Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 4

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 3 |  side 4 | side 5

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Bumseplagede unge risikerer fejlinformation (10/06-2003)

Bumsepræparat atter i søgelyset (10/06-2003)

Roaccutan, depression og information (02/06-2003)

Alvorlige bivirkninger ved acne-medicin (06/05-2003)

Den syge medicin (05/05-2003)

Letigen-erstatninger (05/05-2003)

Forsøgspersoner i fare (23/04-2003)

Medicinreklamer er ikke gode nok (23/04-2003)

Medicinsnyd for millioner (18/04-2003)

Snyd med lægemiddelforsøg (15/04-2003)


Bumseplagede unge risikerer fejlinformation

(10/06-2003)

Dagbladet Information følger 10/06-2003 op på den undersøgelse af produktresumeer på isotretinoin, som vi har lavet på Bedre Medicin. Der er meget stor forskel på hvad patienterne får at vide, afhængigt af hvilken producent pillerne købes fra.

Johnny Boesen, Bedre Medicin, citeres:

Hvordan skal patienter, som ofte er unge, kunne vurdere fordele og risici ved isotretinoin, når de tilgængelige oplysninger helt afhænger af, hvilket produktresume man kigger på.

Det er i alle tilfælde patienterne, der eventuelt kommer til at betale prisen for den information, der mangler. For indtil videre har politikerne ikke ønsket, at der oplyses fuldt ud om virkninger og bivirkninger på lægemidler, der sælges i Danmark.

Overlæge Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen, kalder gennemgangen for udmærket og grundig, og citeres:

Man kan kun være enig i, at informationen for originalprodukt og efterfølgende godkendte kopipræparater i det væsentlige bør være ens. Ikke mindst, fordi produktresumeet er grundlag for den indlægsseddel, som patienten får sin viden om lægemidlet fra.

Kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe, kalder situationen for 'uholdbar' og oplyser at der arbejdes på et fælles produktresume for hele EU. Per Helboe citeres:

For et lægemiddel med risiko for så alvorlige bivirkninger, er det vigtigt at patienterne får enslydende information.

Per Helboe kan ikke oplyse om det standardiserede EU-produktresume vil lægge sig i den skrappe eller bløde ende af skalaen, men han oplyser at man er helt opmærksom på at alle nødvendige advarsler vil blive gransket omhyggeligt.

Læs Informations artikel her

Læs sammenligningen fra Bedre Medicin her


Bumsepræparat atter i søgelyset

(10/06-2003)

Forbrugerrådets blad, Tænk+Test fortæller 10/06-2003 at Forbrugerrådet nu opfordrer Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til at føre skærpet tilsyn med Roaccutan.

Forbrugerrådet har inden for den sidste måned modtaget over 30 henvendelser fra mennesker som har haft svære psykiske lidelser efter de har taget Roaccutan. Henvendelserne tyder på at hudlægerne i stigende grad er begyndt at give Roaccutan til unge mennesker der falder uden for den egentlige målgruppe, som er til patienter med meget svære hudproblemer.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, citeres:

Hvis målgruppen ændrer sig, er der ikke længere et rimeligt forhold mellem den lidelse, man får pillerne for, og de bivirkninger man risikerer.

Læs artiklen her

TV2/Nyhederne bragte 09/06-2003 et indslag der dokumenterede at Roaccutan bliver udskrevet som førstevalgspræparat til unge med helt almindelige pubertetsbumser. Indslaget handlede om en gymnasieelev, der et år efter ophør med pillerne stadig må gå til psykolog på grund af depression. Lægemiddelstyrelsen har mistanke om at de 11000 danskere, der hvert år får Roaccutan, langt fra alle har svær acne, oplyser TV2.


Roaccutan, depression og information

(02/06-2003)

Dagbladet Information følger 28/05-2003 og 02/06-2003 op på Roaccutan:

Karen, mor til to små piger, brugte Roaccutan i to måneder. I dag får hun højeste førtidspension, og lægerne aner ikke hvad hun fejler. I Karens hjerne blev myelinet nedbrudt, og ingen kunne finde en god forklaring. Karen har foruden hjerneskaden fået alvorlige depressioner, og har forsøgt selvmord flere gange. Læs artiklen her

Karens mand efterlyser andre, der har fået myelin-skader efter at have spist Roaccutan. Læs mailen her

Dagbladet Information oplyser at antallet af indberettede depressioner i forbindelse med Roaccutan er steget med 30 procent på kun et år. Sanne Eefsen, medicinalsk informationschef hos den danske afdeling af Roche, der markedsfører og producerer Roaccutan, udtaler til Information at det er 'forfærdeligt, at nogen udvikler depressioner'. Men hun understreger at der ikke findes undersøgelser der påviser en årsagssammenhæng mellem Roaccutan og depressioner. Sanne Eefsen citeres:

Roche er selv interesseret i at lave undersøgelser og se efter en mulig sammenhæng. Men de undersøgelser, der indtil nu er udført, viser ikke en sådan sammenhæng. Der er også artikler, der viser, at nogle får det psykisk bedre af at få deres akne behandlet. Ofte kan der være tale om store bylder på ryggen, brystet eller i ansigtet, som efterlader store ar.

Forbrugerrådet har mistanke om at Roaccutan også ordineres til folk med mindre bumseproblemer. Hertil har Sanne Eefsen følgende bemærkning:

Det har vi ikke kendskab til. Vi må formode, at Roaccutan kun gives til patienter, der er inden for indikationsområdet, som er svær cystisk akne, som ikke kan klares med anden behandling.

Læs artiklen her og Informations fakta her

Dagbladet Information oplyser at både de amerikanske, norske og svenske regler for at blive behandlet med Roaccutan er langt skrappere end i Danmark.

De amerikanske oplysninger om Roaccutan fylder 43 sider, mens man i Danmark nøjes med 8-9 sider. Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, bliver spurgt om amerikanerne overinformerer, og hertil er svaret:

Eller også er det de danske myndigheder, der underinformerer. Som forbrugerorganisation mener vi, at et forsigtighedsprincip bør tages i anvendelse, så måske var det bedre for forbrugerne, hvis man hældede mod de amerikanske myndigheders krav. I hvert fald må man konstatere, at det samme middel findes på lempeligere vilkår på det danske end på det amerikanske marked.

Læs Informations artikel her

Læs de amerikanske sundhedsmyndigheders informationsside om Roaccutan (Accutane) her


Alvorlige bivirkninger ved acne-medicin

(06/05-2003)

Forbrugerrådets blad, Tænk+Test, og Dagbladet Information beretter 06/05-2003 om en pige på 19 år der stadig er syg efter at hun for halvandet år siden blev behandlet for bumser på næse og kinder med Roaccutan. Pigen fik en så kraftig depression at hun stadig bliver behandlet med antidepressiv medicin.

Det aktive indholdsstof i Roaccutan er isotretinoin, som også sælges under navnene Accutin, Isotretinoin og Isotrex.

I Lægemiddelstyrelsen er der indtil videre modtaget 114 indberetninger om 152 bivirkninger ved acne-medicin der indeholder isotretinoin. Der er registreret 1 selvmord i Danmark, hvor der er mistanke om at acne-medicin er årsagen. I U.S.A er det tilsvarende tal 173.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, vil bede Lægemiddelstyrelsen om at undersøge udskrivningsmønsteret i Danmark. Margrethe Nielsen citeres i Information:

Umiddelbart ser det nemlig ud, som om det ikke kun er patienter, der lider af meget svær akne, der får pillerne. Og vi må også have forbedret informationen til de unge, så det er uden for enhver tvivl, at de er bekendt med, at der kan være meget alvorlige bivirkninger

Et udvalg af alvorlige bivirkninger ved isotretinoin er listet i Tænk+Test:

Forbrugerrådet opfordrer alle der har haft alvorlige bivirkninger efter brug af istotretinoin-produkter til at henvende sig til Margrethe Nielsen på telefon 7741 7741.

Læs Informations artikel her

Læs mere i Tænk og Test her

Bedre Medicin:

Vi følger op på sagen på Bedre Medicin. Har du været ude for alvorlige bivirkninger, så fortæl andre om det. Skriv til skader@bedremedicin.dk - vi offentliggør kun mails efter aftale og altid i anonymiseret form.


Den syge medicin

(05/05-2003)

Ekstra Bladet satte 03/05-2003 fokus på det vildtvoksende medicinforbrug i Danmark. Der kan spares mindst en halv milliard om året på medicinudgifterne ved at vælge kopimedicin eller næsten ens præparater. Medicinudgifterne er i øjeblikket på 13 milliarder om året, og tallet stiger med 10-15% årligt.

En af årsagerne til de høje udgifter er reklamens magt. Ifølge Forskningsenheden for Almen Medicin ved Aarhus Universitet bruger medicinalindustrien mere end 100.000 reklamekroner pr. praktiserende læge om året.

Ekstra Bladets artikler ligger desværre ikke online, men læs Ekstra Bladets leder her


Letigen-erstatninger

(05/05-2003)

Der er nu truffet afgørelse i 16 af de 25 Letigen-sager der er blevet anmeldt til Patientforsikringen. I 6 af sagerne fandt Patientforsikringen at patienterne var berettiget til erstatning. Resten af sagerne ventes færdigbehandlet inden for kort tid. Dette meddelte Patientforsikringen i en pressemeddelelse 02/05-2003.

Afgørelsen blev omtalt i blandt andet Berlingske Tidende, Ekstra Bladet og på DR1. Læs mere her

Bedre Medicin:

6 personer fik en blodprop i hjerte eller hjerne. En af dem døde. Mest sandsynlige årsag er Letigen. Ofrene får nu erstatning, og så er alt vel godt?

Lovgivningen tillader, at producenterne sælger medicin uden at oplyse om alle kendte bivirkninger. Det dør der nogle mennesker af hvert år, dødsfald der kunne have været undgået. Andre overlever med store handicaps, der også kunne have været undgået.

Hvorfor bliver lovgivningen ikke bare ændret, så producenterne skal oplyse om alle kendte bivirkninger ved medicinen?


Forsøgspersoner i fare

(23/04-2003)

Dagbladet Information bringer 4 artikler der rejser kritik af beskyttelsen af de personer der medvirker i medicinske forsøg. Forsøg med medicin skal godkendes af de videnskabsetiske komiteer, som skal afslå forsøg hvis de er videnskabeligt uholdbare eller etisk uforsvarlige. Det sker kun for én procent.

Læs Ulrik Dahlins artikler her:

Komiteer under anklage

'Vi narrer befolkningen'

Etik med knibtang

Videnskabskomiteer giver for få projektafslag


Medicinreklamer er ikke gode nok

(23/04-2003)

Tv-reklamer er et stærkt og meget overbevisende medie. Og medicin er kun noget, man skal tage, når det er absolut nødvendigt. Derfor er det ikke Apotekerforeningens kop te, at der sidste år som en del af medieforliget blev åbnet op for tv-reklamer for håndkøbslægemidler.

Sådan skriver formanden for Danmarks Apotekerforening, Paul Bundgaard, i et debatindlæg i Politiken 22/04-2003.

Paul Bundgaard er stærkt utilfreds med Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag til hvilke oplysninger der skal ledsage de kommende tv-reklamer. Der er nemlig ingen krav om at seerne skal advares om risikoen hvis de tager anden medicin, er gravide, er under en vis alder, og andre centrale sikkerhedsregler. Reklamerne kan nøjes med at oplyse om 'væsentlige' bivirkninger, og så er det op til seerne at følge en opfordring om at søge information på indlægssedlen eller tekst-tv.

Danmarks Apotekerforening synes at pligtoplysningerne som minimum både skal speakes og vises, som det sker i blandt andet Tyskland, og at der i reklamerne skal bringes en standardopfordring til at hente råd og vejledning hos læge eller på apokteket.

Paul Bundgaard:

Sådan bør det være, hvis målet er at give forbrugerne reel information og beskytte dem mod fejlmedicinering - og ikke, som man kunne have en stærk mistanke om her, at tilskynde til mersalg.

De reklamer for medicin, der snart vil rulle over de danske tv-skærme, kommer let til at give forbrugerne en falsk fornemmelse af tryghed og et signal om, at håndkøbsmedicin er et forbrugsgode på linje med alle de andre varer, der falbydes i tv's reklameblokke. Sådan bør det ikke ende.

Forbrugerne har krav på redelig information, og danskernes medicinforbrug skal ikke styres af reklamer - det skal styres af sundhedsfaglige behov.


Medicinsnyd for millioner

(18/04-2003)

Politiken skriver 17/04-2003 at medicinalvirksomheder bevidst undgår at sammenligne deres nye lægemidler med gamle og billigere. Kritikken kommer igen fra Peter Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center:

Vi ser gang på gang, at virksomheder foretager utilstrækkelige undersøgelser, hvor man bevidst undgår at sammenligne sit nye lægemiddel med gamle alternativer. Samtidig snyder virksomhederne på vægten for at fremhæve det nye produkt over for læger og myndigheder.

Peter Gøtzsche mener at der kan spares mindst trekvart milliard kroner om året ved at lade en offentlig fond undersøge lægemidlerne i stedet for virksomhederne:

Man kan ikke forvente, at industrien laver forsøg, der risikerer at vise, at firmaets nye stof ikke er bedre end det gamle. Vi forbrugere ville da heller ikke tro på en undersøgelse, hvor en vaskemaskinefabrikant undersøger sin egen model med konkurrenternes og derefter konkluderer, at hans egen er bedst. Det burde heller ikke være tilfældet, når det gælder noget så vigtigt som medicin.

Jens Peter Kampmann, direktør for Institut for Rationel Farmakoterapi, som hører under Lægemiddelstyrelsen, mener ikke at det offentlige skal foretage undersøgelserne. Det er for dyrt og for bureaukratisk, fortæller han til Politiken.

Peter Gøtzsches eksempler på snyd er hentet fra anerkendte internationale tidsskrifter som The Lancet og JAMA, men han har ingen konkrete eksempler fra Danmark. Lægemiddelindustriforeningen afviser, at der foregår lignende ting i Danmark, men det tror Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, ikke på:

Jeg kan ikke se, hvorfor problemet skulle være mindre i Danmark end i udlandet. Vi er så småt gået i gang med at kigge nærmere på området, og vi har konkrete mistanker, der også retter sig mod danske produkter.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Peter Gøtzsches eksempel med vaskemaskinerne er krystalklart. En uafhængig fond til at undersøge lægemidler vil være til fordel for staten, der sparer penge. Det vil være til fordel for medicinalindustrien at få medicinen blåstemplet af en uafhængig fond. Fonden vil være til fordel for forbrugerne, der både vil kunne spare penge og få bedre medicin.

Om fonden er nødvendig eller ej, er i øjeblikket et spørgsmål om tro. Er det pengene værd at kigge medicinalbranchen efter i sømmene og at forholde sig kritisk til danskernes brug af medicin? Peter Gøtzsche har foreslået at bruge 250 millioner kroner årligt på dette projekt. Det er 50 kroner pr. dansker. Hvad venter vi på?


Snyd med lægemiddelforsøg

(15/04-2003)

Jyllands-Posten fortæller 15/04-2003 at medicinalfirmaer pynter på resultaterne når de tester ny medicin, for at få den til at fremstå mere effektiv end gammel medicin. Derfor bruger samfundet millioner af kroner på ny medicin, der reelt ikke er bedre end den ældre medicin - den er bare dyrere.

Oplysningerne kommer fra overlæge Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, og er offentliggjort i Ugeskrift for Læger, nr. 16, 2003. Peter Gøtzsche skriver at der fortsat snydes med forskningsresultaterne, selv om medicinalindustriens forsøg er underlagt en lang række krav fra de offentlige myndigheder.

Fra artiklen i Ugeskrift for Læger citeres:

Egentlig er det ganske uacceptabelt, at medicinalindustrien har så stor indflydelse på både design, analyse af og rapportering om kliniske forsøg, som tilfældet er, da resultaterne er helt afgørende for industriens indtjeningsmuligheder. Man kan ikke forvente, at industrien vil lave forsøg, der risikerer at vise, at firmaets nye stof ikke er bedre end det gamle og billige standardpræparat.

Peter Gøtzsche skriver at flere af sagerne kun blev opdaget, fordi den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, sammenlignede publikationerne med forsøgsprotokollerne og interne firmarapporter.

I artiklen henvises til fire eksempler, hvor Pfizer, Pharmacia og Eli Lilly har forsøgt at pynte på resultaterne, og der er mange andre eksempler på uærlige lægemiddelafprøvninger. En nyere analyse har vist at forsøg, der sponsoreres af industrien, oftere har positive konklusioner om præparater end forsøg med anden sponsorering.

Det kan ikke blive ved med at gå at industrien plejer sine egne interesser, og det bør være en offentlig opgave at afgøre om ny og dyr medicin er bedre end den gamle og billige, mener Peter Gøtzsche.

Han foreslår at der oprettes en offentlig forskningsfond der skal støtte kliniske afprøvninger, hvor der er begrundet formodning om store mulige besparelser. En årlig udgift på 250 millioner kroner til sådan en fond burde kunne blive en særdeles god forretning for samfundet. Alene ved en mere rationel behandling af hypertension (forhøjet blodtryk), ville der i Danmark kunne spares et trecifret millionbeløb om året.

Formanden for Lægemiddelindustriforeningens kliniske forskningsudvalg, Lars Christian Lassen, har følgende kommentar i Jyllands-Posten:

Lægemiddelindustriens forskning er hæderlig og gennemkontrolleret, og jeg kan derfor ikke genkende den generelle kritik af forsøgene med ny medicin. Vi hilser dog forslaget om større offentligt medansvar i udvikling af ny medicin velkommen. Det er sundt for forskningsmiljøet, hvis både det offentlige og det private involveres.

Læs Jyllands-Postens artikel her

Læs Peter Gøtzsches artikel i Ugeskrift for Læger

Der er yderligere vigtig baggrundsinformation og eksempler i artiklen 'Uærlighed koster dyrt' i Ugeskrift for Læger nr. 48, 1999

Bedre Medicin:

Det er underligt at 'hæderlig og gennemkontrolleret forskning' ikke holder ved nærmere eftersyn. Men det kan jo være at Peter Gøtzsche har været heldig og fundet lige netop den håndfuld forsøg der ikke holder til et nærmere eftersyn.

Tillid er godt, men kontrol er bedre. En uafhængig, kritisk gennemgang af forsøgsresultater, effekt og bivirkninger er klart i forbrugernes interesse, og burde også være i medicinalindustriens interesse.

Hver eneste medicin-skandale skader industriens omdømme, og industrien burde derfor sætte alle kræfter ind på at få kvalitetsstemplet medicinen af uafhængige institutioner. En kritisk og uafhængig gennemgang af hæderlig og gennemkontrolleret forskning er jo en sikker vindersituation.



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 3 |  side 4 |  side 5