Bedre Medicin


Forside / Indlægssedler

Forside


Lægemidler


Indlægssedler

Hvordan undgår jeg farlig medicin?

Hvordan får vi bedre medicin?

Indlægssedler

Opdateret 24/08-2003

Stol ikke på indlægssedlerne i din medicin. Der bliver givet modstridende informationer om den samme medicin fra forskellige producenter.

En dansk undersøgelse har påvist at patienterne får forskellig information for medicin med samme aktive indholdsstof. Undersøgelsen fandt uoverensstemmelser mellem en lang række oplysninger på indlægssedlerne, f.eks. hvad medicinen skulle bruges til, bivirkninger, interaktioner med anden medicin, forsigtighedsregler og brug under graviditet og amning.

Undersøgelsen, Patient information leaflets - helpful guidance or a source of confusion?, er foretaget af forskerne Lars Bjerrum og Annette Foged fra Syddansk Universitet, og er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Pharmacoepidemiology and Drug Safety.

Undersøgelsen omfatter kun medicin hvor patienterne blev så forvirrede over oplysningerne på indlægssedlen at de senere henvendte sig på et bestemt apotek i Odense. De undersøgte indlægssedler repræsenterer derfor kun 'toppen af isbjerget'. Alligevel er der masser af eksempler på fejlinformation.

Hvad skal medicinen bruges mod? (indikation)

Apoteket fik forespørgsler om medicin med indholdsstoffet catopril, som markedsføres under navnene Captodan, Captopril "Dumex-Alpharma", Catonet, Captopril "NM", Capoten, Capoten Paranova og Captol.

Alle indlægssedler indeholdt oplysninger om at medicinen kan bruges mod for højt blodtryk og nedsat hjertefunktion, men kun tre af de syv markedsførte catopril-tabletter indeholdt oplysninger om at medicinen også bruges til at forebygge nyresvigt hos diabetespatienter med forekomst af protein (æggehvide) i urinen.

Bivirkninger

Informationer om bivirkninger var så forvirrende og uoverensstemmende, at apoteket fik henvendelser fra patienter der brugte astma-inhalator med budesonid, smertestillende medicin med diclofenac, og øjendråber med timolol.

Budesonid:

Astma-inhalationsmidler med budesonid sælges herhjemme under navnene Miflonide, Pulmicort "Orifarm", Pulmicort "Paranova", Pulmicort Turbuhaler "Europharma DK", Pulmicort Turbuhaler "PharmaCoDane", Spirocort og Symbicort. 5 indlægssedler beskrev mere end 15 bivirkninger, mens 3 indlægssedler kun nævnte 4.

Diclofenac:

Smertestillende medicin med diclofenac sælges herhjemme under navnene Arthrotec, Artrotec "Orifarm", Diclodan, Diclofenac "Pliva", Diclofenac Rapid "Copyfarm", Diclofenac "ratiopharm" Rapid, Diclon, Difenet, Modifenac, Voltaren, og Vostar Retard. 3 indlægssedler indheholdt information om mere end 10 specifikke bivirkninger, heriblandt smerte, kvalme, opkastning, mavesår og forhøjede leverezymtal. 3 andre indlægssedler, der beskrev den samme medicin, oplyste kun patienterne om at de kunne komme ud for nogle uspecificerede maveproblemer under behandlingen.

Timolol:

Øjendråber med timolol sælges herhjemme under navnene Aquanil, Oftamolol, Optimol og Timacar. Her var der ligeledes store forskelle i på antalllet af bivirkninger der blev oplyst. 2 indlægssedler nævnte kun to lokale og tre systemiske (ikke-lokale) bivirkninger, mens 1 indlægsseddel nævnte 8 lokale og ikke mindre end 39 systemiske bivirkninger. En aktuel sammenligning på dansk kan læses her.

Der var også modstridende oplysninger om trafikfarlighed for timolol. To indlægssedler råder patienterne til ikke at køre bil hvis de bliver behandlet med timolol, og to andre indlægssedler oplyste at behandlingen ikke påvirkede evnen til at køre.

Interaktioner med anden medicin:

Der var modstridende information, der førte til forvirring for patienterne, både for astmainhalationsmidler med budesonid og for blodfortyndende medicin med phenprocoumon.

For astmamedicinen blev der på den ene indlægsseddel oplyst, at der ikke var nogen risiko ved at tage anden medicin samtidig, mens tre andre indlægssedler nævnte at der der kunne være en forøget effekt af medicinen hvis man samtidig blev behandlet med cimetidin.

For den blodfortyndende medicin gjorde 3 af 4 indlægssedler opmærksom på at samtidig behandling med anden medicin kunne påvirke effekten af den blodfortyndende medicin. Men et af de stoffer der advares mod blev ikke markedsført, og et andet var meget sjældent brugt. Veldokumenterede interaktioner mellem phenprocoumon og NSAID som f.eks. acetylsalicylsyre og piroxicam blev ikke nævnt på indlægssedlerne. Kun 1 af 4 indlægssedler indeholdt information om vigtigheden af diæt når man bliver behandlet med blodfortyndende medicin.

Graviditet og amning:

Astmainhalationsmedicin med budesonid indeholdt modstridende information om brug under graviditet og amning. Informationen varierede fra at medicinen var harmløs under graviditet og amning, til at medicinen skal undgås under graviditet, hvis den ikke er livsnødvendig. En indlægsseddel fortalte at medicinen har ført til misdannelser hos dyr, men omtalte ikke hvilke konsekvenser det kunne have for gravide kvinder.

Der var også modstridende information om graviditet og amning på indlægssedler for tabletter med loratadin, neutrale øjendråber og tabletter med diclofenac.

7 indlægssedler på diclofenac rådede kvinder til ikke at bruge medicinen under amning, og en indlægsseddel oplyste at medicinen godt kunne bruges under amning. En indlægsseddel rådede til kun at tage medicinen når de startede med at amme, så der ville gå nogle timer før næste amning. En indlægsseddel nævnte intet om amning, og et firma havde tre forskellige versioner af indlægssedlen i forskellige pakninger af diclofenac.

Konklusion:

Undersøgelsens forfattere konkluderer at den modstridende information på indlægssedlerne kan skabe forvirring hos patienterne, og at man derfor kan risikere at de ikke gennemfører behandlingen som planlagt (reduced compliance). Der bør tages initiativer til at koordinere information på indlægssedler for medicin med identiske aktive stoffer.

Bedre Medicin:

På Bedre Medicin må vi konkludere at undersøgelsen understøtter en lang række af eksempler på at patienterne ikke får fuld information om deres medicin. Det er ikke fordi informationen er ukendt, men fordi der ikke er et lovkrav om at der skal informeres fuldt ud om virkninger og bivirkninger.

Det er påvist i Letigen-sagen, det er påvist i detaljer for bumsemidler med isotretinoin, og det er påvist i adskillige artikler i medierne i løbet af året. Alligevel er patienterne overladt til sig selv, hvis de vil have fuld besked om hvad de udsætter sig for når de tager medicin. Det er fuldstændig urimeligt, og det drejer sig ikke kun om forvirrede patienter. Det kan i yderste konsekvens være et spørgsmål om liv eller død.



Forside