspunkt, hvilket udsendelsen dokumenterede. Viden om alvorlige bivirkninger kommer ikke altid ud til forbrugerne, da Lægemiddelstyrelsen skal varetage flere modstridende interesser på en gang.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, sammenfatter problemstillingen således i Politiken 03/12-2003:

Kasketterne må rotere nogle gange i løbet af dagen - om de skal varetage industriens, ministeriets eller patienternes og forbrugernes interesser. Det sætter i allerhøjeste grad spørgsmålstegn ved, hvilken interesse der bliver varetaget, og når der så oven i købet er penge involveret, bliver det ikke nemmere. Hvilke interesser får lov til at veje tungest på vægtskålen? Det gør, at man kan stille sig meget tvivlende over for, hvad der foregår.

Den tamme vagthund, tilrettelagt af Dorthe Vest Andersen og Lene Torp Carlsen, bragte adskillige eksempler på at forbrugernes sikkerhed ikke sættes lige så højt som industriens interesser. Letigen-sagen var ikke et enestående tilfælde.

Vi følger op på udsendelsen i den kommende tid. Fra 04/12-2003 er der interwievudskrifter med de medvirkende, links til relevante hjemmesider, og mere information om de lægemidler programmet omtaler her på programmets hjemmeside

Den tamme vagthund genudsendes 06/12 kl. 12.10 og 09/12 kl. 10.30 på DR1.


Hostemedicin uden dokumenteret effekt

(02/12-2003)

Danskerne bruger for 77 millioner kroner hostemedicin om året, men medicinen har ikke nogen dokumenteret effekt. DRs forbrugermagasin Kontant bragte et langt indslag om problemet 02/12-2003.

Det handler blandt andet om hostemidlet Dexofan, som vi tidligere har skrevet om på Bedre Medicin.

Indslaget kan lige nu ses på nettet som en del af TV-avisen 02/12-2003, og vil senere kunne ses på Kontants TV-arkiv

Læs mere her:

Kontant: Host op med pengene

Kontant: Hostemiddel giver hallucinationer

IRF: Hostemidler ved akutte øvre luftvejsinfektioner - hvad er evidensen?


Forskere: Helsedråber spildt på børn

(02/12-2003)

Echinacea, også kendt som rød solhat, virker slet ikke mod forkølelse hos børn, viser ny amerikansk undersøgelse. Det skriver Politiken 02/12-2003.

Den amerikanske undersøgelse, som offentliggøres i dag, viser at echinacea ikke hjælper på forkølelse hos børn under 12 år. 524 amerikanske børn fra 2-11 år deltog i et blindet lodtrækningsforsøg, og der var ingen forskel på virkningsløs placebo og echinacea, hverken hvad angik længden af forkølelsesperioderne eller hvor slemme symptomer børnene fik. Børn der fik echinacea havde flere tilfælde af hududslæt i forbindelse med behandlingen.

Undersøgelsen er foretaget af The University of Washington, og offentliggøres i dag i JAMA. En tidligere undersøgelse har også vist manglende virkning på unge, mens en gennemgang af samtlige undersøgelser af echinacea til forebyggelse og behandling af forkølelse hos voksne viser positive resultater i de fleste af undersøgelserne.

Jerk W. Langer, læge og videnskabssjournalist, siger til Politiken:

Echinacea kan godt styrke immunforsvaret. En forklaring på den manglende effekt på børn og unge kan være, at deres immunforsvar generelt er helt i top og derfor ikke kan blive bedre. Måske er det anderledes med os lidt ældre, der ifølge nogle studier godt kan afkorte forkølelsen med et døgns tid ved hjælp af echinacea.

Jerk W. Langer fraråder brug af echinacea til børn under 15 år. Echinacea sælges som naturlægemiddel (Echinaforce), hvor der på pakningen står at det ikke må bruges til børn under 12 år uden lægens anvisning. Men echinacea sælges også som kosttilskud (Echinacea Extra), og her er den tilsvarende aldersgrænse børn under 1 år.

Jerk W. Langer citeres:

Det er en helt uholdbar situation for forbrugerne, at man får så forskellige informationer, alt efter om midlet sælges som kosttilskud eller naturlægemiddel.

Jerk W. Langer er bemkymret over at den nye undersøgelse viser hududslæt hos 7% af de børn der fik echinacea. Han peger på at den svenske lægemiddelstyrelse fraråder brug af echinacea til forebyggelse af forkølelse, og højst tilråder det til bekæmpelse af forkølelse i en periode på to uger. Herhjemme lyder anbefalingen på højst 8-12 uger, skriver Politiken.

Politiken: Forskere: Helsedråber spildt på børn


Hormonpiller

(30/11-2003)

Myten om hormonpiller er krakeleret. De forebygger ikke som lovet blodpropper, men øger derimod risikoen. Det skriver Berlingske Tidende 30/11-2003.

Historien om hormonbehandling til kvinder er et klassisk eksempel på, hvordan en medicinsk behandling tages i brug på forventet efterbevilling, før man aner, hvordan langtidseffekterne er, skriver Berlingske Tidende.

I 1966 udkom bogen 'Female Forever', skrevet af den amerikanske gynækolog Robert A. Wilson. Her karakteriserede forfatteren overgangsalderen som et levende forfald: kvinderne blev sløve, apatiske, asexuelle, neurotiske og en plage for deres omgivelser. Kuren var enkel - hormontilskud.

Hormonbehandlingen ville fjerne de umiddelbare følger af den manglende hormonproduktion, og desuden forebygge hjerte/kar-sygdomme, knogleskørhed og måske endda kræft. Det var beskeden fra lægerne og industrien, bakket op af den medicinske forskning i de første mange år.

Men hormonpillerne gav bivirkninger som ikke stod i produktinformationen, heriblandt øget risiko for brystkræft efter få års brug.

Først for et par år siden kom det frem, at både bogen 'Female Forever', der blev en bestseller, og forfatterens omfattende foredragsvirksomhed var financieret af medicinalgiganten Wyeth-Ayerst.

I sommeren 2002 krakelerede hormonmyten for alvor. De amerikanske sundhedsmyndigheder stoppede undersøgelsen Women´s Health Initiative, WHI, tre år før planlagt, fordi hormonbehandling med østrogen og gestagen sammenlignet med placebo stik imod forventning viste sig at øge risikoen for blodpropper i hjerte, hjerne, ben og lunger. Bivirkninger, der var så alvorlige at de ikke kunne opveje hormonernes gunstige effekt på knogleskørhed.

Efterfølgende har en stor engelsk undersøgelse med deltagelse af en million kvinder påvist, at kombinationsbehandling med østrogen og gestagen giver øget risiko for brystkræft, allerede efter kort tids brug.

En dansk undersøgelse blandt 11.000 danske sygeplejersker har bekræftet at hormoner øger risikoen for brystkræft.

Overlæge, professor Steen Stender, fra klinisk biokemisk afdeling på Gentofte Sygehus, citeres:

Det er mig en gåde, hvordan man kan få sunde og raske kvinder til fortsat at tage hormoner, når man gennem de seneste år allevegne har kunnet læse, hvor alvorlige bivirkningerne er.

Mange kvinder og formentlig også læger regner slet ikke hormonerne for medicin, men betragter dem nærmest som en slags vitaminpille.

Stort set alle undersøgelser af hormonbehandlingens effekt er foretaget i USA, og de første mange undersøgelser er alene befolkningsundersøgelser, hvor man har set hvordan det er gået en stor gruppe kvinder der har taget hormoner i en årrække. Steen Stender:

Disse undersøgelser har den indbyggede fejlkilde, der kaldes 'healthy users effect'. Det vil sige, der er tale om kvinder, der i forvejen lever sundt. De ryger ikke, de drikker ikke, de spiser sundt, og de dyrker motion. Alene det, at de kan tage en daglig hormonpille, vidner om, at de har styr på tilværelsen. Man kan altså ikke med sikkerhed vide, om det er hormonerne eller den sunde levevis, der har forhindret blodpropperne.

Steen Stender fortæller til Berlingske Tidende, at den amerikanske sundhedsstyrelse nu har krævet en sortrandet advarsel på indlægssedlen ved hormonpræparater der sælges i USA. I advarslen anbefales kvinder at tage den lavest mulige dosis, og i kortest mulig tid, af hensyn til risikoen for blodpropper og brystkræft.

Steen Stender efterlyser en ændring af den danske praksis:

Danske læger har hidtil - godt opmuntret af en til tider aggressiv medicinalindustri - været vældig gode til at ordinere hormonbehandling. De nyeste undersøgelser af hormonbehandlingens effekt er imidlertid mere vægtige end de tidligere. Derfor er det nu på tide, at lægerne og navnlig gynækologerne sadler om, ligesom de har gjort i mange andre lande

Fortalerne for langtids-hormonbehandling mener at de negative amerikanske resultater ikke uden videre kan overføres til Danmark. Amerikanske kvinder er blevet behandlet med østrogener udvundet af hesteurin, mens man anvender menneskeøstrogener i Danmark.

Læge på Næstved Sygehus, Pernille Danneskiold Lassen, der for nylig har forsvaret sin disputats om hormonbehandling, citeres med denne kommentar:

Dengang hormonforskningen udelukkende så ud til at producere positive resultater, havde man sært nok ingen betænkeligheder ved at overføre de amerikanske resultater til danske kvinder.

Pernille Danneskiold Lassen har tidligere været ivrig fortaler for langtids-hormonbehandling, men hun har skiftet holdning:

Resultaterne af de nyeste amerikanske undersøgelser og senest The Million Women Study fra England er ikke til at komme udenom. De viser entydigt, at hormonbehandling øger risikoen for brystkræft og blodpropper. Den hidtil største undersøgelse med en million kvinder peger således på, at kombinationsbehandling med østrogen og gestagen vil føre til ét ekstra tilfælde af brystkræft, hvis 500 kvinder behandles i et år.

Da ca. 148.000 danske kvinder mellem 50 og 64 år tager hormoner, svarer dette til ca. 300 ekstra tilfælde af brystkræft årligt, eller til at ca. fem til otte procent af det årlige antal tilfælde af brystkræft blandt de 50-64 årige kan tilskrives hormoner.

Det er ikke en acceptabel risiko at udsætte raske kvinder for.

Med hensyn til østrogenbehandling alene, der primært gives til kvinder uden en livmoder, afventer vi yderligere forskningsresultater, men risikoen for både brystkræft og blodpropper er formentligt noget mindre end ved kombinationsbehandling.

Flere og flere danske kvinder dropper hormonbehandling, fortæller Berlingske Tidende. Både i Tyskland, Holland, England og USA har man for længst officielt anbefalet at hormonbehandlingen gøres tidsbegrænset, og i Tyskland har lægemiddelstyrelsen ligefrem angrebet lægemiddelindustrien for at have gjort en naturlig livsfas til en hormonel mangelsygdom.

I Danmark venter man stadig på klare udmeldinger fra lægerne. Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres:

Forskningsresultater tyder på, at hormonbehandling øger risikoen for brystkræft og blodpropper. På den baggrund burde de danske gynækologers faglige selskab for længst have meldt ud, hvem der kan tage hvilke hormoner og hvor længe.

Berlingske Tidende: Det falske løfte om evig ungdom

Berlingske Tidende: Kvinder dropper hormonpiller

Berlingske Tidende: 14 år med hormoner

Danmarks Radio fortalte i TV-avisen 30/11-2003, at Lægemiddelstyrelsen endnu ikke er kommet med anbefalinger til de danske kvinder. De har været lovet længe, men skulle nu være på vej i løbet af kort tid.

Bedre Medicin:

Beretningen om hormonpiller handler ikke kun om hormonpiller. Den handler om et system der er dømt til skandaler. Et system hvor industriens interesser går frem for forbrugernes helbred. Medicinske behandlinger godkendes alt for let, og forbrugerne betaler prisen. Det er ikke underligt. Det er en konsekvens af lovgivningen.

Men lærer vi noget af denne sag? Kræves det i dag at lægerne offentliggør deres mulige interessekonflikter? Er der tilstrækkelig offentlig forskning der kan give et mere objektivt billede af lægemidlernes virkning og bivirkning? Bliver advarslerne, når skaderne endelig opdages, givet omgående?

Svaret er nej, nej, nej.

Det er jo ikke nogen naturlov, at det skal være sådan. Men indtil lovgivningen bliver ændret, eller forbrugerne mister den sidste rest af tillid til industrien, myndighederne og lægerne, vil medicin-skandalerne fortsætte. Det kan ikke være anderledes, og forbrugerne må fortsætte med at betale prisen med skader der kunne have været undgået.


Lykkepiller til børn og unge er steget markant

(29/11-2003)

Det oplyser DR Nyheder og Radioavisen 29/11-2003, efter at have analyseret tal fra Lægemiddelstyrelsen. Tallene viser at der sidste år blev udskrevet recepter til to en halv gange så mange 10 til 19-årige, som blot 4 år tidligere. Knap 6000 børn og unge i denne aldersgruppe fik udskrevet recepter på lykkepiller sidste år.

Overlæge Niels Bilenberg, som er leder af leder af forskningsenheden ved det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus på Odense Universitetshospial, forklarer stigningen med, at der er kommet større opmærksomhed på at børn og unge kan have psykiske lidelser. Man har også fundet ud af at lykkepiller kan bruges til behandling af angst- og tvangslidelser.

Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, glæder sig over den udvikling, og siger til Radioavisen:

Jeg synes godt om det, fordi jeg føler mig helt overbevist om at vi i dag hjælper børn som man tidligere ikke var i stand til at hjælpe med deres psykiske, ofte alvorlige, problemer.

Niels Bilenberg bakker umiddelbart Jørgen Lassens synspunkt op, men med bekymring over at enhver praktiserende læge har lov til at udskrive lykkepiller til børn. Det kan være svært at diagnosticere til tilstande som pillerne er rettet mod, nemlig depression, angst eller tvangsmæssig adfærd.

Niels Bilenberg siger til Radioavisen:

Så vil der selvfølgelig være nogen som udskriver medicin og som måske ikke har den fornødne viden og ekspertise til at stille den korrekte diagnose, og måske heller ikke den viden og erfaring til at kunne tænke, om der var andet man kunne gøre, frem for at bruge medicin.

Hertil svarer de praktiserende lægers formand, Jørgen Lassen:

Hvis det er tilfældet, kan vi naturligvis ikke forsvare det, og det vil jeg heller ikke på nogen måde finde på. Vi plejer normalt at følge de anbefalinger og kliniske vejledninger vi har på området, og her har Sundhedsstyrelsen jo meldt ud, hvordan man skal forholde sig. Og der er det altså anbefalingen, at behandling af depression hos børn er noget der foregår via, eller i samarbejde med, børnepsykiaterne.

DR Nyheder: Lykkepiller til børn og unge steget markant

Radioavisen, lørdag 29/11-2003, kl. 12.00 (kør frem til 6:44 - ikke permanent link)

Bedre Medicin:

Det er en god ide at læse den vejledning som de praktiserende læger angiveligt følger. Vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler, fra Sundhedsstyrelsen, findes her

Vejledningen er fra december 2000. I vejledningens generelle del henvises til Lov om patienters retsstilling, og det nævnes at 'En sundhedsperson har (...) pligt til af egen drift at informere patienten løbende om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger (...).

Vi må derfor gå ud fra, at alle der udskriver lykkepiller til børn og unge, gør deres patienter, og for børn under 15 år forældre, opmærksom på at der generelt kun er sparsom eller ingen klinisk dokumentation for sikkerhed og effekt ved lykkepiller for børn og unge. Og også, at både sikkerhed og effekt i øjeblikket vurderes centralt i EU.


Hvor mange børn skal dø?

(28/11-2003)

Sådan spørger Ekstra Bladet 28/11-2003, som opfølgning på selvmordsforsøgene med Panodil.

GlaxoSmithKline, som producerer Panodil, har i et helt år ønsket begrænsninger i det receptfri salg, men selv om ideen bakkes op af læger, selvmordsforskere og apoteker, og selv om mange andre lande har indført begrænsinger med succes, sker der ikke noget i Danmark.

Trine Lausen, skandinavisk marketingschef for GlaxoSmithKline, citeres:

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen mener ikke, at fire unges selvmord på ti år er nok til at ændre reglerne. Hvor mange dødsfald skal der til?

Vi kan ikke leve med, at et stigende antal børn og unge misbruger Panodil og tilsvarende tabletter til selvmordsforsøg. I mange år forsøgte vi at løse problemet med information. Men for et år siden måtte vi erkende, at det ikke var nok.

Derfor opfordrede vi Lægemiddelstyrelsen til at gøre som i England. Dér oplevede man et stort fald i antallet af leverskader, da man havde skåret antallet af recept-fri Panodil-tabletter ned til 32.

Trine Lausen ønsker en begrænsning i Danmark på maksimalt 30 recept-fri Panodil i blisterpakker. I dag kan man købe op til 300 ad gangen, i glas, og uden recept. Over 10 år er antallet af selvmordsforsøg blandt piger i alderen 15-19 mere end tredoblet til 462 pr 100.000 på landsplan, oplyser Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet: Hvor mange børn skal dø?

Bedre Medicin:

Vi kan godt svare på spørgsmålet. Der skal dø en del flere børn, før erfaringerne fra udlandet slår igennem i Danmark. Erfaringer fra udlandet tæller ikke altid her i landet, og det er tragisk for de børn det kommer til at gå ud over.

Men der er åbenbart ikke noget at gøre, før der kommer flere dødsfald og selvmordsforsøg frem i medierne. Så vi vil opfordre forældre til børn der har forsøgt selvmord med paracetamol til at gå til aviserne. Nogle forsideartikler kan tit få politikerne til at skifte mening.

Det er nødvendigt, at de forældre og børn der bliver ramt af de livsfarlige regler, fortæller om det, så problemet bliver synligt. Det kan være med til at redde andre.

De forbrugere der er klar over risikoen, kan selv gøre noget: Lad være med at have større doser af Panodil eller andre paracetamol-produkter i huset. Og det gælder også andre hovedpinepiller. Hermed nedsættes en uforudsigelig risiko. Og sørg for at pillerne er i blister-pakninger. Begge dele kan være med til at forhindre impulsive selvmordsforsøg.


Danskere: Depression er ikke en sygdom

(26/11-2003)

44 procent af danskerne tror ikke på at depression er en sygdom, viser tal fra Gallup. Det skriver Berlingske Tidende 26/11-2003.

Jørgen Lassen, formand for de 3592 læger i Praktiskerende Lægers Organisation, citeres:

Det er uhyggelige svar. Jeg har en aversion mod, at folk mener, at fysisk sygdom er bedre end psykiske sygdomme.

Gallup-undersøgelsen er bestilt af Lundbeck der blandt andet fremstiller Cipramil, som mere end 100.000 danskere dagligt spiser mod depression. Kommunikationsdirektør i Lundbeck, Jens Gaardbo, citeres:

Tallet har forbavset os. Det viser, at der er masse fordomme om psykiske sygdomme. Det er som om alvoren af sygdommen ikke er gået op for de fleste danskere. En depression kan gå ud over familiære relationer, sexlivet og arbejdet. Alt det som skal til for at holde en dagligdag i gang.

Berlingske Tidende: Danskere: Depression er ikke en sygdom

Bedre Medicin:

Når en stor del af danskerne ikke forstår alvoren af depression, skyldes det måske den opfattelse, at depression kan klares med piller, ordineret hos en praktiserende læge, der iøvrigt ikke er specialist i psykiske sygdomme.

Selv om der er god dokumentation for virkningen af kognitiv terapi, har patienterne ikke et reelt valg mellem lykkepiller og psykologisk behandling - Læs mere på Bedre Medicin her

Artiklen nedenfor kunne pege på at de praktiserende læger måske ikke er de mest velkvalificerede til at vurdere hvornår en behandling med lykkepiller er påkrævet.

Det er på tide at depression bliver taget så alvorligt at patienterne også altid bliver tilbudt rådgivning af en psykolog eller en psykiater.


Omfattende misbrug af lykkepiller

(26/11-2003)

Hver fjerde patient får ordineret lykkepiller til diagnoser, som pillerne ikke er beregnet til. Det skriver Berlingske Tidende 26/11-2003.

En opgørelse fra Audit Projekt Odense, baseret på 1045 patienter, viser at hver fjerde fik lykkepiller for kriser, demens, alkohol- eller medicinafhængighed, smerter og psykiske problemer. Det er lidelser, som pillerne ikke er beregnet til.

Ledende overlæge Karin Garde, Skt. Hans Hospital er foruroliget:

Man skyder med spredehagl efter syge i håb om at ramme. Patienter får en medicinsk behandling, som der er ringe sandsynlighed og intet videnskabeligt grundlag for virker. Professionelt skal man afveje, om chanchen for effekt er i rimeligt forhold til risiko for bivirkninger.

Flere patientforeninger føler sig sygeliggjort og under et konstant pres fra læger, forskere og lægemiddelindustri. Det gælder blandt andet Dansk Fibromyalgi-Forening, som er utilfreds med at nogle læger bruger antidepressiv medicin til at smertebehandle den kroniske muskelsygdom.

Formand for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen, kender også til problemet:

At sige, vi er deprimerede, fordi vi har ondt i hovedet, er sygt, selv om nogle af symptomerne er de samme som ved en depression. Det får klokkerne til at ringe hos lægen.

Formanden for Psykiatrifonden, Jes Gerlach, mener derimod at man godt kan give lykkepiller til andet end det de er ordineret til, f.eks. til patienter med store smerter, i 6-8 uger som forsøg:

Hvis de ikke virker, så er skaden trods alt begrænset. Den dag, man får smerter, vil man prøve alt. Og for nogen virker de altså.

Berlingske Tidende: Lykkepiller til det hele

Berlingske Tidende belyser problemstillingen med en beretning fra den virkelige verden, om en fibromyalgipatient der fik Seroxat, men uden effekt. Efter et år, hvor patienten håbede på resultater, begyndte bivirkningerne, og da han ville stoppe behandlingen var bivirkningerne så ved at holde op så store at han valgte at fortsætte med medicinen. I dag har patienten store bivirkninger, og har været igennem fem forgæves forsøg på at holde op med lykkepillerne. Seroxat er ikke godkendt til behandling mod fibromyalgi.

Lykkepiller gør livet lidt sværere

Bedre Medicin:

Hvis man kan overføre tallene fra Audit Projekt Odense til den virkelige verden, så får en fjerdedel af de 217.000 danskere, der er i behandling med lykkepiller, ikke pillerne på korrekt grundlag. Omkring 50.000 forsøgskaniner, mere eller mindre informeret om hvad der foregår.

Brug af medicin til andre formål end det den er godkendt til, kaldes på engelsk off-label use, på nydansk måske off-label brug.

Lægerne har såkaldt fri ordinationsret. Det vil sige, at en læge kan ordinere medicin til anden brug, end den er godkendt til. Det kan være nødvendigt i specielle tilfælde, f.eks. ved livstruende situationer, eller hvis al anden behandling har været forsøgt.

Men det kan ikke være rigtigt at 25% af lykkepillebrugerne får medicinen på et forkert grundlag. Hverken sikkerhed eller effektivitet er dokumenteret.

Patienterne bør have medicin til det formål den er fremstillet og undersøgt i kliniske forsøg. Ellers bliver de reduceret fra patienter til forsøgskaniner.

Som minimum burde det være et lovkrav, at al off-label brug indberettes, og at der skal være skærpet overvågning af de patienter, der på denne måde deltager i ukontrollerede forsøg.

Det er påkrævet med en undersøgelse af hvor hyppig off-label brug er i Danmark. Bruges 25% af al medicin i Danmark til noget andet end den er beregnet til? Eller gælder det kun for lykkepiller?

Vi ved det ikke, men det er væsentlig viden for hele debatten om medicin, og især for de patienter der kommer til at betale prisen for udokumenteret brug af lægemidler.


Pludselige selvmordsforsøg med Panodil

(26/11-2003)

På Lolland-Falster er der opstået en pludselig bølge af selvmordsforsøg med Panodil blandt børn. Det fortæller Ekstra Bladet 26/11-2003.

Overlæge Lene Bohr fra børneafdelingen på Nykøbing-Falster Sygehus ved ikke hvad årsagen er, men inden for de sidste 5 uger har 7 børn forsøgt at begå selvmord med Panodil, mod normalt 3-4 om året.

De syv børn er fra 10-15 år, og de fleste er piger, alle helt normale og velfungerende. Børnene havde ikke gjort sig klart at de kunne dø, og slet ikke hvor frygtelig og smertefuld døden ville være, fortæller Lene Bohr:

En overdosis Panodil er livsfarlig. Den giver især leverskade. Man får madlede, kvalme, opkastninger og ondt i maven. Næste fase er blødninger i maven, eller tarmkanalen, man bliver mere og mere konfus og endelig bevidstløs, inden døden indtræffer.

Hvis børnene kommer under behandling i tide, vil de som regel kunne reddes med en massiv indsats på en intensivafdeling. De helt store problemer melder sig, hvis det efter et par dage viser sig, at leveren er ødelagt. Da vil børnene gå langsomt og smertefuldt til grunde, efterhånden som det ene organ efter det andet sætter ud. Medmindre de er så heldige, at der kan skaffes en anden lever.

Det er heldigvis lykkedes at redde alle 7 børn og undgå varige leverskader.

Baggrunden for selvmordsforsøgene er klassiske pubertets-problemer som kærestesorg, kritik i skolen, eller en uheldig bemærkning fra en kammerat, men det frygtes at den dybere årsag er en ny ungdoms-dille, fortæller Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet: Overlæge slår alarm

Bedre Medicin:

Vi har tidligere skrevet om mangelfulde advarsler på Panodil, Pamol og Pinex, der alle indeholder det aktive stof paracetamol. Bedre Medicin: Paracetamol. Netop Panodil har dog meget grundige advarsler om risikoen ved overdosering, og der er gjort meget ud af alvorligheden ved en paracetamolforgiftning på indlægssedlen for Panodil.

Det er nok også tvivlsomt om børn der forsøger at begå selvmord læser indlægssedlen først. Men sikkerheden omkring paracetamol kunne forbedres væsentligt, hvis det ikke var muligt at købe medicinen i så store doser, at den umiddelbart kan benyttes til selvmord. For langt, langt de fleste mennesker er der ingen grund til at have store doser paracetamol i huset.

Eksperterne har i årevis anbefalet mindre pakninger, men Lægemiddelstyrelsen vil ikke indføre receptpligt for store pakninger. Læs mere på Bedre Medicin her og her


Pfizer sagsøgt for forsøg på syge børn

(26/11-2003)

Pfizer, verdens største medicinalkoncern, risikerer retssag i USA. Pfizer beskyldes for ulovlige medicinske forsøg på meningitis-ramte børn i Nigeria, men afviser samtlige anklager. Det fortæller Politiken 25/11-2003.

Pfizer sagsøges for at have brugt omrking 200 børn til medicinske forsøg uden at have spurgt forældrene om lov. Det vides ikke om forsøgene har krævet menneskeliv, 10 af børnene i forsøget døde undervejs, og flere af de overlevende fik alvorlige skader.

Pfizer ville i 1996 teste om lægemidlet Trovan, der på det tidspunkt var under udvikling, kunne være et effektivt middel mod meningitis. Trovan havde aldrig tidligere været testet på børn. Sagsøgerne kritiserer Pfizer for at have brugt Trovan på børnene, selv om en af Pfizers egne topforskere frarådede det.

Anklageren, Elaine Kusel, citeres:

Ingen af forældrene eller deres børn var klar over, at de indgik i videnskabelige forsøg foretaget af et privat firma. Pfizer har på ingen måde fået accept fra forældrene. Alle de formularer, vi har set fra hospitalet, er aldrig blevet skrevet under.

Dermed har Pfizer forbrudt sig mod flere internationale konventioner, blandt andet Nürnberg Koden og Helsinki Deklarationen, der foreskriver, at mennesker, der bruges i medicinske forsøg, skal give deres samtykke. Dette er hjørnestenen i vores sagsanlæg.

Pfizer afviser samtlige anklager, og talsmand for Pfizer, Bryant Haskins, citeres:

Vi bliver beskyldt for alverdens ting i den her sag, og det drukner ofte i debatten, at Pfizer faktisk reddede liv med Trovan. Faktum er, at der var en 90 procent overlevelsesprocent. Vi foretog forsøgene på en korrekt og etisk forsvarlig måde. Desuden havde vi fået tilladelse til det af myndighederne.

Trovan blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA i 1997, året efter forsøgene i Nigeria, men i 1999 blev brugen af Trovan stærkt begrænset på grund af flere tilfælde af leversvigt, fortæller Politiken.

Politiken: Pfizer sagsøgt for forsøg på syge børn





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 10 |  side 11  |  side 12