Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 9

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 8  |  side 9  | side 10

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Advarsler mod livsstilsmedicin (07/11-2003)

Utroværdig depressionstest (03/11-2003)

Læger afviser at indberette bivirkninger (31/10-2003)

Flere børn får lykkepiller (30/10-2003)

Til kamp for lykkepillerne (29/10-2003)

Seroxat-sagen: Retssagen udvides (29/10-2003)

Lykkepilleudskrivning under kritik (26/10-2003)

10 unødvendige dødsfald om året i Danmark (25/10-2003)

Seroxat-sagen: Lykkepiller vurderes af Lægemiddelstyrelsen (24/10-2003)

Slankemidler på recept: 1 kg fedt koster over 2000 kroner (22/10-2003)


Advarsler mod livsstilsmedicin

(07/11-2003)

Medicin mod træthed bliver mere og mere efterspurgt i USA. Alene i det seneste år er der udskrevet mere end en million recepter på stoffet modafinil, fortæller B.T. 05/11-2003.

Modafinil, der herhjemme sælges under navnet Modiodal, er egentlig beregnet til personer der lider af narkolepsi, en sygdom hvor man pludselig falder i søvn. I øjeblikket forskes der i om modafinil også skal kunne anvendes mod almindelig træthed.

Overlæge, dr. med. Poul Jennum, der er leder af søvnlaboratoriet på Amtssygehuset i Glostrup, vil ikke udskrive medicinen mod almindelig træthed. Pul Jennum citeres:

Der er patienter, som gerne vil diskutere evt. brug af midlet med mig, men jeg holder mig strengt til at ordinere midlet til den gruppe, medicinen er tiltænkt og afprøvet på, nemlig personer med narkolepsi og sklerose. Jeg mener ikke, man sådan bare kan begynde at bruge den på folk med livsstilsrelateret træthed, så længe den side af sagen ikke er ordentligt dokumenteret.

Midlet er ikke helt uden bivirkninger, som det påstås. Den kan give mindre personlighedsforstyrrelser, f.eks. aggressivitet og irritabilitet.

Poul Jennum siger til B.T. at det kan være svært at kæmpe mod udviklingen:

Vores holdninger til, hvordan vi skal klare forskellige livsstilsproblemer - f.eks. træthed - er under stadig forandring, i takt med at der udvikles stadig mere effektive midler med færre og færre bivirkninger. Selv om midlerne er udviklet med henblik på bestemte sygdomme, er der samtidig ønsker om, at de nye midler også kan bruges over for mere »normale«, livsstilsbetingede problemer. Det er en udvikling, jeg generelt er betænkelig ved, i det omfang der ikke foreligger nok dokumentation. Men det er svært som læge at kæmpe imod, når patienten efterhånden kan købe hvad som helst via internettet.

Poul Jennum fortæller at der findes et stort marked for lægemidler der kan fjerne uønsket træthed. Mindst hver tiende voksne dansker lider af kronisk træthed og søvnbesvær.

B.T.: Ny medicin fjerner træthed

Udviklingen med livsstilsmedicin - medicin til raske - er ikke til at stoppe, siger cand. pharm. Claus Møldrup til B.T., og han forudser at vi inden for en overskuelig fremtid kan købe piller der f.eks. kan forbedre hukommelsen og gøre os mere sociale og udadvendte.

Claus Møldrup, der har skrevet bogen 'Den medicinerede normalitet', fortæller at grænserne for at bruge medicin flytter sig konstant.

For ti år siden var skaldethed ikke en sygdom der skulle behandles. Influenzavaccination er endnu et eksempel på behandling af raske. Piller mod generthed er under afprøvning, tilsyneladende med gode resultater, og det store hit i USA er livsstilsmedicinen melatonin. Melatonin hævdes både at stimulere sexlysten, virke slankende, give et solbrændt udseende og modvirke kræft, fortæller B.T.

B.T.: Piller mod moderne liv


Utroværdig depressionstest

(03/11-2003)

De skemaer som lægerne bruger til at teste patienter for depression, kritiseres af tre forskere. Det ene skema er ifølge forskerne ubrugeligt, og det andet er så unøjagtigt at 8 ud af 10 ældre ved en fejl får diagnosen depression. Det fortæller Berlingske Tidende.

Den ene test, GDS-15, rammer forkert 8 ud af 10 gange, viser en undersøgelse fra danske plejehjem. Ældre, der bare var triste på testdagen, blev fejldiagnosticeret, og den anden test, Hamilton-testen der bruges til alle andre patienter, er slet ikke beregnet til stille diagnosen depression.

Institut for Folkesundhed har forsket i brugen af spørgeskemaerne, og de tre forskere er bange for at tusindvis af de 217.000 danskere på lykkepiller kan have fået en forkert diagnose. Læge John Brodersen citeres:

Det er fagligt uforsvarligt, at disse test bliver brugt. Masser af danskere kan være blevet sendt på antidepressiva på grund af dette spørgeskema, bare fordi de er i en livskrise. Fordi man er ked af det, er det langtfra det samme som en depression.

Spørgeskemaerne er ikke videnskabeligt afprøvet i almen praksis, men bruges alligevel af 18% af de praktiserende læger. John Brodersen:

Jeg har i alle mulige sammenhænge talt imod brugen af disse spørgeskemaer. Det er uanstændigt, at læger bruger sådan en utroværdig test, som ikke engang mange psykiatere tager seriøst.

De tre forskere mener, at man kan takke medicinalbranchen for den massive brug af skemaerne, der bruger spørgsmål om træthed, appetit og nedtrykthed til at vurdere en depression. John Brodersen:

De har været fantastisk dygtige til at sælge idéen om lykkepiller og udvide begrebet depression i medicinalbranchen. Men videnskabeligt er depression kun noget, der rammer fire pct. af befolkningen i løbet af et livsforløb. Det er i hele livet. Der er en stor overdiagnosticering af lykkepiller.

Næstformand i Praktierende Lægers Organisation (PLO), Troels Bové, peger på at der blandt forskere er uenighed om testene, og at meget forskning viser at de giver en præcis diagnose. Troels Bové:

Skemaerne er kun et af de værktøjer, som læger bruger. Det indgår i den samlede vurdering af patienten. Det, patienten rent faktisk fortæller om vedkommendes sindstilstand, har også betydning for diagnosen.

Troels Bové siger til Berlingske Tidende, at han tror det kun er et fåtal der fejlagtigt har fået antidepressiv medicin. 250.000 har en svær depression, og yderligere 100.000 er i en depressiv tilstand, oplyser Troels Bové, med angivelse af 'Lægens Bord' på DR1 som kilde til tallene. Troels Bové:

I virkeligheden burde mange flere have lykkepiller. De er utroligt gode for mange patienter.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Yderligere oplysninger:

Den omtalte undersøgelse hedder 'En kritisk gennemgang af to skalaer til måling af depression i almen praksis'. Den er udarbejdet af Hanne Thorsen, Peter la Cour & John Brodersen, som er er tilknyttet Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, Afdeling for Sundhedspsykologi og Central Forskningsenhed for Almen Praksis, og den er publiceret i Månedsskrift for praktisk lægegerning 2003; 81: side 361-71.

Undersøgelsen er desværre ikke tilgængelig on-line, men kan bestilles hos Månedsskrift for praktisk lægegerning, der iøvrigt giver on-line adgang til de seneste numre af skriftet.

Forfatterne peger i undersøgelsen også på at grænserne for diagnosticering af depression har flyttet sig. I 1987 var et nødvendigt indgangskriterium for selv den letteste grad af depression beskrevet af American Psychiatric Association således at depressionstilstanden skulle være afgjort unormal for individet, til stede næsten hele tiden, og stort set upåvirkelig af omstændighederne. I det nuværende diagnosesystem, som hedder ICD-10, er disse krav erstattet med et enkelt ord, 'nedtrykthed'.

Forfatterne gør i deres diskussion af undersøgelsen opmærksom på at depression flere steder opfattes ret bredt, som mangel på livskvalitet eller velbefindende, og at kuren derfor ikke er en medicinsk behandling af en diagnosticeret sygdom, men i konkret forstand en 'lykkepille' - en pille mod forringet livskvalitet.

De tre forfattere advarer om faldgruber for den praktiserende læge. Følgende citeres:

Man må holde sig den risiko for øje, at den praktiserende læge kan komme til at bidrage betydeligt til at medicinere normalitet, sociale problemer og almenmenneskelige belastninger, hvis man forveksler det forarbejde, som et spørgeskema eventuelt kan repræsentere, med den egentlige diagnostik, og man må være bevidst om, at spørgeskemaer eller tjeklister kan blive en pseudoløsning på en til tider kompliceret, multifaktoriel og tidskrævende, diagnostisk proces.

Vi opfordrer derfor til, at praktiserende læger vedbliver med at være varsomme og sætter deres kritiske sans højt ved brug af spørgeskemaer i diagnostikken.

Kommentar:

Depression lader til at være en flydende diagnose. Der er risiko for at man kan få at vide at man har en depression, selv om det ikke er tilfældet, og det ser ud som om denne risiko forøges ved ukritisk anvendelse af de spørgeskemaer undersøgelsen omtaler, herunder det spørgeskema fra NetDoktor.dk, der kom til diskussion i Dags Dato for nylig.

Er spørgeskemaerne en hjælp for lægerne og patienterne, eller er de en medvirkende årsag til at forbruget af lykkepiller er så højt? Det er ihvertfald deprimerende at der er så stor usikkerhed for patienterne. Skal vi have piller mod forringet livskvalitet og nedtrykthed, eller er det andre løsninger end medicin der skal til?


Læger afviser at indberette bivirkninger

(31/10-2003)

Selv meget alvorlige bivirkninger ved lykkepiller bliver ikke altid indberettet til Lægemiddelstyrelsen, fordi lægerne nægter at gøre det, oplyser Politiken.

Men siden 1. juli har patienterne selv haft mulighed for at indberette bivirkninger, og det er der indtil videre 52 der har gjort. Heraf handler de 6 om SSRI-præparater, også kaldet lykkepiller.

Overlæge i Lægemiddelstyrelsens bivirkningssektion, Doris Stenver, fortæller at indberetninger om lykkepiller er begyndt at komme ind efter den seneste tids medieomtale, og at Lægemiddelstyrelsen forventer at der kommer endnu flere.

Politiken har fået flere henvendelser fra lykkepillebrugere hvor lægerne har nægtet at indberette bivirkninger. En af henvendelserne kom fra Birgitte Bertelsen:

Jeg fik tvangstanker om selvmord, som plagede mig tre-fire timer hver dag.

Jeg forlangte, at min læge indberettede det som bivirkning, men han nægtede, med den begrundelse at pillerne ikke kunne give den slags bivirkninger. Så kvittede jeg pillerne, og det blev bedre. Nu har jeg selv indberettet det til Lægemiddelstyrelsen.

Doris Stenver:

Det er interessant, at lægerne åbenbart ikke altid har indberettet selv alvorlige bivirkninger.Vi håber, at de nye regler giver os et bedre overblik over medicinske præparaters bivirkningsprofil.

De nye regler skærper lægernes pligt til at indberette. Lægerne har nu pligt til at rapportere om uventede og alvorlige bivirkninger, uanset hvor læge medicinen har været på markedet. Tidligere var der en to-års grænse, og den regel kan have været med til at sløre billedet af hvor ofte patienter oplever bivirkninger ved et bestemt præparat, fortæller Doris Stenver til Politiken.

Doris Stenver opfordrer lægerne til også at indberette kendte bivirkninger:

det er selvfølgelig også interessant at se frekvensen af bivirkninger. Derfor må lægerne gerne indberette også bivirkninger, der allerede er beskrevet. Det kan være vigtigt, hvis det viser sig, at kendte bivirkninger måske er meget hyppigere, end vi antog. Og selv om de nye regler ikke gælder med tilbagevirkende kraft, må de gerne indberette bivirkninger, som er konstateret også før 1. juli.

Doris Stenver forventer og håber at der kommer flere indberetninger, efterhånden som muligheden bliver kendt i offentligheden.

Læs Politikens artikel her

Læs også hvad medicinmedfornuft.dk skriver om bivirkninger her

Læs Lægemiddelstyrelsens indberetningsside her

Bedre Medicin:

Det kan ikke siges tit nok, så vi siger det gerne en gang til: Indberet bivirkninger! Hvis bivirkninger bliver et privat anliggende, går det ud over ikke bare din egen sikkerhed, men også alle andres. Lægemiddelstyrelsen og industrien har brug for tilbagemeldinger fra forbrugerne for at kunne vurdere sikkerheden i praksis.

Institut for Rationel Farmakoterapi, som hører under Lægemiddelstyrelsen, skriver bl.a. følgende på medicinmedfornuft.dk:

Alle symptomer, du mærker, når du tager medicin, kan være bivirkninger. Men de kan ligeså vel være et led i din sygdom. Nogle gange kan det selv for læger være svært at afgøre, hvad der er hvad.

Det er ikke lægens opgave at tage stilling til om et symptom kan være en bivirkning, sådan som vi så det i eksemplet ovenfor. Det er Lægemiddelstyrelsen, men det er jo en umulig opgave, hvis den ikke får kendskab til bivirkningerne. Derfor: Indberet bivirkninger.

Som patient skal du være klar over, at ikke alle kendte bivirkninger er nævnt på indlægssedlen til den medicin du indtager. Det er som regel de sjældneste, men også alvorligste bivirkninger der er udeladt. Og det kan få alvorlige konsekvenser, måske ikke statistisk, men for den enkelte patient. Derfor vil vi gerne opfordre Lægemiddelstyrelsen og producenterne: Oplys om alle bivirkningerne!.

Hvis patienterne ikke kender de mulige bivirkninger, går det ud over patienternes sikkerhed. Lægen og patienten er ikke fuldt informeret om risikoen ved den medicinske behandling. Lægerne og patienterne har brug for den fulde sandhed for at kunne vurdere sikkerheden i praksis.

Men det er jo en umulig opgave, hvis de ikke får kendskab til de kendte bivirkninger. Derfor: Oplys om alle bivirkningerne.


Flere børn får lykkepiller

(30/10-2003)

Mens de europæiske eksperter undersøger sikkerheden ved lykkepiller, anbefaler en dansk psykiater at der udskrives flere lykkepiller til børn og unge. Det fortæller Politiken 30/10-2003.

En af lykkepillerne, Seroxat, har i England givet alvorlige bivirkning i form af selvmordstanker og voldelig adfærd hos nogle børn, og derfor er alle lykkepillerne, SSRI-præparaterne, til vurdering i EU.

Vurderingen ventes klar engang i januar, og indtil da kommer der ikke nye retningslinjer eller advarsler om brug af pillerne til børn og unge. Den gældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen slår fast at der mangler dokumentation for virkningen på børn og unge, og at man ikke ved hvordan medicinen påvirker en hjerne i udvikling, fortæller Politiken.

Sundhedsstyrelsen indskærper derfor at andre behandlingsmuligheder end lykkepiller skal overvejes, og at diagnosen altid skal stilles af en specialist i børne- og ungdomspsykiatri. De praktiserende læger må ikke selv udskrive lykkepiller til mindreårige.

Professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, overlæge Per Hove Sørensen, synes den danske holdning er for restriktiv. Per Hove Sørensen citeres:

Der findes nye undersøgelser, som viser, at SSRI-midlerne faktisk virker på børn og unge med depressioner. Det er rigtigt, at der ikke er lavet så mange undersøgelser på børn som på voksne, men når Lægemiddelstyrelsen siger, at der stadig mangler dokumentation, er den ikke helt opdateret.

Det er rigtigt, at vi ikke har langtidsundersøgelser af eventuelle virkninger på hjernen hos børn, som har fået pillerne. På den anden side har præparaterne været i brug siden 1989, og der er ikke noget, som har givet mistanke om senere bivirkninger.

Per Hove Sørensen mener at depression er en underdiagnosticeret sygdom blandt børn og unge, men man skal være sikker på diagnosen. Depressive tendenser hos børn kan også skyldes dårlig trivsel i skolen, mobning eller problemer i familien. Per Hove Sørensen:

Under alle omstændigheder vil man som regel først prøve med psykosocial støtte og måske psykoterapi. Medicinsk behandling er sjældent første skud i bøssen.

Politiken oplyser at antallet af børn og unge i behandling med lykkepiller er næsten 3-doblet fra 1998 til 2002. Ialt 2200 børn og unge under 18 år var i behandling med lykkepiller i 2002.

Politiken: Flere børn får lykkepiller

Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning kan hentes her

Lægemiddelstyrelsens meddelelse: Antidepressive midler under vurdering

Bedre Medicin:

Eksperter der anbefaler lykkepiller er ikke nogen mangelvare i Danmark. Bekymringerne i EU (EMEA) over samtlige SSRI-præparater og tilsvarende bekymringer hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), der netop har udsendt denne advarsel, er ikke bekymrende nok. At der ikke er lavet ret mange undersøgelser på lykkepillernes virkninger på børn og unge, og at der ikke er langtidsstudier af hvad der sker med børns hjerner, er heller ikke bekymrende nok.

Siden 1989 er der nemlig ikke noget der har givet mistanke om senere bivirkninger!

Man må som ikke-ekspert undre sig. Er både EMEA og FDA og Sundhedsstyrelsen på gale veje på samme tid? Kan et utilstrækkeligt system til indberetning af bivirkninger bruges til at legitimere brugen af lykkepiller til børn og unge? Er det virkelig ligegyldigt at de kliniske undersøgelser af virkninger og langtidsvirkninger mangler?

Er det er restriktivt system der efterlader ulykkelige ubehandlede børn, eller er det forsigtighedsprincippet der er ved at slå igennem?


Til kamp for lykkepillerne

(29/10-2003)

Politiken går i to artikler og en leder til kamp for lykkepillerne. Der bliver både talt med eksperter og vurderet statistik.

Politiken oplyser at både Lægemiddelstyrelsen og de praktiserende læger vurderer antallet af bivirkninger ved lykkepiller som beskedent. Der er meget få der klager over problemer med nedtrapning af medicinen. På 15 år er der kun anmeldt 4 tilfælde, hvor brugen af lykkepiller muligvis kan have ført til selvmordsforsøg.

Selv om der er over 200.000 danskere der bruger lykkepiller, er der til dato kun registreret 1400 indberetninger om bivirkninger, siden pillerne kom til Danmark i 1989. Formanden for de praktiserende læger (PLO), Jørgen Lassen, citeres i Politiken:

Man må trods alt sige, at der er tale om ganske få bivirkninger, når man tager antallet af brugere i betragtning. De nye tal er ikke overraskende for mig, for jeg har i den seneste tids dramatiske historier om lykkepiller slet ikke kunnet genkende den virkelighed, jeg ser som praktiserende læge.

Siden 1989 er der kun indberettet 17 tilfælde af nedtrapningssyndrom til Lægemiddelstyrelsen. Chefen for Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, citeres i Politiken:

Et totalt antal af disse bivirkninger på blot 17 er ikke sindsoprivende voldsomt. Det er jo trods alt over 200.000 mennesker, der årligt er i behandling med medicinen.

Politiken: Få klager over lykkepiller

Politiken fortæller i den næste artikel, at både læger og forskere peger på at 'styrtdykket i antallet af selvmord i de senere år er sket i takt med lykkepillernes indtog på markedet'.

Jørgen Lassen citeres:

Det er da bemærkelsesværdigt, at antallet af selvmord i Danmark er faldet fra knap 1.500 til 700 om året i nøjagtig den periode, hvor lykkepillerne er blevet almindelige til behandling af depressioner. Jeg siger ikke, det er pillernes skyld alene, men det er dog en påfaldende udvikling.

Jørgen Lassen mener at der ikke er for mange danskere der får lykkepiller - snarere for få. Der er utroligt mange danskere der plages unødigt af depressioner, der blandt andet kan afhjælpes med lykkepiller.

Politiken fortæller at det ikke er videnskabeligt påvist, at der er en sammenhæng mellem brugen af lykkepiller og faldet i antallet af selvmord og selvmordsforsøg, men at det alligevel er påfaldende, at selvmordstallet også falder i 'de fleste vestlige lande, hvor lykkepillerne er udbredt'.

I Danmark er antallet af fuldbyrdede selvmord halveret i perioden 1980-1999, fortæller Politiken, og fra 1990-1999 har antallet af selvmordsforsøg været faldende for personer over 15 år. I 2000 og 2001 har der dog været en stigning, primært i grupperne 15-19 årige og 20-29 årige kvinder. Og lykkepillen blev introduceret i Danmark i 1989.

Der er intet i Danmark der peger på øget selvmordsrisiko ved brug af lykkepiller - tværtimod, skriver Politiken og oplyser at der siden 1989 faktisk kun er indberettet 4 tilfælde hvor brug af lykkepiller muligvis kan have ført til selvmord. Per Helboe understreger dog overfor Politiken, at man i den slags statistikker altid kun vil se toppen af isbjerget.

Politiken: Antal selvmord halveret efter lykkepillen

Politikens leder fastslår at antidepressive midler virker. Bivirkninger omtales som 'kvalme, svimmelhed og søvnbesvær'. Lederen hæfter sig både ved det faldende selvmordstal og de få indberettede selvmordsforsøg, der muligvis kan skyldes lykkepiller.

Politikens leder: Lykkeligt

Bedre Medicin:

Der er adskillige ting der er værd at lægge mærke til i Politikens artikler.

Det store antal brugere, set i forhold til det lille antal indberetninger, bruges som argument for at der er få bivirkninger ved lykkepiller, både hvad angår nedtrapning og selvmord. Der er bare det problem, at antallet af indberetninger ikke siger noget om det faktiske antal lykkepillebrugere der får problemer. 1400 indberetninger om bivirkninger repræsenterer langt flere brugerere. Det er helt sikkert. Men hvor mange flere? Vi ved det ikke. Hvis det kun er 1% af bivirkningerne der bliver indberettet, så er der tale om 140000 danskere med lykkepilleproblemer. Det kan være tilfældet, det kan også være det ikke er tilfældet, for ingen ved hvor stor en del af de faktiske bivirkninger der bliver indberettet. Det er et velkendt problem, men det nævnes kun i forbifarten.

Antallet af brugere er i medierne i øjeblikket angivet til godt 200.000, også i Politikens artikel. Men hvad dækker tallet over, hvordan er det beregnet? I Letigen-sagen blev antallet af brugere beregnet forskelligt, og tallene svingede fra næsten 1 million til ca. 500.000. Vi mangler oplysninger om hvordan tallet på godt 200.000 lykkepillebrugere er beregnet, og hvor mange af brugerne der får lykkepiller mod tilstande der kan føre til selvmord.

Der er kun indberettet 17 tilfælde af nedtrapningssyndrom til Lægemiddelstyrelsen siden 1989. Alligevel er der nu i slutningen af oktober 37 danskere der vil lægge sag an, netop på grund af nedtrapningssymptomer. På 14 dage bliver der altså fundet dobbelt så mange danskere med nedtrapningsproblemer, som der tidligere er fundet på 14 år. Det er voldsomt bekymrende, især for indberetningssystemet, og viser at man ikke kan tillægge de indberettede tal nogen som helst værdi i forbindelse med en risikovurdering af lykkepillerne. Faktoren kan være 700 gange større, men - igen - vi ved det ikke.

Selvmordene ved vi til gengæld lidt om. I Statistisk Årbog kan man se udviklingen i selvmord i Danmark 1975-1999 (nederst på siden). I perioden topper antallet af selvmord i 1980, og er derefter jævnt faldende. Lykkepillerne skulle efter Politikens mening have en del af ansvaret for denne udvikling, men de blev først introduceret i 1989! Antallet af personer der begik selvmord var med andre ord faldende i ca. 10 år før lykkepillerne kunne komme til at spille nogen rolle. Og faldet var omkring 25%. Ville faldet være fortsat uden lykkepiller? Vi ved det ikke.

Det er heller ikke vanskeligt at finde modsat statistik. I Center for Selvmordsforsknings publikation om unges selvmordsforsøg og selvmordstanker kan man på side 5 se at antallet af selvmordsforsøg i alderen 15-19 år i Fyns Amt er cirka tredoblet for pigernes vedkommende, netop i den periode hvor lykkepillerne gjorde deres indtog i Danmark. Men skyldes det lykkepillerne? Vi ved det ikke.

Det eneste vi ved med sikkerhed er at lykkepillerne ikke kan tage æren for det faldende antal selvmord i Danmark før de kom på det danske marked. Resten er et spørgsmål om holdninger til lykkepiller. Og det er en stor skam for debatten at holdninger kommer til at overskygge kendsgerninger.

Bedre Medicin vil gerne opfordre til at der kommer nogle flere faktuelle oplysninger om lykkepiller frem. Vi efterlyser forbrugsoversigter, bivirkingsoversigter, og en forklaring på hvordan man er kommet frem til de godt 200.000 brugere.


Seroxat-sagen: Retssagen udvides

(29/10-2003)

Der er nu 37 danskere der vil sagsøge Lægemiddelstyrelsen og GlaxoSmithKline, fortæller Berlingske Tidende.

Advokat Steen Petersen, Ret og Råd i Glostrup, med speciale i erstatningssager, citeres:

Myndighederne og producenten bliver højst sandsynligt stævnet for ikke at have overholdt deres informationspligt. De har pligt til at fortælle om bivirkninger, så snart de kender dem.

Steen Petersen fortæller at der kan blive tale om erstatningskrav på op til 500-600.000 kr. pr. person, og han overvejer om nødvendigt at føre sagen helt til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Foreningen af Psykiatribrugere, der har 3700 medlemmer, støtter sagen. Erik Olsen, der er formand for københavnsafdelingen, citeres:

Det er modigt, at de tør lægge sag an mod medicinalindustrien. Læger udskriver lykkepiller med rund hånd, men gør intet for hjælpe os ud af dem.

Berlingske Tidende: Retssag om lykkepiller udvides


Lykkepilleudskrivning under kritik

(26/10-2003) - opdateret 03/11-2003

TV2/Nyhederne, Dags Dato tog 26/10-2003 fat på flere vigtige spørgsmål om lykkepiller. TV2 havde fået 12 medicinstuderende til gennemføre en depressionstest på NetDoktor.dk. Testen består af 18 spørgsmål, og ikke mindre end 5 af de 12 studerende blev bedømt til at have så store problemer at de burde søge læge. En af de medicinstuderende sammenfatter sin vurdering af testen således: 'Giv mig et problem, jeg ikke har!'

Der er ialt 3 depressionstest på NetNoktor.dk, oplyser TV2.

Cand. psyk. Peter la Cour, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, har også prøvet depressionstesten. Han fik 23 points i testen, hvilket svarer til 'let eller moderat depression'. Peter la Cours kommentar:

Det er helt ude i skoven!

Antallet af danskere der spiser lykkepiller er ca. fordoblet siden midt i 90'erne, oplyser TV2, som spurgte Peter la Cour om alle brugerne er så syge at de har brug for medicinsk behandling. Peter la Cour:

Jeg mener det er skabt som en medicinsk behandling som er gået noget over gevind. Det der er ment som en behandling til en psykiatrisk sygdom, og en meget effektiv behandling til noget psykiatrisk sygdom, har kommet på en glidebane og er forsvundet ud i et felt hvor det slet ikke hører hjemme.

Katrine Vissing, en af stifterne af www.imod-seroxat.dk, fortalte til TV2 at hun for 6 år siden fik for let adgang til lykkepiller. Katrine Vissing oplevede at hun blev spist af med nogle piller, og hun synes at lægen burde have snakket med hende, før hun gav recepten på pillerne.

TV2 har fået mange henvendelser fra seere der oplever at lægerne er for rundhåndede med at skrive lykkepillerne ud. Som eksempel viste TV2 uddrag af to mails:

En ung kvinde skriver:

Jeg har været hos min læge 2 gange i denne måned, for at få en henvisning til en psykolog - Min læge mente at det var bedre for mig at tage pillerne. Og at de ville give bedre virkning end psykolog.

En 53-årig mand skriver:

Jeg strittede imod at skulle have antidepressiv medicin, men fik at vide at det var det eneste alternativ hun kunne tilbyde... Jeg spurgte min læge om jeg ikke kunne komme til psykolog, men hun kiggede på mig som om jeg var åndssvag.

Troels Bové, næstformand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), siger til TV2:

Der er ikke nogen tvivl om at der er nogen der får den her slags medicin, som måske ikke burde have det, men der er heller ingen tvivl om at der er mange som burde have den her medicin, som faktisk ikke får det. Jeg tror vi er blevet væsentlig bedre inden for de senere år til at finde de mennesker som er deprimerede, og også finde de deprimerede som bør behandles med medicin.

TV2 oplyser at omsætningen på lykkepiller sidste år var på 475 millioner kroner, og at sygesikringen har betalt de 75 procent. Men samtidig er det kun ved livstruende kriser man kan få økonomisk hjælp til psykolog.

Peter la Cour:

Så er det kun den rige del af befolkningen der er i stand til at vælge den form for behandling. Set på den måde er det således at den fattigere del af befolkningen ikke har noget som helst alternativ til den medikamentelle behandling, fordi det er den staten yder tilskud til.

Troels Bové har denne kommentar:

Det er jo et helt generelt problem. Det er psykiatere, det er psykologer, og det er dybest set også et spørgsmål om at vi i nogle tilfælde mangler tid, fordi vi har for travlt.

TV2 oplyser at der hver måned er 9000 der besøger NetDoktor.dk's depressionstest. Hvis resultatet af de medicinstuderendes test, hvor 5 ud af 12 fik besked på at søge hjælp hos lægen, så svarer det til at 3600 af de besøgende diagnosticerer sig selv med en eller anden form for depression.

Peter la Cour:

Ordet depression er introduceret, ordet behandling er introduceret, og det er introduceret at man skal gå hen til lægen. Rigtig nok med det fine lægelige sponsorat fra medicinalvarefirmaet forneden, som jo gør det dybt, dybt uvederhæftigt, må jeg sige. Men man har proppet alle ideerne ind i hovedet på patienten, inden man går ned til lægen.

Læge og web-redaktør hos NetDoktor.dk, Rikke Esbjerg:

Det grundlæggende synspunkt, at test virker sygeliggørende, det har jeg slet ikke. Hvis man har det synspunkt, så kunne man jo lige så godt sige at al information om sundhed og sygdom virker sygeliggørende.

Til TV2's spørgsmål, om der ikke er forskel på at læse noget informationsmateriale om depression, og så tage en test på nettet, som siger 'Du har middelsvær depression - du bør søge læge', svarer Rikke Esbjerg:

Det er gradsforskelle. Der er også dem der hævder at når man læser om hvad symptomerne på en depression er, så føler man dem selv. Eller på andre sygdomme. Hvis man vil holde fast i det her synspunkt med at det er sygeliggørende, så skulle man jo fjerne al information om sundhed og sygdom, fordi man risikerede at gøre folk syge.

I Danmark kan man ikke få henvisning til psykolog, blot fordi man er angst eller depressiv. Det kan folk både i Sverige, Norge og Tyskland, hvis lægen skønner det er nødvendigt, oplyser TV2.

Se indslaget fra Dags Dato her

www.imod-seroxat.dk er der nu 36 personer der vil lægge sag an mod GlaxoSmithKline.

Den omtalte depressionstest fra NetDoktor.dk findes her


10 unødvendige dødsfald om året i Danmark

(25/10-2003)

Der kunne formentligt reddes ca. 10 menneskeliv årligt i Danmark, hvis der ikke var så let adgang til svage smertestillende midler som acetylsalicylsyre og paracetamol. Det skriver overlæge Merete Nodentoft, Bispebjerg Hospital, i et brev til Folketingets Sundhedsudvalg, 22/10-2003. Det handler om lægemidler der sælges under navnene Magnyl, Aspirin, Idotyl, Kodimagnyl, Treo, Panodil, Pamol og Pinex.

Merete Nordentoft var formand for den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, som i 1998 anbefalede at svage smertestillende midler kun skulle kunne købes i håndkøb i blisterpakninger med op til 25 tabletter. Til trods for at arbejdsgruppens rapport blev tiltrådt af Folketinget, har Lægemiddelstyrelsen besluttet ikke at følge rapportens anbefaling om reduktion af pakningsstørrelser.

Merete Nordentoft mener at Lægemiddelstyrelsens afgørelse er truffet på et tvivlsomt grundlag. De regler der blev foreslået af arbejdsgruppen svarer til regler der gælder i Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Storbritannien og Schweitz, hvor der er en øvre grænse for hvor store pakninger der må sælges uden recept.

Lægemiddelstyrelsen har anført at en receptpligt for svage smertestillende lægemidler kan flytte et misbrug til andre og farligere lægemidler, men dette er der ikke videnskabeligt bevis for, skriver Merete Nordentoft. Tværtimod har det ført til et fald i selvmordene siden 1980 at barbiturater blev fjernet fra markedet i 1986, at der blev indført restriktioner på dextropropoxyphen, og at der er kommet et fald i kulilteforgiftningerne efter en ændring af husholdningsgas og indførelse af katalysatorer på biler. Dette fald i selvmord er ikke blevet erstattet af en stigning i selvmord ved andre metoder.

De internationale erfaringer tyder på at færre piller i pakkerne fører til et fald i antallet af dødsfald der skyldes forgiftning med paracetamol (21%) og acetylsalicylsyre (48%). Dertil kommer et fald i ikke-dødelige forgiftninger med paracetamol på 15%. Desuden var der et fald i antallet af forgiftninger med store doser, og en reduktion på hele 66% i antallet af levertransplantationer.

Lægemiddelstyrelsen har oplyst at der er uhyre få selvmord blandt unge begået med svage smertestillende midler. På 10 år er der kun tale om 4 unge under 20 år.

Hertil skriver Merete Nordentoft at der dør mellem 30 og 35 mennesker årligt ved forgiftning med paracetamol eller actylsalicylsyre. Tallet kan være større, fordi der årligt begås ca. 100 selvmord, hvor det ikke er oplyst hvilket lægemiddel der er ansvarligt for dødsfaldet. Ved at reducere pakningsstørrelsen, så der ikke ligger så store lagre i de danske husholdninger, kunne de impulsive selvmord forebygges, og hvis man overfører erfaringerne fra England, vil der formentlig være 10 menneskeliv der kunne reddes om året i Danmark.

I 2001 blev der indlagt over 2100 danskere på grund af forgiftning med svage smertestillende midler, og antallet er stigende. Langt hovedparten skyldes selvmordsforsøg, og at dødsfaldene ikke er højere skyldes en meget effektiv og systematisk behandling på sygehusene.

Lægemiddelstyrelsen har oplyst at udenlandske erfaringer ikke efterlader noget entydigt billede af at der kan opnås en sikkerhedsmæssig fordel ved at gøre de store pakninger receptpligtige. Her henviser Lægemiddelstyrelsen til erfaringer fra Australien, men også dette argument tilbagevises af Merete Nordentoft.

I Australien er salget helt anderledes fordelt end i Danmark, hvor den mest solgte pakkestørrelse fortsat er 100 stik.

Merete Nordentoft konkluderer:

Danske og engelske erfaringer tyder på, at det er muligt yderligere at nedbringe antallet af selvmord og alvorlige selvmordsforsøg ved at indføre begrænsninger i pakningsstørrelse af svage smertestillende midler.

Læs brevet fra Merete Nordentoft her

Læs Lægemiddelstyrelsens beslutning her

Bedre Medicin:

10 dødsfald kunne undgås årligt, hvis der blev indført den samme begrænsning for svage smertestillende midler, som gælder i vores nabolande.

Det sidste argument i Lægemiddelstyrelsens beslutning, at det vil koste samfundet en merudgift på mellem 100 og 650 millioner kroner årligt, er baseret på en analyse fra DSI (Dansk Institut for Sundhedsvæsen).

Analysen tager dog så store forbehold for konklusionerne, at den næppe kan være tungtvejende i beslutningen om at fortsat at tillade at der sælges dødelige doser i håndkøb. Læs DSI's analyse her.

De mennesker der bruger svage smertestillende midler kronisk, bør købe det på recept, som det forhåbentlig sker i de fleste tilfælde i dag. Hvis der er tale om håndkøbsmedicin, så bør den af sikkerhedsårsager ikke benyttes over længere perioder, og også derfor er der ingen grund til at den sælges i store pakninger. Erfaringerne med at sælge små pakkestørrelser tyder endda på, at de mindre pakker kan føre til et fald i forbruget.


Seroxat-sagen: Lykkepiller vurderes af Lægemiddelstyrelsen

(24/10-2003)

Lægemiddelstyrelsen oplyser i en meddelelse i dag at produktinformationen for Seroxat er under vurdering, og snarest vil blive ændret så der kommer en mere præcis beskrivelse af seponeringssymptomer (symptomer i forbindelse med ophør af behandlingen) og af risikoen for selvmordsforsøg i begyndelsen af behandlingen.

Produktinformationen for Efexor vil blive ændret med hensyn til selvmordsrisiko for børn og unge.

Lægemiddelstyrelsens meddelelse beskriver seponeringssymptomerne, som oftest opstår 3-4 dage efter behandlingsophør med en varighed fra få dage til flere uger, og råder til at seponering med aftrapning foregår over 1-2 uger.

Fra meddelelsen citeres:

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om seponeringssymptomer, og ikke egentlig afhængighed af lægemidlerne.

Læs Lægemiddelstyrelsens meddelelse: Antidepressive midler under vurdering

Bedre Medicin:

Lægemiddelstyrelsen anerkender altså ikke i denne meddelelse at der kan være tale om afhængighed af Seroxat.

Bedre Medicin har set på det amerikanske produktresume for Seroxat, der i USA hedder Paxil.

Det amerikanske produktresume for Paxil/Seroxat er på 32 sider og indeholder en lang række bivirkninger, der ikke er nævnt i det danske produktresume for Seroxat, selv om der er tale om den samme medicin. Der er især to ting der er interessante i forbindelse med afhængighedsspørgsmålet:

I afsnittet 'Other events Observed During the Premarketing Evaluation of Paxil' (side 25) er der under 'Nervous system' anført 'drug dependence' som sjælden (rare) bivirkning, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som sjældnere end 1/1000 patienter. Altså, allerede inden Paxil/Seroxat kom på markedet, var man klar over at der kunne opstå afhængighed, omend i sjældne tilfælde.

Fra afsnittet 'Drug Abuse and Dependence' (side 28) er der under 'Physical and Psychologic Dependence' anført: 'Paxil has not been systematically studied in animals or humans for its potential for abuse, tolerance or physical dependence.' Der er altså ikke foretaget systematiske studier af fysisk afhængighed af Paxil/Seroxat.

Der er nu 5 personlige beretninger på www.imod-seroxat.dk, og antallet af personer der vil lægge sag an mod GlaxoSmithKline er vokset til 32.

Læs om den amerikanske retssag om Paxil (Seroxat) her. Linket til denne side: The consolidated class action lawsuit indeholder nyttig baggrundsviden, bl.a. en kronologisk oversigt over kilder om seponeringssymptomer / afhængighed.


Slankemidler på recept: 1 kg fedt koster 2000 kroner

(22/10-2003)

TV2/Nyhederne fortæller 22/10-2003 at to af de receptpligtige slankepiller på det danske marked har ringe effekt. Dertil kommer risikoen for alvorlige bivirkninger.

Det drejer sig om Reductil og Xenical, der giver gennemsnitlige vægttab på kun 2,7 til 4,3 kg, efter et helt års forbrug som koster i nærheden af 10.000 kroner.

Oplysningerne baseres på dette Cochrane Review og kan læses i fuld tekst på the Cochrane Library, hvis man ellers har adgang til biblioteket (det får vi snart i Danmark!).

De aktive stoffer i slankemidlerne, sibutramin (Reductil), og orlistat (Xenical) har ringe effekt, og dertil kommer at sibutramin er mistænkt for at kunne forårsage hjerte-karsygdomme. Mistanken har ført til at Reductil blev trukket ud af det italienske marked sidste år, fordi Reductil blev kædet sammen med to dødsfald.

På verdensplan er der hos WHO registreret 37 dødsfald hos patienter der var i behandling med sibutramin, men Reductil må alligevel fortsat markedsføres i EU. Den Europæiske Lægemiddelgodkendelse, EMEA, har dog krævet en nærmere undersøgelse af bivirkninger der relaterer til hjerte-karsygdomme.

Xenical kan muligvis hæmme optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K).

Der sælges for omrking 100 millioner kroner receptpligtig slankemedicin i Danmark, oplyser TV2.

Læs TV2/Nyhederne her - TV2 vil gerne i kontakt med brugere af Reductil.





Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 8 |  side 9  |  side 10