Bedre Medicin


Forside / Lægemidler / Influenzavaccine

Forside


Lægemidler


Indlægssedler

Hvordan undgår jeg farlig medicin?

Hvordan får vi bedre medicin?

Influenzavaccine

Opdateret 20/11-2003

Seneste nyt: Influenzavaccination med markedsføring (30/09-2004)


OBS! Influenzavaccinen Influvac indeholder en organisk kviksølvsforbindelse - se Vacciner og organisk kviksølv (24/06-2004) og Kviksølv i vacciner frikendt af EMEA (14/07-2004)

OBS! Ingen af de to influenzavacciner for sæsonen 2004/2005 indeholder organisk kviksølv (thiomersal)


Læger siger nej tak til influenzavaccine (23/11-2003)


Danskerne får ikke besked om sjældne, men alvorlige bivirkninger ved influenzavaccination, til trods for at bivirkningerne er kendte.

Statens Serum Institut har oplevet en meget stor efterspørgsel på influenzavaccine, og har allerede nu leveret væsentligt flere doser end sidste sæson. Efterspørgslen har været så stor at lagrene blev tømt.

Men hvor mange ville købe influenzavaccine, hvis de var klar over hvad der stod med småt, endda med så små bogstaver at det kun kan læses på produktresumeerne hos Lægemiddelstyrelsen? Er det værd at løbe en lille risiko for at få hjernebetændelse for muligvis at slippe for at få influenza?

Bedre Medicin har kigget nærmere på hvad Statens Serum Institut (SSI) har valgt at fortælle befolkningen. Og der er ikke noget at sige til at lagrene tømmes:

Bivirkningerne beskrives således på Statens Serum Instituts side om influenzavaccine:

Lokal rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet. Sjældnere ses almindelig sygdomsfølelse og lettere feber.

Det er alt hvad der står. Det er tilsyneladende ikke noget at være nervøs for, og der er da også en lang række virksomheder der tilbyder deres ansatte gratis vaccination mod influenza.

Men hvad er der nævnt i produktresumeet for de to vacciner der bruges, og som SSI iøvrigt linker til? Dokumenter som de færreste læser, og hvis oplysninger ikke rigtig kommer ud til forbrugerne, blandt andet fordi SSI ikke oplyser om dem.

Vi har set på produktresumeerne for de to vacciner der bruges, Vaxigrip og Influvac. Begge vacciner opfylder både WHO's anbefaling for den nordlige halvkugle og EU's bestemmelser for sæsonen 2003/2004, og selv om der er lidt forskel på vaccinerne, er bivirkningerne overvejende ens. De beskrives derfor i det følgende fælles for begge produkter:

De mest almindelige reaktioner er delt op i lokale og systemiske (ikke-lokale).

Lokale: Rødme, hævelse, smerte og hårdhed omkring injektionsstedet, og blodudtrækning under huden.

Systemiske: Feber, utilpashed, kulderystelser, træthed, hovedpine, svedture, muskel- og ledsmerter.

Disse reaktioner forsvinder som regel efter 1-2 dage uden behandling.

Allerede her, hvor det drejer sig om de mest almindelige bivirkninger, har SSI forskønnet billedet. Men det bliver værre endnu.

Bivirkninger, der er set i få/sjældne tilfælde, omfatter:

  • Neuralgi (nervesmerter)
  • Parestesi (sovende, stikkende fornemmelser, myrekryb)
  • Lammelse
  • Konvulsioner (kramper, krampetrækninger)
  • Forbigående trombocytopeni (nedsat antal blodplader, kan medføre spontane blødninger, specielt i hud og slimhinder)

Ingen af disse bivirkninger omtales af SSI.

Der er yderligere set allergiske reaktioner, blandt andre urticaria (nældefeber), kløe, rødme og åndenød, og i sjældne tilfælde shock (meget kraftig allergisk reaktion).

Ingen af disse bivirkninger omtales på vaccinationssiden.

I meget sjældne tilfælde er rapporteret om vasculitis (betændelse i blodkarrene) med forbigående påvirkning af nyrerne.

Bivirkningen omtales ikke af SSI.

Følgende, meget alvorlige bivirkninger nævnes som sjældne i produktresumeerne:

  • Neurologiske påvirkninger, såsom:
  • encephalomyelitis (betændelse i hjerne og rygmarv)
  • neuritis (nervebetændelse med degenerative forandringer i de perifere nerver)
  • Guillain Barré syndrom (hurtigt indsættende lammelser af nerver til under- og overekstremiteterne, eventuelt også kranienerver)

Heller ingen af disse bivirkninger omtales af Statens Serum Institut.

Risiko og fordele

Det er umuligt at vurdere risiko og fordele ved en influenzavaccination, når der mangler væsentlige oplysninger om risikoen. Der er ikke angivet i produktresumeerne, hvor hyppigt de sjældne bivirkninger forekommer.

Yderligere to oplysninger fra produktresumeerne kommer ikke frem på SSI's sider:

I produktresumeerne er det oplyst, at de kliniske data om vaccination af gravide er utilstrækkelige til at vurdere risikoen for fosterskader eller forgiftning af fosteret. Det er på vaccinationssiden blevet til: 'Erfaring savnes. Vaccinen bør kun gives efter individuel vurdering af risiko for infektion'. På EPI-NYT fra SSI (uge 39, 2003) står der: 'Gravide bør normalt kun vaccineres, hvis de tilhører en af de nævnte risikogrupper'.

I produktresumeerne er endvidere oplyst at der kun er begrænsede kliniske data om vaccination af børn mellem 6 måneder og 35 måneder. Denne oplysning har hverken fundet vej til vaccinationssiden eller til EPI-NYT.

Risikoen ved at få komplikationer af influenza er ikke lige stor for alle. SSI skriver på vaccinationssiden, at følgende kan vaccineres: Personer med risiko for udvikling af komplikationer ved influenza (kroniske hjerte-/lungesygdomme eller personer over 65 år). Børn under 6 mdr. og personer der har reageret allergisk over for vaccinen bør derimod ikke vaccineres. Sundhedsstyrelsens anbefaling, som kan læses på EPI-NYT, uddyber hvilke personer der er i risikogruppen.

Den største gruppe danskere, personer uden risiko for udvikling af komplikationer, tages der derimod ikke stilling til, hverken på vaccinationssiden eller på EPI-NYT.

Selv om man bliver vaccineret mod influenza, kan man godt få sygdommen alligevel. På EPI-NYT fortælles: 'Beskyttelsen afhænger især af overensstemmelsen mellem cirkulerende virus og virusstammerne i vaccinen. Vaccination forebygger hos yngre raske personer 70-90% af sygdomstilfældene. Hos ældre personer er beskyttelsen mod almindelig influenzasygdom noget lavere, ca. 60%. Beskyttelsen mod alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos de ældre er op til 70%'.

B.T. fortæller 14/11-2003 at årets vaccine er fejlberegnet, så den ikke beskytter mod Fuijan-virus. Dette betyder i praksis, at beskyttelsen mod influenza er dårligere end oplyst, men hverken vaccinationssiden eller EPI-NYT gør opmærksom på dette.

Bedre Medicin:

Hvad skal man gøre som almindelig forbruger af lægemidler? Aviserne bringer den ene historie efter den anden om den truende influenzaepidemi, fortæller om hvor mange der forventes at dø, og arbejdsgiveren lægger måske pres på for at man skal blive vaccineret.

Oplysningerne om risikoen er yderst mangelfulde, og kun en brøkdel af de personer der bliver vaccineret, kan have truffet valget på et nogenlunde informeret grundlag.

Den største gruppe danskere har ikke risiko for alvorlige komplikationer af influenza, og de udsætter sig for en unødvendig og ukendt risiko for at få alvorlige bivirkninger af vaccinen. De får det bare ikke at vide.

For de personer der er i risikogruppen, skal fordele og ulemper vejes op mod hinanden, og den enkelte må træffe et valg om vaccination i samråd med sin læge. Men hvordan skal man kunne vælge, hvis man ikke er informeret om kendsgerningerne?

Bedre Medicin har gang på gang dokumenteret at information om medicin er mangelfuld og vildledende. Det lader til at være en naturlov, at medicinens virkning forskønnes, og at bivirkningerne bliver omtalt sjældnere, jo mere alvorlige de er. De mest alvorlige bivirkninger udelades ofte.

Bedre Medicin skal ikke rådgive om influenzavaccinationer. Men den nuværende praksis med ikke at give fuld information til patienterne kommer til at ende galt, både for industrien og for lægerne. Det er ikke kun patienternes helbred der sættes på spil, det er tilliden til både lægemidler og læger der risikerer at blive ødelagt.










Forrige |  Forside