Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 7

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 6  |  side 7  | side 8

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Tilskud til læger bør undersøges (03/10-2003)

Uenighed om troværdighedsproblemer (03/10-2003)

For xx millioner kroner uafhængig rådgivning, tak (02/10-2003)

Ritalin: Børn på medicin (01/10-2003)

Lykkepiller og selvmordstanker hos børn og unge (30/09-2003)

Lægemiddelforsøg: 5 inspektioner med 34 afvigelser (25/09-2003)

Flere advarsler om astmamedicin (25/09-2003)

Astmamedicinen Serevent: Livsvigtig advarsel nedtones i Danmark (11/09-2003)

Forvirrende og mangelfuld oplysning koster menneskeliv (09/09-2003)

Økonomisk etik (08/09-2003)


Tilskud til læger bør undersøges

(03/10-2003)

Jyllands-Posten fortæller 03/10-2003 at parallelimportørerne af lægemidler nu ønsker en undersøgelse af hvor mange penge lægemiddelindustrien bruger på ydelser til lægerne.

Henriette Bøghave Lønkvist, formand for Parallelimportørforeningen af Lægemidler, citeres:

Enhver leverandør ønsker selvfølgelig at påvirke afsætningen af sine produkter. Som importører af de originale præparater består vores salgsfremmende indsats i samarbejde med apotekerne. Men producenterne lægger et stort pres på lægerne for at få dem til at udskrive bestemte præparater. Så hvis der skal være lige konkurrencevilkår på markedet, så må man se på alle spillerne i branchen under ét. Der skal være ens spilleregler for alle.

Det er fint, at man undersøger, hvad der foregår mellem apotekere og medicinalvirksomheder. Men der skal være ens retningslinier for apotekere og læger.

Lægerne er ikke bange for sådan en undersøgelse. Formanden for lægemiddeludvalget i Den Almindelige Danske Lægeforening, Ole Eckhardt Poulsen, citereres:

Vi har ingen grund til at frygte sådan en undersøgelse. Vi ønsker åbenhed omkring dette her. Skulle der være nogen, der træder ved siden af, er der ikke megen nåde og trøst at hente blandt kollegerne i lægeforeningen.

Det er vigtigt for os, at patienten kan føle sig sikker på, at en læges råd er neutralt og uhildet og helt uafhængigt af lægens privatøkonomi. Den tillid er grundhjørnestenen i al vores behandling.

Lægemiddelstyrelsen har ingen aktuelle planer om at undersøge hvad industrien betaler af ydelser til lægerne. Men en undersøgelse er ikke udelukket. Chefkonsulent Karsten Jørgensen citeres:

Men jeg vil ikke afvise, at vi gør det på et tidspunkt. Vi har ikke noget præcist kendskab til, i hvor stort et omfang, det foregår. Men vi har indtryk af, at det er relativt udbredt, at industrien også betaler en del mere for lægerne, end reglerne tillader.

Læs Jyllands-Postens artikel her


Uenighed om troværdighedsproblemer

(03/10-2003)

Berlingske Tidende følger 03/10-2003 op på lægemiddelproducenternes ulovlige gaver til apotekerne, hvor 10 af landets største lægemiddelproducenter har brugt over 11 millioner på gaver og andre ydelser til apotekterne.

Kontorchef Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen citeres:

Apotekerne risikerer på denne måde at sætte hele deres troværdighed over styr. Der må ikke herske tvivl om apotekernes uafhængighed og hele formålet med reglerne på dette område er at sikre, at apotekere ikke kommer i lommen på private firmaer.

Kilder i lægemiddelindustrien har fortalt til Berlingske Tidende, at man mange steder føler sig presset af de stærke apotekskæder til at give gaver for at få selskabets medicin promoveret.

Formanden for Danmarks Apotekerforening, Paul Bundgaard, mener at Lægemiddelstyrelsen har skiftet standpunkt i forhold til lovlige tilskud, og derfor hersker der uklarhed om hvor grænserne går. Paul Bundgaard citeres:

Apotekerne har ikke noget troværdighedsproblem. Parterne skal blot finde sammen og tegne kridtstregerne tydeligere op, så tror jeg, problemerne løser sig selv.

Indehaveren af et af landets største apoteker, Jens Overø, som iøvrigt ikke er medlem af Danmarks Apotekerforening, fortæller at der hersker forvirring fordi reglerne om tilskud fortolkes forskelligt af Lægemiddelstyrelsen, apotekernes eget etiske nævn, samt industriens Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale. Jens Overø mener der findes en gråzone med lovlige rabatter, ulovlige rabatter, og ulovlige tilskud og gaver, og at det var meget nemmere hvis der overhovedet ikke var nogen mulighed for rabat.

Berlingske Tidende: Gaveregn skal stoppes

Berlingske Tidende: Uklare regler bag gaver


For xx millioner kroner uafhængig rådgivning, tak

(02/10-2003)

Bedre Medicin: Apotekerne har på et år modtaget mindst 11 millioner kroner i ulovlige gaver og tilskud fra lægemiddelproducenterne. Det dokumenteres i en undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen 02/10-2003.

Tallet er sandsynligvis langt højere end de 11 millioner, og det er der flere årsager til. Undersøgelsens resultater bygger kun på oplysninger som Lægemiddelstyrelsen har modtaget fra de 20 største danske lægemiddelvirksomheder. Desuden har enkelte af virksomhederne indberettet ydelser uden at værdisætte dem, og oplysninger om disse ydelser indgår ikke i rapporten. Endelig gør undersøgelsen opmærksom på, at det ikke kan udelukkes at en eller flere virksomheder ikke har indberettet ydelser til hyldepleje og annoncering.

Af de 20 virksomheder der indgår i undersøgelsen, oplyste de 9 at de ikke havde tilbudt apotekerne økonomiske fordele i undersøgelsesperioden. En virksomhed var ophørt med selvstændig virksomhed. De 11 millioner i ulovlige ydelser er således fordelt på 10 virksomheder.

Læs Lægemiddelstyrelsens rapport her

Berlingske Tidende: Gaveregn over apoteker

Politiken: Apotekere modtog gaver for 11 millioner


Ritalin: Børn på medicin

(01/10-2003)

Sagen ifølge Sand, DR2, bragte 01/10-2003 en dokumentarudsendelse om små børn og Ritalin. Flere og flere urolige DAMP-børn får medicin, og de bliver yngre og yngre. Børn helt ned til 4-års alderen får Ritalin, som er en slags amfetamin, men er det i orden at give så små børn nervemedicin, spurgte Kaare Sand.

Kaare Sand talte med både forældre og børnepsykiatere, og det var gennemgående i udsendelsen at der er et stort pres på forældre til DAMP-børn for at give børnene Ritalin. På de sidste 6 år er forbruget 3-doblet, fra 1000 til 3000 brugere.

Forældrene til Alex, et DAMP-barn på 4 år, var bekymrede for bivirkninger, og for at der på indlægssedlen står at Ritalin ikke bør gives til børn under 6 år, men de havde svært ved at sige nej til Ritalinen, fordi Alex var mere kaotisk og omkringfarende, når han ikke fik Ritalin. Med Ritalin blev han nemmere at kommunikere med og mere rolig, fortalte faderen.

Alex har problemer med sin mave. 2 gange har han været på hospitalet, fordi han ikke kunne komme af med sin afføring i op til flere dage. Alex har desuden haft 2 anfald hvor han bliver helt rød over det hele, og får svært ved at trække vejret, og nærmest besvimer. Forældrene er ikke trygge ved medicinen, men føler at de bliver nødt til at give Alex den, for at han kan fungere.

Mette Kabel, som er børnepsykiater på Bispebjerg Hospital, har udskrevet Ritalinen til bl.a. Alex, og hun er ikke bange for at skrive Ritalin ud til små børn. Mette Kabel fortæller at baggrunden er familier der har været ved at gå i opløsning, børnene har haft det rigtig dårligt og søskende har været svært påvirket af situationen. Efter at have fået Ritalin oplever børnene at de ikke bliver skældt så meget ud mere.

Forældrene til Anders, et 13-årigt DAMP-barn, nægter at give deres søn Ritalin, og det har været en lang og hård kamp, hvor forældrene gentagne gange har skullet sige nej tak til tilbuddet om medicin. Anders fik diagnosen DAMP, da han var 5 år, og lægerne anbefalede dengang som det første, at han skulle prøve Ritalin.

Anders fik en form for depression, græd og var ked af det, fortæller faderen, og derfor stoppede forældrene medicinen. Faderen synes det er skræmmende, at man skal give Ritalin til børn. I stedet for skal drengen hjælpes med at få struktur på dagligdagen, det kommer man længst med.

Anders går til daglig på en friskole for børn og unge med DAMP. Skolen har 50 elever, og de fleste er på Ritalin. Skolen har i lang tid presset på for at Anders også skulle have Ritalin. Anders var langt bagefter i skolen, og man mente at Ritalin ville blive mere motiveret og bedre kunne indlære og komme mere i ro med sig selv. Forældrene følte, at hvis det var den sidste udvej, så ville de gå med til at prøve det i et halvt år. Men den ønskede effekt udeblev, og forældrene stoppede behandlingen. Herefter blev forældrene truet med at Anders ville blive smidt ud af skolen. Til sidst blev det stillet som en betingelse fra skolen, at Anders tog Ritalin.

Forældrene til Alex har også oplevet et pres for at Alex skal have Ritalin. Børnehaven ser helst at Alex tager sin medicin, for ellers har børnehaven meget svært ved at have Alex, og så er der ikke nogen steder at pleje ham.

Der er endnu ikke nogen der har kunnet lære Anders at læse, men nu har forældrene fundet en privatlærer, hvor Anders i de sidste 9 måneder har fået læseundervisning 2 timer om ugen. Forældrene fortæller at indlæringen har givet Anders mere selvtillid og har gjort ham mere glad. Anders fortæller at han på et halvt år er gået frem fra et 2. klasses niveau til 4. klasse, og han kan næsten læse alle de bøger han får.

Det sidste år er forbruget af Ritalin steget med 22%. Peer Jansson, børnepsykiater, er stærkt modstander af det stigende forbrug. Han mener at stoffet bliver brugt alt for lemfældigt, når der er problemer med de små børn, fortæller Kaare Sand. Peer Jansson citeres:

Det er ikke mange år siden at børnepsykiatrien var stort set uden medicin. Så skete der et holdningsskift, men det er jo sådan set de samme problemer der har været der før. Og oftest er der jo tale om en blanding af både noget der både foregår i hjernen og så også nogle sociale og samfundsmæssige forhold, der spiller en rolle.

Peer Jansson frygter at vi er inde på en glidebane, men Mette Kabel mener ikke det er tilfældet. Der er tale om større viden og større erkendelse. Mette Kabel mener at der snarere bliver skrevet for lidt medicin ud, men understreger at den medicinske behandling skal suppleres med individuel terapi og familieterapi.

Mette Kabel fortæller at behandling med Ritalin ikke løser alle problemer. Børnene bliver ikke klogere, de bliver ikke ret meget bedre til at indlære, og de der har læseproblemer, vil fortsat have læseproblemer. Men Mette Kabel kan love, at man får et barn med større selvtillid og en lysere barndom, fordi Ritalinen vil med til at forhindre at barnet hele tiden bliver skældt ud og irettesat.

Peer Jansson fortæller at han har oplevet børnehavebørn der fik Ritalin uden at det var nødvendigt. Men det kræver mere personale, og det kræver en anden pædagogik med hyperaktive børn.

En børnehave i Århus Amt har valgt at kombinere brugen af Ritalin med en speciel pædagogik, fortæller Kaare Sand. Det handler om at skabe struktur for børnene. Der er mere personale, og færre børn. Lotte Frandsen, socialpædagog, synes at det er i orden at give Ritalin til små børn, men medicinen kan ikke stå alene. Der skal være en struktur som støtter barnet.

I Københavns Kommune er der lange ventelister, og Alex på 4 år går derfor stadig i en almindelig børnehave. Han får ingen specialpædagogisk støtte i hverdagen, men tilbringer det meste af tiden i børnehaven alene, foran en computer. Alex er blevet bedre til at tale og til at fungere sammen med andre børn, men oplever nu at få ondt i benene, når medicinen efter 3-4 timer er ved at være ude af kroppen, foruden de andre fysiske bivirkninger, vanskeligheder med vægt, blodtryk og alment velbefindende.

Mette Kabel oplyser, at den mest almindelige bivirkninger er appetitløshed. Man kender godt langtidsvirkningerne af Ritalin, og der er ikke nogen større forskel på virkningerne for helt små børn, fortæller Mette Kabel.

Peer Jansson fortæller, at han ikke ville tage ansvaret for at sætte børn under 6 år i behandling. Han er bange for hvad det på længere sigt medfører for børnene. Han synes ikke der er nogen begrundelse for det, og jo yngre børnene er, desto mere forsigtig skal man være med at give midler der kan påvirke psyken.

Alex's far er også bekymret for om Ritalinen skal ende med et senere misbrug, men der er ingen alternative tilbud. Alex's far har fået at vide at man kan have et forløb hvor man også får Ritalin som voksen, men forældrene har ikke fået noget konkret at vide om hvor længe behandlingen af Alex skal vare.

Kaare Sand konkluderer:

De urolige DAMP-børn fortsætter med at få Ritalin. Forældrene er magtesløse. Spørgsmålet er om den kemiske løsning nu også er den rigtige løsning.

Mere om Ritalin på Bedre Medicin

Bedre Medicin:

Er Ritalin en god løsning på adfærdsproblemer hos børn? Eksperterne er ikke enige. Men der er lige kommet nyt produktresume på Ritalin ( 19. september 2003), og her man man bl.a. læse følgende om DAMP / ADHD (Bedre Medicins fremhævelser):

  • Ritalin er indiceret som en del af et omfattende behandlingsprogram, som typisk inkluderer miljøterapeutiske, pædagogiske, psykologiske, indlæringsmæssige og sociale elementer. Behandlingen er rettet mod at stabilisere diagnosticerede børns kernesymptomer med forbedring af koncentrationsevnen, mindre letafladelighed, impulsivitet og motorisk uro, samt forbedring af barnets sociale interaktion med forældre, søskende og kammerater.
  • Den specifikke ætiologi ved dette syndrom kendes ikke, men især genetiske faktorer er fundet væsentlige og derudover pre- og perinale faktorer.
  • Der er ingen egentlig diagnostisk test.
  • Korrekt diagnose kræver somatisk, neuropsykologisk og indlæringsmæssig samt social udredning.
  • Karakteristika inkluderer sædvanligvis: anamnese med kort koncentrationsspand, nedsat koncentration, emotionel labilitet, impulsivitet og moderat til svær hyperaktivitet, mindre neurologiske tegn samt abnormt EEG. Indlæringsvanskeligheder kan være tilstede, men ikke nødvendigvis. Symptomerne skal debutere før 7-års alderen, have været tilstede i mindst 6 måneder, optråde i flere situationer og forårsage betydelige vanskeligheder for barnet socialt eller indlæringsmæssigt.
  • Diagnosen bør stilles af en læge med speciale i adfærdssygdomme hos børn, og på baggrund af en komplet anamnese samt vurdering af barnet og ikke udelukkende på tilstedeværelsen af et eller flere af disse karakteristika.
  • Medicinsk behandling er ikke indiceret hos alle børn med dette syndrom.
  • Stimulerende midler er ikke indiceret hos børn med miljøudløste symptomer (særligt overgreb) og/eller primære psykiatriske lidelser, inklusiv psykose.
  • Relevant pædagogisk støtte er essentiel, og almindeligvis er psykosocial intervention nødvendig. Hvis disse tiltag alene viser sig utilstrækkelige, kan beslutningen om at ordinere stimulerende midler baseres på meget indgående vurdering af sværhedsgraden af barnets symptomer.
  • Ritalin skal ikke anvendes til børn under 6 år, da sikkerhed og effektivitet ikke er belyst for denne aldersgruppe.
  • Ritalin skal ikke anvendes til behandling af svære exo- eller endogene depressioner. Klinisk erfaring tyder på, at Ritalin kan forværre symptomer som adfærdsforstyrrelse og tankeforvirring hos psykotiske børn.
  • Kronisk misbrug af Ritalin kan medføre udtalt tolerance og psykisk afhængighed med varierende grad af unormal adfærd. Specielt ved parenteralt misbrug, kan psykotiske episoder opstå. Kliniske data indikerer, at børn der behandles med Ritalin, ikke udviser større tendens til misbrug som unge eller voksne.

Bedre Medicin: Der skal altså sættes ind med en lang række andre tiltag end blot Ritalin, ifølge Lægemiddelstyrelsen. Spørgsmålet er så, om disse tiltag alene ville kunne løse problemerne. Her mangler vi dokumentation.


Lykkepiller og selvmordstanker hos børn og unge

(30/09-2003)

sundhed.dk fortæller 29/9-2003 at der er voksende mistanke om at brugen af antidepressive lægemidler kan føre til selvmordstanker hos børn og unge.

Det svenske apoteket.se citeres:

At behandle deprimerede børn med lægemidlet Efexor har ingen beviselig effekt og kan desuden medføre psykiske bivirkninger som selvmordstanker og skader på sig selv.

Ingen af lykkepillerne (SSRI-præparater, f. eks. Fontex, Cipramil, Seroxat og Efexor) er godkendt til behandling af depression hos børn, men lægerne bestemmer behandlingen, og derfor sker det at pillerne anvendes alligevel.

Wyeth, som fremstiller Efexor, har for nylig oplyst at pillerne kan give psykiske bivirkninger. I Storbritannien er al anvendelse af paroxetin (Seroxat) til unge under 18 år forbudt.

I Danmark er der opmærksomhed på problemet. Overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen citeres:

Vi er bekendt med, at to af SSRI-præparaterne ikke har nogen påviselig effekt, og at i hvert fald ét af dem er blevet knyttet sammen med øgede selvmordstanker.

Læs sundhed.dk's artikel her

Bedre Medicin:

Lægemiddelstyrelsen er opmærksomme på problemerne med lykkepiller til børn og unge. Men kommer denne opmærksomhed ud til forbrugerne?

Produktresumeet for Seroxat (paroxetin) er lige blevet opdateret (5. august 2003). Her står der følgende om anvendelse til børn og unge under 18 år: 'Kontrollerede kliniske undersøgelser har vist manglende effekt og understøtter ikke anvendelse af paroxetin til behandling af major depression hos børn og unge under 18 år.' Der er ikke nævnt psykiske bivirkninger som tanker om selvmord og at patienten kan gøre skade på sig selv.

Indlægssedlen for Seroxat, revideret april 2002, nævner intet om problemerne med at behandle børn og unge med Seroxat.

Produktresumeet for Efexor er også næsten nyt. Her står der følgende bemærkning: 'Bør ikke anvendes til børn (under 18 år)'. Der er ikke nævnt psykiske bivirkninger som tanker om selvmord og at patienten kan gøre skade på sig selv.

Indlægssedlen for Efexor, 11.april 2002, advarer således: 'Bør ikke anvendes til børn'.

Vi fortsætter jagten på oplysning til forbrugerne, denne gang med en søgning på 'Seroxat' hos Lægemiddelstyrelsen.Her finder vi heller ingen advarsler, men dog et tegn på at problemet er vigtigt. Fra 1997 til 1998 steg forbruget af antidepressiv medicin hos unge med 38,5%. Læs om udviklingen her

En søgning på 'Efexor' hos Lægemiddelstyrelsen? Heller ingen advarsler om brug til børn og unge.

Konklusion: Endnu et eksempel på at de danske forbrugere ikke bliver ordentligt informeret om alvorlige bivirkninger. Et problem der kunne undgås, hvis det var et lovkrav at producenterne skulle give fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger.

I Sverige advares. I England lovgives. I Danmark er vi ikke så bekymrede for vores børn.


Lægemiddelforsøg: 5 inspektioner med 34 afvigelser

(25/09-2003)

Bedre Medicin: Lægemiddelstyrelsen har kontrolleret lægemiddelforsøg i Danmark i år 2002. Resultaterne bliver offentliggjort nu. Ud af ca. 300 forsøg har Lægemiddelstyrelsen kontrolleret 5 (fem). For alle 5 forsøg blev der fundet 'mere eller mindre betydende afvigelser'. Afvigelserne blev fundet både hos de 5 investigatorer (læger der gennemfører forsøgene) og hos de 2 sponsorer (firmaer der varetager styringen af forsøgene) der blev kontrolleret.

Hos investigatorerne (lægerne) blev der for de 5 inspektioner fundet ialt 34 afvigelser. Der var blandt andet problemer med forsøgsprotokol (ændring af regler for forsøg uden myndighedernes godkendelse), rekruttering af forsøgspersoner, lægemiddelhåndtering, monitorering (overvågning), bivirkninger, og dataverifikation (bevis for at data er korrekte).

Hos sponsorerne (firmaerne) blev der for 2 inspektioner fundet ialt 17 afvigelser. Der var blandt andet afvigelser inden for kvalitetsstyring, protokoller, mydighedsgodkendelser, forsøgsmedicin og monitorering.

Formålet med inspektionen er at kontrollere at lægemiddelforsøg bliver gennemført i overensstemmelse med den danske lovgivning og den godkendte forsøgsprotokol. Inspektionen handler således både om troværdigheden af data og om forsøgspersonernes sikkerhed. I alle gennemførte inspektioner var der afvigelser.

Lægemiddelstyrelsens konklusion citeres:

Resultatet af de udførte inspektioner i 2002, viser at forsøgene overvejende og generelt findes gennemført i overensstemmelse med de gældende regler, men at der dog i alle tilfælde er konstateret mere eller mindre betydende afvigelser indenfor et eller flere af de forskellige emner. Det vurderes dog også, at materialets størrelse ikke kan danne grundlag for at drage egentlige konklusionerne vedrørende standarden af de lægemiddelforsøg, der udføres i Danmark.

Det er værd at lægge mærke til konklusionen. Hvis man har taget 5 tomater ud af en kasse med 300, og fundet større eller mindre fejl ved hver eneste tomat, vil man så konkludere, at tomaterne 'overvejende og generelt' er gode nok? Ville man være tilbøjelig til at tro at der var problemer med stort set alle tomater i kassen? Ville man forvente at finde tomater der var endnu dårligere end de 5? Eller ville man sige til sig selv: Jeg har kun kigget på 5 tomater, og ud fra det jeg har set kan jeg ikke 'drage egentlige konklusioner vedrørende standarden' for resten.

Det er en politisk beslutning, hvilken konklusion der skal drages af den gennemførte stikprøve. Det drejer sig ikke kun om forsøgspersonernes sikkerhed, men også om sikkerheden for de patienter der engang i fremtiden skal indtage de lægemidler der er lavet forsøg med i 2002. Det er kendt viden, at selv små afvigelser ved gennemførelse af lægemiddelforsøg kan have væsentlig positiv indflydelse på forsøgsresultaterne, og dermed på en senere godkendelse af lægemidlet.

Det er også en politisk beslutning, om vi skal leve med at kun 1,7% af investigatorerne (lægerne) og 0,7% af sponsorerne (firmaerne) bliver kontrolleret, når der findes større eller mindre afvigelser ved samtlige kontroller.

Læs Lægemiddelstyrelsens beretning her


Flere advarsler om astmamedicin

(25/09-2003)

MediNyt gør i MediNyt Ekstra (september 2003) opmærksom på at advarslerne mod Serevent også gælder for astmamedicinen Seretide. Og at ingen ved, hvorvidt alle langtidsvirkende beta2-agonister giver de samme risici, eller om inhalationssteroid fjerner den.

MediNyt Ekstra kan læses via MediNyt's hjemmeside

Bedre Medicin:

Det er godt at lægemiddelinformationen i Sønderjyllands Amt informerer de praktiserende læger om de advarsler om astmamedicin, som Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med producenten har besluttet at nedtone i Danmark.

Alle kan tegne gratis abonnement på MediNyts elektroniske månedlige nyhedsbrev, og det er en af mulighederne for at få lægemiddelinformation der ikke er afhængig af producenterne.


Astmamedicinen Serevent: Livsvigtig advarsel nedtones i Danmark

(11/09-2003)

Dagens Medicin gør 11/09-2003 opmærksom på at astmamedicinen Serevent ikke må anvendes som eneste behandling af akut astma.

Et amerikansk sikkerhedsstudie har vist at der er en lille, men signifikant forøget risiko for livstruende astmaanfald, eller astmarelateret død, hos patienter som alene brugte Serevent, altså uden et inhalationssteroid (typisk binyrebarkhormon).

I USA har producenten af Serevent, GlaxoSmithKline (GSK), informeret de amerikanske læger om risikoen, og produktoplysninger på Serevent er blevet ændret til at omfatte en advarsel om ikke alene at benytte Serevent til astmabehandling. Dette er sket efter et krav fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA).

I Danmark har GSK efter aftale med Lægemiddelstyrelsen alene informeret danske lungemedicinere om studiet.

Morten Frank Pedersen, direktør for Corporate Affairs i GSK Danmark, citeres:

Vi har efter aftale med Lægemiddelstyrelsen alene informeret danske lungemedicinere om studiet. Når vi ikke er gået bredere ud med informationen skyldes det, at en henvendelse til f.eks. alle praktiserende læger kunne føre til, at mange patienter uden grund blev taget ud af behandlingen.

GSK Danmark forklarer dette med at danske astmapatienter aldrig sættes i behandling med Serevent alene, og det bekræfter den fungerende formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge Ebbe Taudorf, Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus:

Serevent eller andre såkaldte beta2-agonister skal altid anvendes i kombination med binyrebarkhormon. Helt basalt er det holdningen i både Danmark og det øvrige Skandinavien, at man aldrig må behandle sine astmapatienter alene med beta2-agonister. Der er set dødsfald blandt patienter, som ikke tog deres binyrebarkhormon, men alene brugte de langtidsvirkende beta2-agonister.

Ebbe Taudorf mener, at et af de helt store problemer i astmabehandlingen er at få patienterne at efterleve behandlingen, og tage medicinen som ordineret. Det gælder især de yngre patienter. Ebbe Taudorf citeres:

Der er en stor frygt for brug af binyrebarkhormon til astmabehandling blandt især yngre astmatikere. Men jeg har set tre livstruende episoder med yngre patienter, som af én eller anden årsag var ophørt med at bruge inhaleret binyrebarkhormon, og samtidig fortsat med en beta2-agonist. Hvis en ung astmapatient ikke er behandlet godt nok med binyrebarkhormon alene, kan der derfor være god grund til at vælge et kombinationspræparat som indeholder begge stoffer, frem for at give dem hver for sig.

Overlæge Charlotte Ulrik, Lungemedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital, lægger vægt på oplysningsarbejdet for yngre astmatikere:

Vi skal holde fast i at tage en åben snak med de unge om, at de samtidig skal fortsætte med binyrebarkhormon, for at holde styr på deres sygdom.

Læs artiklen her (linket er ikke permanent)

Bedre Medicin:

De amerikanske advarsler, let tilgægelige via internettet og produktinformation på GlaxoSmithKline's amerikanske hjemmeside, skal tilsyneladende ikke ud til offentligheden i Danmark.

Her klarer vi os med holdninger. Der er en holdning i Danmark, og endda i det øvrige Skandinavien, der siger at Serevent ikke bruges alene, og der skal arbejdes med de unges holdninger til at fortsætte med binyrebarkhormon, så de kan holde styr på deres sygdom.

Holdningerne i det danske produktresume for Serevent er bl.a. beskrevet i afsnit 4.4: 'Langtidsbehandling bør være symptomorienteret og bør kombineres med antiinflammatorisk behandling...' og 'Pludselig og tiltagende forværring af astmasymptomer er potentielt livstruende og bør give anledning til overvejelser om initiering eller dosisøgning af kortikosteroidbehandling.' Her står der ikke noget om at Serevent altid skal anvendes i kombination med binyrebarkhormon.

Der er heller ikke meget hjælp til at forstå vigtigheden af binyrebarkhormon på den danske indlægsseddel for Serevent. Det nærmeste vi kommer en omtale af binyrebarkhormon, er sætningen 'Behandlingen med Serevent bør kombineres med anden forebyggende behandling.

I England advarer produktresumeet tydeligt om at Serevent ikke er en erstatning for kortikosteroider (binyrebarkhormon) og at patienterne skal advares mod at stoppe behandling med steroider.

I USA er advarslen i produktresumeet endnu kraftigere fremhævet, gentaget flere gange, og uddybet.

Advarslen til de amerikanske læger, der af FDA betegnes som vigtig, ny sikkerhedsinformation, blev sendt ud allerede 23/01-2003. Advarslen kan læses her

Hvad er grunden til at de danske astmapatienter, og deres praktiserende læger, efter et halvt år ikke har fået noget at vide om de amerikanske advarsler? Ifølge GSK Danmark er man bange for at de praktiserende læger skulle risikere at tage patienterne ud af behandling uden grund. Det samme problem må GSK stå over for i USA og England, men i disse to lande fortæller GSK om risikoen.

Det er de danske holdninger, der vejer tungere end hensynet til patienterne, som ikke har en chance for at forstå hvorfor det er vigtigt at fortsætte med binyrebarkhormon, og som derfor kan finde på at stoppe behandlingen.

Det er påvist, i en undersøgelse bestilt af Lægemiddelindustriforeningen, at en stor del af patienterne ikke forstår deres medicinske behandling. Men de får jo heller ikke den store hjælp til det, når producenten, bakket op af den danske Lægemiddelstyrelse, vælger at lade være med at informere patienterne om oplysninger der kan være livsvigtige.

Det er nødvendigt at lovgivningen ændres, så producenterne bliver tvunget til at give fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger. Advarslerne til de engelske og amerikanske forbrugere når ikke frem til de danske forbrugere, og det endda med Lægemiddelstyrelsens accept. Hvor længe kan vi have tillid til sådan et system?


Forvirrende og mangelfuld oplysning koster menneskeliv

(09/09-2003)

Politiken og Ekstra Bladet fortæller 09/09-2003, at en stor del af patienterne ikke forstår deres medicinske behandling. Lægemiddelindustriforeningen Lif har fået udført en undersøgelse som viser at 92% af de praktiserende læger og 83% af apotekerne mener at patienterne har større eller mindre problemer med at forstå behandlingen.

Undersøgelsen, som er foretaget af ACNielsen AIM, peger på at mindst hver fjerde patient slet ikke forstår den ordinerede behandling.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Jørgen Lassen, fremhæver at mange patienter bliver forvirrede over at få kopimedicin, og at vejledningerne og opgivelser af bivirkninger ofte er forskellige for ens medicin.

Der er også eksempler på patienter der overfortolker oplysningerne om bivirkninger, og derfor bliver så nervøse at de dropper medicinen. Og der er patienter der bliver så usikre og forvirrede over de mange uoverskuelige informationer, at de opgiver at tage medicinen.

Jørgen Lassen citeres i Politiken:

Det er helt klart et fænomen, der er blevet værre og værre med årene. Det er ærgerligt, for det offentlige bruger enorme summer på medicin til borgerne, men det er ikke kun et økonomisk problem. I værste fald kan konsekvenserne være fatale for den enkelte.

Formanden for Lif, Karin Verland, kalder patienternes muligheder for selv at tilegne sig viden om deres medicin og behandling for oldnordisk. Karin Verland citeres i Politiken:

Undersøgelsen viser, at det er svært for lægerne at løse problemet med ordentlig information til patienterne. Jeg tror faktisk, at producenterne selv ville kunne gøre det bedre. Eksempelvis hvis der blev større frihed til at informere om præparater på internettet.

Karin Verland citeres i Ekstra Bladet:

Moderne medicin er avanceret og effektiv. Derfor er det vigtigt, at lægerne forinden giver patienterne en ordentlig, brugbar information. Reelt holdes mange patienter hen i uvidenhed.

Problemet med den store fokus på bivirkninger er, at patienterne mangler en offentlig, neutral kilde til oplysning om lægemidler. Den slags hjemmesider og centre findes ikke her i Danmark.

Politiken: Patienter misforstår behandling

Ekstra Bladet: Uvidenhed bag medicin-død

Bedre Medicin:

Lægemiddelindustriforeningen vil gerne have større frihed til at informere om præparater på internettet. Det lyder umiddelbart som en god ide, men det kan jo ikke være meningen at man skal kunne bruge internettet for at få oplysninger om sin medicin.

Det naturlige sted at oplyse patienterne om medicinens virkninger og bivirkninger er på indlægssedlen, og her er det jo interessant, at indlægssedlerne faktisk skrives af - medicinalproducenterne. Så der er alle muligheder for at give en udførlig og forståelig beskrivelse af medicinen, der hvor informationen er relevant. Det er bare med at gå i gang.

Det er påvist adskillige gange på Bedre Medicin, at informationerne til forbrugerne er mangelfulde, og at der modstridende oplysninger om ens medicin. Det er påvist at alvorlige bivirkninger udelades, og at forbrugerne ikke har en reel chance for selv at tage stilling til den medicinske behandling de tilbydes. Der er skrevet videnskabelige artikler om problemet. Vi har omtalt en enkelt her

Patienterne henter ikke viden om medicin på internettet af lyst. Det er af nød, fordi de 'officielle' informationer er mangelfulde og utilstrækkelige. Og det er et stort problem, at det er tilladt at sælge medicin med ufuldstændige oplysninger om virkning og bivirkninger. Men det er jo bestemt ikke forbudt at give fyldestgørende information på indlægssedlerne, og at offentliggøre indlægssedlerne.

Det er interessant at Karin Verland mener at der mangler en offentlig, neutral kilde til til oplysning om lægemidler. Dansk Lægemiddel Information (DLI) betegner sig selv som den førende leverandør af uvildig kvalitetsinformation om lægemidler. DLI udgiver Lægemiddelkataloget, som kan læses på internettet: http://www.lk-online.dk og Medicinhåndbogen, der 'indeholder forklaringer og beskrivelser på samtlige godkendte lægemidler i et let forståeligt sprog'. Den elektroniske version er offentlig tilgængelig på http://www.sundhed.dk

Både Lægemiddelkataloget og Medicinhåndbogen er offentligt tilgængelige, og endda gratis at læse online. DLI leverer altså en stor del af den information der findes på internettet om lægemidler.

Og Dansk Lægemiddel Information (DLI) ejes af - Lægemiddelindustriforeningen!


Økonomisk etik

(08/09-2003)

Berlingske Tidende bringer 08/09-2003 tre glimrende aritkler om flere af medicinalindustriens problemer.

Industrien vil nedtone gavmildheden over for lægerne, og i stedet øge lobbyindsatsen over for politikerne. I fremtiden skal fagligt indhold, og ikke rammerne omkring lægekurserne, sættes i centrum, fortæller Karin Verland, formand for Lægemiddelindustriforeningen Lif, til Berlingske Tidende.

Sundhedspolitikerne bliver det nye mål for medicinalindustriens lobbyarbejde. Karin Verland citeres:

Den største udfordring i de kommende fem år, er vores egen adfærd i de sidste tyve år. Det er vigtigere at være i kontakt med dem, der betaler for medicinen, frem for at sponsere dem, der udskriver recepterne.

Bent Hansen (S), formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, har følgende kommentar:

Lægerne og virksomhederne er kommet til at stå i et odiøst skær på grund af de ydelser, industrien forærer lægerne. Det lyder både oplagt og fornuftigt, at industrien vil tone de aktiviteter ned.

Jørgen Lassen, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, mener at al efteruddannelse af læger bør være et offentligt anliggende:

Jo mindre industrien betaler til vores efteruddannelse desto bedre. Industriens betaling til lægerne har givet vores troværdighed skrammer.

Et stærkt politisk pres i USA og Europa for billigere medicin har tvunget industrien til at ændre sin markedsføring. Der bliver lagt bånd på lægernes fri udskrivningsret, og derfor vil industrien hellere satse på at påvirke politikerne end lægerne.

Udviklingen af nye lægemidler har nået et historisk lavpunkt, fortæller Berlingske Tidende. De seneste 16 år er der aldrig blevet godkendt færre nye lægemidler end sidste år, på trods af at den samlede industri aldrig har brugt flere penge på forskning og udvikling.

Claus Møldrup, ph.d. og lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, citeres:

I dag vil vi ikke acceptere dødsfald på grund af ny medicin, og vi vil ikke acceptere bivirkninger. Myndighederne sætter mange flere spørgsmålstegn ved industrien end før, hvilket gør det sværere for virksomhederne at komme igennem med produkter.

Belært af fortiden, hvor der er kommet produkter på markedet, der ikke var gode nok, er der stillet strengere krav til dokumentationen. Men jo mere man kræver, desto dyre bliver det at udvikle ny medicin, og desto større risiko er der for, at produkterne aldrig kommer ud på markedet. Myndighedernes høje krav til nye lægemidler fører paradoksalt nok til dyrere medicin.

Overlæge Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, oplyser at man modtager markant færre ansøgninger om godkendelse af nye lægemidler end for blot et år siden. Jens Ersbøll citeres:

Vores afslagsprocent er i virkeligheden ikke højere end tidligere, men vi modtager væsentligt færre ansøgninger. Vi mærker en pause i forskningen, og de højere myndighedskrav stopper formentlig også projekter i laboratorierne, inden de overhovedet kommer til godkendelse.

Berlingske Tidende: Lægernes fest-sponsorer lukker kassen

Berlingske Tidende: Medicinalindustri i kamp for overlevelse

Berlingske Tidende: Offentlige krav presser medicinbranchen

Bedre Medicin:

Det handler om økonomi forklædt som etik. Når lægerne ordinerer medicin, kan medicinen i mange tilfælde erstattes med kopipræparater. Og der er en rekommandationsliste på vej, som anbefaler hvilken medicin lægerne skal udskrive. Derfor er det ikke længere så interessant at påvirke lægerne. De får alligevel mindre og mindre indflydelse på hvilket præparat der skal vælges.

Derfor er det en passende økonomisk etik at Lægemiddelindustriforeningen nu gør op med de sidste tyve års praksis. Vi ønsker tillykke med den nye indsigt, og hvis der en dag bliver penge i at informere patienterne om hvor godt medicinen virker, og også at give fuld information om bivirkningerne, så bliver lægemiddelforbrugerne også glade.

Vi bliver også glade på Bedre Medicin, den dag de praktiserende læger støtter op om kravet om fuld information om medicinens virkninger og bivirkninger. Det vil være et gevaldigt plus for troværdigheden.

Produkterne fra fortiden fortsætter med at være på markedet. De er ikke undersøgt tilstrækkeligt i forhold til nutidens krav, og de højere myndighedskrav som i dag bremser den nye medicin, har ikke nogen indflydelse på godkendelsen af de gamle produkter.

Industrien betaler lobbyudgifterne til politikerne. Politikerne synes, indtil videre, ikke at det er nødvendigt at ændre lovgivningen, så der skal gives fuld og uafhængig information om medicinens virkning og bivirkninger. Det er patienterne der betaler den endelige pris for en elendig lovgivning, og den pris kan ikke gøres op i penge.

Etik eller økonomi?



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 6 |  side 7  |  side 8