Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Hvad er risiko?

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 8/2002:

Hvad er risiko?

Bred risikoanalyse er vigtig ved vurdering af nye metoder

Kan MR-scanninger være farlige? Nej, vel. De giver jo ikke nogen stråling...

Sommeren 2001 skete der et alvorligt uheld på Westchester Medical Center i New York. En 6-årig dreng skulle MR-scannes. Pludselig kom en iltbombe flyvende mod MR-scanneren, som drengen lå i. Iltbomben ramte drengen i hovedet, og han døde af traumet (1).

Ferromagnetiske genstande må normalt ikke komme i nærheden af en MR-scanner. Men trods sikkerhedsforskrifter kan det ske, eftersom mange forskellige personalegrupper forflytter patienter og genstande ind og ud af MR-undersøgelsesstuer. Et tidsskrift rapporterede kort før incidentet med den 6-årige dreng om 5 lignende uheld (dog ikke med dødelig udgang) med ilt- eller lattergasbeholdere ved to sygehuse i Texas. Andre metalgenstande som er trukket ind i MR-scannere er defibrillator, kørestol, traktionsvægte, infusionsstativ mm. (2). En gang blev en pistol trukket ud af hånden på en politibetjent, hvilket resulterede i en skudsalve, der heldigvis kun ramte muren.

MR-scannere betragtes normalt som sikre. Når det gælder billeddiagnostiske undersøgelser fokuserer vi ved risikovurdering oftest på eksposition for joniserende stråling. En CT-scanning vurderes derfor som mere risikabel end en MR-scanning, på trods af at dødsfald og alvorlige traumer, som på en tilsvarende måde er direkte og umiddelbart associerede til CT-undersøgelser nok er sjældnere.

På lægemiddelområdet findes andre eksempler. Når det gælder NSAID plejer vi at fokusere på risikoen for blødende mavesår, på trods af at bivirkninger som hjertesvigt og nyresvigt formentlig forårsager lige så mange dødsfald. Når et studie har dokumenteret at en cox 2-hæmmer giver mindre risiko for blødende mavesår end et traditionelt NSAID, så er det i markedsføringen - og desværre ofte også klinisk praksis - tilsyneladende ligegyldigt, at samme studie viste, at man påførte patienterne næsten 4 andre alvorlige komplikationer som fx AMI, apopleksi og ustabil angina pectoris for hver alvorlig gastrointestinal komplikation som kunne undgås. Hvorfor vægter vi risici så forskelligt?

Af antipsykotika kan man få ekstrapyramidale bivirkninger. At såkaldte atypiske antipsykotika medfører lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger end høje doser af traditionelle antipsykotika, har de fleste nok hørt. At de atypiske antipsykotika er blevet associeret til andre alvorlige bivirkninger som vægtøgning, diabetes, myocardit, cardiomyopati og pludselig død, er nok mindre kendt (3). Hvem vil være lyseslukker når industri, læger og patienter er glade over at have løst problemet med de ekstrapyramidale bivirkninger.

Et andet eksempel er statiner. Et nyt stort studie har påvist risikoreduktion for hjertesygdom under 5 års statinbehandling (4). At statiner er cancerogene i dyreforsøg (5), at et andet statinstudie vist en øget risiko for brystkræft (6) og at 5 år måske er en alt for kort tid til at vurdere cancerrisiko kan let blive glemt i den umiddelbare entusiasme.

I juni har FDA givet fornyet markedstilladelse til et tidligere tilbagetrukket præparat mod colon irritabile. I 2000 forårsagede præparater under sølle 9 måneder på markedet 84 tilfælde af iskæmisk colit, 143 sygehusindlæggelser og 7 dødsfald (7). Er den pris værd at betale for symptomatisk behandling af en godartet og stressrelateret tilstand som colon irritabile?

Det med risikoanalyse er åbenbart ikke altid så let. Især ikke hvis man skal have alle risici med.


Mats Lindberg

(1) Läkartidningen 2001;98:5736-9
(2) AJR 2001;177:27-30
(3) BMJ 2002;325:243
(4) Lancet 2002;360:7-22
(5) JAMA 1996;275:55-60
(6) N Engl J Med 1996;335:1001-09
(7) BMJ 2002;325:555-56


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg