Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 1

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 1 | side 2

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Hostemedicin er spild af penge (25/01-2003)

Frit spil for nyttesløs medicin (25/01-2003)

Læg ikke låg på Letigen-sag (14/01-2003)

Afhængighed af sove- og nervemedicin (16/01-2003)

Farligt misbrug af lægemidler (11/01-2003)

Slut med Aspirin til børn (05/01-2003)

Lægemiddelstyrelsen ignorerer advarsler om bivirkninger (05/01-2003)

Sikkerheden er for dårlig (04/01-2003)

Apotekerforeningens sorte liste (02/01-2003)

Antidepressiv medicin og alkohol kan give hukommelsessvigt (02/01-2003)


Hostemedicin er spild af penge

25/01-2003

Politiken skriver 25/01-2003 at danskerne hvert år bruger 80 millioner kroner på håndkøbsmedicin mod hoste. Men hostemedicinerne holder måske ikke hvad de lover, mener farmaceut Dorte Glintborg fra Institut for Rationel Farmakoterapi:

Danskerne spilder en masse penge på hostemedicin, som ikke har nogen dokumenteret effekt på almindelig forkølelseshoste.

Men ingen har haft en særskilt interesse i at få det budskab ud til befolkningen. Var forkølelseshoste en stor omkostning for den offentlige sygesikring, havde det nok forholdt sig anderledes.

Politiken oplyser at danskerne køber midler, der løsner slim i luftvejene, for 58 mio. kr. hvert år. Det drejer sig blandt andet om produkterne Bromhexin, Bisolvon, Mucomyst og Mucolysin. Der bliver brugt 22 mio. kr. på midler som Dexofan og Noskapin, der hæmmer hosterefleksen.

Dorthe Glintborg oplyser at en almindelig forkølelseshoste går over i løbet af et par uger, uanset hvilke lægemidler man bruger, og at hosten faktisk er nyttig, fordi den fjerner fremmedlegemer fra luftvejene.

Politiken oplyser, at nogle af håndkøbsmedicinerne kom på markedet for 50 år siden. Dengang var der ikke så skrappe krav til dokumentation som nu, og et forsøg med bare 10 personer var tilstrækkeligt til at midlerne kom på apotekernes hylder. Dokumentationen for hostemidlerne lever ikke op til nutidens krav, mener Dorthe Glintborg.

Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet, citeres:

Forbrugeren er meget dårligt stillet i denne sag. Han eller hun skal efterhånden selv være videnskabsmand for at købe lægemidler. Det er ikke rimeligt.

Forbrugeren opsøger sundhedsfaglig ekspertise for at få vejledning. Derfor har apotekeren - eller lægen - en pligt til at sørge for, at deres viden når ud. Forbrugeren er til grin, hvis han står nede på apoteket og får udleveret et produkt, som apotekeren udmærket ved ikke virker.

Ifølge loven er apotekerne forpligtet til at sælge medicin, hvis den er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen ser ikke problemer i at anbefale medicin hvis effekt er tvivlsom. Kontorchef Per Helboe citeres:

Lægemidler, der ikke er effektive, vil dø ud efterhånden, i takt med at der kommer nye på markedet. Hvis medicin mod hoste ikke har nogle alvorlige bivirkninger, og kunderne forlanger dem, så kan jeg ikke se problemet.

Læs hvad Institut for Rationel Farmakoterapi skriver om hostemedicin her

Bedre Medicin:

Forbrugerne bliver ikke oplyst om at hostemedicinens effekt er tvivlsom. Forbrugerne forlanger medicinen, fordi de ikke er fuldt informerede, og Lægemiddelstyrelsen kan ikke se problemet.

Der er mange principielle problemer i denne sag:

Forbrugerne spilder deres penge, og de bliver vildledt.

Apotekerne må vælge mellem at sælge medicin de ikke selv tror på, eller at oplyse forbrugerne om at de bliver nødt til at sælge tvivlsom medicin.

Medicinalfirmaerne taber troværdighed ved at fortsætte med at sælge forældede produkter.

Lægemiddelstyrelsen taber troværdighed ved at tillade salg af produter med tvivlsom virkning.

Der er en risiko for at forbrugerne ender med at miste tilliden til et system, når der gang på gang påvises fejl. Og det får langt alvorligere konsekvenser på længere sigt end at spilde 100 kroner på en flaske hostesaft.


Frit spil for nyttesløs medicin

25/01-2003

Politiken skriver 25/01-2003 at hostemedicinen Bromhexin og Bisolvon ikke bliver afregistreret. Lægemiddelstyrelsen betegner ifølge Politiken selv disse hostemediciner som 'Gammelt arvegods, hvis effekt ikke er veldokumenteret', og Danmarks Apotekerforening mener dokumentationen for de to præparater er 'tvivlsom'. Det kommer dog ikke til noget forbud, og kontorchef Per Helboe fra Lægemiddelstyrelsen forklarer hvorfor:

Man rydder ikke bare hylderne, fordi faglige kredse er skeptiske over for en række produkter. Nye undersøgelser skal så tvivl om deres effekt og sikkerhed, før vi kan skride ind. Den viden skal enten komme fra universiteterne eller hospitalerne, for det er nok tvivlsomt, om producenterne vil underminere deres egne produkter, når de først er blevet godkendt.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, finder det problematisk at det er så svært at få afregistreret lægemidler:

Loven bør ændres, så styrelsen får bedre mulighed for at trække produkter tilbage, der blev godkendt i en tid med langt slappere krav til dokumentationen end i dag. Som reglerne er nu, har industrien alt for stor indflydelse på, hvilken medicin der er på markedet.

Bedre Medicin:

Medicin der er godkendt på et grundlag, der i dag ikke anses for at være tilstrækkeligt, skal selvfølgelig væk fra markedet. Det burde slet ikke være et diskussionsemne. Hvorfor skal vi have den, hvis den ikke er godt nok undersøgt?

Hvorfor skal der nye undersøgelser til for at så tvivl om medicinens sikkerhed og effekt? Hvis den oprindelige undersøgelse ikke vurderes som værende god nok, så er der jo automatisk rejst tvivl om sikkerheden ved medicinens effekt og sikkerhed. Den eneste sikkerhed der så er tilbage, er det tidligere salg plus de manglende indberetninger om bivirkninger. Der er ingen grund til at undersøge selve medicinen, hvis man kan finde mangler i de undersøgelser, der i sin tid fik medicinen godkendt.

Hvis loven ikke giver mulighed for at trække medicin med forældet dokumentation tilbage fra markedet, så må der en lovændring til.


Læg ikke låg på Letigen-sag

14/01-2003

Dagbladet Information oplyser 14/01-2003 at Forbrugerrådet er utilfredse med Lægemiddlestyrelsens redegørelse om Letigen-sagen. Margrethe Nielsen, Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder mener at Lægemiddelstyrelsen forsøger at lægge låg på sagen. Margrethe Nielsen citeres:

Redegørelsen giver ikke noget klart svar på, hvad det er for nye oplysninger, der kan føre til et forbud i efteråret 2002, som Lægemiddelstyrelsen ikke har kendt til tidligere

Læs hele Informations artikel her

Læs Informations tema om Letigen-sagen, med mange perspektiverende artikler.

Læs Lægemiddelstyrelsens redegørelse om Letigen her

Læs (næsten) alt om Letigen-sagen på SLANKogSYG

Bedre Medicin:

Det vigtigste vi kan lære af Letigen-sagen er at den dybest set ikke handler om Letigen. Den handler om alvorlige fejl i de systemer der skal sikre os mod at blive syge eller dø af den medicin vi spiser. Og den handler også om, at forbrugerne ikke bliver fuldt informeret om den medicin de indtager.

Det er ikke en fejl ved Letigen. Det er en fejl ved systemerne, og derfor vil der fortsætte med at komme Letigen-sager, indtil systemerne bliver ændret.

Patienterne må have fuld information om virkning og bivirkninger, der skal være tidssvarende dokumentation for sikkerhed og effekt, der skal etableres bedre overvågning fra myndighederne, og forældet medicin skal fjernes fra markedet.


Afhængighed af sove- og nervemedicin

16/01-2003

Ekstra Bladet beretter 14/12-2002 at der i 2001 blev udskrevet mellem 300.000 og 400.000 recepter på benzodiazepiner, der er sove- og nervemedicin der er lige så afhængighedsskabende som heroin eller morfin.

Politiken fortæller 16/01-2003 at Lars Løkke Rasmussen er bekymret over det høje forbrug og vil have problemet kulegravet.

Læs mere om benzondiazepiner her: Landsforeningen SINDs BenzoRådgivning.

Se også den meget omfattende Benzoinfo - Information til brugere af benzodiazepiner.

Bedre Medicin:

Sundhedsstyrelsen fraråder brug af benzodiazepiner i mere end 2-4 uger. Men informeres patienterne om at medicinen kun må bruges i en så kort periode?

Vi har kigget på produktresumeet for 3 benzodiazepin-produkter: Stesolid, Alopam, og Tafil.

For Stesolid (25/07-2001) er det anført at midlet er afhængighedsskabende, og at der er risiko for fysisk afhængighed.

For Alopam (13/12-2000) er det anført at der er risiko for fysisk afhængighed. Præparatet bør kun benyttes i et begrænset tidsrum (8-12 uger, inklusiv seponering).

For Tafil (12/06-2001) er det anført at midlet er afhængighedsskabende, og at der er risiko for fysisk afhængighed

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen oplyser 24/10-2002 i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg, at lægemiddelpakninger ikke skal mærkes med oplysninger der alene findes i en behandlingsvejledning fra Sundhedsstyrelsen. Behandlingsvejledningerne er rettet mod lægerne, og ikke forbrugerne, og det er lægen der afgør hvor længe behandlingen skal vare.

Som patient i Danmark skal man altså nogle gange selv kunne regne ud, at 'afhængighedsskabende' er et spørgsmål om få uger. Der kan sikkert være gode grunde til at lægerne ikke altid følger behandlingsvejledningen, men dette bør gøres tydeligt for patienterne, så de kan forholde sig til lægens beslutning.


Farligt misbrug af lægemidler

11/01-2003

Politiken fortæller 11/01-2003 at flere og flere danskere bruger håndkøbsmedicin mod svamp uden at have svamp. Stigningen skyldes, at danskerne fejlagtigt tror at de har svamp, og ikke konsulterer en læge. Statens Seruminstitut er bekymret over udviklingen, og overlæge og mikrobiolog Niels Frimodt-Møller citeres:

Bliver svampen først resistent over for stoffet ketoconazol, der findes i lægemidlet Nizoral, og som er i familie med stofferne i de andre svampemidler, bliver svampen samtidig resistent over for et andet stof, som hospitalerne anvender til at bekæmpe livstruende blodforgiftning.
Det betyder, at man i værste fald ikke kan blive kureret for blodforgiftning. Derfor skal medicinen anvendes varsomt og bør fremover kun udleveres på recept.

EU-kommissionen henstillede i 2001, at medlemslandene skal 'begrænse spredningen af resistens gennem forsigtig anvendelse af stoffer mod svamp, bakterier og virus i humanmedicin', og at landene bør overveje kun at udlevere midler mod svamp på recept, men Lægemiddelstyrelsen har alligevel givet tilladelse til at svampemidler sælges i håndkøb.

Den 20/01-2003 udvides listen over håndkøbsmedicin med 108 præparater. Forbrugerrådet er bekymret og sundhedspolitisk medarbejder, Margrethe Nielsen, citeres:

Medicin hører hjemme på apoteket, hvor man får en faglig vejledning, som detailhandlen hverken kan eller må give. Forbrugerne ved ikke altid selv, hvilket lægemiddel de har brug for. Svamp kan eksempelvis være svær at diagnosticere. Derfor risikerer forbrugeren i værste fald fejlbehandling og i bedste fald at spilde sine penge

Danmarks Apotekerforening tager også afstand fra liberaliseringen, og formanden, Paul Bundgaard, citeres:

Det er utroligt, at Lægemiddelstyrelsen tillader de produkter mod svamp nu, når den for under to år siden holdt dem tilbage af frygt for, at patienterne ville anvende medicinen forkert uden apotekerens rådgivning.

Kontorchef Per Helboe fra Lægemiddelstyrelsen mener at risikoen for at patienterne kommer til at bruge forkert medicin er forsvindende lille. Per Helboe citeres:

Vi har fundet frem til, at frygten for resistens først og fremmest drejer sig om antibiotika, midler mod bakterier. De midler, der bliver frigivet nu, er mod svamp, virus og allergi. Derfor er apotekernes frygt ubegrundet.

Overlæge og mikrobiolog Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut har følgende råd:

Vi kender ikke nok til, om svampe og vira kan blive resistente over for medicin, så det er vigtigt, at de midler, der snart sælges i supermarkederne, bliver brugt rigtigt. Derfor anbefaler jeg forbrugere, der tror, at de har svamp eller herpesvirus, til at blive undersøgt af deres læge, før de køber medicin. Når de så er blevet diagnosticeret, er det i og for sig ligegyldigt, hvor de køber medikamenterne

Bedre Medicin:

Flere og flere danskere der ikke har svamp bruger håndkøbsmedicin mod svamp. Statens Serum Institut, Danmarks Apotekerforening og Forbrugerrådet er bekymrede. EU-kommissionen anbefaler 'forsigtig anvendelse' af stoffer mod svamp, og at landene bør overveje kun at udlevere svampemidler på recept. Men Lægemiddelstyrelsen tillader alligevel at svampemedicin sælges i håndkøb. I hvis interesse?


Slut med Aspirin til børn

05/01-2003

Politiken oplyser 05/01-2003 at børn under 15 år med feber for fremtiden ikke må få lægemidler med acetylsalicylsyre. Det er produkter som sælges i håndkøb under navne som Aspirin, Idotyl, Treo, Kodimagnyl og forskellige udgaver af Magnyl.

Årsagen til skærpelsen er erfaringer fra Storbritannien, hvor præparater med acetylsalicylsyre sættes i forbindelse med den meget alvorlige og ofte dødelige sygdom Reyes Syndrom, der angriber børn. I England er produkter med acetylsalicylsyre derfor blevet forbudt at anvende til børn under 16 år, uanset om de har feber eller ej.

Kontorchef Per Helboe, Lægemiddelstyrelsen, forklarer hvorfor man ikke går så vidt i Danmark:

Så langt har Registreringsnævnet ikke ment, at det var nødvendigt at gå herhjemme, blandt andet fordi vi ikke har registreret et eneste tilfælde af Reyes Syndrom, som kan sættes i forbindelse med brugen af aspirin.

Afdelingslæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen oplyser til Politiken at det sikreste er helt at undgå disse midler til børn, også de såkaldte 'børnemagnyl'.

Bedre Medicin:

I England bliver acetylsalicylsyre forbudt for alle børn under 16. I Danmark kun hvis de er under 15, og desuden har feber.

Danmark er et lille land, og derfor er det svært at opdage sjældne bivirkninger. Systemet til indberetning af bivirkninger er ikke effektivt, og sjældne bivirkninger er ofte ikke nævnt i produktresumeet. Disse to ting gør det endnu mere usandsynligt at sjældne bivirkninger nogen sinde vil nå frem til Lægemiddelstyrelsen i Danmark.

Det mangelfulde danske indberetningssystem og de forholdsvis få danskere er den egentlige baggrund for at børn gerne må få acetylsalicylsyre, bare de ikke har feber. Hvis de altså bor i Danmark.

De engelske erfaringer får ikke samme konsekvens i Danmark som i England. Det er ikke børnenes sikkerhed der kommer i første række, men systemernes bizarre logik.


Lægemiddelstyrelsen ignorerer advarsler om bivirkninger

05/01-2003

Jyllands-Posten bragte 05/01-2003 endnu en artikel om sikkerhed ved lægemidler. Artiklen handler om Prepulsid, som bruges mod lidelser i mave- og tarmsystemet. Der er konstateret bivirkninger som dødsfald, hjertestop og psykiske lidelser.

Prepulsid blev trukket ud af det amerikanske marked i juli 2000, på opfordring fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, der på seks år havde modtaget 341 indberetninger om bivirkninger, heraf ikke mindre end 80 dødsfald.

I maj 2000 blev anvendelsen af Prepulsid strammet op i næsten hele EU, og Tyskland, Luxembourg og Storbritannien suspenderede lægemidlet.

I Danmark og Irland, som de eneste lande i EU, kom tvivlen producenten til gode, og i 2001 blev der indløst over 10.000 recepter på Prepulsid herhjemme.

Siden 30/05-2002 har der været ført skærpet kontrol med Prepulsid i Danmark, og det skyldes at der blev indført en særlig EU-procedure, så Prepulsid kun kan gives til patienter der er indlagt på sygehuse hvor de bliver nøje fulgt af en specialist.

Jyllands-Posten ville gerne vide hvorfor Lægemiddelstyrelsen ikke greb ind tidligere, men det kan chefen for lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe, ikke svare på.

Producenten af Prepulsid, Janssen-Cilag, fortsatte markedsføringen i Danmark mens man ventede på den fælles europæiske beslutning. Janssen-Cilags chef for registrering af lægemidler, Anders Gerner Petersen, mener at Prepulsid er et sikkert præparat hvis det bruges rigtigt, og han synes at det er synd for de patienter der nu bliver forhindret i at bruge Prepulsid.

Bedre Medicin:

Beretningen om Prepulsid er utrolig. Den er en konsekvens af den nugældende lovgivning, der ikke sikrer at patienter og læger er fuldt informeret om den medicin der bliver brugt.

Det er ufatteligt, at patienter i Danmark kan risikere at få udskrevet medicin der er fjernet fra markedet i USA og suspenderet på store dele af det europæiske marked. Og uden at være informeret om at det forholder sig sådan.


Sikkerheden er for dårlig

04/01-2003

Jyllands-Posten bragte 04/01-2003 to artikler der dokumenterer at der er store huller i de systemer der skal sikre os mod bivirkninger ved medicin.

Lægemiddelstyrelsen har svært ved at gribe ind over for et præparat, efter at det er blevet godkendt. Lægemiddelstyrelsen skal både varetage industriens og forbrugernes interesser, og det kræver derfor nye data før et indgreb kan finde sted.

Nye data kan komme fra indberetninger om bivirkninger, men her er problemet at de systemer der skal opsamle data om bivirkninger ikke fungerer godt nok. Derfor er det svært at gribe ind over for bivirkninger man ikke har forudset. Og man kan ikke forudse alle bivirkninger inden et produkt kommer i handelen.

Der er også problemer med systemet omkring de sikkerhedsrapporter, som skal følge op på medicinens effekt og bivirkninger efter medicinen er kommet på markedet. Sikkerhedsrapporten udarbejdes af producenten, som kan undlade at henvise til undersøgelser med dårlige resultater som andre har udført.

Karsten Jørgensen, chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen, kritiserer dette, og citeres:

Det ville være gavnligt, hvis virksomhederne havde pligt til at inddrage alle forsøgsresultater, der har betydning for deres produkt. Også de dårlige.

Virksomhederne har kun pligt til at oplyse om de resultater, der kommer fra egne forsøg. Men mange gange bliver det samme produkt solgt i flere lande af forskellige virksomheder. Og vi får ingen oplysninger fra resten af verden. Derfor kan vi ikke vide, om der er lavet forsøg, som viser dårlige resultater for et lægemiddel, der også findes herhjemme.

I yderste konsekvens kan det have betydning for patientsikkerheden, at relevant information kan blive undertrykt. Hvis vi ikke modtager alle oplysninger, har vi ikke mulighed for at vurdere, om produktet er sikkert i forhold til bivirkningerne.

Som lovgivningen er i Danmark, kan producenten undlade at oplyse om alvorlige bivirkninger i lande uden for EU og om bivirkninger fundet ved andre forsøg end virksomhedens egne.

Jyllands-Posten nævner som eksempel at Novartis sælger det samme migrænemiddel, Gynergen, i Danmark og i USA, men under to forskellige navne. I USA advares patienterne om forøget risiko for at få koldbrand hvis de ryger, men denne advarsel er ikke med i Danmark, og Novartis har ikke orienteret Lægemiddelstyrelsen om denne bivirkning.

Medicinsk direktør for Novartis, Ebbe Englev, forklarer at nye data om bivirkninger kun oplyses, hvis virksomheden selv vurderer at de er så væsentlige at det kræver ændringer for brugen af præparatet.

Karsten Jørgensen mener det ville være ideelt hvis der blev oprettet en verdensomspændende database der kunne samle alle bivirkninger, forsøgs- og forskningsresultater for alle lægemidler. Dette synspunkt bakkes op af overlæge Peter Gøtzsche, som er leder af Det Nordiske Cochrane Center. Peter Gøtzsche citeres:

Vi mener, at hvis skadevirkningerne er for dårligt belyst i et forsøg, skal man kigge efter resultater fra andre kilder. Der er for lidt fokus på skadevirkninger ved alle former for behandling inden for sundhedssektoren, og mange forsøg bliver aldrig publiceret. Det gør det svært for læger og patienter at vurdere værdien af behandlingerne.

Bedre Medicin:

Medicinalvirksomhederne har i dag ikke pligt til at oplyse om alle de forsøgsresultater der har betydning for deres produkt. Alvorlige bivirkninger, der er fundet i lande uden for EU, eller ved andre forsøg end virksomhedens egne, kan udelades. Konsekvensen er at hverken lægerne eller forbrugerne har en chance for at være fuldt informeret om medicinens mulige bivirkninger.

Karsten Jørgensens forslag om at etablere en verdensomspændende database over lægemidler er ikke bare godt, det er nødvendigt. Og det er også nødvendigt at der bliver offentlig og gratis adgang til en sådan database, så informationen kan blive vurderet af mange uafhængige kilder.

En verdensomspændende database tager tid at etablere, og indtil det sker, ville det være en stor hjælp hvis der blev givet offentlig og gratis adgang til de databaser Lægemiddelstyrelsen allerede nu råder over.


Apotekerforeningens sorte liste

02/01-2003

Danmarks Apotekerforening reagerede hurtigt på debatten om Letigen. Allerede d. 17/07-2002 skrev Apotekerforeningen til Lægemiddelstyrelsen og bad om at få revurderet 29 lægemidler, heriblandt Letigen.

Den 29/11-2002 svarede Lægemiddelstyrelsen på Apotekerforeningens henvendelse og besluttede at se nærmere på 12 af de 29 lægemidler.

Apotekerforeningen udsendte 02/01-2003 en pressemeddelelse 'Anbefaling: Fjern forældede lægemidler'. Herfra citeres Paul Bundgaard, formand for Danmarks Apotekerforening:

Vi er godt tilfredse med, at Lægemiddelstyrelsen har taget fat i en række af de præparater, vi har anbefalet dem at revurdere.

...

Myndighederne kan altså ikke gøre noget for at beskytte forbrugerne mod forældede præparater, og det undrer os meget. Det bør være en myndighedsopgave at sikre forbrugerne den bedst mulige behandling, og vi bør alle kunne stole på, at det sortiment af lægemidler, apotekerne skal føre, er sikkert og til fordel for patienterne.

I Apotekerforeningens blad Farmaci, nr. 1, 2003, findes en uddybende artikel, hvor det forklares hvorfor myndighederne ikke kan fjerne forældede lægemidler fra markedet. Både Birthe Skaarup (DF) og Lene Garsdal (SF) undrer sig over at det er umuligt at fjerne forældede lægemidler, og Margrethe Nielsen, Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, peger på at det stiller forbrugerne utroligt ringe og skaber utryghed. Margrethe Nielsen har følgende kommentar:

Jeg synes, det er et ejendommeligt forhold, at landets lægemiddelmyndigheder ikke kan fjerne produkter, der er forældede eller ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Hvis denne opgave ikke skal løses af myndighederne, hvem skal så gøre det? Sundhedsministeren har udtalt, at det ikke er hans bord. Dermed er det industrien, der styrer, hvilke lægemidler vi har på markedet. Det må betyde, at vi som forbrugere skal blive ved med at leve med forældede præparater, der ikke virker og måske har nogle bivirkninger.

Læs Apotekerforeningens pressemeddelese med yderligere baggrundsstof her.

Den sorte liste:

Her er listen over de lægemidler Danmarks Apotekerforening ønsker revurderet 17/07-2002:

    Behov for fornyet vurdering med henblik på terapeutisk relevans og status:

  • Benzokain-salol "Medic", kutansuspension
  • Borsyre Viskøs "OBA", liniment
  • Dolodent, opløsning til pensling
  • Ferroplex-frangula "ERA" tabletter
  • Opium "PS", orale dråber, opløsning 100 mg/ml
  • Papaverin "OBA" tabletter 35 mg
  • Resorcinol "Ophta" øjendråber
  • Tvivl om krav til sikkerhed og effekt:

  • Kodamid "DAK" tabletter
  • Koffein-fenazon "DAK" tabletter
  • Koffisal "DAK" tabletter
  • Tvivl om krav til sikkerhed og effekt samt risiko for alvorlige bivirkninger og interaktioner:

  • Cafergot Comp, suppositorier
  • Ergokoffin "OBA" tabletter
  • Gynergen Comp, suppositorier
  • Tvivlsom eller modstridende dokumentation for effekt:

  • Bisolvon, oral opløsning og tabletter
  • Bromhexin "DAK" oral opløsning og tabletter
  • Viskolyt, oral opløsning og tabletter
  • Venoruton, kapsler
  • Bør formentlig snarere kategoriseres som naturlægemiddel:

  • Figen "ERA", mikstur
  • Pursenid, overtrukne tabletter
  • Lægemidler der kan anses for at høre til mærkevarekategorien:

  • Brintoverilte "DAK", opløsning til desinfektion 3%
  • Styphnon gazebind
  • Bør afregistreres, da sikkerheden kan drages i tvivl:

  • Abalgin Nycomed, tabletter, kapsler, depotkapsler
  • Cisaprid "Orifarm", tabletter
  • Cisaprid "Paranova", tabletter
  • Cisaprid "PharmaCoDane", tabletter
  • Doloxene Eli Lilly, kapsler
  • Fenylbutazon "OBA", tabletter
  • Letigen, filmovertrukne tabletter
  • Prepulsid, tabletter

Politiken følger op på sagen 01/01-2003. Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Lassen, udtaler bl.a. følgende til Politiken:

Jeg vil nødigt mistænkeliggøre Apotekerforeningen. Men man kan ikke helt udelukke, at dens ønske om at få afregistreret noget af den gamle, billige medicin også hænger sammen med apotekernes muligheder for avance.

Læs artiklen her. Politikens faktaboks 'Lægemidler i søgelyset' citeres:

Apotekerforeningens henvendelse til Lægemiddelstyrelsen har medført, at styrelsen vil se nærmere på disse præparater:

  • Abalgin og Doloxene. Begge er smertestillende midler, der bruges til både led- og muskelsmerter, tandpine og kroniske smerter. Apotekerforeningen mener, at »lægemidlernes sikkerhed kan drages i tvivl«. Begge indebærer risiko for forgiftning og alvorlige bivirkninger i form af svækkelse af bevidsthed og åndedræt, uregelmæssigt hjerteslag og i værste tilfælde hjertestop. Lægemiddelstyrelsen har bedt om en opdateret risikovurdering af de to midler.
  • Cafergot Comp-, Gynergon Comp- og Ergokoffin OBA-tabletter. Alle tre midler anvendes mod migræne. Apotekerforeningen peger på risiko for alvorlige bivirkninger og interaktion med andre lægemidler. Lægemiddelstyrelsen skønner, at der fortsat er behov for medicinen, men vil rette henvendelse til producenterne og bede dem opdatere produktresumeet, så det giver en mere dækkende omtale af bivirkninger.
  • Kodamidtabletter. Smertestillende middel. Apotekerforeningen mener, at præparatet ikke lever op til de nuværende krav til sikkerhed og effekt, og at midlet kan fjernes, fordi der i dag findes bedre alternativer. Lægemiddelstyrelsen konstaterer, at der mangler overensstemmelse med de registrerede bivirkninger og producentens egne oplysninger i produktresumeet og vil kræve det bragt i orden.
  • Venoruton. Et middel mod hæmorider. Apotekerforeningen mener, at dokumentationen for effekten er »tvivlsom eller direkte modstridende«. Lægemiddelstyrelsen vil vurdere, om der er behov for en opdatering af produktresumeet, herunder angivelsen af bivirkninger, og vil i så fald rette henvendelse til firmaet.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen

Bedre Medicin:

Der findes et ukendt antal lægemidler der er forældede eller som ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. De kan ikke fjernes fra apotekernes hylder med den nugældende lovgivning. Det fremgår ikke af produktresumeet, hvilket grundlag medicinen er godkendt på, eller om der er nyere medicin med færre bivirkninger der kan erstatte produktet. Det beror derfor på tilfældigheder, om man som forbruger får den bedst mulige medicinske behandling.


Antidepressiv medicin og alkohol kan give hukommelsessvigt

02/01-2003

KILEN, det svenske forbrugerinstitut for lægemidler og helse, advarer i en pressemeddelelse 14/11-2002 om at kombinationen af Cipramil og alkohol kan give hukommelsessvigt, såkaldte black-outs. Patienterne bliver ikke informeret om denne risiko i Sverige, og heller ikke i Danmark.

Ritzaus Bureau oplyser 05/12-2002 at Lundbeck har gennemført seks studier om en eventuel sammenhæng mellem Cipramil og alkohol, uden at have fundet denne bivirkning. Der er heller ikke registreret uønskede hændelser i Lundbecks bivirkningsdatabase som følge af kombinationen. Lægemiddelstyrelsen har tre indberetninger om alkoholintolerans indberettet under Cipramil, oplyser Ritzau.

Se hele advarslen på Kilens hjemmeside.

Se Politikens artikel 30/07-1999: Lykkepille plus sprut er farligt.

Se også den meget omfattende samling af informationer på Lykkeinfo - Information om lykkepiller.

Bedre Medicin:

Det gældende produktresume for Cipramil fra 06/05-2002 nævner intet om interaktion med alkohol. De tre indberetninger om alkoholintolerans kan ikke findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside via en søgning på Cipramil. Problemet er måske ikke så alvorligt, trods de 9 indberetninger der indtil videre er modtaget hos KILEN.

Og dog: Det aktive stof i Cipramil er Citalopram, og en søgning hos FDA på 'Citalopram alcohol' viser hurtigt, at lykkepillen Celexa indeholder samme aktive stof. Producenten af Celexa fraråder tydeligt at indtage alkohol sammen med Celexa, eller med andre psykofarmaka. Celexa fremstilles iøvrigt af Forest Pharmaceuticals på licens fra - Lundbeck.

Det oplyses i 'Final Label' (se link nedenfor) at de kliniske forsøg der gik forud for den amerikanske markedsføringstilladelse omfattede 4422 patienter. En af de mulige bivirkninger der omtales er alkoholintolerans, som forekommer en eller flere gange for mellem 1/1000 og 1/100 af patienterne.

Læs informationen til de amerikanske forbrugere her.

Læs den amerikanske 'Final Label' her - med omfattende liste af mulige bivirkninger.

Læs det danske produktresume her.

Der er betydelige forskelle mellem den information der gives til patienterne i Danmark og i U.S.A. De danske patienter bliver ikke advaret om en række mulige bivirkninger ved Cipramil, heriblandt alkoholintolerans.



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 1 |  side 2