Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 6

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 5 |  side 6 | side 7

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Bagsiden af lykkepillen Seroxat (03/09-2003)

Afskaffelsen af Sundheden (01/09-2003)

Medicin kan slå ihjel (26/08-2003)

Markedsføring forklædt som forskning (23/08-2003)

Læger skal give billig medicin (22/08-2003)

Ugeskrift for Læger skærper krav til forskere (22/08-2003)

Letigen-kopier på internettet (22/08-2003)

Uenighed om pynt af forsøgsresultater (21/08-2003)

Forsøgsresultater med pynt (21/08-2003)

Ritalin: Skolebørn på nervemedicin (04/08-2003)


Bagsiden af lykkepillen Seroxat

(03/09-2003)

DR2 bragte 02/09-2003 en BBC-dokumentar om Seroxat, The Secrets of Seroxat.

DR2's egen omtale af udsendelsen citeres:

Antidepressionsmidlet Seroxat er næsten lige så populært som Prozac. Medicinalfirmaet bag påstår, at det har været uden bivirkninger for de millioner af mennesker, der har brugt det. Firmaet hævder også, at det ikke er afhængighedsdannende, mens tusinder af mennesker hævder, at de er blevet afhængige. Værre er det, at pillen muligvis også kan give alvorlige psykiske problemer som voldelighed og selvmordstanker.

Bedre Medicin:

Der er udførlig og detaljeret omtale af programmet og diskussionen om Seroxat på BBC's fremragende internetsider. Indgangssiden findes her og alle siderne kan stærkt anbefales.

Yderligere uafhængig information om Seroxat findes på den engelske side Seroxat Users Group


Afskaffelsen af Sundheden

(01/09-2003)

TV2/Nyhederne, Dags Dato, bragte 31-08-2003 et tankevækkende indslag af Karsten Lund om de nye 'sygdomme' vi kan behandles for. Medicinalindustrien gør flere og flere naturlige tilstande sygelige, og lige nu er en pille mod generthed på vej.

Der er andre eksempler end generthed. Der sælges medicin mod vigende hårgrænse (Regaine), noget der tidligere blev betragtet som et naturligt fænomen, men som i dag forsøges defineret som noget der skal behandles. Ældre mænds naturlige gnavenhed kaldes nu for bur-tiger syndromet, og det kan behandles med perikum eller psykofarmaka, siger Medical Consulting Group. Der er overvægt, hvor der ikke er mange penge i at foreslå at spise noget mindre (Letigen), og så er der mænds hormonproduktion der naturligt aftager med årene, men som behandles med potensmidler.

Når der findes et lægemiddel, så er der også en sygdomslignende tilstand, hvor der før var et naturligt fænomen.

Claus Møldrup er lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, og forsker i livsstilsmedicin. Claus Møldrup citeres:

Det vil være blåøjet at tro at medicinalindustrien er en form for velgørenhedsorganisation. Det er de på ingen måde. De skal tjene penge, det er deres primære mål, og når de skal tjene penge, så skal man sælge mere medicin.

Og derfor er det at befolkningen, ikke bare de syge, men også dem man kan forebygge, og i sidste ende måske også dem man kan forbedre, hvis man kan få dem på medicin, så er der mange penge at tjene.

Medicinalindustrien eksporterer for 31 milliarder kroner, og det er en 6-dobling over 10 år. Næste år kommer Lundbeck med en pille mod generthed, eller, som det også kaldes, 'social angst'. Et andet firma lancerer 'anti- shopping-pillen' (citalopram).

Industrien kritiseres stærkt for sine undersøgelser. 43% af kvinderne mangler sexlyst, siger producenten af Viagra, men uden at spørge om indlysende årsager til det. Der er stor debat om Afskaffelsen af Sundheden, både i USA og Europa. De rige lande mæsker sig i luksusmedicin, mens den tredje verden dør af rigtige sygdomme.

Det tyske magasin Der Spiegel, udgave 33/2003 (11/08-2003), beskæftiger sig med opfundne sygdomme, og på forsiden fortæller lægen sin patient, at hun lider af det farlige raskheds-syndrom. Der Spiegel har en lang række eksempler på sygeliggørelsen af raske mennesker, blandt andet svangerskab, halsbrand og badeferiedepression.

Karsten Lund spurgte Claus Møldrup, om medicinindustrien opfinder sygdomme. Claus Møldrup:

De er ihvertfald med til at opfinde sygdomme. De er vant til at sætte fokus på sygdomme. Det er ikke kun dem, naturligvis, der er også en lang række forskere, som er uafhængige, som forsker i sygdomme generelt, og så er der også os selv. Det er også vores kultur der går ind og definerer hvad vi betragter som noget man kan behandle og ikke kan behandle.

Den praktiserende læge mærker stigningen i luksusmedicin tydeligt, mest mod kolesterol og overvægt. Karsten Lund talte med læge Ole Nørskov:

O.N.: Det koster både mere, det giver flere bivirkninger, og for patienterne er det altså heller ikke altid lige sjovt at tage så meget medicin.

K.L.: Så det giver ikke nødvendigvis bedre liv?

O.N.: Det er jo sådan noget man godt kunne tænke sig at få afklaret, og det er selvfølgelig svært, for der er mange ting der gør sig gældende. På en måde vil man gerne se vi lever længere og har det bedre, men på den anden side må vi også sige at alting skal vurderes mod hinanden. Vi skulle jo heller ikke ende med at blive en befolkning der næsten ikke kan leve uden at være i behandling.

Ulla Vincentsen sidder i en arbejdsgruppe i Teknologirådet der skal vurdere 'medicin mod normale tilstande'. Ulla Vincentsen citeres:

Bliver vi lykkeligere af det? Har vi råd til det? Hvad er bivirkningerne? Og kan det blive sådan, at forsikringsselskaberne eller staten eller arbejdsmarkedet vil kræve af os, at vi pludselig skal til at tage al den her medicin for at leve op til idealet om at være gode samfundsborgere?

Det er jo lidt farligt at ryste på hovedet, hvis folk føler de har et reelt problem, men man kan da godt undre sig når man hører sådan noget som anti-shopping-pillen omtalt, at vi nu skal til at have piller imod at gå ud og handle.

Vi er alle syge, konkluderer Karsten Lund: 72% har for højt kolesteroltal, for højt for hjertet altså, for hjernen behøver kolesterol, og dødelighed på grund af et højt kolesteroltal er ikke bevist. Men der er penge i det, fortsætter Karsten Lund, og viser som eksempel reklamen for Becel pro.aktiv margarine.

Karsten Lund spørger Claus Møldrup om det er lidt ulækkert at der kommer en anti-shopping-pille i forhold til en god, gammeldags hovedpinetablet. Claus Møldrup:

Det er ihvertfald meget nyt, og det er ihvertfald provokerende for den traditionelle måde at tænke på hvad man bruger medicin til. Men man skal også bare erkende at vi har ændret os som kultur, og vi har ændret os i forhold til hvordan vi ser på sundhed og sygdom. Det er sådan nogle luksuslidelser, vi pludselig også begynder at inkludere.

Karsten Lund slutter indslaget med at fortælle, at der er 3-4% der føler sig raske og aldrig går til læge. Men, siger Karsten Lund, vi lider af lægefobi eller sygdomsskræk, og - det kommer der snart en pille imod.

Efter indslaget var der interview med Nikolaj Henningsen, som er medlem af Etisk Råd. Han efterlyser mere debat og oplysning.

Se indslaget fra Dags Dato her

Bedre Medicin:

Al medicin har bivirkninger, og medicin skal bruges med omtanke. Diagnoserne skal også vurderes med omtanke, for markedsføringen af medicin er massiv, og der er næsten ingen modvægt mod den.

Her er nogle uddybende links:

Artiklen fra Der Spiegel er udførligt omtalt på engelsk her og på tysk her

Teknologirådets artikelsamling Pillenationen DK - fixer vi os ud af problemerne? findes her

Claus Møldrup har skrevet debatbogen Den medicinerede normalitet.


Medicin kan slå ihjel

(26/08-2003)

Tv-avisen bragte 26/08-2003 et indslag om sikkerheden ved medicin.

Medicin som skulle hjælpe alvorligt syge patienter til at overleve kan have så store bivirkninger at medicinen faktisk ender med at blive årsag til patienternes død. Herhjemme er der siden 1968 registreret 1261 dødsfald som kan skyldes alvorlige bivirkninger ved bestemte typer medicin.

Flest anmeldelser, 42, er der på Streptase, et middel der bruges til at opløse blodpropper.

Det er medicin mod meget alvorlige og livstruende lidelser, som hjertesygdomme og kræft, der er registreret flest sager på hos Lægemiddelstyrelsen.

Overlæge Doris I. Stenver, Lægemiddelstyrelsen:

Man kan ikke sige at noget dødsfald er acceptabelt i forbindelse med medicin. Jeg vil gerne understrege at de lægemidler der som oftest sættes i forbindelse med dødsfald, er lægemidler der bruges ved alvorlige sygdomme, og hvor patienten, hvis ikke patienten havde fået medicin, formentlig var død af sygdommen.

Tv-avisen oplyser, at der også er anmeldt sager hvor dødsfald kædes sammen med indtagelse af medicin, der måske er knap så livsnødvendig. Der er anmeldt 16 sager på det antidepressive middel Cipramil (lykkepiller), 11 på potensmidlet Viagra, og der er anmeldt 5 sager på Kodimagnyl.

Hertil har Doris I. Stenver følgende kommentar:

Det er et eksempel på at lægemidler skal omgås med respekt, og at selv lægemidler der kan fås i håndkøb godt kan have alvorlige bivirkninger.

Skal det lykkes at hindre dødsfald på grund af medicin i fremtiden, er der ifølge Lægemiddelstyrelsen kun en vej, nemlig at patienter og læger bliver bedre til at råbe op om bivirkninger, oplyser TV-avisen.

Lægemiddelstyrelsen understreger at patienter der tager et af de nævnte lægemidler ikke skal gå i panik og stoppe med deres medicin. Er man bekymret for eventuelle bivirkninger, så skal man i stedet gå til sin egen læge.

Bedre Medicin:

De 5 dødsfald der kædes sammen med Kodimagnyl, er ifølge Lægemiddelstyrelsen et eksempel på at medicin der kan fås i håndkøb, godt kan have alvorlige bivirkninger. Og de andre dødsfald er et eksempel på at lægemidler skal omgås med respekt.

Det vil forbrugerne givetvis også gerne, men hvor kan de læse om dødsfaldene, så de kan respektere medicinen? Det naturlige sted for advarsler til forbrugerne ville være på medicinens indlægsseddel.

Indlægssedlen for Cipramil nævner intet om risiko for dødsfald. Indlægssedelen for Viagra nævner risikoen. Indlægssedlen for Kodimagnyl nævner under bivirkninger blot at lægemidlet kan give mavegener.

Forbrugerne har krav på at kende den risiko de løber ved at spise lægemidler. Lægemidler skal, som Doris I. Stenver så rigtigt understreger, omgås med respekt, men det er umuligt for den enkelte forbruger at vide noget om risikoen, når den ikke står på indlægssedlen.

Det ville hjælpe meget på respekten, hvis Lægemiddelstyrelsen ville offentliggøre dødslisten, og hvis oplysningerne stod på indlægssedlerne. Og det ville hjælpe endnu mere, hvis producenterne var forpligtet til at give fuld information om medicinens virkning og bivirkninger.


Markedsføring forklædt som forskning

(23/08-2003)

Politiken fortæller 23/08-2003 at migrænepatienterne føler sig svigtet af lægerne, fordi kommercielle interesser skygger for bedre forskning og nye behandlinger.

Formand for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen, mener at kommercielle interesser i for høj grad får lov til at styre udviklingen:

Vi føler os i høj grad svigtet - vi bliver set som et marked og ikke som en patientgruppe. Vores problem er, at vores læger, herunder landets bedste specialister, er så afhængige af industriens penge, at vi kun i mindre grad kan stole på deres udsagn. Vi har brug for forskning, som vi kan stole på ikke er styret af at sælge mere medicin.

Masser af problemer tages ikke op af forskerne, for problemerne ikke er populære hos medicinalindustrien, og næsten halvdelen af lægernes videnskabelige artikler kan direkte relateres til salg af medicin, fortæller Migrænikerforbundet.

Professor Jes Olesen, Amtssygehuset i Glostrup, er en af Danmarks førende migrænespecialister. Han er delvis enig i Migrænikerforbundets kritik. Jes Olesen citeres:

Jeg må afvise, at vi hovedsagelig beskæftiger os med lægemiddelforskning. To tredjedele af al vores forskning sigter faktisk på at afdække mekanismerne bag migræne. Til gengæld vil jeg medgive, at alt, hvad der hedder afprøvning af ny medicin, i høj grad sker på industriens præmisser.

Det er økonomien, der bestemmer. Vi læger ville meget gerne på eget initiativ kunne lave eksempelvis sammenlignende undersøgelser mellem forskellige præparater - typisk gamle over for nye eller billige over for dyre. Det ville være til stor fordel for patienterne, men lader sig ganske enkelt ikke finansiere. Systemets problem er nemlig, at der ikke findes offentligt finansieret lægemiddelforskning i Danmark.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

På alle andre områder end medicin lader der til at være enighed om at uafhængige undersøgelser og vurderinger af produkter ikke kan undværes. Det er næsten ligegyldigt, hvilket område man vil vide noget om som forbruger, så er der uafhængig rådgivning og uafhængige undersøgelser til stede, så man kan vælge den billigste og bedste løsning.

Medicinområdet skiller sig markant ud. Hvor er den uafhængige, kritiske rådgivning? Hvorfor har vi ikke et medicinsk forbrugerråd som bare en lille modvægt til medicinalindustriens markedsføring?

Medicinalindustrien har indflydelse på forskning, kliniske undersøgelser, produktresumeer og indlægssedler, og på den information der præsenteres for læger og forbrugere. Det kan måske ikke være anderledes.

Netop derfor er der behov for uafhængige undersøgelser og rådgivning på lige præcis dette område, der både er et af de vigtigste for det enkelte menneske og et af de dyreste for samfundet.


Læger skal give billig medicin

(22/08-2003)

Jyllands-Posten (internetudgaven) fortæller 21/08-2003 at lægerne snart vil få en officiel anbefaling af hvilken medicin de skal anbefale til patienterne. En national rekommandationsliste. Samfundet vil på denne måde kunne spare op imod 10 procent på medicintilskud. Listen udarbejdes af Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), der hører under Lægemiddelstyrelsen, efter opfordringer fra Lægeforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og amterne.

Chefen for IRF, Jens Peter Kampmann, citeres af Ritzau:

Men der er virkelig mange, som er interesseret i at skyde det i sænk, og derfor skal den være virkelig gennemarbejdet.

Læs artiklen her (linket er ikke permanent)

Bedre Medicin:

Formålet med listen er at patienterne kan få den bedste og billigste behandling. Samfundet kan spare en masse penge, og det kan patienterne også. Det lyder som en rigtig god ide.

Hvem kan dog være interesseret i at skyde sådan en liste i sænk?


Ugeskrift for Læger skærper krav til forskere

(22/08-2003)

Politiken fortæller 22/08-2003 at Ugeskrift for Læger nu ændrer på reglerne for offentliggørelse af faglige underdersøgelser. Fremover vil alle de økonomiske interesser, der kan være knyttet til de undersøgelser der offentliggøres i ugeskriftet, blive offentliggjort. Ændringen vil ske til efteråret, og vil give bedre muligheder for at kunne gennemskue særinteresser i et stykke forskning, oplyser professor Torben V. Schroeder, videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger.

Beslutningen ligger i forlængelse af et sæt retningslinjer fra Vancouver-gruppen, hvor 11 internationale tidsskrifter for et par år siden vedtog at skærpe kravene til åbenhed og uafhængighed omkring videnskabelige undersøgelser samt at stramme vilkårene for deres publicering.

Læs artiklen her


Letigen-kopier på internettet

(22/08-2003)

Dagens Medicin fortæller 21/08-2003 at det er let at købe slankemidler med næsten samme indhold som Letigen på internettet. I Lægemiddelstyrelsen har man ikke vidst noget om netbutikkerne, oplyser Dagens Medicin, og chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, Karsten Jørgensen, erkender at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at overvåget markedet.

Karsten Jørgensen citeres:

Det skriger til himlen, at man åbent kan købe det her på nettet. Det var jo ingen tilfældighed, at Letigen krævede recept fra en læge, og det er endda blevet forbudt, fordi det i store mængder gav blodpropper og andre alvorlige bivirkninger. Det er et grundlæggende problem, at vi ikke kan holde nok øje med de her internetbutikker.

Et andet problem er at hverken bøder eller konfiskation af forhandlernes varelager har den ønskede langsigtede virkning. Karsten Jørgensen siger, at den forebyggende virkning måske kunne opnås, hvis forhandlerne kunne idømmes større bøder.

En af forhandlerne, Thomas Kaasgaard fra Sublimsport, mener ikke der er nogen fare ved at sælge Letigen-lignende produkter. Thomas Kaasgaard citeres:

Det er ikke blevet bevist endnu, at det var Letigen, som var skyld i de hjerneblødninger og blodpropper. Og ærlig talt synes jeg altså, det må være op til folk selv, hvad de tager af den slags.

Hvis myndighederne finder på at forbyde os at sælge det her, så rykker vi bare det hele til England.

Karsten Jørgensen har følgende kommentar til internetsiderne:

De, der laver de her hjemmesider, aner ikke, hvad de taler om. De har ingen forstand på hverken sundhed eller medicin, det er bare en god forretning for dem.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, er voldsomt bekymret over at myndighederne ikke tidligere har skredet ind over for internetbutikkerne:

Fuldstændig forkasteligt, uansvarligt og uacceptabelt. Jeg kan ikke finde ord, der er stærke nok, for det, der foregår på de hjemmesider. Når Lægemiddelstyrelsen ikke kan kontrollere de her netbutikker, har vi et kæmpe hul i vores sikkerhedssystem i Danmark. Vi må stille spørgsmål til de ansvarlige politikere om, hvordan de her butikker bare kan få lov til at eksistere, fordi myndighederne ikke har ressourcer til at overvåge dem godt nok.

Læs artiklen fra Dagens Medicin her (linket er ikke permanent)


Uenighed om pynt af forsøgsresultater

(21/08-2003)

Berlingske Tidende følger 21/08-2003 op på artiklerne fra i går, hvor lægemiddelindustrien blev kritiseret for at pynte på konklusionerne af medicinske forsøg.

Lægemiddelindustriforeningen, Lif, udfordrer forskerne. Formanden for Lif, direktør Karin Verland, citeres:

Jeg vil opfordre de to læger til at gå videre til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed med deres kritik. De må kunne dokumentere i hvert enkelt tilfælde, at der er blevet svindlet bevidst med konklusionerne.

Hvis der virkelig er den her sammenhæng, så må der være nogle redaktører, der sidder tilbage med røde ører. De har et medansvar for, at de har publiceret bevidst, fejlagtige konklusioner. Den sag vil vi gerne have efterprøvet i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. For undersøgelsen her kaster en mistanke på industrien, som vi ikke kan have siddende på os.

Lederen af den kritiske undersøgelse, læge Bodil Als-Nielsen, finder Karin Verlands forslag helt urealistisk, og citeres:

Hvis vi stod over for et enkelt firma eller en enkelt type medicin, kunne man gå videre med sagen. Men vore resultater viser jo netop, at de meget positive industri-konklusioner er et generelt, internationalt problem.

Læs Berlingske Tidendes artikel her

Overlæge Peter Gøtzsche fra Cochrane Centeret på Rigshospitalet ønsker en offentlig forskningsfond der kan undersøge om den nye medicin lever op til producenternes løfter, og om den er pengene værd. Fonden vil kunne drives af de penge sundhedssystemet sparer ved at anvende den billigste medicin. Peter Gøtzsche citeres:

Det nytter ikke noget at forvente, at producenterne informerer om deres produkter på en afbalanceret og nuanceret måde. Det bør være en offentlig opgave at gennemføre de forsøg, der skal afgøre, om ny og ofte dyrere medicin er bedre end den gamle og billigere medicin.

Industrien er meget magtfuld. Herhjemme bruger den langt flere penge på forskning end det offentlige. Med en fond er det muligt at dæmme op for noget af dens indflydelse og efterprøve dens oplysninger.

Ideen om en fond får mere eller mindre støtte fra Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther, fra SFs sundhedspolitiske ordfører, Kamal Qureshi, og fra chefen for Institut for Rationel Farmakoterapi, Jens Peter Kampmann.

Læs Berlingske Tidendes artikel her

Formanden for Den Almindelige Danske Lægeforenings lægemiddeludvalg, læge Ole Eckhardt Poulsen, ønsker at en uvildig instans vurderer forskningsresultaterne. Ole Eckhardt Poulsen, der også er næstformand i DADL, citeres:

Det kommer ikke bag på mig, at industrien i beskrivelsen af sine produkter har en tendens til skønmaleri. Jeg har i tidens løb set talrige eksempler på, at de anprisninger, der følger med nye produkter, ikke svarer helt til produktets effekt.

Der er f.eks. en udbredt tendens til at man i sine anbefalinger udelukker eller »glemmer« fakta, der kan forstyrre det budskab, man ønsker at sende. Et eksempel er ny medicin, der kan øge overlevelsen hos personer med forhøjet blodtryk. Rent objektivt viser firmaets tal, at langt flere patienter overlever. Man glemmer bare at fortælle, at det nye middel kun er afprøvet hos personer med en speciel hjertesygdom og altså ikke hjælper generelt på forhøjet blodtryk.

Læs Berlingske Tidendes artikel her

Chefen for Institut for Rationel Farmakoterapi, Jens Peter Kampmann, siger at der ofte er en tilbøjelighed til at vælge ny medicin, alene fordi den er ny. Jens Peter Kampmann vurderer at der kan spares op til en halv milliard kroner om året i Danmark, hvis den bedste og billigste medicin blev brugt. Jens Peter Kampmann citeres:

Jeg vil tro, at omkring halvdelen af den nye medicin ingen umiddelbare fordele har. De er stort set ikke anderledes end de produkter, de afløser. Men til gengæld koster de mere.

Administrerende direktør i Eli Lilly Danmark, Teddy Hebo Larsen, er ikke enig, og citeres:

Jeg mener, at der samfundsøkonomisk kan spares langt flere penge ved i stedet at give patienter tilskud til nye og gode lægemidler, så de har råd til at købe dem og få det bedre. Danmark er efterhånden et uland, når det drejer sig om at anvende nye lægemidler.

Læs Berlingske Tidendes artikel her

Politiken følger 21/08-2003 op på kritikken af medicinalindustriens indflydelse på afprøvning af lægemidler. Overlæge Peter Gøtzsche har i Ugeskrift for Læger fremlagt flere konkrete eksempler på industriens indflydelse. Peter Gøtzsche nævner som eksempel behandling af forhøjet blodtryk (hypertension):

Man kan ikke forvente, at industrien vil lave forsøg, der risikerer at vise, at firmaets nye stof ikke er bedre end det gamle og billige standardpræparat. Det var da heller ikke industrien, men National Heart, Lung and Blood Institute i USA, som stod for ALLHAT-forsøget, der viste, at det billigste præparat til behandling af hypertension, et tiazid, også var det bedste.

Peter Gøtzsche mener at industrien plejer sine egne interesser, og at det koster samfundet store summer. En mere rationel behandling af forhøjet blodtryk vil kunne give en besparelse på et trecifret millionbeløb om året. Peter Gøtzsche efterlyser politiske indgreb:

Det er klart et problem, at medicinalindustrien selv skriver med på konklusionerne af videnskabelige undersøgelser, og at undersøgelser, der ikke får det ønskede udfald, ofte slet ikke offentliggøres. Der må komme et krav fra samfundet om, at det ikke må være kommercielle interesser, der skal afgøre, hvad der publiceres. Det er i sidste instans politikerne, der skal gribe ind, og jeg tror, at der snart vil ske noget på dette felt.

Læs Politikens artikel her


Forsøgsresultater med pynt

(21/08-2003)

Berlingske Tidende fortæller 20/08-2003 at lægemiddelindustrien i vidt omfang tolker forsøgsresultater for positivt. Det er påvist i en ny dansk undersøgelse, der offentliggøres i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA.

Man kan derfor ikke nøjes med at læse konklusionen på et medicinsk forsøg. Hvert andet forsøg finansieret af lægemiddelindustrien kommer ud med en positiv konklusion til fordel for den nye medicin der undersøges. Offentligt finansierede forsøg kommer kun frem til en anbefaling i 16% af tilfældene. Sandsynligheden for at eksperimentel medicin bliver anbefalet uden forbehold er hele 5 gange større ved forsøg betalt af industrien, sammenlignet med offentligt finansierede forsøg.

Undersøgelsen er foretaget af Copenhagen Trial Unit (CTU) på Rigshospitalet. Læge Bodil Als-Nielsen fra CTU, der har været med til at udføre undersøgelsen, citeres:

Det er bemærkelsesværdigt, at industrien og de offentlige forskere når til forskellige konklusioner, selv om de i deres forsøg opnår de samme behandlingsresultater.

Mange læger når på grund af tidnød kun at læse konklusionerne. Men man skal ikke være blind for, at lægemiddelindustrien kan dreje konklusionen i deres eget favør, fordi det for dem drejer sig om at få solgt nogle piller.

Lederen af CTU, overlæge, dr. med. Christian Gluud, der også har været med til at udføre undersøgelsen, citeres:

Vi har godt vidst, at penge taler, men vi vidste ikke, de talte så højt. Vores undersøgelse er en tydelig påmindelse til alle læger om, at de skal læse forsøgsdataene og ikke blot konklusionen. Samtidig er det en opsang til redaktører af tidsskrifter om, at de skal være meget mere på vagt overfor de artikler, de antager.

Forskerne ønsker mere åbenhed, så patienterne ikke risikerer at få ny medicin på et forkert grundlag, og Bodil Als-Nielsen foreslår at forskerne får pligt til at offentliggøre samtlige detaljer om medicinske forsøg. Bodil Als-Nielsen citeres:

Når man laver forsøg på mennesker, som deltager frivilligt og altruistisk, så bør de rå data være til rådighed i et internationalt register uanset, at de af den ene eller anden grund ikke bliver offentliggjort. Masser af forskningsresultater droppes i dag - vi ved ikke, hvad de viste. Man kan frygte, at lægemiddelindustrien kun offentliggør de positive resultater.

Christian Gluud gør opmærksom på at der ikke er noget galt med forsøgsdata i de medicinske forsøg CTU har gennemgået. Problemet er konklusionerne, og Christian Gluud citeres:

Det kan skyldes, at de læger, der udfører forsøgene, arbejder så tæt sammen med medicinalindustrien, at de påvirkes af industriens tankegang. Det kan også skyldes, at forskerne har for travlt og gladeligt overlader det til firmaet eller professionelle ghostwriters at udforme den videnskabelige artikel samt en konklusion.

Professor Jensen kommer alligevel til at fremstå som artiklens førsteforfatter, og ingen aner, hvem der i virkeligheden har været pennefører.

Læs artiklen 'Medicinbranche pynter på forsøgsresultater' her

Læs artiklen 'Forskere stiller krav om åbenhed' her


Ritalin: Skolebørn på nervemedicin

(04/08-2003)

Ekstra Bladet satte 02/08-2003 fokus på Ritalin, et amfetaminlignende stof der i stigende grad udskrives til skolebørn.

Ritalin er kendt for at kunne lægge en dæmper på hyperaktive, urolige og aggressive børn og at få dem til at indordne sig i en normal klasse, og sidste år steg forbruget med 22%. Gennemsnitsalderen for brugerne er kun 13 år, men flere yngre børn i børnehaveklassen og de yngste klasser tager Ritalin.

En af forklaringerne på det stigende forbrug er at flere og flere børn får bliver diagnosticeret med DAMP. DAMP er en forkortelse for Deficits in Attention, Motor Control and Perception, altså forstyrrelser i opmærksomhed og aktivitetsniveau, motorik og sansebearbejdning.

Der er delte meninger om brugen af Ritalin. DAMP-foreningen er positiv, mens formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær kalder den stigende medicinering for en udansk løsning:

Det er ikke den rigtige vej at gå. Der kan jo være mange årsager til, at børn - især drenge - er urolige, udadreagerende og fylder det hele. Nogle er måske for tidligt fødte og har små hjerneskader, der kan behandles med medicin. Mens andre er ganske almindelige børn med ekstra krudt i.

Læs artiklen her

En mor fortæller til Ekstra Bladet, at Ritalin har været en hjælp for hendes søn. Han startede med Ritalin, da han var 7, og spiser det stadig som 15-årig. Læs artiklen her

En anden mor fortæller om en DAMP-diagnose der til sidst blev afvist, og hvor barnets adfærdsproblemer blev løst med et skoleskift. Læs artiklen her

Ekstra Bladets leder synes ikke om nervemedicin til skolebørn, og spørger hvad der mon var blevet af Pippi Langstrømpe på Blå Stue. Læs lederen her

Ekstra Bladet følger op på Ritalin-debatten 03/08-2003, hvor børnepsykiater Peer Jansson kommenterer stigningen i Ritalin-forbruget:

Det er skræmmende. For det er kun et absolut fåtal af de urolige børn, der behøver Ritalin. Det er dybt kritisabelt, at nogle forældre føler sig presset til at sætte deres børn på Ritalin for, at de kan starte eller fortsætte på deres lokale skole

Peer Jansson oplyser at han i sit lange virke som børnepsykiater har ordineret Ritalin under ti gange, men at mange sygehuslæger er rundhåndede med stoffet. Peer Jansson citeres:

Der er børn, der ikke kan begå sig i en normal klasse. Og de er bedst tjent med et andet undervisningstilbud. Medicinen bør først komme ind i billedet, når alle andre muligheder er udtømt - altså når skolevæsenet har sat ind med øget støtte, pædagogisk indsats og bedre rammer.

Rudolf Steiner-pædagog Inger Brochmann bakker kritikken op:

Ritalin er meget udbredt i store dele af USA. Men det er en farlig vej at gå. En tragedie.

Anette Bitten Christensen, familierådgiver specialiseret i utilpassede børn, ser heller ikke Ritalin som en løsning:

Når et barn i de voksnes øjne opfører sig helt forkert, så er det et råb om, at noget ikke fungerer. Det råb skal vi ikke bedøve med stærke piller som Ritalin. I stedet bør voksne møde de bøvlede børn med kærlighed, beslutsomhed og faste rammer.

Bedre Medicin:

DAMP-foreningen med omkring 2000 medlemmer har en omfattende hjemmeside. Foreningen forholder sig tilsyneladende ikke kritisk til brugen af Ritalin. DAMP-foreningen

Kritiske sider om Ritalin til behandling af DAMP er lette at finde på internettet, men på engelsk, hvor man bruger en lidt mere udvidet diagnose, nemlig ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder):

www.RitalinDeath.com er skrevet af forældrene til en 14-års dreng der døde af langvarig brug af Ritalin. Ifølge siden har FDA fået indberettet 186 Ritalin-dødsfald fra 1990 til 2000. National Institute of Health er citeret (1998): "We do not have an independent, valid test for ADHD, and there is no data to indicate that ADHD is due to a brain malfunction".

Peter R. Breggin, privatpraktiserende psykiater siden 1968, advarer mod Ritalin her og et kort resume af hans bog 'Talking Back to Ritalin' kan læses her

Fred A. Baughman Jr., neurolog gennem 35 år, siger om ADHD: "They made a list of the most common symptoms of emotional discomfiture of children; those which bother teachers and parents most, and in a stroke that could not be more devoid of science or Hippocratic motive--termed them a 'disease.' Twenty five years of research, not deserving of the term 'research.,' has failed to validate ADD/ADHD as a disease. Tragically--the "epidemic" having grown from 500 thousand in 1985 to between 5 and 7 million today--this remains the state of the 'science' of ADHD." Læs mere her

Er DAMP en sygdom, i ordets egentlige forstand, eller er det et spørgsmål om definitioner? Gavner Ritalin mere end det skader? Får de danske forældre mulighed for at tage kvalificeret stilling til hvad der skal ske med deres uregerlige unger, eller handler diskussionen bare om holdninger?



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 5 |  side 6 |  side 7