Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 10

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 9  |  side 10  | side 11

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Medicinalindustrien har alt for let spil (23/11-2003)

Læger siger nej tak til influenzavaccine (23/11-2003)

Forbrugerrådet kræver uafhængige læger (23/11-2003)

Børn og unge og lykkepiller (23/11-2003)

Uafhængige læger - en truet art? (13/11-2003)

Lykkepiller: Norsk dødsfald giver erstatning (11/11-2003)

Indlægssedler skal forbedres (09/11-2003)

Lykkepiller: Folk skal kende sandheden (07/11-2003)

Lykkepiller kan virke modsat (07/11-2003)

Pengene eller livet (07/11-2003)


Medicinalindustrien har alt for let spil

(23/11-2003)

Medicinalindustrien har alt for let spil. Ofte er der manipuleret med design og forsøg, når industrien skal lancere et nyt lægemiddel.

Det skriver direktør for det Nordiske Cochrane Center, overlæge Peter Gøtzsche, i et indlæg i Politiken 23/11-2003.

Der er en hel række grundlæggende problemer ved de medicinske forsøg:

Lægerne har ofte meget ringe indflydelse på hvordan forsøgene designes og analyseres, og hvad der kommer til at stå i artiklerne, skriver Peter Gøtzsche.

Når nye lægemidler sammenlignes med gamle, viser forsøgene ofte at det nye lægemiddel er bedst, men det skyldes sjældent at det nye lægemiddel er bedre. Det har nemlig vist sig at der ofte er manipuleret med både design og statistisk analyse af forsøgene, så resultaterne kommer til at se bedre ud end der reelt er dækning for.

Selv når resultaterne ikke er bedre, er konklusionerne på forsøgene fem gange så ofte positive, når industrien har sponsoreret forsøgene, som når andre har betalt for dem.

De overdrevne resultater og konklusioner er med til at gøre industriens markedsføring overordentlig effektiv, og er årsagen til at behandlingerne ofte bliver 10 gange så dyre som nødvendigt. Peter Gøtzsche nævner behandling af forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol som eksempel.

Mange ekstremt dyre lægemidler bruges meget, selv om der er dokumentation for at billigere midler er lige så gode. I mange andre tilfælde ser det ud som om de nye lægemidler er marginalt bedre end de gamle, men en begrundet mistanke om at det ikke er tilfældet er svær at bevise, med mindre der gennemføres uafhængige, offentligt sponsorerede forsøg.

Offentlig, klinisk forskning er imidlertid på hastig tilbagegang. I USA steg industriens andel af den biomedicinske forskning fra 32% til 62% fra 1980 til 2000. Men det er en meget kortsigtet besparelse for samfundet at overlade afprøvningen af lægemidler til industrien:

Peter Gøtzsche konkluderer at vi skal have en offentlig forskningsfond, der kan afprøve de behandlinger industrien ikke er interesseret i, og som kan undersøge om de meget dyre lægemidler er reelle fremskridt. Det kunne blive en god forretning, fordi vi derved kunne komme ud af dilemmaet, at industrien er sin egen dommer, og dermed en af de mest profitable industrier i verden.

Peter Gøtzsche opfordrer læger til at afstå fra at modtage besøg af lægemiddelrepræsentanter, og til at undlade at deltage i industriens 'efteruddannelseskurser'. Disse tiltag er effektive, ellers ville industrien ikke bruge 700 millioner kroner årligt på markedsføring, svarende til 30.000 kroner pr. læge. Læger bør sige nej tak til gaver, fordi det også er en virksom form for markedsføring.

Og som patient bør man ikke være så dum at man betaler 10 gange for meget for medicin. Man skal altid huske at spørge sin læge om der er billigere alternativer til det lægemiddel, lægen anbefaler, og om der er andre behandlingsmetoder end lægemidler, slutter Peter Gøtzsche.


Læger siger nej tak til influenzavaccine

(23/11-2003)

Bivirkningerne ved influenzavaccine er sjældne, men så alvorlige at landets førende specialister på Rigshospitalets neurologiske afdeling ikke vil vaccineres, trods ledelsens beslutning om at de ansatte bør vaccineres. Afdelingens læger har sagt nej tak til vaccinen, fortæller Berlingske Tidende 22/11-2003.

Overlæge Peter Søborg, Rigshospitalet, citeres:

Vi har set patienter med så alvorlige nervebetændelser, at vi vurderer, at det ikke er risikoen værd at give raske en influenzavaccine for at undgå et par sygedage.

Peter Søborg understreger, at der var flere bivirkninger ved den gamle vaccine, men han mener at influenzavaccinen kun bør gives til dem, der er i farezonen, hvilket er ældre over 65 år og folk med nedsat immunforsvar.

Radioavisen fulgte op samme dag klokken 12. Seruminstituttets administrerende direktør, Nils Strandberg, er ikke bange for risikoen, og sagde til Radioavisen:

Alvorlige bivirkninger er heldigvis meget, meget sjældne, i størrelsesorden måske 1 pr. million vaccinerede, når man taler om f.eks. nerverodsbetændelse.

Hvis man tilhører risikogruppen, så er det Sundhedsstyrelsens mening at man bør lade sig vaccinere. Og risikogrupper er: ældre medborgere, altså over 65 år, eller folk med svækket immunforsvar, sukkersyge, eller lungelidelser, hjertelidelser.

Vaccinen giver en beskyttelse der ligger mellem 60 og 75 procent. Det vil sige, at de fleste der bliver vaccineret vil undgå at få influenza.

Overlæge Peter Søborg, Rigshospitalets Neurologiske Afdeling, havde denne kommentar i Radioavisen:

Vi kender de komplikationer der kan komme fra vaccination med influenzavaccine, og som kan ramme nervesystemet, og det kan give nogle problemer i form af nerverodsbetændelse, hvor man får lammelser og føleforstyrrelser.

I endnu sjældnere tilfælde kan der også komme nogle forstyrrelser der ligner det første udbrud ved en dissemineret sklerose, og det er igen føleforstyrrelser og lammelser, og manglende blærekontrol.

Godt nok er det meget sjældent, men vi har vurderet, at fordelene ved at blive vaccineret og undgå nogle dage i sengen en gang om året, er mindre end ulemperne, end den risiko der kan være ved at blive vaccineret.

Vaccinationsfirmaerne har travlt med at vaccinere på landets arbejdspladser, men de glemmer at fortælle om de mulige alvorlige bivirkninger, skriver Berlingske Tidende. Danske Lægers Vaccinations Service, der sidste år vaccinerede 200.000 danskere, skriver at de kan vaccinere 70 ansatte i timen. De spørger kun om folk er overfølsomme, og nævner ikke bivirkninger - hvilket er ulovligt ifølge Lov om Patientrettigheder.

Direktør Karsten Østergaard citeres i Berlingske Tidende:

Det er korrekt, at vi ikke nævner det. Folk kan læse om bivirkningerne på vores hjemmeside, og det er der nok mange, der ikke gør. Men jeg tror ikke på, at nogen læger i Danmark fortæller om alle bivirkninger. Det er en umulig opgave.

Statens Serum Institut (SSI) vil gerne have flere vaccineret. Seruminstituttet skal forhindre smitsomme sygdomme, men optræder samtidig som grossist til lægerne, og sidste år solgte SSI 600.000 influenzavacciner. Direktør i SSI, Nils Strandberg Pedersen citeres:

Fordelene ved influenzavaccinen er så store, at de opvejer de alvorlige bivirkninger ved den. I risikogruppen er der under hver epidemi 500-2.500, der dør af influenza - og især blandt ældre er der for få i Danmark, der får vaccinen.

Interesseorganisationen Vaccinationsforum fører hvert år sager i Patientforsikringen for mennesker der har fået alvorlige skader og bivirkninger efter influenzavacciner. Formanden for Vaccinationsforum, Else Jensen, citeres:

Vi oplever, at læger i Danmark bevidst nedtoner, at de her vacciner har alvorlige bivirkninger. Jeg er desuden dybt forarget over vaccinationsfirmaerne. En vaccination er en lægelig behandling, og det er utilstedeligt, at det foregår på samlebånd. Hvor de ikke overholder loven om at informere patienten om bivirkninger.

Hertil svarer Karsten Østergaard fra Danske Lægers Vaccinations Service:

Med de betingelser er det umuligt at drive lægelig virksomhed.

Berlingske Tidende: Risiko ved influenzavaccine skjules

Berlingske Tidende bringer desuden en historie fra det virkelige liv, om hvor galt det kan gå. Lægen glemte at spørge om patienten var allergisk, da hun blev vaccieneret på sin arbejdsplads. Bivirkningerne var så voldsomme at det endte med fyring, og først nu, fire år efter influenzavaccinationen, er patienten ved at komme sig over bivirkningerne. Berlingske Tidende: Fyret efter vaccination

Statens Serum Instituts side om vaccination mod influenza

Danske Lægers Vaccinations Service

Vaccinationsforum

Lov om patienters retsstilling

Bedre Medicin: Influenzavaccine

Bedre Medicin:

Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) informerer om bivirkninger på deres hjemmeside, fortæller direktør Karsten Østergaard til Berlingske Tidende. Men hvad kan patienterne læse der? Fra DLVS citeres hele afsnittet om bivirkninger ved influenzavaccine:

Alvorlige vaccinationsbivirkninger som anafylaktisk chok (en voldsom allergisk reaktion) er ekstremt sjældne. Vaccinationen kan give anledning til hævelse, udslæt og ømhed ved stikstedet i 1 til 2 dage efter vaccinationen, og der kan forekomme let temperaturstigning i op til 24 timer efter vaccinationen. Videnskabelige undersøgelser viser, at feberreaktion eller andre former for almen påvirkning ikke forekommer hyppigere efter en influenzavaccination end efter en "vaccination" med saltvand.

Det var hvad der stod, mens dette blev skrevet. Så der oplyses ikke om en lang række af de alvorlige bivirkninger, hverken på hjemmesiden eller ved vaccinationen. Det gør der heller ikke hos Statens Serum Institut, som vi tidligere har dokumenteret på Bedre Medicin.

Lov om patienters retsstilling tages endnu en gang ikke alvorligt. Den meget vigtige oplysning, at neurologerne på Rigshospitalet ikke selv ønsker at blive vaccineret mod influenza, fordi risikoen for alvorlige bivirkninger ikke står mål med fordelene for raske mennesker, kommer kun frem fordi sagen kommer op i medierne.

Tilfældigheder afgør patienternes ret til selv at vælge behandling, takket være den nuværende lovgivning. Mennesker bliver behandlet med samme værdighed som dyr, når de ikke får mulighed for at træffe et informeret valg. Hvor længe skal vi finde os i det?


Forbrugerrådet kræver uafhængige læger

(23/11-2003)

Forbrugerrådet ønsker uafhængige fonde til lægernes efteruddannelse og forskning, fortæller Jyllands-Posten 22/11-2003.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, citeres:

Patienten kan ikke være sikker på en fuldstændig neutral vejledning i lægekonsultationen og kan derved ikke regne med at få den bedst mulige behandling. Derfor må vi have fonde, som både medicinalbranchen og det offentlige kan betale til. Det er den eneste måde, vi kan skabe gennemsigtighed i systemet på.

Industriens påvirkning af læger og forskningsresultater har været kendt i årevis, uden at der er sket ændringer, ogForbrugerrådet mener at der nu må overvejes nye retningslinjer på området. En dansk undersøgelse viser at forskningsresultater ofte er positive over for det lægemiddelfirma, der har sponsoreret forskningen, og Forbrugerrådet har fået talrige henvendelser fra praktiserende læger, der gør opmærksom på den afhængighed der opstår når industrien betaler efteruddannelse.

Formanden for Lægemiddelindustriforeningen, Lif, Karin Verland, synes ikke om ideen og citeres:

Vi er generelt imod at putte vores penge ind i fonde, der ikke forsker indenfor de områder, vores produkter retter sig mod. Med hensyn til en efteruddannelsesfond så mener vi allerede at være dækket ind med de samarbejdsaftaler, vi har med lægeforeningen.

Jørgen Lassen, formand for de praktiserende lægers organisation PLO, kalder forslaget naivt:

Vi har tidligere foreslået en lignende løsning, men den fandt ikke opbakning. Jeg så hellere, at amterne opfylder løftet om 100-200 mio. kr. til lægernes efteruddannelse.

Jørgen Lassen erkender i Jyllands-Posten at læger kan påvirkes, men han understreger at lægerne hele tiden arbejder på at minimere påvirkningen.

Formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen, efterlyser flere ressourcer til amterne, eller at staten går ind og betaler til efteruddannelsesfonden, og Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, vil bede sundhedsministeren om at se på hvordan økonomien kan hænge sammen. Birthe Skaarup ser intet problem i den industribetalte forskning(!), men siger om efteruddannelsen:

Patienterne må ikke være i tvivl om lægernes integritet, og det kan de blive, når industrien står for næsten halvdelen af efteruddannelsen. Det må og skal være en offentlig opgave.

Jyllands-Posten: Forbrugerrådet kræver uafhængige læger

Forbrugerrådet: Brev til Folketingets Sundhedsudvalg

Bedre Medicin:

Mens vi venter på de uafhængige læger, ville det være rart for debatten og for patienterne at lægerne selv tog initiativ til at erklære eventuelle interessekonflikter - det har vi foreslået før.


Børn og unge og lykkepiller

(23/11-2003)

Langt de fleste danske børn og unge får sikre og effektive piller, når de er i behandling med antidepressiv medicin. Det fortæller Dagens Medicin 21/11-2003 efter at have gennemgået data fra Lægemiddelstyrelsen.

Der foreligger nu 'større undersøgelser' der viser at antidepressiv medicin 'overordnet set' er effektiv mod bl.a. depression hos børn, med bivirkninger som hos voksne. Undersøgelserne har vist at nogle præparater virker, mens andre ikke gør det, og professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus citeres i Dagens Medicin:

Jeg mener principielt, at man skal bruge de præparater, der er bedst beskrevet på børn og unge. Dels fordi man nu har dokumentation for, at de virker, og dels fordi man har beskrevet bivirkningsprofil og stoffernes omsætning i kroppen, der er anderledes hos børn. Det giver et bedre grundlag for at finde den rette dosis, end hvis man blot tager udgangspunkt i barnets vægt.

FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse) har i år 2000 lovet industrien længere patenter, hvis firmaerne kunne bevise at deres præparater også virker på børn, og dette har ført til at Fontex som det første antidepressive middel blev godkendt i USA til børn og unge. Det skete i februar 2003.

Desuden har en forskergruppe for nylig offentliggjort resultater fra den hidtil største undersøgelse på området, og den viser at Zoloft også er effektivt til behandling af depression hos børn og unge. Derimod har både Seroxat og Efexor vist sig uegnede.

Herhjemme fik 923 børn og unge sidste år ordineret Fontex eller Zoloft, mens 336 fik ordineret Seroxat eller Efexor. Desuden udskrev de danske læger Cipramil til 1027 børn og unge. Der er ikke offentliggjort undersøgelser af Cipramils effekt på børn og unge, men Per Hove Thomsen oplyser til Dagens Medicin, at forskeren Karen Dineen Wagner, der også stod bag Zoloft-undersøgelsen, har præsenteret foreløbige resultater der viser at Cipramil er tilsvarende effektivt mod depression hos børn og unge.

På denne baggrund konkluderer Dagens Medicin at ud af de 2500 børn og unge der sidste år fik antidepressiv medicin, var ca. 2000 i behandling med præparater der har vist sig effektive i randomiserede, kontrollerede undersøgelser, mens 336 fik præparater uden effekt og med risiko for mere alvorlige bivirkninger.

Professor Raben Rosenberg, leder af Institut for psykiatrisk grundforskning i Århus Amt, kommenterer undersøgelserne således:

Man kan ikke sige, at fordi et af stofferne virker på børn, så virker de andre sikkert også. Det kan godt være, at de gør, men hvis man skal basere sin behandling på evidens, må man vælge dem, der har vist effekt. Der er forskel på, hvordan de påvirker serotoninsystemet og andre receptorsystemer. Det er også det, der legitimerer, at man kan prøve et andet stof inden for gruppen, hvis det første ikke virker.

Dagens Medicin: Brug den sikre medicin (linket er desværre ikke permanent)

Bedre Medicin:

En oversigtsartikel fra Wall Street Journal har dannet baggrund for denne artikel, der opsummerer de undersøgelser der er foretaget om lykkepiller og børn og unge.

Angående Zoloft, så er der gennemført to studier, der viste at Zoloft virkede på depression hos 69% af patienterne. Placebo virkede også ret godt, på hele 59% af patienterne.

Prozac er den eneste af lykkepillerne der er godkendt af FDA - her forsvandt depressionen hos 41% mod 20% der tog placebo.

Seroxat (Paxil i USA) gav i en enkelt undersøgelse en forbedring hos 63% af patienterne, mod 40% der tog placebo, mens to andre undersøgelser viste at stoffet var ineffektivt.

Endelig er der Cipramil (Celexa i USA), hvor en undersøgelse viste forbedring hos 36% af børnene mod 24% der tog placebo. Undersøgelsen er næsten to år gammel, og er endnu ikke blevet offentliggjort.

Tallene fra de fire undersøgelser kan ikke umiddelbart sammenlignes, da de benytter forskellige metoder og måler virkningen forskelligt, men placebo-effekten er høj.

Spørgsmålet er hvor stor værdi man kan tillægge undersøgelserne. Undersøgelsen om Cipramil er ikke offentliggjort, og alene af den grund kan man tvivle på værdien af den. Undersøgelsen af Zoloft omfattede kun 376 børn, og var sponsoreret af Pfizer, der er producent af Zoloft. 189 børn fik Zoloft, 187 fik placebo, og undersøgelsen varede kun i 10 uger. Ikke noget stort antal patienter, og ikke særlig lang tid. Af undersøgelsen, som er offentliggjort i JAMA d. 27. august 2003, fremgår det iøvrigt at 13 af børnene i Zoloft-gruppen holdt op med at deltage i forsøget på grund af bivirkninger, mens det tilsvarende tal for placebogruppen var 0.

Det er også interessant at der kan laves en undersøgelse på Seroxat der viser god effektivitet, mens pillerne vurderes som ineffektive i to andre undersøgelser.


Uafhængige læger - en truet art?

(13/11-2003)

Forbrugerrådet frygter at lægerne i for høj grad er kommet i lommen på industrien, og foreslår derfor at der kommer større afstand mellem industrien og de sundhedsprofessionelle. Det skal ske ved at pengene fra industrien går ind i en fælles forsknings- og efteruddannelsesfond. Hvis en medicinalvirksomhed ønsker at optræde som sponsor, kan den betale til fonden, der så kan betale forskning og efteruddannelse. Det fortæller Politiken 12/11-2003.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres.

Som forbrugere og mulige patienter er vi interesserede i, at der kommer en afstand mellem industrien og de sundhedsprofessionelle. En fond vil fungere som filter mellem lægerne og industrien, og det ser der jo i høj grad ud til at være et behov for.

Industrien deler jo ikke ud for sine blå øjnes skyld. Der er dansk forskning, der viser, at forskningsresultater i højere grad falder ud til fordel for betaleren, når det er industrien, der sponsorerer, end når det er offentlige midler, der står bag. Vi er bange for, om man kan stole på lægerne, når de i så høj grad er fedtet ind i industrien.

Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, bakker ideen op, og citeres:

Vi har faktisk selv foreslået det tidligere, fordi en sådan fond helt fjerner muligheden for et afhængighedsforhold mellem læge og sponsor. Problemet er, at industrien er meget lidt begejstret for tanken; det fjerner jo helt det element af markedsføring, der er i støtten.

Den tidligere formand for Lægeforeningens Lægeetiske Nævn, Inga Marie Lunde, forlod sin formandspost i protest mod for stor afhængighed af industrien, fortæller Politiken 13/11-2003.

Det Lægeetiske Nævn skal blandt andet føre tilsyn med en selvjustitsaftale der er indgået mellem lægerne og Lægemiddelindustriforeningen. Aftalen er indgået for at øge tilliden til begge parters generelle etik på området, og skal sikre at samarbejdet foregår, så 'pressionsmuligheder og afhængighed parterne imellem er udelukket'.

Inga Marie Lunde mener, at der er afhængighed til stede, men der er bare ikke nogen i lægestanden der vil tage diskussionen:

Det er utrolig vigtigt at få taget den diskussion. Når virksomheder optræder som sponsorer, er det jo fordi de har et bagland, hvis økonomiske interesser de skal varetage. Vi har som læger et andet bagland - patienterne - og når der kommer penge ind i billedet, kan interesserne ikke undgå at stride imod hinanden.

De tørre tal på firmaernes bundlinjer viser jo, at det er en god investering at støtte læger. Medicinforbruget har været støt stigende og medicinudgifterne for patienter og amter ligeså.

Ethvert lægemiddel- eller medicofirmas økonomiske op- og nedgang afhænger direkte af lægernes behandlingsvaner. Hver gang en læge modtager en form for 'ydelse' fra et lægemiddelfirma, er der tale om en goodwillskabende relation. Læger kan derfor ikke undgå at føle, at de står i noget, der ligner personlig taknemmelighedsgæld til firmaer, som bør gengældes ved at sige noget pænt om medikamenter eller ved at nedtone eventuelle kritiske synsvinkler.

Inga Marie Lunde fortæller, at det er meget svært at finde efteruddannelse og kongresser der ikke er sponsoreret. Og sponsoreringen får indflydelse på indholdet:

Problemet er jo, at når det er industrien, der betaler efteruddannelsen, prioriterer man de sygdomsområder og behandlingsmuligheder, som firmaerne finder mest interessante.

Når lægerne tager imod penge fra industrien, er der altid en pris der skal betales bagefter, siger Inga Marie Lunde til Politiken:

Der gives mange modydelser, fordi man - måske ubevidst - ændrer vaner i sit arbejde. Den oplagte risiko er, at man som læge glemmer at skele til bivirkninger eller overundersøger sine patienter. I sidste ende er det her dog et spørgsmål om at bevare den tillid, vores patienter har til os.

Politiken: Forslag om filter mellem læger og industri

Politiken: Formand for etisk nævn gik i protest

Bedre Medicin:

Yderligere oplysninger:

Inga Marie Lunde redegjorde i en kommentar i Ugeskrift for Læger for, hvorfor hun ikke ville fortsætte som formand for Lægeetisk Nævn. Fra redegørelsen citeres:

Den massive markedsføring foregår i vid udstrækning via sponsorering af lægers faglige og sociale aktiviteter. I 1999 anvendte lægemiddelindustrien 563 mio. kr. til lægekonsulenter, konferencer, kurser, reklamer og informationsmateriale. Og at det var en god investering, viser det konstant stigende medicinforbrug og de voksende medicinudgifter for både patienter og amter. I 2001 steg amternes medicinudgifter med 11%.

Inga Marie Lunde peger i kommentaren på at tilliden til lægerne sættes på spil:

I lægeetisk forstand handler det om noget langt mere vidtrækkende end de konkrete sponsoreringer og tjenesteydelser. Det drejer sig om patienters og samfundets tillid til at lægestanden er uafhængig.

Det er ikke tilstrækkeligt, at læger selv vurderer og opfatter sig som uafhængige og uvildige. Skal vi bevare troværdigheden, må vi - også i omverdenens øjne - fremstå som uafhængige. Og det kan vi kun, hvis vi selv sætter uafhængigheden lige så højt som omverdenen gør, og erkender at den kan sættes på spil - og også over styr.

I de fleste professioner, og i samfundsmæssige og videnskabelige sammenhænge, anses uafhængighed generelt for at være en forudsætning for troværdighed. Der ses for eksempel med stor skepsis på en juridisk eller økonomisk rådgiver, som har bindinger til en part i en sag.

Læs hele Inga Marie Lundes kommentar i Ugeskrift for Læger, nr. 17, 2002 her

Læge Niels Bentsen er enig i at det er troværdigheden det er galt med, og bakker Inga Marie Lunde op. Niels Bentsen skriver i et læserbrev i Ugeskrift for Læger bl.a:

Sandheden er jo at vi er dybt økonomisk afhængige af medicinalindustrien.

Uden industriens penge blev der kun lidt tilbage af vores forskning, efteruddannelse, tidsskrifter, videnskabelige møder osv.

I samarbejde med industrien producerer den lægevidenskabelige forskning den evidens som er nødvendig for at markedsføre nye produkter (lægemidler, laboratorie-undersøgelser, apparatur etc.). Denne evidens er også forudsætningen for lægernes ordination, som industrien er afhængig af.

Markedsføringen af nye produkter sker i et samarbejde mellem industrien og lægerne. Lægerne meriterer sig internt og legitimerer sig eksternt ved at dokumentere fremskridt og fornyelse (og af og til bedre patientbehandling), og industrien tjener penge. Sådan fungerer alliancen.

...

Hvis vi ønsker at blive anset for at være troværdige og at bevare vores anstændighed, er vi nødt til at frigøre os fra den tætte alliance med medicinalindustrien (herunder sponsorering, uanset hvad det kaldes). Vi skylder først og fremmest patienterne og samfundet vores loyalitet.

Læs hele Niels Bentsens læserbrev i Ugeskrift for Læger, nr. 22, 2002 her

Kommentar:

Hvem kan forbrugerne stole på? Enkelte læger har mod til at stå frem og tale om det, men der må være mange flere der kan se afhængighedsproblematikken.

Bedre Medicin foreslår at den mulige afhængighed gøres synlig: Lad os få en oversigt over hvilke kurser, arrangementer, kongresser, apparaturer, kort sagt, over alle økonomiske ydelser den enkelte læge eller hospitalsafdeling har modtaget eller modtager fra industrien.

Hæng oversigten op i venteværelset, på hospitalsgangen - der hvor patienterne kommer for at få gode og uafhængige råd om deres behandling. Så var der også lidt relevant læsning i ventetiden.

Læg oplysningerne ud på nettet, så vi kan undgå mytedannelser og mistænkeliggørelse.

Jo, jo, vi kender godt svaret: Det er ikke nødvendigt, det kan ikke lade sig gøre, fordi... Det er ikke godt nok, hvis troværdigheden skal bevares. Vi er sikre på, at der vil være en del læger, der synes at det er en god ide med sådan en 'afhængighedsdeklaration'. Gå i gang med det nu. I din egen praksis. På dit eget hospital. Det kan risikere at danne skole, og kan ende med at blive et lovkrav.

I USA har en gruppe sundhedsprofessionelle, bl.a. læger, farmaceuter, sygeplejersker og tandlæger, sagt stop. De har dannet foreningen No Free Lunch som modvægt til medicinalindustriens markedsføring. Vi mangler en tilsvarende dansk forening, der kan sætte vedvarende fokus på afhængighedsproblematikken.

Læs mere her:No Free Lunch

Læs mere her:BMJ's leder 31/08-2003: No more free lunches


Lykkepiller: Norsk dødsfald giver erstatning

(11/11-2003)

I Norge døde en ung mand af betændelse i bugspytkirtlen, kort tid efter at have begyndt behandling med lykkepiller. Betændelsen skyldtes lykkepillerne, og udløste en erstatning på 1,2 millioner kroner til de efterladte. Det oplyser det norske tv, NRK, 10/11-2003.

Indtil nu er 42 erstatningssager blevet afvist af den norske patientforsikring (NPE), der venter flere erstatninger som følge af SSRI-præparaterne.

Omkring 400.000 nordmænd, svarende til ca. 10% af befolkningen, har brugt lykkepiller, og lykkepillerne sammenkædes med 18 dødsfald i Norge. På verdensplan har WHO fået rapporter om tusindvis af dødsfald, oplyser NRK.

Lars Tanum, som er farmakolog og en af Norges førende eksperter på antidepressiv medicin, anslår af 20-25% af lykkepillebrugerne ikke burde bruge pillerne, enten fordi de ikke virker, eller fordi de ikke kan tåle dem.

Læs NRK's artikel - der er også links til tv-indslaget.

Norsk Psykiatrisk Forening frygter at forøget skræk-fokus på antidepressiver kan føre til flere selvmord. Lederen, Bjarne Stubhaug, oplyser til Aftenposten at der er langt flere der burde have lykkepiller. Der er ingen tvivl om at underforbruget er større end overforbruget.

Aftenposten: Flukt fra antidepressiva kan gi flere selvmord

Bedre Medicin:

Vi har prøvet at finde ud af hvilken SSRI-medicin der udløste betændelse i bugspytkirtlen hos den norske patient - men det er ikke lykkedes. Hverken artikler eller tv-indslag sætter navn på medicinen.

Der er ingen tvivl om at der er tale om en sjælden bivirkning, men den er dog ikke ukendt for alle SSRI-præparater, selv om den måske ikke er nævnt på oplysningerne om medicinen.

Ved at søge på 'pancreatitis SSRI' hos FDA, kan man finde ud af at betændelse i bugspytkirtlen er sat i forbindelse med både Prozac (fluoxetin) og Zoloft (sertralin).

Fluoxetin-præparater sælges herhjemme under navnene Afeksin, Fluoxetin "1A Farma", Fluoxetin "Alpharma", Fluoxetin "NM", Flutin, Folizol, Fondur, Fontex og Fonzac.

Sertralin-præparater sælges under navnene Aremis "Orifarm", Sertralin "Orifarm", Sertralin "Paranova", Tresleen og Zoloft.

Hvor mange af de danske produktresumeer for disse produkter informerer om at betændelse i bugspytkirtlen kan være en bivirkning?

For Fluoxetin-præparaterne: Ingen!

For Sertralin-præparaterne: Alle! - kategoriseret som 'sjælden' mulig bivirkning.

Er der nogle af vores læsere fra Norge der kan hjælpe med mere præcise oplysninger om hvilket præparat den unge mand døde af, så send en mail, meget gerne med kildeangivelse.


Indlægssedler skal forbedres

(09/11-2003)

Lægemiddelstyrelsen vil nu have skrevet alle indlægssedler om fra lægesprog til klart dansk. Det oplyser Berlingske Tidende 08/11-2003, og også at informationer om bivirkninger vil blive forbedret.

Indlægssedlerne indeholder ofte oplysninger der er skrevet på fagsprog, og herom siger chefen for Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Per Helboe:

Det er simpelthen ikke i orden. Vi risikerer at skræmme folk fra at tage medicinen eller læse de ofte vigtige informationer, som de bør kende. Al medicin har bivirkninger, nogle kan endda være dødelige.

Berlingske Tidende fortæller at Lægemiddelstyrelsen nu har udarbejdet en vejledning til samtlige medicinalfirmaer om at skrive nye forbrugeroplysninger på klart dansk. Vejledningen gælder for alle nye lægemidler, men samtlige 8000 lægemidler i Danmark skal gennemgås.

Lægemiddelstyrelsen ønsker at blive bedre til at advare om alvorlige bivirkninger. I gamle dage fortalte lægeverdenen ikke om bivirkninger, for ikke at skræmme patienter, men i dag har man erkendt at medicin kræver forbrugerinformation.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, har denne kommentar:

Det er et stort problem, at patienter ikke får den information, som de har krav på. Loven om, at patienter skal have ordentlig information om pillernes virkning, bivirkninger og mulige alternativer, bliver i dag overtrådt oftere end færdselsloven.

Margrethe Nielsen peger på at danske læger kun indberetter få bivirkninger, og at det er grunden til at Letigen- og lykkepillesager i årevis ligger ubehandlede hen:

Det erkender selv Lægemiddelstyrelsen som et stort problem. Men alligevel bruger de hver gang de manglende indberettede bivirkninger til at argumentere for, at der ikke er nogen problemer. Vi kan bare konstatere, at den danske Lægemiddelstyrelse er langt mere tilbageholdende med information end i vores nabolande.

Lægemiddelindustriforeningen er også glad for at forbrugerne bliver sat i fokus. Kommunikationschef Jan Hyllebjerg:

Vi vil gerne kunne give langt bedre information om både det gode og bivirkninger ved medicin, men har været forhindret af en meget restriktiv dansk lovgivning. Det er desværre begrænset, hvad vi overhovedet må fortælle.

Berlingske Tidende: Medicinadvarsler - nu på dansk

Berlingske Tidende har også læst Bedre Medicins undersøgelse om paracetamol, hvor vi påviser at det er vidt forskellige oplysninger der bliver givet til forbrugerne.

Johnny Boesen, Bedre Medicin, citeres:

I nogle af pillepakkerne får du ikke informationer, der kan være livsvigtige. Det er fuldstændig grotesk, at et så kendt lægemiddel beskrives så forskelligt. Det er trods alt Danmarks mest solgte. Og der er ikke en eneste af pillerne på det danske marked, der fortæller den fulde sandhed.

Lægemiddelstyrelsen vil nu have rettet de forskellige bivirkninger for alle lægemidler der også findes som kopimedicin, fortæller Berlingske Tidende. Per Helboe:

Brugerne må blive dybt forvirrede. Når det er det samme, der er i pillerne, bør det også være det samme, som står på pakkerne

Berlingske Tidende: Samme pille, uens advarsler

Bedre Medicin: Paracetamol

Bedre Medicin:

Det er en god nyhed at Lægemiddelstyrelsen arbejder for mere forståelige indlægssedler, og for at ens medicin bliver beskrevet ens i indlægssedlerne. Det må bare ikke ske på bekostning af informationer til forbrugerne, for så bliver den såkaldte harmonisering et tilbageskridt.

De nuværende uoverensstemmelser mellem oplysninger på ens medicin, har jo netop vist at der bliver taget temmelig forskellige valg fra producent til producent. Hvis indlægssedlerne skal gøres ens, bliver valget i stedet foretaget af Lægemiddelstyrelsen. Så er vi lige vidt, bortset fra at det bliver vanskeligere at opdage alvorlige bivirkninger ved at sammenligne indlægssedler.

Et virkeligt fremskridt vil være ens indlægssedler og fuld information om både virkninger og bivirkninger. Det håber vi selvfølgelig på bliver resultatet.

Lov om patienters retsstilling blev vedtaget i 1998. Patienter har krav på fyldestgørende information, inden en behandling indledes. Patienten har ret til at få information om sin hlebredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Det er altså ikke bare en god ide - det er en lovfæstet ret at få fuld information om de lægemidler man bliver behandlet med. Men det er samtidig umuligt at få denne information, når kun et udvalg af oplysninger bliver stillet til rådighed på indlægssedlerne.

Der er ingen vej udenom. Patienterne skal have fuld besked.


Lykkepiller: Folk skal kende sandheden

(07/11-2003)

Tænk+Test har i novembernummeret 2003 talt med psykiateren David Healy, der gør opmærksom på de alvorlige bivirkninger der kan være ved SSRI-præparaterne.

David Healy:

Der er tre forskellige slags problemer med SSRI-præparaterne. Det ene er, at de kan give selvmordstanker - også hos folk, der ikke har haft selvmordstanker før. Det andet problem er, at de kan give farlige og destruktive impulser i retning af at skade andre. Og det tredje problem er, at man kan blive fysisk afhængig af stoffet, så det kan være meget, meget svært at stoppe med at tage dem.

David Healy er psykiater og leder af the North Wales department of Psychological Medicine. Han har skrevet flere bøger om SSRI-præparater, og været involveret i en række retssager i USA, hvor pårørende har stævnet medicinalfirmaer, fordi de mener at medicinen har ført til drab eller selvmord.

David Healy fortæller om retssagen i USA, hvor han fik adgang til GlaxoSmithKlines hemmelige arkiver:

Der var blandt andet nogle kliniske forsøg, hvor man havde givet disse piller til raske og normale mennesker - og hvor nogle af dem var blevet anspændte og selvmordstruede.

Det er lykkedes for firmaerne at skjule problemerne, så det ikke ser helt så slemt ud. Myndighederne får sjældent adgang til de rå data - de ser som regel de rapporter, som firmaerne har udarbejdet. Og rapporterne lyver ikke - hvis et klinisk forsøg viser, at 9% af patienterne fik selvmordstanker, så kan man måske kun læse om de bivirkninger, der forekommer hos mere end 10% af patienterne. Så de lyver ikke. Man får bare ikke hele billedet.

I 2001 offentliggjorde GlaxoSmithKline en artikel om et forsøg med Seroxat til børn og unge. Artiklen konkluderede, at pillerne var sikre og effektive. Ingen opdagede, at der var problemer før BBC tog sagen op sidste efterår, fortæller David Healy:

Det viste sig, at forsøget faktisk var blevet udført i 1994-1995 - det var altså blevet holdt tilbage i flere år. Og resultaterne var meget klare: Seroxat gjorde børn mere selvmordstruede end placebo. En af de ting, der fik problemerne til at se mindre ud, var, at når man læste artiklen, stod der for eksempel, at nogle børn blev "følelsesmæssigt ustabile" - for mig og de fleste andre betyder det, at deres følelser gik op og ned. Men i virkeligheden betød det, at de havde forsøgt at tage livet af sig. Sproget skjulte problemet.

I et andet forsøg fremgik det, at nogle børn blev fjendtligt stemt. Det betød, at de forsøgte at slå nogen ihjel. Så det var meget værre, end det så ud til.

David Healy mener ikke at lykkepillerne skal fjernes fra markedet, men han understreger industriens ansvar:

Myndighederne er afhængige af, at industrien er ærlig. Det er vi faktisk alle sammen. Myndighederne kontrollerer industrien, men som alle andre kontrollører kan de narres.

Artiklen fra Tænk+Test er kun forbeholdt abonnenter - vi ville ellers gerne have linket til den.

Bedre Medicin:

Hvornår mon vi får de rå data at se i Danmark? Har GlaxoSmithKline noget at skjule? Er det David Healy der overreagerer? Hvorfor bliver de undersøgelser, der henvises til, ikke offentliggjort?


Lykkepiller kan virke modsat

(07/11-2003)

Tænk+Test skriver i novembernummeret 2003 at både medicinalfirmaer og myndigheder i årevis har vidst at lykkepiller kan føre til vold og selvmord. Men forbrugerne er ikke blevet advaret.

Efter dokumentation for at både Seroxat og Efexor kan give alvorlige bivirkninger når de gives til børn og unge under 18 år, forbød den engelske lægemiddelstyrelse Seroxat til patienter under 18 år. Fordelen ved pillerne opvejede ikke risikoen.

Myndighederne i USA, Canada, Frankrig, Irland, Holland, Norge og Sverige fulgte op med advarsler, men danske lægemiddelstyrelse forholdt sig tavs. Per Helboe, kontorchef i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, citeres i Tænk+Test:

Jeg kan sådan set ikke svare på, hvorfor vi ikke har været ude med advarsler her. Man kan diskutere, om vi har et problem med tilstrækkelig information til patienterne. Det arbejder vi på at få gjort bedre.

Per Helboe forklarer, at bivirkningerne formentlig er de samme ved alle lykkepillerne, og at de også kan ramme voksne.

Den engelske dokumentarudsendelse, der for et år siden satte fokus på problemerne med Seroxat, viste at GlaxoSmithKline, som producerer Seroxat, havde hemmeligholdt videnskabelige undersøgelser om destruktive og selvdestruktive tvangstanker, både hos børn og voksne.

Kommunikationsdirektør hos GlaxoSmithKline i Danmark, Morten Frank Pedersen, forklarer hvorfor advarslerne kommer så sent:

Det er først nu, hvor vi har foretaget en tværgående undersøgelse af resultaterne fra vores kliniske forsøg, at vi har fundet en sammenhæng, der er statistisk signifikant.

Både GlaxoSmithKline og producenten af Efexor, Wyeth, har henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen for at få viderebragt advarsler, men Lægemiddelstyrelsen skulle først vurdere sagen, og det gik der lidt tid med. Desuden er Seroxat-sagen taget op på EU-plan. Dagen efter Tænk+Test-interviewet udsendte Lægemiddelstyrelsen en meddelelse om at bivirkningerne ved SSRI-præparaterne er under vurdering.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres:

Man kan undre sig over, hvorfor det gang på gang er medierne, der skal bringe så alvorlige problemer frem i offentligheden. Det burde være Lægemiddelstyrelsens naturlige opgave.

SSRI-præparater i Danmark: Fontex, Cipramil, Zoloft, Efexor, Seroxat, Cipralex, Fluoxetin, Afeksin, Fondur, Flutin, Fonzac, Vandral, Akarin, Citalopram, Paroxetin, Serodur, Deroxat, Sertralin, Fevarin.

Artiklen fra Tænk+Test er kun forbeholdt abonnenter, men et resume kan findes her: Tænk+Test: Lykkepiller kan virke modsat

Tænk+Test's leder må læses af alle: Tænk+Test: Angst for viden?

Bedre Medicin:

På Bedre Medicin kan vi undre os over, hvor hensynet til forbrugerne bliver af. Det er ihvertfald ikke formuleret tilstrækkeligt klart i lovgivningen.

Den danske Lægemiddelstyrelse har ikke været verdens hurtigste i denne sag, men det forhindrer jo ikke medicinalfirmaerne i selv at henvende sig til medierne når der konstateres nye risici ved deres produkter. Så skulle advarslerne nok være kommet ud omgående.

Nu bliver det lidt en diskussion om Lægemiddelstyrelsens sagsbehandling i stedet for om producenternes ansvar. Hvordan kan producenterne forsvare - over for forbrugerne - at tie stille? Det mangler vi et godt svar på.

Ansvaret må i første omgang ligge hos producenterne. Dernæst hos Lægemiddelstyrelsen. Det er producenterne der kender virkningen af deres medicin. Og bivirkningerne. Og dem bør de informere fuldt om, uanset hvad Lægemiddelstyrelsen siger, og uanset hvad lovgivningen tvinger dem til.

Er det stadig for svært at forstå? Hvis en bilfabrik opdagede en alvorlig fejl ved en af sine mærker, og undlod at informere bilisterne, og så senere forklarede det med henvisning til at myndighederne ikke havde forlangt det, hvad ville der så ske? Hvor meget livsvigtig viden kan man tilbageholde som producent af biler? Vaskemaskiner? Medicin?


Pengene eller livet

(07/11-2003)

TV2/Dags Dato Special sendte 05/11-2003 dokumentaren 'Pengene eller livet - om medicinalindustriens grænseløse magt'.

Der var 3 forskellige indslag, et om afprøvning af Trovafloxacin i Nigeria uden informeret samtykke, et om forsøg på at forhindre advarsler om Ferriprox, og et om desperate leukæmipatienter i Sydkorea, som ikke har råd til at betale prisen for Glivec, der kan redde deres liv.

Udsendelsen kan desværre ikke ses online, men der er lidt yderligere informationer hos TV2.

Udsendelsen bygger på Channel4-programmet Dying For Drugs - her er der mere information og adskillige links til vigtig baggrundsviden.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 9 |  side 10  |  side 11