Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 3

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 2 |  side 3 | side 4

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


750.000.000 kr spildes hvert år (14/04-2003)

Køb stort ind og betal meget mere (14/04-2003)

Paracetamol - nu med frugtsmag (11/04-2003)

Håndkøbsmedicin (03/04-2003)

Vildledning om medicin mod influenza (28/03-2003)

Fejl letter adgang til medicin (26/03-2003)

Advarsler på kosttilskud (24/03-2003)

Mænds overgangsalder: Markedsføringen starter snart (23/03-2003)

Nyt image i medicinindustrien (19/03-2003)

Medicinalgigant på kant med reklameregler (19/03-2003)


750.000.000 kr spildes hvert år

(14/04-2003)

TV2/Nyhederne fortalte i de sene nyheder 14/04-2003 at der kan spares 3/4 milliard kr. på vores udgifter til medicin.

Medicinalindustrien spinder guld på ny medicin, der ofte sendes på markedet selv om der ikke er brug for det. Kritikken kommer fra Nordisk Cochrane Center, der anslår at danskerne hvert år betaler 750 millioner kroner for meget for ny medicin, oplyser TV2. Et eksempel er antidepressiver (lykkepiller) hvor to produkter med ens indhold har en prisforskel på 400 kroner.

Cochrane Centeret, der evaluerer lægevidenskabelig forskning, anklager medicinalindustrien for at drive rov på både samfundets økonomi og patienternes, fortæller TV2.

Peter Gøtzsche, overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center:

Der er mange eksempler på at når man går undersøgelserne nærmere efter i sømmene, så forsvinder påståede forskelle.

Teddy Hebo Larsen, formand for Lægemiddelindustriforeningen:

Man gør det simpelthen kun på grund af konkurrencehensyn - for at sælge lægemidler og tjene nogle penge på lægemidler.

Jo flere lægemidler der er på markedet, jo stærkere konkurrence, jo lavere priser for patienterne. Og det er jo det, politikerne altid har efterstræbt.

Peter Gøtzsche:

Det er vigtigt at der kommer nye lægemidler, men man skal bare sikre sig at der er en uafhængig afprøvning af hvad de er værd, inden de kommer på markedet. Det er der ikke i øjeblikket.

Så længe lægemidler ikke gås nøjere efter i sømmene, vil patienterne betale for ny medicin, selv om den gamle kan være både bedre og billigere, mener Peter Gøtzsche:

For eksempel lægger vi jo alle sammen vægt på at vaskemaskiner er testet mod andre vaskemaskiner af en uafhængig instans. Hvis det er industrien selv der laver testen, så har forbrugerne jo ikke så stor fidus til det. Hvordan kan det så være at vi accepterer det på lægemiddelområdet?

Paul Bundgaard, formand for Danmarks Apotekerforening:

Det der er udgangspunktet for os, det er at kunden får den rigtige medicin, i den rigtige styrke, til den rigtige pris. Og det er den laveste.

Cochrane Centeret anslår at der alene på behandling af forhøjet blodtryk kan spares et trecifret millionbeløb årligt, oplyser TV2/Nyhederne.

Bedre Medicin:

3/4 milliard bliver spildt hvert år på medicinske behandlinger der er dyrere end nødvendigt. Det kan forbrugerne selvfølgelig ikke leve med, men det er de nødt til indtil der sker ændringer af lovgivningen.

De må også leve med at spilde et ukendt beløb på gammel medicin, som bliver solgt selv om effekten ikke er dokumenteret tilstrækkeligt.

En del må desuden leve med, eller dø af, alvorlige bivirkninger der kunne have været undgået, hvis lovgivningen havde været på forbrugernes side.

Der er brug for at både læger og forbrugere får fuld og uafhængig information om medicinens virkninger og bivirkninger. Det burde være en selvfølge. Hvorfor kræves det ikke i lovgivningen?


Køb stort ind og betal meget mere

(14/04-2003)

Jyllands-Posten fortæller 14/04-2003 at der er millioner at spare på at købe små medicinpakninger.

Forbrugerne regner med at der er penge at spare ved at købe større pakninger af medicin, men Kirsten Schæfer, lægemiddelkonsulent i Roskilde Amt, har fundet ud af at tabletprisen i nogle tilfælde ligger 40-50% højere for de store pakninger, for præcis den samme medicin.

Jyllands-Posten fortæller, at der alene i Roskilde Amt vil kunne spares omkring 2,5 mill. kroner årligt bare på kolesterolsænkende medicin, hvis lægerne udskriver små medicinpakker i stedet for store.

Kirsten Schæfer citeres:

Jeg føler lidt, at det er uetisk af medicinfirmaerne og mangel på priskontrol fra statens side. Det er uholdbart, hvis lægerne skulle sidde i deres konsultationer og bruge tid på at finde ud af, om de små pakninger er billigere end de store.

Firmaerne udnytter at lægen ved starten af en ny behandling vælger den mindste pakningsstørrelse. Hvis der er god effekt af behandlingen, vil lægen normalt fortsætte med at udskrive en større pakning af det samme lægemiddel, i den tro at der opnås en besparelse.

Institut for Rationel Farmakoterapi synes det er moralsk forkert, og institutchef Jens Peter Kampmann citeres:

Prisen pr. tablet plejer helt klart at være lavest på de store pakninger. Man får normalt rabat ved storkøb. Firmaerne må gøre, som de vil, men vi kan gøre opmærksom på det her og vil gøre det, hvis det fortsætter.

Nycomed sælger et af de kolesterolsænkende midler der er dyrere i store pakninger. Administrerende direktør for Nycomed, Bent Kjærsgaard, forklarer hvorfor priserne strider mod normal købmandslogik:

Markedsforholdene gør indimellem, at der byttes op og ned på logikken. Men det gør det, fordi der er fri konkurrence. Vi følger efter på de pakninger, hvor konkurrenterne går ned i pris. I dette tilfælde har det været de små pakninger. Roskildes udregninger afspejler sandsynligvis virkeligheden på markedet lige nu, som det er skabt af konkurrenceforholdene.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), ved kommunikationschef Jan Hylleberg, fastslår at priserne på lægemidler er et anliggende for den enkelte virksomhed, og Jan Hylleberg citeres:

Det er vigtigt at huske på at der er en meget intensiv konkurrence på det danske lægemiddelmarked - både mellem originalproducenterne og mellem original- og kopiproducenter samt parallelimportører.

Lifs medlemmer har netop besluttet at forlænge den ensidige priserklæring som slår fast, at Lifs medlemsvirksomheder over for indenrigs- og sundhedsministeren garanterer, at de ikke hæver lægemiddelpriserne over den europæiske gennemsnitspris. Priserklæringen er vedtaget for at garantere ro om patienternes betaling for medicin, men erklæringen er alene vedtaget af Lifs medlemmer.

Formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), synes det er helt unaturligt og mærkeligt at der er så store prisforskelle på små og store pakninger, og han vil gøre sundhedsministeren opmærksom på sagen, oplyser Jyllands-Posten.

Læs artiklen her (linket er ikke permanent)

Bedre Medicin:

Det handler endnu en gang om tillid. Forbrugernes tillid til at de ikke bliver snydt. Statens tillid til at den ikke bliver snydt. Ville man have tillid til sin grønthandler, hvis han solgte 3 appelsiner for en 10'er og 10 for en 50'er? Og hvad ville man sige til grønthandleren, hvis han forklarede det med fri og intensiv konkurrence?


Paracetamol - nu med frugtsmag

(11/04-2003)

Dagens Medicin oplyser 10/3-2003 at Nycomeds nye smertestillende piller, Pamol Flash, kritiseres af både læger og farmaceuter. Pillerne leveres med banansmag til børnene og med solbærsmag til de voksne, og de 'smelter på tungen'.

Overlæge ved Klinisk farmakologisk afdeling på Rigshospitalet, Kim Dalhoff, citeres:

Det er et skråplan. Man kan få det indtryk, at paracetamol er uskadeligt, men det skal altså behandles med omhu. Og jo mere tilgængeligt og uskyldigt et præparat med paracetamol ser ud, desto større risiko er der for, at børn kan komme ud for en forgiftningsulykke.

Claus Møldrup, lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, er også betænkelig:

Det er et dilemma. Mange børn har svært ved at indtage medicin på grund af den dårlige smag, og det vil i mange tilfælde kunne undgås, hvis det har en frugtsmag. Men det er ikke uproblematisk at tage fødevarekarakteristika, som minder om slik, og tilsætte det til medicin for at få børn til at tage det. I den forbindelse er det uhyre vigtigt, at man samtidigt vurderer risikoen for forgiftningsulykker hos børn, og at man får det budskab ud til forbrugeren.

Claus Møldrup mener det er plausibelt at det kan føre til ulykker, oplyser Dagens Medicin.

Administrerende direktør i Nycomed, Bent Kjærsgaard, er ikke så bekymret, og citeres:

Vi forsøger altid at vurdere, om det, vi gør ved vores medicin, øger nogen risici for forkert anvendelse. I det her tilfælde kommunikerer vi direkte til de voksne via en annonce, hvor vi gør opmærksom på, at det her er et produkt med en speciel smelteegenskab. Vi nævner ikke noget om, at Pamol Flash specifikt skulle være til børn. Men jeg vil godt understrege, at det i sidste ende er op til forældrene at opbevare og administrere lægemidler forsvarligt, og børn skal selvfølgelig ikke have adgang til den slags medicin.

Dagens Medicin: Piller med frugtsmag skaber frygt for flere forgiftningsulykker (linket er ikke permanent)

Bedre Medicin:

Paracetamol er ikke ufarligt, selv om det er håndkøbsmedicin. Men mange forbrugere anser ikke håndkøbsmedicin for at være farligt, og frugtsmagen fjerner yderligere fornemmelsen for medicin. Nycomed nævner ikke at Pamol Flash specifikt skulle være til børn, og det er heller ikke nødvendigt, for børnene skal nok selv finde ud af at medicinen smager godt, nærmest som slik. Og så er det jo ikke så slemt at bede om en hovedpinepille eller to.

Et barn på 20 kg får en livstruende forgiftning efter kun 10 solbærpiller eller 20 bananpiller, men det er selvfølgelig ikke Nycomeds ansvar hvis forældrene glemmer at låse den velsmagende medicin inde, og barnet ikke kan skelne mellem slik og paracetamol. Det er forældrenes ansvar, og det er også dem der kommer til at betale for begravelsen.


Håndkøbsmedicin

(03/04-2003)

Dagens Medicin skriver 03/04-2003 at 17% af danskerne ikke anser håndkøbsmedicin for at være medicin. Tallet stammer fra en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet MedicoMonitor, og stemmer overens med en tilsvarende undersøgelse fra 2001.

Cand. pharm, ph.d. Claus Møldrup, der står bag MedicoMonitor, citeres:

Det interessante er, hvad der sker i vores forståelse af et lægemiddels farlighed, og hvordan det virker, når det overgår fra at være receptpligtigt til at kunne købes frit i håndkøb. Lægemiddelmystikken er væk. Med større tilgængelighed bliver lægemidler let en forbrugsvare, og med tilgængeligheden følger også en antagelse af, at ’så er det jo nok ikke så farligt’. Der ligger en betydelig placeboeffekt i, at et stof er på recept. Og som vores undersøgelse viser, så mener mange, at håndkøbsmidler er en vare lige som alt andet - et lægemiddel er det i hvert fald ikke i deres bevidsthed. Derfor ændres den mentale opfattelse af et produkts farlighed, og hvad det skal bruges til.

I samme nummer af Dagens Medicin fortælles at frigivelsen af håndkøbsmedicin til detailhandelen mod forventning har fået salget til at falde. Erfaringer fra lande som Storbritannien og USA viser at forbruget på længere sigt vil stige, og i de lande vi sammenligner os med ser det ud til at tv-reklamer giver en stigning i forbruget.

Og reklamerne er på vej, oplyser Dagens Medicin. Det har været muligt at reklamere for håndkøbsmedicin siden 1. januar, men efter regler der svarer til reklamer i trykte medier. Derfor har ingen firmaer vist interesse. Marianne Pittelkow, der er chef for reklamejuridisk afdeling i TV2, mener at det i praksis ikke er muligt at lave en lovlig tv-reklame med de eksisterende regler.

TV-stationerne kræver derfor lempeligere regler, svarende til de engelske, og kravet støttes både af de danske reklamebureauers brancheforening og af Lægemiddelindustriforeningen.

En ny bekendtgørelse er på vej fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og det forventes at tv-reklamer for håndkøbsmedicin vil være en realitet inden sommerferien.

Dagens Medicin: Mystikken er væk (linket er ikke permanent)

Dagens Medicin: Eksplosionen i forbruget udebliver (linket er ikke permanent)

Dagens Medicin: Tv-reklamer for medicin inden sommer (linket er ikke permanent)

Bedre Medicin:

Håndkøbsmedicin er også medicin, og den er derfor heller ikke ufarlig. De forbrugere der har brug for håndkøbsmedicin, skal nok finde ud af at købe den, også uden reklamer. Det er ikke forbrugerne der har brug for reklamer - de har brug for fuld og uafhængig information om den medicin de indtager. Det kræver en skærpelse af de nuværende regler.

TV-stationerne, reklamebureauerne og Lægemiddelindustriforeningen har derimod brug for tv-reklamer, men det kræver en lempelse af reglerne.

Det bliver spændende at se hvad udfaldet bliver.


Vildledning om medicin mod influenza

(28/03-2003)

Dagens Medicin fortæller 28/03-2003 at influenzapillen Tamiflu, der produceres af Roche, bliver markedsført på en måde der kritiseres af både Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og Forbrugerrådet.

Roche bruger store annoncer til at lokke danskerne ind på firmaets hjemmeside om influenza, og her kan man læse en meget rosende pressemeddelelse om Tamiflu. Der står blandt andet at Tamiflu kan afkorte et sygdomsforløb med 3-4 dage. Farmaceut fra IRF, Dorthe Glintborg, citeres:

Vi har gennemgået de forskellige studier af effekten. Det viser, at pillen afkorter sygdomsforløbet med én dag for voksne og halvanden dag for børn. Roches påstand bygger på et studium, som ikke lever op til de samme metodemæssige krav som de øvrige studier. Effekten i studiet gjaldt desuden kun for personer, som tog pillen stort set med det samme, efter at man havde fået konstateret influenza, og det vil i praksis sjældent være tilfældet for den brede del af befolkningen.

I pressemeddelelsen fra Roche fortæller en ekspert at Tamiflu kan nedsætte risikoen for efterfølgende komplikationer, som f.eks. lungebetændelse. Hertil bemærker Dorthe Glintborg:

Det er der ikke noget belæg for at sige på baggrund af Roches studier. Man har kigget på alle de komplikationer, som kommer i forbindelse med influenza, som primært er komplikationer såsom bronkitis og bihulebetændelse. Det er kun en lille andel, helt nøjagtigt én ud af 374 patienter, som pådrager sig en lungebetændelse. Det er dermed ikke rimeligt at sige at pillen kan nedsætte risikoen for lungebetændelse, som er en alvorlig sygdom hos ældre.

Forbrugerrådet har besluttet at anmelde Roche til Lægemiddelstyrelsen, da det er forbudt at reklamere for receptpligtige præparater i Danmark. Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, citeres:

Det er en uacceptabel form for markedsføring fra medicinalfirmaet, og det gør det yderligere problematisk, hvis de lægger information ud, som ikke er reel. Forbrugerne har jo ikke en jordisk chance for at gennemskue indholdet i pressemeddelelsen. De kan jo ikke på samme måde som IRF gå ind og foretage en faglig vurdering af et produkt, og det kan jo heller ikke være meningen, at forbrugerne selv skal til at undersøge præparatet.

Lægemiddelstyrelsen mener der må skrides ind hvis oplysningerne på hjemmesiden er groft misvisende, men medicinsk informationschef i Roche, Sanne Eefsen, mener ikke der er noget galt med det pågældende studie af effekten og risikoen for komplikationer, oplyser Dagens Medicin.

Roches hjemmeside om influenza (se under pressemeddelelser)

Indlægssedlen om Tamiflu

Læs hvad IRF skriver om Tamiflu (kapsler) og Tamiflu (mikstur)

Bedre Medicin:

Som man kunne forvente, er der stor forskel på beskrivelserne af effekten af Tamiflu, hvis man sammenligner pressemeddelelsen fra Roche med informationerne fra IRF.

Der er også stor forskel i tilgængeligheden. Pressemeddelelsen er skrevet i et let forståeligt sprog, rettet mod forbrugerne, mens IRFs oplysninger primært er rettet mod læger og sundhedsprofessionelle.

Endelig er der forskel på markedsføringen af oplysningerne. Roche bruger dyre annoncer til at gøre opmærksom på hjemmesiden. IRF har ikke denne mulighed, og det er derfor op til forbrugerne selv at skaffe sig neutral information om hvor godt Tamiflu virker. En opgave som kun de færreste kaster sig ud i.

Det ligner en 3-0 sejr til Roche. Forbrugerne ville være stillet langt bedre hvis IRFs oplysninger var lige så let tilgængelige som Roches. Forbrugerne bør have ret til at få fuld og uafhængig information om deres medicin, og det kan reelt kun sikres gennem en ændring af lovgivningen.


Fejl letter adgang til medicin

(26/03-2003)

Jyllands-Posten fortæller 26/03-2003 at en administrativ fejl i EU har lettet adgangen til at udskrive medicin mod Alzheimers sygdom.

Lundbecks nye Alzheimer-lægemiddel, Ebixa, skulle ifølge produktresumeet kun kunne udleveres til patienter efter recept fra specialister eller særligt demens-kyndige. Overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Jens Ersbøll, forklarer til Jyllands-posten:

Det der skete med Ebixa var lidt af en procedural fejl - ikke fra Lægemiddelstyrelsens side, men fra EU-Kommissionens og lægemiddelagenturets side. I produktresuméet for Ebixa stod der smukt, at lægemidlet kun skulle bruges af læger som var specielt kyndige på feltet. Og det oversættes i EU-systemet normalt med termen: Restricted medical prescription (begrænset receptudskrivning, red.). Men i dette tilfælde kom der kun til at stå medical prescription i oversættelsen, og det rettede Lægemiddelstyrelsen sig så efter, da godkendelsen af Ebixa skulle implementeres herhjemme.

Konsekvensen blev, at alment praktiserende læger nu kunne udskrive Ebixa. Lægemiddelstyrelsen har dog stillet som betingelse at det skal være en speciallæge der stiller diagnosen, skriver Jyllands-Posten.

Lundbecks konkurrenter var alle underkastet begrænsninger når recepterne skulle udskrives, og de protesterede. Protesterne førte til at Lægemiddelstyrelsen lempede på recept-betingelserne for Aricept, der produceres af Pfizer, og Reminyl, der produceres af Shire, Janssen og Sanochemia. En tilsvarende lempelse ventes for Exelon, der fremstilles af Novartis.

Lempelsen vil muligvis føre til en stigning i forbruget. Jens Ersbøll citeres:

Der er ingen tvivl om, at forbruget vil stige. Men om det vil stige på grund af de ændrede udleveringsbestemmelser eller om det vil stige, fordi der efterhånden er så meget dokumentation for, at det samfundsøkonomisk er en god idé at behandle Alzheimer-patienter medicinsk, skal jeg ikke kunne sige.

Bedre Medicin:

Det kan ikke undgås at der opstår fejl i administrative systemer. Men selv om fejl ikke kan udgås, kan de rettes. Eller de kan forfremmes til at være gældende praksis. På grund af en erkendt, administrativ fejl er Alzheimerpatienterne ikke længere sikret at deres medicinske behandling bliver fulgt af en specialist. Til gengæld er det blevet lettere at udskrive medicinen.


Advarsler på kosttilskud

(24/03-2003)

Politiken oplyser 24/03-2003 at kosttilskud for fremtiden skal forsynes med klare advarsler om eventuelle bivirkninger, og om risici for personer der lider af bestemte sygdomme eller tager medicin. Det er indstillingen fra en arbejdsgruppe som fødevareminister Mariann Fischer Boel har nedsat.

Læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer, som er medlem af arbejdsgruppen, citeres:

Det står klart, at mange af dem har egentlige medicinske og fordelagtige virkninger. Men samtidig er jeg blevet lidt rystet over, hvor mange mulige bivirkninger, vekselvirkninger med anden medicin og problemer i forbindelse med bestemte sygdomme og operationer, de stoffer også kan have.

Helsebranchens Leverandørforening, repræsenteret i arbejdsgruppen ved formanden, Finn Dyrby Hermansen, er ikke begejstret for at der fremover skal stå advarsler på produkterne, hvis der ikke også tillades anprisninger.

Læs artiklen her


Mænds overgangsalder: Markedsføringen starter snart

(23/03-2003)

Dagens Medicin skriver 21/03-2003 at ældre danske mænd bliver behandlet for overgangsalder, selv om flere eksperter siger at mænd ikke kommer i overgangsalderen. Mændene får hormonet testosteron, men hverken effekt eller bivirkninger er blevet grundigt undersøgt.

Den mandlige overgangsalder, andropausen, findes hverken på WHO’s eller Sundhedsministeriets liste over sygdomme, og en dansk ekspert i mandlige hormoner, læge og ph.d. Anders Juul, Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion, citeres:

Der findes ikke nogen andropause. Alle eksisterende undersøgelser af hormonniveauer hos mænd taler imod en andropause. Der er tale om et opdigtet begreb fra enkelte hormonproducerende medicinalvirksomheder, og jeg synes, at det er en forkastelig måde at gøre det på.

En af verdens førende eksperter på området, professor John B. McKinlay ved New England Research Institutes, USA, bakker op om kritikken:

Siden behandlingen for den kvindelige overgangsalder startede, er der hvert år udskrevet 45 mio. recepter på hormonpræparater i USA. Nu har medicinalgiganterne imidlertid fået øje på den anden store halvdel af den ældre befolkning - nemlig mændene, og nu skal der tjenes penge på dem for noget, der ikke eksisterer.

Anders Juul oplyser til Dagens Medicin at der mangler store, kontrollerede undersøgelser af effekt og bivirkninger, og at den nuværende behandling for den såkaldte andropause derfor må betegnes som eksperimentel.

Medicinalfirmaet Organon er en af de største producenter af testosteronpræparater i Danmark. Medicinsk chef hos Organon, Lene Juncker-Jensen, citeres:

Man skal passe på med at stikke hovedet i det akademiske sand, fordi man ikke har den totale evidens. Det kommer man ikke videre af. Vi er nødt til at starte et eller andet sted, som virker plausibelt, indtil man får sat store studier op. Og de studier kan kun komme i gang, hvis man har nogle patienter i behandling.

Amerikanske undersøgelser viser, at der kan være mulige bivirkninger som prostatakræft, søvnapnø, blodsygdomme, forstørret prostata og øget risiko for hjerte-karsygdomme, men at det er vanskeligt at vurdere risikoen på grundlag af den eksisterende viden.

Til foråret starter Organon en kampagne for et 'bredere kendskab' til andropausen. Dagens Medicin har beregnet at behandlingen af andropausen med Organons produkt, Restandol, kan give en samlet medicinudgift på knap 100 millioner kr. om året.

John B. McKinlay advarer de danske læger, på basis af de amerikanske erfaringer:

I vil blive overrendt af en magtfuld medicinalindustri, og patienterne vil komme til jer, fordi de har hørt om andropausen. Men vær varsom. Vent med at udskrive præparaterne, indtil der har været store kliniske randomiserede undersøgelser.

Læs Politikens artikel her


Nyt image i medicinindustrien

(19/03-2003)

Dagbladet Børsen fortæller 19/03-2003 at Lægemiddelindustriforeningens genvalgte formand, Teddy Hebo Larsen fra Eli Lilly, har sat sig for at renskure medicinalbranchen. Den skal være 'så ren som Cæsars hustru', og findes der brodne kar, vil Hebo Larsen være den første til at fordømme sådanne virksomheder.

Teddy Hebo Larsen citeres fra LIFs generalforsamling:

Vi er uendelig træt af at blive mistænkeliggjort for uhæderlighed og bestikkelse af læger og andre ting, som ikke tåler dagens lys. Det er gamle myter, som jeg vil have gjort op med. For denne industri skal kunne være sig selv bekendt i forhold til det omgivende samfund.

Teddy Hebo Larsen tilføjer:

Jeg mener, vi bidrager med en solid professionel rådgivning og information om de lægemidler, vi sælger.

...

Jeg har sat mig i spidsen for en proces, hvor det handler om at sende et signal til bl.a. politikerne om, at man kan have tillid til den måde vi driver forretning på.

Den danske direktør for Nycomed, Bent Kjærsgaard, blev efter kampvalg indvalgt i bestyrelsen, oplyser Børsen.

Bedre Medicin:

I det gamle Rom dekreterede Cæsar, at Cæsars hustru skulle være så ren at hun var hævet over mistanke.

I dag har vi ytringsfrihed, så et dekret er ikke nok til at sikre tillid til medicinalindustrien. Der er ingen der kan have interesse i et mistillidsforhold mellem industrien og forbugerne. Men lovgivningen omkring medicin, hvor producenterne i høj grad bestemmer hvilken information der når ud til forbrugerne, er en forhindring for at skabe tillid mellem producenterne og forbrugerne.

Lad os få fuld og uafhængig information om medicinen. Det er netop det, Bedre Medicin handler om. Vi har givet en række konkrete forslag her. Vi mangler bare opbakning fra nogle stærke interesseorganisationer for at få dem gennemført.


Medicinalgigant på kant med reklameregler

(19/03-2003)

Politiken fortæller 19/03-2003 historien om medicinalfirmaet Roche, der har markedsført influenzavaccine på en måde som Lægemiddelstyrelsen ikke er begejstret for. Roche havde en meget positiv pressemeddelelse liggende på sin hjemmeside, og i store annoncer henviste man til pressemeddelelsen.

Det er ulovligt at reklamere for lægemidler, og chefkonsulent Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen, mener at metoden er på kanten af hvad loven tillader, da man ikke skal kunne omgå reglerne ved at kalde en reklame for en pressemeddelelse.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres:

Det er uhyre problematisk og et godt eksempel på de krumspring, branchen laver for at komme ud til forbrugerne. Det har vi set flere eksempler på i den seneste tid. Medicin er noget, lægen skal ordinere, ikke noget medicinalindustrien skal skabe et kunstigt behov for gennem reklamer.

I pressemeddelelsen optræder to eksperter, uden at være klar over at de dermed lægger navn til et indirekte markedsføringsfremstød for influenzapillen. Bent Faber Vestergaard fra Statens Serum Institut var ikke klar over at han udtalte sig til materiale der skulle bruges på denne måde. Det var seniorforsker Jørgen Nexøe fra Syddansk Universitetscenter heller ikke, og han understreger at det kun er halvdelen af hans budskab der blev brugt på hjemmesiden.

Jørgen Nexøe tilføjer at pillen er et udmærket produkt, men at det er klart bedre at blive vaccineret mod influenza end at bruge pillen, og han understreger at man sagtens kan blive syg, selv om man spiser piller eller er blevet vaccineret.

Roche er, ifølge Politiken, helt uforstående over for kritikken, men har alligevel fjernet pressemeddelelsen fra hjemmesiden, efter at Politiken begyndte at interessere sig for sagen.

Læs artiklen her


Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 2 |  side 3 |  side 4